Hvordan kan kirker tage ansvar for at konfrontere hvid overlegenhed og racisme?

Den systemiske racisme i USA er et problem, som kristne kirker ikke blot kan ignorere, men må tage aktivt ansvar for at konfrontere. Efter begivenheder som Unite the Right-rallyet i Charlottesville, hvor vold og had kom til udtryk, har flere religiøse ledere og kirker taget initiativer for at reagere. For eksempel har historisk sorte og overvejende hvide kirker planlagt fælles nadver og bønnevandringer for at markere årsagen til racemæssig splittelse og fremme forsoning. Disse tiltag understreger nødvendigheden af, at kirker bliver en plads for heling og sandhed.

Rev. Wallis formulerer det klart: Præster bør begynde med at kalde hvid overlegenhed for en synd fra prædikestolene, og kirker bør undersøge, om de nogensinde formelt har fordømt racisme som synd. Forestil dig, hvilken forandring det ville skabe, hvis alle menigheder – især de hvide – offentligt erklærede racisme og hvid overlegenhed for synd. Dette ville ikke blot være en begyndelse på at erkende problemet, men også en katalysator for dyb samfundsmæssig forandring.

Den systemiske racisme, som Wallis beskriver, manifesterer sig i mange former – fra stemmeundertrykkelse til politiets overvågning af minoritetssamfund. Bag den aktuelle højreorienterede racisme, som også har globale konsekvenser, står dybe historiske “dæmoner” af racisme og fremmedhad. Disse dæmoner nærer hvid nationalistisk vold, som set i angrebene i Christchurch, Charleston og Pittsburgh. Det voksende hvide nationalistiske bevægelse viser, at racisme ikke blot er et amerikansk problem, men et globalt.

Denne problemstilling har også været omdrejningspunkt for bidragydere til tidsskriftet Sojourners. De ser ikke Trumps valg som en ny begyndelse, men som en fortsættelse og forstærkning af et hvidt supremacistisk politisk projekt, der har præget Republikanske Parti i årtier. Trumps appel til en “Christian America” bliver af kritikere opfattet som en mytologisering af en hvid, evangelisk kristen hegemoni, som udelukker både farvede og ikke-kristne samt kristne, der ikke deler denne vision. Denne sammensmeltning af historisk hvid overlegenhed og kristen nationalisme viser, hvor dybt racisme er vævet ind i samfundets og kirkens fortællinger.

På græsrodsniveau advarer skribenter som Jay Wamstead mod at fokusere for meget på ekstreme højreradikale grupper som Alt-Right, da det kan distrahere fra den mere gennemgribende og vedvarende racisme, der findes i dagligdagen og i “sikre” hvide rum. Racisme bliver ofte betragtet som noget, kun de ekstreme står for, hvilket skjuler det kollektive ansvar og den fortsatte undertrykkelse. Derfor skal man se efter “djævelen i skyggerne” – de skjulte strukturer og tankemønstre, der fastholder racisme.

Det er også vigtigt at bemærke, at denne indsats for retfærdighed ikke er isoleret til Amerika, men har global betydning, idet lignende bevægelser og ideologier vokser frem i andre lande. En ægte forandring kræver derfor både lokal handling og global bevidsthed, hvor tro og praksis går hånd i hånd for at modvirke had og fremme inklusion og respekt.

Hvordan påvirker sociale og politiske debatter i kirken forholdet til LGBTQ+ og andre sociale spørgsmål i LDS Kirken?

Diskussionerne omkring sociale spørgsmål i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Kirken) er dybt påvirket af både kirkens historiske kontekst og den moderne digitale offentlighed. I nyere tid har især sociale medier skabt en platform, hvor interne uenigheder bliver offentligt diskuteret og intensiveret. En væsentlig faktor er de konflikter, der opstår mellem konservative medlemmer, der ønsker at bevare traditionelle doktriner, og mere progressive grupper, herunder LGBTQ+ medlemmer, som søger større anerkendelse og inklusion.

I 2020 medførte en opdatering af Brigham Young Universitys æreskodeks, som fjernede eksplicit omtale af "homoseksuel adfærd" og erstattede det med en bredere forpligtelse til kyskhed uanset seksuel orientering, stor debat. Mens nogle så dette som et fremskridt hen imod øget tolerance, blev andre forvirrede over, om ændringen indikerede en reel teologisk eller institutionel ændring. Kirken fastholdt hurtigt, at dens doktriner ikke var ændret, hvilket afspejlede den fortsatte modstand mod at acceptere homoseksualitet som foreneligt med kirkens lære.

