Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan gamle tanker og følelser kan indlejres i vores selvopfattelse og tilsyneladende definere os. Minder om svigt, frygt eller oplevelser, vi ikke havde mulighed for at forberede os på, som at tage en prøve uden at have studeret, kan dukke op automatisk og blive en del af vores indre fortælling. Men det er muligt at udvikle en venlighed over for sig selv, når disse gamle følelser opstår. Man kan lære at observere dem uden at lade sig opsluge og begynde at genkende, at man er meget mere end disse fragmenter af fortiden. Vi sletter ikke vores historie, men vi kan løsne os fra dens faste greb og dermed undgå, at den styrer vores nuværende identitet.
Gennem arbejdet med denne tilgang ser mange, hvordan visse værdier har været gennemgående i hele deres liv. De opdager måske endda lykkelige perioder, som de havde glemt, eller genfinder sider af sig selv, der har været lukket ned i mange år. En klient beskrev det således: Barndommen var faktisk ret lykkelig, men gymnasietiden var kaotisk, og en stor del af hans identitet var bundet til eller en reaktion mod hans gymnasiejeg. Selv forsøget på at distancere sig fra den fortidlige version af sig selv var stadig en form for fastlåsning i den identitet. Denne erkendelse er central: Man kan ikke være fri som sig selv, hvis man stadig kæmper imod gamle identiteter.
Mennesker, der bærer på traumer, har ofte en tendens til at definere sig selv som “brudte” eller ensidigt gennem de negative oplevelser. Når man gennemgår denne øvelse, kan det blive klart, at livet rummer mange forskellige oplevelser – også positive og lykkelige øjeblikke, som man måske har glemt. En klient, der havde været udsat for voldsomt misbrug, fandt gamle fotos, hvor hun smilede og havde det sjovt med sin far. Disse minder udfordrede hendes opfattelse af sig selv som udelukkende et offer og mindede hende om, at identiteten er kompleks og sammensat. Hun lærte, at det at have gode minder ikke mindsker omfanget af misbruget, men at det er muligt at rumme begge sider af sin historie og dermed opnå en mere fleksibel selvforståelse.
Det er vigtigt at nævne, at denne form for arbejde ikke handler om at undertrykke traumatiske minder, men snarere om at anerkende dem uden at lade dem dominere. Når traumatiske minder dukker op i en terapeutisk sammenhæng, kan man møde dem med ro og nysgerrighed: At spørge sig selv, hvem man var i den situation, og om der findes andre minder fra samme tid, der kan give et mere nuanceret billede. At skabe en rolig atmosfære, hvor traumatiske oplevelser kan erkendes uden undvigelse, hjælper med at bryde undgåelsesmønstre og fremmer en større integrering af selvet.
Når man er fanget i sin problematik eller angst, mister man ofte kontakten til sine værdier og en større mening med livet. Derfor kan det være befriende at udvide perspektivet til et universelt niveau, hvor man opfatter sig selv som en del af noget større. Mange finder denne forbindelse gennem religion eller spiritualitet, men det kan også gøres ud fra et rent videnskabeligt synspunkt. En meditativ tilgang, hvor man forestiller sig selv som et blad på et træ, kan hjælpe med at opleve denne samhørighed. Bladet kan ikke eksistere uden træet, ligesom vi ikke kan eksistere adskilt fra verden omkring os. Vores hud adskiller os ikke, den forbinder os med omgivelserne – luften, solen, jorden. Livet er dybt afhængigt af en kompleks vævning af miljømæssige faktorer, og denne forståelse kan forvandle vores selvopfattelse fra isolerede individer til indvævede dele af universet.
Det er centralt at forstå, at vores identitet ikke er statisk eller kun defineret af vores smerte og traumer. Selvet er dynamisk og rummer både lys og skygge, fortid og nutid, lidelse og glæde. At frigøre sig fra en ensidig identitet kræver mod til at erkende hele sit livs spektrum og at skabe plads til, at man kan være mere end sine tidligere oplevelser. Denne tilgang åbner døren til større fleksibilitet og autenticitet, som er fundamentale for ægte indre frihed.
Hvordan kan vi praktisere ubetinget medfølelse i vores liv?
At sende medfølelse og kærlighed til både os selv og andre er en praksis, der kan have en dyb effekt på vores mentale og følelsesmæssige velvære. Det handler ikke om at ændre, hvem vi er eller at kræve, at andre ændrer sig for at modtage vores energi. Det handler om at tillade os selv at blive fyldt op med ubetinget kærlighed og medfølelse, så vi kan dele den med andre, uden at det koster os noget.
