2024 var et skelsættende år for Bitcoin. Den kommende administration under den valgte præsident Donald Trump har skabt optimisme blandt bitcoin-tilhængere, da han har lovet at gøre USA til "bitcoin-supermagten". Samtidig har flere delstater og offentlige institutioner begyndt at kigge nærmere på muligheden for at integrere kryptovaluta i deres økonomiske systemer. Men spørgsmålet om Bitcoin som en stabil og legitim investering for offentlige pensionsmidler forbliver et omdiskuteret emne, især med de betydelige risici og volatilitet, der er forbundet med denne digitale valuta.

Bitcoin er blevet betragtet som et potentielt inflationssikret aktiv, på linje med guld, og tilhængere argumenterer for, at en øget statslig tilslutning til kryptovaluta kunne stabilisere dens prisudsving, samtidig med at den ville opnå større legitimitet. Dog advarer kritikere om, at investering i Bitcoin er yderst spekulativ, og at investorer bør være forberedt på at tabe penge. En nylig rapport fra den amerikanske regerings Accountability Office advarer om Bitcoins “ekstremt høje volatilitet” og manglende standardisering for at forudse fremtidige afkast.

Mens enkelte offentlige pensionsfonde har taget skridt mod at investere i kryptovaluta, har de fleste pensionsforvaltere tøvet med at involvere sig i denne volatile aktivklasse. Pensionsfonde har i vid udstrækning en lang tidsramme for deres investeringer, og selvom kryptovaluta kan have et vækstpotentiale, passer den sjældent ind i den risikoprofil, som pensionsforvalterne søger. Keith Brainard, forskningsdirektør for National Association of State Retirement Administrators, påpeger, at selv om der måske vil være en smule eksponering mod Bitcoin i form af små investeringer i kryptorelaterede virksomheder, er det svært at forestille sig, at pensionsfonde i øjeblikket vil gøre store investeringer i Bitcoin.

På statsligt niveau er der dog allerede begyndt at komme tegn på, at Bitcoin og andre kryptovalutaer får en mere officiel plads. I Louisiana blev staten den første til at tillade betaling af statslige tjenester med kryptovaluta, selvom statens finansminister John Fleming understreger, at det ikke betyder, at han promoverer kryptovaluta som en investering. I stedet ser han det som en nødvendighed for at imødekomme den moderne teknologiske udvikling og muligheden for at tilbyde fleksible finansielle løsninger til borgerne. Han understreger dog, at han ikke vil investere sine egne penge eller statens penge i Bitcoin, da han mener, at der er en risiko for, at værdien kan falde dramatisk, når folk forsøger at realisere deres investeringer.

I Pennsylvania forsøgte en lovgivning at give mulighed for, at statens treasurere og offentlige pensionsfonde kunne investere i Bitcoin, selvom lovgivningen ikke blev vedtaget. Det indikerer dog, at flere statslige instanser er begyndt at tage spørgsmålet alvorligt, selvom de fleste, som f.eks. i Pennsylvania, finder det svært at forene den høje volatilitet med deres behov for forudsigelighed og stabilitet.

Enkelte stater, som Wisconsin og Michigan, har allerede taget skridt mod at investere i Bitcoin. Wisconsin blev den første stat til at købe Bitcoin ETFs, og Michigan fulgte senere efter med et køb på cirka 18 millioner USD i Bitcoin ETF'er. Disse investeringer udgør dog kun en lille procentdel af statens samlede aktiver og kan ses som et forsigtigt skridt i retning af at undersøge Bitcoin som et aktiv for offentlige midler.

En vigtig del af debatten er spørgsmålet om regulering. I et scenario, hvor Bitcoin og andre kryptovalutaer får en større rolle på det finansielle marked, vil de nødvendige regulatoriske rammer sandsynligvis ændre sig. For nu er mange statslige aktører og finansielle institutioner tilbageholdende med at omfavne Bitcoin som en fuldt ud integreret del af deres porteføljer, da de forholder sig skeptiske til den høje risiko og usikkerhed, der er forbundet med den digitale valuta.

