Lovage, en urt, der ikke stammer fra de solrige skråninger ved Middelhavet, men fra de bjerge og højdedrag, der ligger over det, har en historie, der går langt tilbage i tiden. Dens latinske og botaniske navn, Levisticum, stammer fra en forvansket version af Liguria, en region i det nordvestlige Italien. Denne kraftige og livskraftige plante begynder at vokse om foråret fra en solid rod og danner hurtigt en klump af op til en fods højde, med runde stilke og mørkegrønne blade, der både visuelt og smagsmæssigt minder om den glatte og velduftende selleri. Som planten vokser, stiger dens fine, hule stængler op til fem eller seks fod i højden, og dens blomsterstande, bestående af gyldne, pollen-gule blomster, pryder toppen.

I fortiden blev planten flittigt anvendt i både madlavning og folkemedicin, men i dag er det mest de unge skud, der bruges, ofte i en suppe eller bouillon, hvor de tilføjer en interessant smag, der blander selleri med sellerifrø. Lovage trives bedst i næringsrig jord, der holder på fugten, og er en hårdfør plante, der kræver lidt pleje, mens den samtidig giver et visuelt udtryk, der kan berige enhver have. Når man står tidligt om morgenen i haven, når duggen stadig hænger på bladene og lyset fra øst begynder at fylde luften, er det let at undre sig over naturens subtile skønhed, som findes i de forskellige nuancer af grønt. Bladene på lovage, der er mørke og skinnende, står i stærk kontrast til de mere lyse, gulegrønne nuancer, som andre planter kan have. Grønt er en af naturens mest varierede farver og tilbyder en dybde og skønhed, som kan findes i hver plante, fra den sølvgrå dunkelhed af Rue til den friske grønne af Basilikum.

Lavendel, en anden urt, som ofte forbindes med de engelske haver, er en plante med en meget særlig betydning i den engelske havekultur. Denne plante, som stammer fra Middelhavet, er blevet kultiveret i England i århundreder og har udviklet sig til en meget smuk og karakteristisk form. Den engelske lavendel, ofte kaldet Lavandula Vera, er ikke kun en smuk haveplante, men også en af de mest duftende urter, der findes. Lavendel har sin egen særlige skønhed i haven, især når dens lilla blomsterstande stiger op over de smalle, grågrønne blade. Den bruges flittigt til at lave æteriske olier, der anvendes til parfume, men har også en lang tradition i folkemedicin og som et middel til at holde skabe og sengetøj friske.

Når man ser på lavendel, er det let at forstå, hvorfor den har fået en sådan status i mange kulturer. I England er lavendel blevet synonymt med det engelske landskab, hvor dens duft ofte forbindes med de små stenhuse og deres duftende haver. På den måde har lavendel en evne til at binde fortidens traditioner med nutidens havekultur, og dens udbredelse til både Frankrig og Amerika har blot udvidet dens indflydelse.

Men det er ikke kun lavendel, der tilbyder noget særligt i haven. Andre urter som Basilikum, Bergamot-mynte og Rue har alle deres unikke kvaliteter. Basilikum, som ofte købes i små potter, er en langsomtvoksende plante, der trives bedst med omhyggelig pleje og opmærksomhed. Bergamot-mynte er let at formere, da dens krybende stængler hurtigt slår rod, og Rue, en anden urt, der trives godt i solrige forhold, kan lettes fra stiklinger.

Når man ser på disse planter i haven, er det også svært ikke at bemærke, hvordan de fysiske elementer i haven spiller sammen med naturens lyde og dufte. Når man arbejder med disse urter, især om eftermiddagen, er det nemt at blive fanget af de små, enkle glæder, som naturen tilbyder. Den måde, fuglene bevæger sig gennem haven, den rolige stilhed af en have, hvor duften af urterne blander sig med den blide brise, skaber en stemning af indre ro og forbundethed med naturen.

Ud over at forstå de grundlæggende egenskaber ved urterne og deres anvendelser, er det vigtigt at overveje, hvordan disse planter bidrager til helhedsoplevelsen af haven. Hver plante bringer sin egen energi og skønhed til haven, og ved at vælge urter, der trives godt sammen, kan man skabe et harmonisk og levende rum, der både tiltrækker menneskers sanser og gavner økosystemet.