Disse udviklinger viser, hvordan kirkens konservative familiesyn, hvor ægteskabet defineres som en guddommelig pagt mellem mand og kvinde, stadig er en kerne i teologien og dermed et svært forhandlingspunkt i mødet med moderne sociale normer. Debatten mellem inklusion og bevarelse af tradition fremstår som en af de mest centrale og kontroversielle udfordringer for LDS Kirken i det 21. århundrede.

Samtidig illustrerer det, hvordan politiske strømninger, såsom den amerikanske "Alt-Right", har fundet indpas i religiøse diskussioner, ikke kun i LDS Kirken, men også i andre konservative trosretninger som den katolske kirke. Det er ikke altid den egentlige ideologi bag "Alt-Right", der debatteres, men snarere den måde, hvorpå begrebet symboliserer en bestemt social og politisk identitet, der sætter spørgsmålstegn ved moderne forståelser af tro og moral.

Det er væsentligt for læseren at forstå, at disse uenigheder og konflikter ikke blot er teologiske, men også dybt forankret i sociale dynamikker, identitetspolitik og kulturkampen mellem traditionelle og progressive værdier. Sociale medier intensiverer ofte disse konflikter ved at give stemme til ekstreme holdninger, som kan virke truende og ekskluderende for andre. Samtidig afspejler kirkens håndtering af disse spørgsmål en balanceakt mellem at bevare sin doktrinære integritet og at forholde sig til en verden i konstant forandring.

Forståelsen af denne kompleksitet er afgørende for at navigere i den aktuelle debat om religion, seksualitet og samfund, og for at anerkende de mange facetter, som tro, identitet og politik sammenflettes i, når man betragter moderne kirkesamfund.

Hvad er den katolske Alt-Right, og hvordan påvirker den kirkens interne debat?

Debatten om den såkaldte katolske Alt-Right afslører en kompleks og ofte splittende virkelighed inden for katolske kredse i USA, hvor holdninger, som forbindes med Alt-Right-bevægelsen – herunder islamofobi, misogyni og indfødsretsbaseret nationalisme – også findes blandt visse katolske grupper. Alligevel eksisterer der ingen entydig definition af, hvad Alt-Right egentlig er. Ofte bliver betegnelsen knyttet til nøglefigurer som Steve Bannon og Richard Spencer, og bevægelsen forbindes med en ideologi, der er både anti-oplysningstid og anti-liberal.

En central konflikt i denne debat opstod i kølvandet på James Martins bog Building a Bridge, der søgte at skabe dialog mellem den katolske kirke og LGBTQ+-samfundet. Martin blev udsat for voldsom modstand fra grupper, som blev kaldt den katolske Alt-Right, og som forsøgte at delegitimere ham ved at fremføre anklager om kætteri og ved at presse arrangører til at aflyse hans foredrag. Denne modstand kommer ikke fra den officielle kirke, men snarere fra netværksdrevne grupper uden for kirkens formelle hierarki, der insisterer på, at de beskytter ortodoksi, mens de i praksis opererer uden for dens autoritet.

Det centrale spørgsmål, som denne konflikt rejser, handler om, hvem der har ret til at definere, hvad det vil sige at være ortodoks katolik. Er det kirkens autoriteter, som James Martin repræsenterer, eller er det disse netværksbaserede, ofte radikale grupper, der påberåber sig retten til at udpege ’rigtige’ katolikker? Modstanden mod Martin afslører en dyb splittelse om kirkens sociale og moralske kurs og om, hvordan tradition og fornyelse skal balanceres.

Vigtigt er det også at forstå, at betegnelsen Alt-Right i denne sammenhæng ikke er fastlagt og bliver brugt både som et politisk våben og som en måde at marginalisere modstandere på. For nogle er det et reelt politisk og ideologisk fænomen, mens det for andre blot er en sløret etikette brugt til at dæmonisere konservative stemmer. Denne dobbelthed gør det vanskeligt at analysere og forstå debatten uden at tage højde for, hvordan sociale medier og politisk polarisering influerer opfattelsen af begrebet.

Derudover bør man erkende, at denne konflikt ikke blot handler om spørgsmål om moral og doktrin, men også om magt og legitimitet i en tid, hvor digitale platforme tillader nye former for autoritetsudøvelse uden for traditionelle institutioner. Forståelsen af, hvordan disse netværk opererer, og hvilken rolle de spiller i kirkens liv, er afgørende for at kunne navigere i nutidens religiøse og politiske landskab.