Først og fremmest skal du forestille dig en energi, der strømmer fra et væsen eller et symbol, fylder dit hjerte og derefter breder sig gennem hele din krop. Du skal ikke gøre noget for at fortjene denne energi. Du behøver ikke at føle, at du har optjent den. Alt, hvad du skal gøre, er at modtage den. Læs om dette, forestil dig, hvordan det ville føles at blive fyldt op med ubetinget accept, kærlighed og medfølelse. Det handler om at skabe et rum for at modtage, hvad der er til rådighed for os uden betingelser.
Når du har fyldt dig selv med denne energi, kan du begynde at sende den videre. Forestil dig en person, du virkelig holder af, en, du ønsker at sende denne kærlighed og medfølelse til. Du ser personen for dig, og energien strømmer fra dig til dem, fylder dem op med den samme medfølelse. Det er vigtigt at forstå, at denne proces ikke dræner dig. Du bliver ikke brugt op. Det er som om, der er en uendelig forsyning af denne medfølelse i universet, og du er bare en kanal for at viderebringe den til dem, du holder af.
Du kan vælge at blive ved med at sende denne energi til den samme person i længere tid, eller du kan vælge at sende den videre til andre mennesker, du holder af. Fortsæt med at sende denne medfølelse, kærlighed og accept til dem, uden at du behøver at vurdere dem eller deres handlinger. Det er ikke nødvendigt at kontrollere, om de modtager energien, du sender. Det er ikke din opgave at diktere, hvordan de reagerer. Din opgave er kun at være åben for at sende og lade energien flyde gennem dig.
Herefter kan du tænke på mennesker, som du ikke nødvendigvis har stærke følelser for. Dette kan være personer, du har mødt i offentligheden eller kolleger, du ikke kender godt. Forestil dig dem og send dem samme energi af medfølelse og accept. Husk, at det ikke er nødvendigt at have en specifik følelse for disse mennesker, men det er en menneskelig handling at sende denne energi til dem. De kan være modtagelige eller ikke, men du giver dem muligheden for at modtage noget godt. Det handler om at erkende, at de, ligesom dig, har behov for kærlighed og accept, selv hvis du ikke kender deres historie.
Når du så fortsætter med at sende denne medfølelse til folk, du måske finder irriterende eller har vanskeligt ved at lide, er det vigtigt at forstå, at dette ikke betyder, at du godkender deres adfærd. Du sender simpelthen en menneskelig energi, der handler om at erkende, at bag hver adfærd er der et menneske, der også ønsker at være lykkeligt. Det betyder ikke, at du ikke fortsat skal sætte grænser eller undgå dem, men du anerkender deres menneskelige behov for accept, uanset hvordan de agerer.
Praktiseringen af at sende medfølelse til dem, du ikke nødvendigvis kan lide, kan være en udfordring, men det er en øvelse i at forene dit sind med en følelse af, at alle mennesker har ret til at blive behandlet med værdighed, uanset deres handlinger. Denne proces kan føre til indsigter, som at vi ikke er hævngerrige på de mennesker, vi ser som vores fjender. Hvis du kan finde et sted i dig selv, hvor du ser dem som menneskelige væsener, der også fortjener kærlighed, kan du begynde at slippe de negative følelser, der binder dig til dem.
Selv om tankerne og følelserne kan opstå under denne praksis, skal du ikke forsøge at argumentere med dem. Lad dem være, og fortsæt med at sende medfølelse og accept. Efter et stykke tid kan du tillade de billeder af de mennesker, du har sendt energi til, at forsvinde, og bare være i den medfølelse, du har sendt til dem. Brug derefter lidt tid på at absorbere denne energi selv. Se for dig, at du modtager denne medfølelse, accept og kærlighed – fyld din krop og dit hjerte med denne følelse.
Afslutningen på denne praksis handler ikke om at være perfekt. Det handler om at være til stede i den følelse, du har skabt. Det handler om at acceptere dig selv, præcis som du er, uden at skulle ændre på dig selv. At tillade dig selv at være okay i denne stund, uanset hvad der er sket i fortiden.
Det er en proces, der kræver tid og tålmodighed. Det kan tage uger eller måneder at udvikle denne praksis og virkelig mærke dens indvirkning på dit liv. Som med fysisk træning er det nødvendigt at øve sig for at styrke vores kapacitet for medfølelse. Det betyder ikke, at det altid vil være let, men det betyder, at med konsekvent praksis vil det blive lettere at sende medfølelse og kærlighed til både dig selv og andre. Dette er en praksis, der hjælper dig med at forvandle dine følelser af vrede, modstand og frygt til en mere fredfyldt, accepterende og kærlig tilgang til livet.