På lang sigt er det dog muligt, at flere pensionsfonde og statslige institutioner vil begynde at eksperimentere med kryptovaluta som en lille del af deres porteføljer, især hvis Bitcoin fortsætter med at opnå mainstream accept og lovgivning, der giver større beskyttelse til investorer. Der er også et øget fokus på udviklingen af Bitcoin ETF'er og andre finansielle instrumenter, der kan hjælpe med at gøre investering i kryptovaluta lettere og mindre risikabelt for institutionelle investorer.

Endelig bør det understreges, at selv om Bitcoin og andre kryptovalutaer har været i stand til at tiltrække både opbakning og kritik, er det stadig en relativt ung og volatil aktivklasse. Det er derfor nødvendigt for både individuelle investorer og institutionelle aktører at forstå de grundlæggende risici forbundet med at investere i kryptovaluta. Fremtiden for Bitcoin og lignende aktiver afhænger af en række faktorer, herunder regulatorisk udvikling, markedsaccept og den teknologiske infrastruktur, der understøtter disse digitale valutaer.

Hvorfor bør børn og unge vente med sociale medier til de fylder 16 år?

Vi står midt i en række kriser, der forstærker hinanden og dermed skaber en effekt langt mere ødelæggende end hver enkelt krise ville gøre isoleret. I en tid, hvor børn burde udvikle deres sociale færdigheder og opmærksomhed, interagerer de i stigende grad med verden gennem teknologi, som hæmmer udviklingen af begge dele – og det sker på platforme uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Sociale medier retter sig med skjulte algoritmer mod vores børn og udnytter deres følelser for profit. Udnyttelsen er langt mere gennemtrængende, end de fleste forstår.

Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år placerer ansvaret for overholdelse dér, hvor det bør ligge – hos teknologiplatformene, ikke hos forældrene. Med over halvdelen af teenagere, der tilbringer næsten fem timer dagligt på sociale medieplatforme, samtidig med en national ungdoms-mental sundhedskrise, er det uforsvarligt, at regeringer verden over – herunder i USA – har undladt at indføre meningsfuld lovgivning om sociale medier siden den tid, hvor AOL stadig sendte CD-ROM’er med posten. Australien har med sit forbud skabt et nødvendigt første brud i den langvarige blokering for internetregulering.

De store teknologivirksomheder personaliserer indhold for at trække vores børn ind i en verden, hvor afhængighed, angst og depression er bivirkninger. For at holde børnene på appen længere vises der mere og mere ekstremt indhold, hvilket udnytter de enorme mængder data, de indsamler om vores børn – uden sunde fornuftsregler eller grundlæggende beskyttelse, som enhver forælder forventer. Disse virksomheder tjener milliarder og har samtidig frækheden til at påstå, at det er forældrenes ansvar at gøre deres produkter sikre for børn. Det er på høje tid, at regeringer griber ind og tvinger Big Tech til at tage ansvar for effekterne af deres produkter.

Dagens unge tilbringer næsten ni timer dagligt foran skærme, og det er hverken sundt eller sikkert for deres hjerter og sind. For eksempel anerkendte Meta i september at have taget skridt mod 12 millioner stykker indhold relateret til selvmord og selvskade på Facebook og Instagram – bare mellem april og juni. Vores børns tvangsmæssige behov for at tjekke deres telefoner udsætter dem for usikkert indhold og fortrænger de kritiske, virkelige oplevelser, de har brug for at udvikle sig socialt, følelsesmæssigt og akademisk.

Andre brancher er underlagt sikkerhedsforanstaltninger. Fra legetøj til mad, bygninger og biler har vi reguleringer, der skal beskytte børn. Hvorfor skulle sociale medier være anderledes? Ja, børn vil forsøge at omgå restriktionerne – præcis som de gør med alkohol, tobak eller stoffer – men ingen siger, at vi skal give dem fri adgang af den grund. Forældre kan umuligt bære hele ansvaret for at holde børnene sikre online, fordi problemerne er indbygget i selve produktdesignet. Derfor har vi brug for politikker, der holder Big Tech ansvarlig for at sikre, at deres produkter er sikre.

