At være sig selv i erhvervslivet, især i en branche som ejendomshandler, kan være både en styrke og en udfordring. Mange tror, at de skal tilpasse sig de forventninger og normer, som markedet eller kunderne har for dem. Men sandheden er, at når du er autentisk, tiltrækker du ikke bare kunder, du skaber også ægte relationer, som kan føre til langvarig succes. Det er noget, jeg lærte igennem min erfaring, både som ejendomsmægler og som deltager i tv-programmet Selling New York.

Da jeg første gang blev kontaktet af producenterne for at deltage i Selling New York, var jeg skeptisk. De spurgte mig, om jeg kunne forestille mig at være med på et realityshow, hvor de fulgte mig i mit daglige arbejde i seks måneder. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: “Vil folk virkelig blive interesseret i mit arbejde, hvis jeg ikke skaber drama?” Jeg sagde til dem, at de nok ville miste seere, hvis de satte mig på skærmen, fordi jeg ikke var den type person, der ville smide noget efter folk for at skabe konflikt. Jeg ønskede bare at hjælpe mine kunder, og det var det, jeg gjorde. Det var klart, at de ledte efter drama – noget i stil med Real Housewives – men jeg var ikke den person, og jeg vidste, at det kunne blive en udfordring.

Men heldigvis for mig, på trods af det, tillod de mig at være mig selv. Der var ikke nogen forventninger om, at jeg skulle skabe kaos. Jeg kunne bare være den, jeg var. Og da folk så mig på tv, forstod de hurtigt, at de så den ægte Vickey – ikke en tv-version af mig. Det var som at have et reklameindslag for mit arbejde, bare uden at jeg selv havde planlagt det. Jeg kunne være mig selv, men selvfølgelig med lidt mere makeup, som vi grinede meget af i kulisserne. De andre agenter havde timevis til at få deres hår og makeup gjort, mens jeg kunne sige: “Jeg har kun tolv minutter, lad os gøre det hurtigt. Jeg bekymrer mig ikke om, hvordan jeg ser ud.”

Ironisk nok er en af mine kunder makeup-artisten Laura Mercier, og da vi talte om, hvordan vi mødtes, mindede hun mig om, at hun faktisk først så mig på Selling New York. Hun fortalte, at hun havde set mig på tv og straks følt, at jeg var ægte. Hun kunne mærke min oprigtighed og min dedikation til at hjælpe folk. Jeg havde ikke noget skjult motiv – jeg var bare mig. Og det var det, der gjorde, at hun ville arbejde med mig som hendes agent.

Min tilgang er, at det ikke handler om at være “bedre” end andre. Det handler om at være komfortabel med den, du er, og stole på dig selv. Det er netop det, der giver plads til, at du kan fokusere på, hvordan du kan hjælpe andre mennesker. Det handler ikke om at spille en rolle, men om at være autentisk i dit arbejde og dine relationer.

En af de mest mindeværdige episoder i min karriere var en åben hus-arrangement, hvor en mand, der arbejdede på Wall Street, kom ind og sagde, at han ville købe en lejlighed. Det lød næsten for godt til at være sandt. Da vi afsluttede handlen, fortalte han mig, at han faktisk havde arbejdet med en anden agent, men at han havde set mig i min åbne hus og følt, at han kunne lide mig, og derfor havde han købt direkte gennem mig. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke havde købt gennem sin oprindelige agent, og han svarede, at agenten havde været skuffet, men at hun faktisk var glad for, at han havde købt gennem mig, fordi jeg var en “venlig og omsorgsfuld person.” Jeg tror, at det var min autenticitet og min evne til at vise oprigtig interesse for ham og hans behov, der gjorde forskellen.

Autenticitet i forretningslivet kræver mod, især når det betyder at stå udenfor de normer, som ofte dikterer, hvordan man skal opføre sig. Jeg har ofte været i situationer, hvor jeg kunne vælge at spille det sikre kort og følge konventionerne, men i stedet har jeg valgt at være mig selv, selv når det betyder at skille mig ud. Dette skaber ægte forbindelser med mennesker, der værdsætter det for, hvad det er – ægte.

En anden vigtig erfaring jeg har gjort mig, er hvordan man reagerer, når man ikke får det, man ønsker. Jeg havde en gang en situation, hvor en anden agent var meget ivrig efter at få en opgave, jeg var i færd med at arbejde på. Jeg kunne se, hvordan hun gled gennem sin præsentation, og jeg havde den følelse, at jeg kunne vælge at trække mig og lade hende få opgaven. Jeg tog en beslutning, som handlede om ikke at tage fra andre, men om at give plads for, at vi alle kunne lykkes. Jeg valgte at ringe til hende og lade hende få opgaven. Det var ikke en beslutning, der kom af svaghed, men af forståelse for, at succes ikke nødvendigvis er et nul-sum-spil. Jeg sendte hende en besked og sagde: “Stort tillykke. Jeg er så glad for, at du fik det.” Det var en handling af ægte godhed, og den relation har ført til langvarig respekt og samarbejde.

