DACI står for "Driver, Approver, Contributors, Informed" og er en beslutningsmodel, der hjælper med at definere rollerne for de personer, der er involveret i beslutningsprocessen. Denne model er særligt nyttig i organisationer, hvor beslutningsmyndighed ikke altid er klart defineret, og hvor en deltagende beslutningstagningskultur er ønsket. DACI gør det muligt at skabe klarhed over, hvem der tager ansvar for hvilke beslutninger og hvordan deres input bidrager til slutresultatet.

Modellen opdeler beslutningstagerne i fire roller, hver med sine specifikke ansvar. Driveren er den, der driver processen fremad og sikrer, at beslutningen tages. De arbejder tæt sammen med Approveren, som er den person, der fastsætter kriterierne for beslutningen og har myndighed til at godkende eller afvise den. Bidragydere (Contributors) bringer deres ekspertise og viden ind i beslutningsprocessen, mens de informerede (Informed) kun bliver opdateret om beslutninger, men deltager ikke aktivt i beslutningsprocessen.

En af de centrale fordele ved DACI-modellen er, at den skaber struktur i beslutningstagningen. Når en Driver er udpeget, er det deres ansvar at sikre, at der er en kontinuerlig justering med Approveren for at fastsætte mål og beslutningskriterier. Samtidig skal Driveren indhente input fra de relevante Contributors, før en beslutning kan træffes. Denne proces med iterativ justering forbedrer beslutningernes kvalitet og sikrer, at alle relevante synspunkter er blevet hørt.

En vigtig del af DACI-modellen er, at den giver mulighed for at undgå konflikter og forvirring, når flere personer er involveret i beslutningstagningen. Alle ved, hvem der har det endelige ansvar, og hvem der skal høres for at træffe en velinformeret beslutning. Modellen gør det muligt for folk at føle sig hørt og anerkendt, hvilket øger sandsynligheden for, at de accepterer beslutningen, selvom de måske ikke er enige i den.

DACI kan også bruges som et værktøj til at implementere en mere deltagende beslutningstagning, hvilket er en afgørende fordel i mange organisationer. Ved at anvende DACI bliver alle involverede parter bevidste om deres rolle og ansvar, hvilket kan føre til en mere samarbejdsorienteret og effektiv beslutningstagningskultur. Ved at involvere de rigtige mennesker på det rette tidspunkt i beslutningsprocessen reduceres risikoen for fejl og misforståelser, og beslutningerne bliver mere gennemsigtige og bedre informeret.

Selv om DACI minder om RACI-modellen (Responsible, Accountable, Consulted, Informed), er de to modeller forskellige i deres anvendelse. RACI bruges primært til at definere roller og ansvar i arbejdsprocesser, mens DACI er designet til at fokusere på beslutningstagning. Dette gør DACI til et endnu mere præcist værktøj til at håndtere komplekse beslutningsprocesser i organisationer.

En yderligere fordel ved DACI-modellen er, at den kan tilpasses forskellige beslutningstagningstyper og -kontekster. For eksempel i en organisation, hvor beslutninger ofte kræver input fra mange forskellige teams og afdelinger, kan DACI sikre, at alle relevante personer er involveret, og at beslutninger bliver taget hurtigt og effektivt. Denne fleksibilitet er afgørende for organisationer, der arbejder i et hurtigt skiftende miljø, hvor beslutningstagningshastigheden er kritisk.

Desuden giver DACI mulighed for en bedre fordeling af ansvar og beslutningsmyndighed, hvilket kan være med til at styrke både beslutningstagningens kvalitet og medarbejdernes engagement i beslutningsprocessen. Det er afgørende, at alle parter er klar over, hvornår de skal bidrage med input og hvornår deres bidrag ikke længere er nødvendige, hvilket skaber en mere effektiv og fokuseret beslutningstagning.

Udover de grundlæggende roller i DACI er det vigtigt at forstå, hvordan beslutningstagningens dynamik kan udvikle sig over tid. Når beslutningen er truffet og kommunikeret til alle involverede, kan det være nødvendigt at justere og revidere beslutningen på baggrund af ny information eller feedback. Dette kræver en åben og fleksibel tilgang, hvor Driveren fortsætter med at indsamle input og sikre, at alle perspektiver bliver taget i betragtning.

Endelig bør man huske, at DACI ikke er en statisk model. Det er et værktøj, der kan tilpasses og forbedres over tid, efterhånden som organisationen udvikler sig og lærer af sine beslutningsprocesser. Det er derfor vigtigt at evaluere og justere DACI-rollen i forbindelse med beslutninger løbende for at sikre, at modellen fortsat understøtter organisationens behov og mål.

Hvordan måler man produktteamets indflydelse på forretningen?

Produktteamet spiller en central rolle i at skabe produkter, som er nemme at opsætte, lære og bruge. Dette forbedrer kundernes mulighed for at få værdi fra produkterne, hvilket kan føre til øget tilfredshed og højere kundeloyalitet. Men når salg og fastholdelse går langsomt, og der er mange andre faktorer, der spiller ind, hvordan kan vi så måle produktteamets konkrete bidrag? Gode produktmål involverer ændringer i kundeadfærd, kundeværdi eller forretningsværdi, som produktteamet direkte og målbart kan påvirke. Hvilke proxy-målinger kan produktet påvirke?