Bevægelsen MAMA opstod, ligesom Mothers Against Drunk Driving, af raseri over den uretfærdighed, der sker, når unge får deres liv ødelagt, blot fordi de befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det handler om at omsætte denne energi til kulturel forandring – vi kan ikke blive ved med at fremhæve teknologiens fordele uden at have en åben, løbende diskussion om dens betydelige og udbredte skadevirkninger og uden at sikre, at magtfulde virksomheder – præcis som tobaksindustrien – tvinges til at gøre deres produkter så sikre som muligt for mennesker. Det endelige mål for MAMA er at placere teknologiprodukter dér, hvor de hører hjemme: som kraftfulde og ofte nyttige redskaber, men kun som en del af menneskelivet – ikke som centrum for det.

Hvordan er antimaterie og neutrinoer med til at forme vores forståelse af universet?

Antimaterie er et af de mest fascinerende og gådefulde emner indenfor moderne fysik. Vi kender antimaterie som den modsatte version af almindelig materie, hvor for eksempel en positron er antimateriens modstykke til en elektron. I teorien, når antimaterie møder materie, sker der en udveksling af energi, der er ekstremt kraftig. Fysikere mener, at det var på et meget tidligt tidspunkt i universets historie, at næsten al antimaterie blev "udryddet" i den kosmiske fødsel, men hvad præcist der skete, ved vi ikke. En af de store gåder i astrofysikken er, hvorfor antimaterie synes at være blevet forsvundet, og hvorfor vi ser så meget mere almindelig materie i universet.

En teori, som forskerne stadig arbejder med, er, at neutrinoer, de næsten vægtløse partikler, kunne have spillet en rolle i at forme de tidligste love for materiens opførsel. Neutrinoer interagerer kun meget svagt med materie, hvilket gør dem ekstremt vanskelige at studere. Men det er netop deres sjældne interaktion med den øvrige materie, der kan have haft en fundamental betydning i den tidlige universevolution, måske med til at skabe den ubalance, der gjorde, at mere materie end antimaterie eksisterer i dag.

Forskerne forsøger at finde spor af neutrinoer og deres indflydelse på universets oprindelse. Det store spørgsmål er, om de tidlige neutrinoer kunne have været med til at "skrive" de grundlæggende regler for materiens udvikling, som vi nu kender dem. Dette kan give os et ledetråd til, hvordan universet som helhed blev til, og hvordan det fortsat udvikler sig. Desværre har vi ikke endnu de teknologiske redskaber til at observere neutrinoerne direkte, men eksperimenter og avanceret detektionsudstyr, såsom det der er placeret i de dybeste minegange eller under isen i Antarktis, giver os forhåbninger om, at vi en dag vil kunne afsløre denne hemmelighed.

For at finde svaret på disse spørgsmål er vi nødt til at kigge på de mikroskopiske niveauer af partikler. Neutrinoer kan muligvis indeholde spor af den balance, der en gang eksisterede i de første brøkdeles sekunder af universets eksistens. Derfor arbejder forskere med forskellige teknologier og metoder til at afsløre partiklernes opførsel, som måske kan vise os, hvad der gik galt i det tidlige univers.

I en bredere kontekst betyder dette, at vi måske står på kanten af en af de største opdagelser i moderne fysik. Ved at forstå de kræfter og partikler, der var på spil, da universet blev født, kan vi få indsigt i de grundlæggende love, der styrer alt, fra de mindste subatomare partikler til hele galakser.

Endvidere er det vigtigt at forstå, at neutrinoers rolle i universets tidlige udvikling ikke kun er et spørgsmål om grundforskning, men også har praktiske konsekvenser. Teknologier, der udnytter kvantefysik og partikelstråling, er allerede begyndt at ændre mange aspekter af vores hverdag, fra medicinsk billeddannelse til kommunikationsteknologi. Hvis vi får mere viden om disse fundamentale kræfter, kan det åbne op for nye, uforudsigelige anvendelser, som vi endnu ikke kan forestille os. Derudover kan en dybere forståelse af antimaterie og neutrinoer ændre, hvordan vi opfatter energiproduktion og -forbrug, især i forhold til den kontroversielle idé om antimaterie som en potentiel energikilde i fremtiden.

Hvordan logik og inferenssystemer fungerer i AI
Kan drømme tilhøre maskiner, og hvad afslører de om os selv?
Hvordan bør vi tænke på faktorinvestering i forskellige tidshorisonter?
Hvordan hyperspektral billedbehandling kan revolutionere branddetektering og analyse
Hvad gør den mystiske røde rose så farlig?