Når man arbejder med klienter i terapi, er det afgørende at hjælpe dem med at identificere og præcisere, hvad der er vigtigst for dem i deres liv. Uden en følelse af formål eller mening vil klienterne ikke være så villige til at engagere sig i det vanskelige arbejde, der kræves i terapien. Desværre bliver mange klienter så fanget i at kæmpe med og undgå deres følelser af angst, at de ikke bruger meget energi på at reflektere over, hvad der virkelig betyder noget for dem.

Det er i denne kontekst, at det er nødvendigt at vække de kreative og værdifulde dele af klienterne, som måske har været lang tid i dvale. For at kunne håndtere angsten i de kommende kapitler, vil klienterne blive opfordret til at holde fokus på, hvad der virkelig betyder noget for dem, for at finde den motivation, der kræves for at blive mere fleksible i deres adfærd.

Når man arbejder med klienter, er det vigtigt at huske på, at angst og vanskelige følelser ikke bør være det eneste fokus. Mens klienter kan have brug for hjælp til at løse problemer, risikerer terapeuten at blive trukket ind i en endeløs cyklus af kamp, hvis man kun koncentrerer sig om de forstyrrende tanker, følelser og problemer. En påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget, hjælper både klienten og terapeuten med at holde fokus på det store billede. Det kan inspirere klienterne til at tage fat på de vanskelige opgaver i terapien og skabe et mere meningsfuldt liv.

Manglende klarhed omkring ens værdier fører ifølge ACT (Acceptance and Commitment Therapy) til psykologisk ufleksibilitet. Hvis en person ikke er klar over, hvad der er vigtigt for dem, eller ikke er i kontakt med det, de virkelig værdsætter, vil de have svært ved at være fleksible i deres handlinger. Uden værdier kan klienterne føle sig rodløse. Hvis de kun kæmper mod deres problemer, og livet virker meningsløst, kan de udvikle en holdning af "Hvorfor overhovedet prøve?" og ikke føle, at der er noget at stræbe efter.

Det er vigtigt at hjælpe klienterne med at forbinde sig med det, der virkelig betyder noget for dem. Stephen Covey (1989) taler om at adskille "hastende" fra "vigtigt". I min træning som akutmediciner lærte vi hurtigt, at mens blødning på et ulykkessted kunne virke akut, var det ikke nødvendigvis det vigtigste, hvis patienten ikke trak vejret eller havde nogen puls. I denne situation ville det være en distraktion at håndtere den lille blødning, som kunne koste liv, hvis ikke man fokuserede på det vigtigste. På samme måde kan klienter bruge meget tid på at kæmpe med angstsymptomer og overbevisninger, og glemme at fokusere på, hvad de vil med deres liv. Mens de er fanget i grublerier og undgåelse, engagerer de sig ikke i det, der virkelig betyder noget.

En god måde at forstå dette på er ved at bruge "busmetaforen" fra ACT (Hayes, Strosahl, & Wilson, 2012). Denne metafor ser livet som en bus, hvor du er chaufføren, og de mange passagerer er tanker, følelser, erfaringer og minder, der er med på din rejse. Nogle passagerer er behagelige, mens andre er monstrøse, skræmmende eller stinker. Mange mennesker stopper deres livsbus og forsøger at kæmpe med eller fjerne de ubehagelige passagerer. Men de vil ikke forsvinde – de er en del af ens historie, og de vil forblive med på turen. Hvis du bruger al din energi på at kæmpe med de forstyrrende passagerer, vil din bus gå i stå eller køre rundt i cirkler. Det er heller ikke muligt at få busen til at køre mod et mål, hvis man kun forsøger at undgå det ubehagelige.

I stedet skal du beslutte, hvor du vil hen. Vil du lade angsten eller de forstyrrende tanker styre dit liv, eller vil du tage rattet selv, selvom de ubehagelige følelser skal med på turen? Hvis en mere opfyldende karriere er vigtig for dig, skal du fortsætte i den retning – lad monsterne skrige og kaste ting efter dig. Det er ikke nødvendigt at bekæmpe dem, men blot at fortsætte med det, der er vigtigt. Hvis du konstant venter på, at "alle" passagerer bliver fredelige, risikerer du aldrig at komme videre i dit liv. Hver gang du stopper, vil nye passagerer som ensomhed, skyld, fortrydelse og endnu mere angst stige ombord.

At få en klar forståelse af sine værdier hjælper klienter til at tage skridt mod deres mål, selv når det er svært. Værdier er ikke bare et "både-og", men noget, der giver dyb mening og motivation til at fortsætte selv i de sværeste tider. Hvis man har en større grund til at gøre noget – som for eksempel at få en mere opfyldende karriere, selv om det kræver stor indsats og komfortabelt ubehag – bliver det lettere at møde de udfordringer, der opstår. Værdierne fungerer som kompas, når klienten er midt i kampen mod angst og tvivl. De giver den nødvendige motivation til at gøre arbejdet i terapien og hjælpe klienten med at komme videre, selv når livet bliver svært og usikkert.