Det er de små handlinger af godhed og autenticitet, som skaber varige relationer og sikrer, at vi ikke kun opnår vores egne mål, men også hjælper andre på vejen. Det er vigtigt at huske, at succes ikke kun handler om at vinde i øjeblikket, men om at skabe et netværk af tillid, som både gavner os selv og de mennesker, vi arbejder med.

Hvordan håndterer man dårlige nyheder i salg?

I mange situationer vil vi gerne være de første til at levere den gode nyhed, men når de dårlige nyheder skal leveres, bliver mange nervøse. I mit arbejde som agent har jeg ofte stået i situationer, hvor jeg har været nødt til at fortælle mine klienter noget, de helst ikke vil høre. Jeg har lært, at måden, du formidler disse dårlige nyheder på, er lige så vigtig som, hvordan du håndterer de gode.

Jeg husker et tilfælde, hvor jeg mistede en salgsopgave. Jeg havde arbejdet intensivt på en opgave, men ejendomsejeren besluttede at vælge en anden agent. Jeg kunne have reagere med frustration eller skuffelse, men i stedet valgte jeg at støtte den nye agent. Jeg kontaktede ham og sagde: "Jeg er så glad på dine vegne, og jeg er sikker på, at du gør et fantastisk job med denne lejlighed." Ejendomsejeren blev senere informeret om min reaktion og nævnte, at han fandt min professionalisme og venlighed bemærkelsesværdig. Selvom jeg mistede opgaven, opbyggede jeg et stærkt forhold til både den nye agent og ejendomsejeren. Jeg havde ingenting at tabe, men jeg fik styrket mit omdømme, og det var en værdifuld investering i fremtiden.

Når man står overfor dårlige nyheder, kan den første reaktion være at føle sig nedslået eller skuffet. Men hvis du handler hurtigt, professionelt og med en positiv indstilling, kan du vende en uheldig situation til noget, der gavner dig på lang sigt. At være den, der går et ekstra skridt for at hjælpe en kollega, når du har lidt et nederlag, kan virke kontraintuitivt. Alligevel bliver du ofte anerkendt for din generøsitet, og på sigt bliver denne venlighed en del af dit omdømme og brand, hvilket er langt mere værdifuldt end en enkel stor handel.

Når du arbejder med mennesker, er det ikke bare de gode tiders resultater, der tæller. Det er i de svære situationer, at folks sande karakter viser sig. Hvis du kan håndtere en situation med mod og forståelse, vil du opbygge dybere relationer. En vigtig lektion er, at det aldrig er en god idé at "give nogen et vredt blik" eller at bære nag over en uventet afvisning. Vi er alle voksne, og det er vigtigt at forstå, at der altid er flere muligheder, og at du ikke behøver at tage alt for dig selv. Nogle gange gør du mere for dig selv ved at hjælpe andre.

Når det kommer til at levere dårlige nyheder, er det ikke kun hvad du siger, der tæller, men hvordan du siger det. Forestil dig, at du skal fortælle en kunde, at et vigtigt salg ikke er blevet gennemført. Hvordan ville du kommunikere det? Mange agenter ville måske starte med at udtrykke deres egen frustration: "Jeg har ikke sovet hele natten. Jeg kan ikke tro, at det skete!" Dette kan få kunden til at føle sig endnu mere usikker og utryg. I stedet skal du fokusere på løsningen og handle med selvtillid: "Handlen er desværre faldet igennem, men jeg har allerede kontaktet de næste to mulige købere, og vi har planlagt en åbent hus på søndag." På den måde holder du kontrollen, og kunden får indtryk af, at der er en klar plan for at komme videre.

Det er især vigtigt at levere dårlige nyheder på denne måde i ejendomshandler, hvor ejendomsejeren måske har et urealistisk forventningsniveau for, hvad deres ejendom kan sælges for. Når du som agent ved, at prisen ikke er realistisk i forhold til markedet, kan det være svært at fortælle kunden det. Mange agenter vælger at give kunden det, de vil høre, og håber på det bedste. Men det er ikke en god service. Ærligt og respektfuldt at forklare den reelle markedsværdi og hvorfor den ønskede pris ikke er realistisk, vil styrke forholdet mellem dig og din kunde på lang sigt. Det er netop her, du får chancen for at vise din ekspertise og hjælpe dem med at forstå, hvad der skal til for at opnå en succesfuld handel.

Endelig er det vigtigt at forstå, at de dårlige nyheder ikke nødvendigvis er slutningen på noget. Ofte er de blot en begyndelse på noget nyt. I min egen erfaring har jeg opbygget stærkere relationer og har haft succes med kunder, som først havde afvist mig. Det handler om at håndtere situationen med værdighed og finde løsninger, selv når tingene ser ud til at gå galt.

Hvordan det, vi vælger at reagere, skaber vores fremtid

Det var en dag som alle andre. Jeg stod på terrassen og kiggede ud over High Line, tog det hele ind, da telefonen ringede. "Hej, Vickey. Det er Josh Barbanel. Kan du huske mig?" Jeg kunne tydeligt huske Josh Barbanel. Han var reporter på Wall Street Journal, og alle i ejendomshandlerne kendte ham. Vi havde mødt hinanden tidligere i et penthouse i Manhattan, og efterfølgende havde han ringet for at lave et portræt af mig. Det er noget, man ikke glemmer.