Hvordan urter kan forbedre din have og dit velvære

Borage, med sin hurtige vækst og lette dyrkning, er en årlig plante, der når en højde på omkring fjorten tommer. Jeg sår frøene i en flad bakke, vælger de bedste ti eller tolv frøplanter og sætter dem sammen i en gruppe i bedet. Borage i blomst er en fryd for øjet, og når den ikke er i urtehaven, er den også en fremragende plante at dyrke ved siden af ærter og bønner. Blomster i en køkkenhave gør stedet mere menneskeligt og indbydende, hvilket gør det lettere og mere behageligt at arbejde i haven. Den oprindelige kombination af morgenfruer og de røde bønner, som de franske bønder elsker, kunne også trives under vores himmel.

Chives, eller purløg, er et andet uundværligt element både for gartneren og kokken. Som en dekorativ plante har de aldrig fået den opmærksomhed, de fortjener her, selvom europæerne i høj grad værdsætter dem og opregner flere varianter. De store cylindriske stilke og blomsterhovederne, der ligner flade kugler, tilføjer et dristigt og interessant præg i foråret. Purløg (Allium Schoenoprasum var. Sibericum) tilhører liljefamilien og stammer fra vilde arter, der vokser både i Nordamerika og Eurasien. Planten trives bedst i en blanding af sol og skygge, i en jord, der ikke tørrer ud omkring de fine rødder. Det er vigtigt at skære blomsterstænglerne tæt på jorden, så snart de er færdige med at blomstre. Purløg er blandt de hårdeste af de flerårige urter.

Costmary, der i Maine kaldes “Sweet Tongue”, vokser vildt på kanten af gamle frugtplantager og nær gamle gårde. Det er en enkel og rustik plante, som de franske kataloger beskriver som “de plus rustique”. Jeg har en særlig forkærlighed for den, da den har karakter. Costmary er en flerårig og hårdfør urt, der spreder sig fra en løbende rod og danner en stængel eller en gruppe stængler, der er tæt besat med hvide, aflange blade. Plantens blomster er næsten ubetydelige og grønne, men det er duften af bladene, der giver planten dens karakter. Costmary bruges ofte i urteblandinger og kan også brygges til en let bitter medicinsk te.

Southernwood (Artemisia Abrotanum), der stadig kaldes “Lad’s Love” i gammeldags haver, er en lille, flerårig busk, der afgiver en aromatisk duft. Denne busk kan vokse i både sol og skygge, og planten tilpasser sig godt til forskellige vækstforhold. Dens blade er fine, næsten som dillens, og dens duft varierer mellem en skarp, turpentinagtig aroma og næsten ingen duft overhovedet. Navnet “Lad’s Love” stammer fra det græske navn, som betyder noget i retning af "kærlighedens plante". Southernwood er en stille, behagelig tilføjelse til enhver have og trives i tempererede klimaer.

Santolina, der fejlagtigt kaldes “Lavender Cotton” i dag, blev i romertiden kaldt “Ground Cypress”. Denne lille busk er kendt for sine silkeagtige, koralagtige grene, der har en duft, der minder om en mildere form for Tansy. Santolina er ikke krævende og vokser bedst på en varm og veldrænet jord. Den kræver lidt opmærksomhed om vinteren, men kan klare sig godt, hvis den får den rette pleje. I form og farve er den interessant og dekorativ, og dens kattehaleblomster gør den til et fantastisk indslag i en have. Den blev brugt som medicinalplante af romerne og er nu primært en dekorativ plante, der giver et smukt grønt element i haven.

Cerinthe, eller honningurt, vil være en ny plante for de fleste urteavlere. Den har små, klokkeformede gule blomster og er en dejlig tilføjelse til haven. Plantens navn stammer fra en by i Bøotien, hvor den voksede i stor mængde, og selvom det er en plante med lange historiske rødder, er den ikke så udbredt i moderne haver. Cerinthe kræver god plads og sol, samt et næringsrigt havejord. Det er en plante, der kan blive op til tretten til fjorten tommer høj, og dens små blomster og blade tilføjer et rustikt præg til haven.

Wormwood, eller malurt, er en plante, der rummer både medicinske og symbolske betydninger. Den blev brugt som en tonisk bitter og var kendt i det romerske imperium som en effektiv medicinsk plante. I dag er den mest kendt som ingrediens i absint og vermouth, men dens symbolik som en plante, der står for det bitre og ubehagelige, lever stadig videre. Den er hårdfør og kan trives i mange forskellige haveforhold, men den er også kendt for at tiltrække snegle, der har en særlig forkærlighed for dens blade.