Hvordan angst kan transformere din forståelse af dig selv: Udvidelse af din identitet

Din fysiske eksistens er bogstaveligt talt milliarder af år gammel. Den er sammensat af de samme grundlæggende elementer, der blev spredt ud i universet efter Big Bang. De atomer, der udgør din krop, har været en del af utallige processer, der spænder fra dannelsen af stjerner til de levende organismer, der senere blev mennesker. Over milliarder af år blev mennesket, som du kender det, skabt – og dine forfædre skabte dine forældre, og dine forældre skabte dig. Det, du opfatter som dig selv, er en konsekvens af disse kosmiske processer.

Din fysiske krop er et produkt af tid og rum, en midlertidig samling af elementer og stoffer, der på et tidspunkt vil transformere sig til noget andet. Akkurat som et blad, der vokser og derefter vender tilbage til naturens kredsløb, er din krop kun en form for materie, der på et tidspunkt vil blive omdannet til noget nyt. Det er et naturligt kredsløb af forvandling, hvor ingen form er permanent, men i stedet konstant forandres og genopstår. Ligesom bølger på havet, der skaber sig selv og derefter opløses, kan du betragte dig selv som én bølge i et ocean. Bølger kommer og går, men de er skabt af hele havet. Ligeså er du, som en fysisk manifestation, et resultat af et uendeligt væv af begivenheder og kræfter i universet.

Det er en tanke, der kan føles skræmmende i starten. At forstå sig selv som en bølge, der snart vil forsvinde tilbage i havet, kan virke som en form for tab af identitet. Men det er faktisk en opdagelse af en større og mere omfattende virkelighed. Du er ikke kun én bølge, du er hele havet. Du er ikke kun din krop og dine tanker, men universet, der oplever sig selv gennem dig. I den store sammenhæng er du en del af noget langt større, et system af liv og energi, der er i konstant bevægelse. Og ved at anerkende dette kan du finde en dybere fred med din eksistens.

Det kan være svært at internalisere denne tankegang, især når angsten begynder at tage over. Når du fokuserer på dine problemer og din kamp for overlevelse, er det let at blive fanget i tanker, der kun forstærker angsten. Hvis du er vant til at tænke på dig selv som adskilt og isoleret, vil din angst forstærkes. Dette gør det umuligt at se sig selv i et større perspektiv. Men hvis du begynder at øve dig i at se dig selv som en del af et større kosmisk mønster, vil din angst langsomt miste noget af sin styrke.

Det kræver tid og øvelse at ændre på de tankemønstre, der har fastlagt din selvforståelse. Når du begynder at praktisere dette perspektiv, vil det ikke nødvendigvis ændre dine praktiske udfordringer, som økonomi, arbejde eller personlige relationer, men du vil begynde at reagere på disse udfordringer med mindre angst. Du vil kunne håndtere livet på en mere afslappet måde, som en bølge, der ved, at den ikke kan holde sig selv tilbage, men at den er en naturlig del af havet.

For dem, der arbejder med klienter, især dem der lider af angst, er det vigtigt at huske, at klienter ikke kun er deres lidelser. En person med angst er også et menneske med et væld af andre facetter: en mor, en ven, en drømmer, en hjælper. Det er vigtigt at hjælpe dem med at se, at de ikke kun er deres problemer, men at deres lidelse er en del af en langt større menneskelig oplevelse. Denne forståelse kan hjælpe klienter med at blive mere fleksible i deres forhold til sig selv og deres tanker.

Der er en tendens til, at personer med angst bliver fanget i tanker, der føles som om de er virkeligheden. Dette fænomen kaldes kognitiv fusion, og det er en fælde, som mange mennesker falder i. Når en klient bliver besat af en bestemt tanke – for eksempel at de har en alvorlig sygdom, som de ikke har – kan det være svært at overbevise dem om, at deres tanker ikke er virkelighed. De bliver "fuseret" med tankerne og ser dem som objektive sandheder, selv når de ved, at de ikke er det. Et eksempel kunne være en klient, der overbeviser sig selv om, at de har bipolar lidelse, fordi de har læst noget om det på internettet, selv om deres symptomer ikke stemmer overens med diagnosen. De vil ofte bede om, at de bliver forsikret igen og igen, men ingen mængde rationel argumentation kan ændre på den angstfyldte tanke.

I sådanne situationer kan terapeuten hjælpe klienten med at ændre deres forhold til deres tanker. I stedet for at kæmpe imod tankerne eller forsøge at overbevise dem om, at de ikke er sande, kan terapeuten hjælpe klienten med at bemærke tankerne uden at identificere sig med dem. Tankerne er blot lyde i hovedet – de er ikke nødvendigvis sandhed, og de behøver ikke at styre ens handlinger eller følelser. Ved at skifte fokus fra kampen mod tankerne til accepten af dem som midlertidige og ikke-definerende, kan klienten begynde at løsne grebet om de tanker, der opretholder deres angst.

