Stabiliseringen af løsninger til ikke-lineære evolutionære ligninger med dissipative termer, særligt af Kirchhoff-typen med lokaliseret dæmpning, kræver en detaljeret analyse af energifunktionaler og deres asymptotiske opførsel. Gennem konstruktion og evaluering af passende energinormer kan man kontrollere løsningerne i stærke funktionelle rum. Det centrale skridt består i at vise, at energien ikke kun er begrænset, men faktisk aftager eller konvergerer under visse strukturelle antagelser på systemet.

Ved at integrere energiulikheder over tidsintervaller og benytte Gronwalls lemma, opnås estimater, der viser, at tidsafledte og spatiale afledte af løsninger forbliver begrænsede i normer som L(0,T;H01(Ω))L^\infty(0, T; H^1_0(\Omega)) og L(0,T;L2(Ω))L^\infty(0, T; L^2(\Omega)). Dette tillader passage til grænsen i svage topologier, hvilket er nødvendigt for eksistensresultater i ikke-lineære systemer, hvor direkte løsninger ikke er tilgængelige.

En nøglekomponent i analysen er etableringen af a priori-estimater for andenordens tidsafledte. Dette gøres blandt andet ved at differentiere den oprindelige ligning i tid og multiplicere med passende testfunktioner, ofte af typen wj=2Δuktw_j = -2\Delta \frac{\partial u^k}{\partial t}, hvilket efter integration giver kontrol over andenordens derivater i L(0,T;L2(Ω))L^\infty(0,T;L^2(\Omega)). Dette er nødvendigt for at kunne håndtere stærk konvergens i ikke-lineære termer.

Konvergens af ikke-lineære udtryk, såsom Φ(uk)Δuk\Phi(\|\nabla u^k\|)\Delta u^k, kræver mere end svag konvergens. Her benyttes kontinuiteten af funktionen Φ\Phi, dens differentierbarhed samt kompaktheden af indlejringen af H2(Ω)H01(Ω)H^2(\Omega) \cap H^1_0(\Omega) i L2(Ω)L^2(\Omega). Gennem dette opnås stærk konvergens af uku^k i L2(0,T;L2(Ω))L^2(0,T;L^2(\Omega)), hvilket muliggør passage til grænsen i de ikke-lineære termer.

Lokaliseret dæmpning introducerer yderligere vanskeligheder, idet dæmpningstermerne ofte kun virker på en delmængde af domænet. Ved at indføre vægtfunktioner som ξ(x)\xi(x) og bruge egenskaber ved ϖ\varpi, samt Vitalis konvergensteorem og Fatous lemma, vises, at produktet ξ(x)ϖ(ukt)\sqrt{\xi(x)}\varpi(\frac{\partial u^k}{\partial t}) konvergerer stærkt i L2L^2. Dette er centralt for at vise, at dæmpningen har en stabiliserende effekt, også når den ikke er global.