Hver af disse urter bringer en unik kvalitet til haven. De tilbyder ikke kun æstetiske fordele, men også praktiske anvendelser, som kan gøre din have både smukkere og mere funktionel. Når man skaber en have med en blanding af medicinske, aromatiske og dekorative planter, kan man forvandle et simpelt udendørs rum til et sted for både leg, rekreation og selvforbedring. Udover at tilføje visuel værdi, hjælper urterne med at forbedre luftkvaliteten, tiltrække bestøvere og samtidig give et væld af sundhedsmæssige fordele gennem deres naturlige egenskaber. Det er derfor vigtigt at forstå, at haver ikke kun er et rum for planter, men et levende økosystem, der interagerer med sin omverden på utallige måder.

Hvad er det jordiske kald i poesiens toner?

I denne himmelske harmoni, hvilken sang blev da sunget af jorden? Hvilken vidtrækkende og alvorlig musik lavede denne vores planet, da den drejede omkring sine poler og rullede gennem det universelle tomrum, mens dens byer blev rullet op mod solen og dens marker ned mod natten? Var lyden kun den uforvirrede og oprindelige stemme fra planeten, der vældede evigt fra dens stenhjerte, eller var der en sammensmeltning af floder og mange oceaner, af blade og uendelige regn, der dannede en mystisk harmoni? Og kunne en lyttende gud, måske, have hørt ekkoerne fra mennesket, den skingrende lyd af en plov, der blev vendt fra jorden til jorden og sten, eller en kvinde, der sang sin drøm og sit indhold? Det er først, når vi er opmærksomme på jorden og ser den som poesi, at vi virkelig lever. Tider og folk, der adskiller jorden fra den poetiske ånd, eller som ikke bryder sig om det, eller stopper deres ører med viden som med støv, finder deres årer udhullede og deres hjerter tomme, rungende med spørgsmål. For jorden er altid mere end jorden, mere end den øvre og nedre mark, træet og bakken. Her er mysteriet bundet om panden med grønt, her stiger guder op, her er godhed og kornet i solen, her er rædsel og nat, her er liv, her er død, her er ild, her er bølgen, der strømmer i havet. Det er denne jord, der er menneskets sande arv, hans bånd til hans menneskelige fortid, kilden til hans religion, ritualer og sange, kongeriget uden hvilket han falder fra sin mysteriske status som menneske til en lavere verden uden de andre dyder og den integritet, som dyret bærer. Sand menneskelighed er ingen iboende ret, men en opnåelse; og kun gennem jorden kan vi være ét med alle, der har været og alle, der endnu skal være, deltagere og medejere af livets mysterium, nå fuld menneskelig fred og fuld menneskelig glæde.

Her i denne hyggelige have ved krydderurterne, med druen hængende over hovedet og basilikum i blomstring i den åbne sol, her i denne stillehed, der blandes med en tidlig-sommer lyd af landlige fugle, kan man godt fundere et øjeblik over, hvordan sjælen kan besidde og holde på sin jordiske arv. Den tid, vi lever i, er nysgerrig og forvirret; den har ikke en sand menneskelig fortid og kan være uden en menneskelig fremtid, og så pludselig kom den, at man kunne forestille sig, at en kosmisk ånd eller en vild ånd på et øjeblik rakte ned og greb mennesket ved håret. Den har mistet jorden, men fundet (siden den behagelige filosoffernes århundrede, hvor man sad i morgenkåber) noget, som den kalder "natur", og om hvilken den taler med entusiasme og indhyller i fotografier. Den har også mistet den historiske sans, den rørende og poetiske anerkendelse af menneskets lange kontinuitet, den følelse, der rører vores hjerter ved synet af et tilfældigt aftryk i en gammel bog om en landsmand, der pløjer med okser ved ruiner overgroet med fennikel, mens kvinder på en side klapper cymbaler sammen for at berolige de summende bier.

En have med krydderurter behøver ikke være større end skyggen af en busk, men inden for den, som ingen anden, nærmer jordens stemning sig og møder menneskets ånd. Under disse forfædres blade, disse urtige ledsagere af mennesket, disse tjenere af hans magi og helbredere af hans smerte, er jorden under fødderne den jord, der tilhører poesi og den menneskelige ånd; i dette lille sol- og skyggebillede blomstrer en hel menneskets tradition. Denne blomst er Athen; denne slyngplante, Rom; en munk fra Mørkets Tider plejede dette grønne mod muren; med dette duftende blad blev konger velkomne i verdens morgengry. Skøn og tidløs, forankret både i haver og i liv, kommer de store krydderurter til gartnerens hånd som vores mest ædle arv af det grønne.