Ved at praktisere dette kan både klienter og terapeuter finde en mere fleksibel tilgang til livet. Det betyder ikke, at problemerne forsvinder, men det betyder, at de ikke længere behøver at dominere og definere os. Vi er ikke kun vores tanker, vi er så meget mere. Når vi erkender dette, kan vi finde en dybere ro i vores eksistens og et mere åbent forhold til de udfordringer, livet bringer.

Hvordan undgår vi angstens fælde og bryder dens cyklus?

Angst har en tendens til at fange os i en kompleks cyklus, hvor vores forsøg på at undgå eller kontrollere ubehaget ofte forværrer situationen. Når vi fokuserer intensivt på vores tanker for at distrahere os selv fra kroppens ubehagelige angstfornemmelser, tror vores hjerne, at angsten aftager, fordi vi ikke mærker den direkte. Det er dog ikke angstens intensitet, der falder, men snarere vores opmærksomhed, der fjernes fra de kropslige signaler. Denne mekanisme kan føre til, at vi bruger timer på at gruble og bekymre os, for så snart vi holder op med at tænke, mærker vi angstens fysiske symptomer mere intenst. Dette kaldes en extinction burst – en tilstand hvor angsten føles endnu stærkere, fordi vi endelig konfronterer den uden at distrahere os selv.

Resultatet er, at vi ubevidst undgår følelserne og søger tilbage til tankerne for at slippe for den ubehagelige kropserfaring. Ironisk nok skaber denne undgåelsesstrategi ofte en ond cirkel, hvor tankerne fremkalder mere angst, og angsten skubber os endnu dybere ind i vores hoved. Dette er grunden til, at mange mennesker kan leve med angst i årevis uden at bryde fri.

For at bryde denne cyklus er det nødvendigt at gøre noget helt anderledes end blot at tænke eller undgå. Det handler om at normalisere oplevelsen af angst og traume – at forstå, at disse reaktioner er naturlige og biologiske processer, selvom de føles overvældende. Når man først føler sig forstået, er det lettere at engagere sig i den nødvendige terapi og arbejde hen imod helbredelse.

Angsten kan have mange årsager: genetiske dispositioner, miljømæssige faktorer eller livsbegivenheder. Det kan starte som små, næsten ubetydelige følelser, som man forsøger at undgå, og langsomt kan det føre til en gradvis indskrænkning af ens livsudfoldelse. For eksempel kan man begynde at undgå kørsel i trafik eller sociale situationer, og livet bliver dermed mere begrænset og mindre tilfredsstillende. Selv forsøg på at "holde ud" ved at undertrykke angsten kan være en udmattende og ineffektiv strategi.

Mange vender sig mod alkohol eller medicin som benzodiazepiner for at lindre symptomerne. Selvom disse kan give midlertidig lindring, adresserer de ikke de underliggende problemer og kan føre til afhængighed og abstinenser. Desuden kan hjernen, som søger balance, skabe en rebound-effekt, hvor symptomerne forværres, når medicinen stoppes.

Det kan virke paradoksalt, men undgåelse af angst fører ofte til forværring på lang sigt. Angstens natur gør, at jo mere man kæmper mod den, desto mere strammer den grebet, ligesom en kinesisk fingerfælde, der bliver strammere, jo mere man trækker i den. Den eneste måde at komme fri er ikke at trække mere, men at bevæge sig mod angsten på en ny måde – en bevægelse, som ikke følger logikken, men som er baseret på forskning og praksis inden for behandling af angst.

Samtidig kan fysiske eller medicinske faktorer som skjoldbruskkirtlens funktion eller bivirkninger af anden medicin spille en rolle, og derfor er det vigtigt at arbejde tæt sammen med både læger og psykologer for at få en individuelt tilpasset behandlingsplan.

Der findes også en særlig fælde for dem, der har oplevet traumer. Her kan kroppen være konstant i alarmberedskab uden nogen reelt trussel, og selv når sindet forsikrer, at alt er okay, reagerer kroppen som om faren er nærværende. Denne tilstand stjæler ikke bare øjeblikke af fred og sikkerhed, men påvirker også relationer og evnen til at leve fuldt ud. Det er vigtigt at forstå, at disse reaktioner ikke er tegn på sindssyge, men biologiske forsvarsmekanismer, der ikke nødvendigvis blev forklaret ved traumet. Forståelse af dette kan hjælpe med at bryde tabuet og begynde helingsprocessen.

Det er centralt at erkende, at kampen mod angst ikke kan vindes ved viljestyrke alene. Det kræver en dybere indsigt i kroppens og hjernens funktioner, en accept af det ubehagelige og en villighed til at arbejde med angsten på nye, mere konstruktive måder. At undgå, kontrollere eller bekæmpe angsten på traditionelle måder fastholder kun lidelsen. At flytte opmærksomheden fra en konstant mental kamp til en nærværende oplevelse af kroppen og sindet kan åbne vejen til reel forandring.