Jeg stod der, på terrassen, fyldt med en pludselig bølge af taknemmelighed. Hvordan kunne det være, at jeg, Vickey Lynn fra Long Beach, Californien, nu var her? At jeg solgte eksklusive ejendomme og rådgav kendisser, erhvervsledere og andre succesfulde mennesker? Det var næsten surrealistisk. Jeg var ikke født i et Manhattan-penthouses hjem, og slet ikke i nærheden af New York City. Jeg blev født på et lille hospital i Baltimore, Maryland, som den anden datter af en mor, der snart ville blive enlig. Min mor havde ikke engang besluttet et navn for mig. Jeg blev sendt hjem fra hospitalet uden et navn, fordi hun ikke havde planlagt, at det skulle være en pige. En venlig dame i hospitallets lobby foreslog "Vickey Lynn", og det blev mit navn.

Det er næsten komisk at tænke på, hvordan mit liv begyndte. Min mor og jeg havde ikke meget tilfælles. Hun havde en arbejdsomhed og beslutsomhed, der satte hende i stand til at få et job som elektrisk inspektør på McDonnell Douglas, uden erfaring, kun ved at studere på biblioteket. Hun opnåede dette, og blev hurtigt forfremmet til leder. Det var sådan vi endte i Long Beach. Jeg lærte meget fra min mor: selvrespekt, uafhængighed, og empati for mennesker fra alle samfundslag. Hun var en bemærkelsesværdig kvinde, men aldrig anerkendt for det.

Selv om min mor aldrig helt blev lykkelig af det arbejde, hun udførte, og var fyldt med frustrationer, fandt jeg en særlig måde at reagere på de ting, jeg så omkring mig. I barndommen bemærkede jeg, at mange af de voksne omkring mig, inklusiv min mor, altid valgte at tage ting personligt. De gjorde små hændelser til store problemer. Men jeg lærte hurtigt at se på livet anderledes. Jeg blev som et slags "observatør" af menneskelig adfærd og lærte, at det ikke var det, der skete i livet, der definerede os. Det, der betød noget, var hvordan vi reagerede på det. Hvordan vi valgte at se på tingene, hvad vi valgte at fokusere på.

Jeg opdagede, at folk ofte handlede ud fra deres følelser af vrede, frustration eller sårbarhed. Men når jeg kiggede på TV-programmer som "Leave It to Beaver", så jeg en helt anden måde at leve på. Det var som om, de aldrig blev vrede eller stressede over livet. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor min familie og andre mennesker ikke bare kunne tage livet lettere. De var altid bekymrede for ting, der ikke kunne ændres. Det fascinerede mig. Jeg så mønstre i deres adfærd, hvordan de reagerede på situationer, og hvordan disse reaktioner førte til forudsigelige udfald. De kunne ikke plante tomater og forvente kartofler.

Jeg lærte tidligt, at livet ikke altid ville gå min vej. Men noget, jeg indså, var, at det ikke gjorde noget. Det, der betød noget – og stadig betyder noget i dag – er, hvad der sker næste gang. Det, der betyder noget, er det, jeg kalder "Hvad nu?" Det er valget, vi træffer i det øjeblik, når livet ikke går som planlagt. Den valg, vi træffer, er det, der skaber vores fremtid.

Når vi står overfor udfordringer, er det nemt at lade sig overmande af den frustration, som mange omkring os reagerer med. Men det, der virkelig skaber forandring, er vores egen evne til at træffe beslutninger, som hjælper os videre. Det er i det øjeblik, hvor vi spørger os selv: Hvad gør vi nu? Det er her, vi kan forme vores fremtid. Livet handler ikke om at undgå modgang, men om hvordan vi håndterer det, når det opstår. Hvordan vi reagerer er det, der definerer os. Hvad vi gør med vores næste skridt, er det, der afgør, hvilken retning vores liv tager.

Det er nemt at blive fanget i fortidens tårer, i gamle sår, i forliste drømme. Men når vi vælger at stoppe med at være ofre for vores omstændigheder og begynder at spørge: "Hvad nu?" åbner vi døren til nye muligheder. Hvis vi hele tiden kigger bagud, mister vi det, der ligger foran os. Vi mister muligheden for at handle og vælge vores næste skridt med visdom og mod.

Den vigtigste lektion, jeg har lært, er, at livet ikke handler om, hvad der sker, men om hvordan vi vælger at reagere på det. Reaktionen er det, der skaber forandring. Og ændringerne, vi skaber, skaber vores fremtid.

Hvordan hente brugerdata effektivt fra serveren: Brug af forskellige API-værktøjer
Hvordan forstår vi de strukturelle forbindelser i bækkenet og deres funktioner?
Hvordan opbygger man relationer, når man ikke har nogen erfaring?
Hvordan kan man undgå fejl i finansreconciliation og opretholde dataintegritet i regnskabsprocesser?
Hvordan Clara fandt en midlertidig frihed i sit nye hjem