En have er et spejl af et sind. Det er et sted for liv, et mysterium af grønt, der bevæger sig til årets rytme, og presser på og stopper op et øjeblik for at følge sine egne iboende rytmer. I at lave en have er der noget, der skal søges, og noget, der skal findes. Det, der skal søges, er en følelse af det dejlige og sikre, af havens varighed og orden, af menneskelig forening og menneskelig mening; det, der skal findes, er skønhed og den udfoldende tilfredshed og beskæftigelse, som er en af fredens lamper. Dagens haver synes ofte ikke at søge eller finde noget som helst. De laver deres effekt, de opnår en perfektion, og de er mærkeligt tomme for menneskelige følelser eller emotionel appel. I karakter er de billeder, malet med blomster som med oliemaling, en farve berørt her og en blomst der, indtil lærredet er klart til at blive set. Så rent objektiv appel rører kun én lille og nogle gange ret barnlig side af os, og de metoder, der bruges for at fremme det, ødelægger og ødelægger havens følelse af orden og varig skønhed. Hvilken menneskelig mening har disse tableaux i den krinolines store stil, disse enorme scener lavet af alt under solen, eller denne brug af groft ukrudt i en ny og uhellig storhed, sjældenheder så eksotiske som en person med et spyd gennem næsen, og gamle favoritter vendt hæslige ved en ødelæggelse af proportioner? En haveengel med et flammende sværd er bestemt nødvendig ved katalogernes indgang!

De gamle havefolk var klogere. For dem var blomster kun en side, en tilfældig skønhed ved noget, der var tæt på mennesket, levende og grønt. Planter var identiteter, tilstedeværelser, der skulle leves med, kendes og ses vokse; de var former og vaner af blade, kræfter, dufte og livsfamilier. En følelse af form gav haven sin ro, og man kunne høre der, i ens egen fred, årets rolige skridt. Selv en sådan have laver man stadig af krydderurter. En plante af citronmelisse, løftet fra jorden i juni med sin fine rødder, en busk af timian, der blomstrer i den varme sol, engelsk angelica, der rejser sig i gotiske kviste, hvor den rige og flade jord længe opbevarer regnen – hver af disse er stadig en brug, en kraft, og et navn. En have af krydderurter er en have af ting elsket for deres helhed og integritet. Det er ikke en have af blomster, men en have af planter, som nogle gange er meget smukke blomster og altid mere end blomster. Det er en have af farver set som en del af havens liv og ikke som dens højdepunkt og afslutning, af fornøjelsen og forfriskningen fra duften, af fantasien og skønheden i bladene, af glæden ved symmetri og naturens design, af den ofte oversete glæde, der findes i havens kontraster og harmonier af grønt. Søde busk-basilikum med sine blommefarvede bracts og grene, grønne blade og små rosahvide blomster, sød basilikum med bleget grønne blade og hvidlige blomster, malurt grøn og grå, rue med dens månefarve af blågrøn, salvie med dens fine blomstertop, marjoram med dens berigende duft – hvordan virker en have så tom, hvis de ikke har nogen rolle? Hvor der er krydderurter, har selv den mindste have en menneskelig fortid og er et menneskeligt sted. Men lad der ikke være for mange krydderurter. Fremtidens urtelæge skal være lidt opmærksom på en meget gammel og meget ny forvirring.

Hvordan man håndterer dataintegritet i finansverdenen
Hvordan lærer man sin hund sjove tricks som at trykke på hornet eller spille “peekaboo”?
Hvordan Aristoteles' Metoder Formede Videnskaben
Hvad afslørede elektromagnetisme og tidlige opdagelser om naturen af kemi?
Hvordan kan man forstå og anvende japanske udtryk og kulturelle referencer i erhvervslivet?
Hvordan vælge og dyrke urter i haven: En praktisk guide til et vellykket urtebed
Hvordan opnår man den perfekte langsomt tilberedte svinekød- og lammeret?
Hvordan man laver den perfekte smørkrem: Fra klassisk til kreativ
Hvad betyder fortiden for nutiden, når vi møder familiens skjulte historier?
Hvordan Kan Modstandskraft og Ægte Humør Skabe Succes i Forretning og Liv?