Et kendt eksempel er Facebook, der opdagede, at brugere, som tilføjede mindst syv venner i de første ti dage på appen, tendensmæssigt blev mere engagerede og blev længere på platformen. Dette førte dem til at fastsætte et mål om at få flere nye brugere til at tilføje flere venner inden for den tidsramme. Produktteamet testede derefter forskellige ændringer i onboarding-oplevelsen for at opfordre brugerne til at tilføje venner. I sidste ende blev den kausale sammenhæng mellem flere venner og øget fastholdelse (og dermed hurtigere vækst) bekræftet, og virksomheden sporer stadig lignende målinger i dag. Dette er et klassisk eksempel på en proxy-metric, en måling, der ifølge beviser har en kausal sammenhæng med den måling, vi virkelig interesserer os for, men som er mere brugbar, fordi den er lettere at måle, lettere at isolere fra andre påvirkninger eller ændrer sig hurtigere.

Joshua Seiden forklarer i sin bog Outcomes over Output (2019), hvordan man kan knytte proxy-metric (produktmål) til organisatoriske mål ved at spørge: "Hvilke kundeadfærd driver forretningsresultater?" Facebook sætter produktmål som ændringer i kundeadfærd, som Seiden foreslår, men en anden tilgang til proxy-metrics er at måle den værdi, kunderne skaber for sig selv gennem produktet. Dette kunne f.eks. være fuldførelsen af workflows eller opgaver. Et konkret eksempel kunne være et marketingkampagnestyringsværktøj, som måler antallet af kampagner, der bliver lanceret. Endnu bedre kunne dit produktmål være bundet til kundens resultater. Omnichannel-platformen NewStore måler både den indtægt, kunderne genererer gennem deres platform, og stigninger i denne indtægt, der er drevet af brugen af deres værktøjer. NewStore’s CPO, Marcus Bittrich, siger: "Ved at fokusere vores indsats på at gøre kunden succesfuld, driver vi vores egen forretning fremad."

Proxy-metrics er den typiske metode til at måle den værdi, der genereres af produktændringer, men forretningsværdi kan nogle gange måles direkte. Hvis dine kunder betaler for brugen, f.eks. pr. minut eller pr. transaktion, så øger flere minutter eller transaktioner direkte din indtægt. Øgning af in-app-køb kan også drivs direkte af ændringer i produktet. Uanset om dine produktmål måler kundeadfærd, kundeværdi eller direkte forretningsværdi, er det kritisk at identificere og alignere med dine interessenter omkring produktmål, der stammer fra organisatoriske mål.

Et eksempel fra virkeligheden viser, hvordan dette spiller ud i en beslutningstagning. Ved et møde i hendes nye produktteam opsummerer Irie de tre organisatoriske mål, de har aftalt på en tavle. "Vi skal gøre det på et tidspunkt," siger hun om en udskudt funktion, men understreger, at det ikke er en nødvendighed for det kommende år. Samtidig foreslår teammedlemmet Sri at etablere proxy-metrics for teknologi-teamet. Han pointerer, at alle har forskellige opfattelser af, hvordan man måler succes, og Irie understreger vigtigheden af at knytte disse mål til de overordnede organisatoriske mål. Deres diskussion kredser hurtigt om, hvordan de kan måle kundetilfredshed og retention, som begge er proxy-metrics, der kan relateres til profit og vækst.

I et miljø, hvor retention er lavere end ønsket, kunne man tage udgangspunkt i kundernes rapporter om problemer som højt prioriterede fejl eller problemer med tilgængelighed. Dette kunne potentielt bruges som målbare indikatorer på produktets succes. Sri understøtter, at disse proxy-metrics kunne føre til øget retention og dermed bedre margener. I en SaaS-forretning, som de arbejder i, betyder det, at det at reducere churn direkte kan øge fortjenesten.

Når vi taler om B2C- og B2B-virksomheder, bliver diskussionen om produktmål endnu mere kompleks. For B2C-produktteams kunne man fokusere på ting som brugerengagement og konvertering fra gratis til betalt brug, mens B2B-produktteams måske vil fokusere på mere langsigtede resultater som salgsdata og specifikke brugerkrav. At vælge den rigtige proxy-metric for hver type produkt og kundegruppe er afgørende for at sikre, at målene både er relevante og målbare. Engagerede brugere vil generelt føre til højere retention, og dermed også højere marginer, hvilket understøtter væksten i virksomheden.

For at måle forretningsmæssig vækst præcist bør man overveje flere dimensioner. Ud over målinger som NPS og CSat, som er langsommere til at ændre sig, kunne det være nødvendigt at fokusere på hurtigere reaktionsmålinger som app-responsivitet, da disse indikatorer muligvis er tættere forbundet med retention på kort sigt.

Når det gælder proxy-metrics, bør det ikke kun være et spørgsmål om at finde et mål, men om at forstå, hvordan dette mål spejler det overordnede mål om vækst, kundeværdi og forretningssucces. Det er essentielt at sikre, at der er en klar forbindelse mellem de valgte metrics og de ønskede resultater for at kunne drive vækst på en effektiv måde.