Hvordan man finder sine værdier gennem strategisk terapi

I mange tilfælde kan det være en udfordring for klienter at identificere deres værdier, især når deres problemer virker overvældende. Når klienter er fyldt med angst, stress eller vanskelige livsomstændigheder, kan det være svært at finde kontakten til, hvad der virkelig betyder noget for dem. En øvelse, som ofte anvendes i strategisk terapi, er den såkaldte "magiske tryllestav"-øvelse, der kan hjælpe klienter med at få et klarere billede af, hvad de ønsker i deres liv, og hvad der er vigtigst for dem.

En anden øvelse, der også kan hjælpe klienter med at komme i kontakt med deres værdier, er "And if you had that, what would that give you?" Øvelsen går ud på, at man starter med at stille sig selv et simpelt spørgsmål: "Hvad vil du gerne have?" Derefter fortsætter man med at spørge: "Og hvis du havde det, hvad ville det så give dig?" Denne proces fortsætter med at åbne for de dybere lag af klientens ønsker og værdier. Når du for eksempel starter med et konkret ønske som "en ny bil", kan det efter flere lag af spørgsmål afsløre et dybere ønske om noget mere fundamentalt, som "frihed", "fred" eller "kærlighed". Øvelsen skaber en form for meditativ tilstand, hvor klienten kan komme tættere på det, der virkelig betyder noget.

En relateret øvelse er at tænke på sin "ideelle dag". Denne øvelse opfordrer klienten til at forestille sig en perfekt dag, uden at skulle bekymre sig om praktiske forhindringer. Hvordan ville en ideel dag se ud, hvis alt var muligt? Hvor ville du bo? Hvad ville du gøre først, når du vågner? Hvem ville du tilbringe tid med, og hvordan ville du afslutte din dag? Dette kan hjælpe klienten med at få et klart billede af, hvad der er vigtigt i deres liv, og hvad de måske kan begynde at prioritere i deres daglige rutiner.

Når klienten bliver fanget i tanken om, at de ikke bryder sig om noget, kan det være nyttigt at vende opmærksomheden mod deres handlinger. For eksempel, hvis en klient siger, "Jeg bryder mig ikke om noget," kan terapeuten spørge: "Hvorfor kom du op af sengen i morges?" Svaret kunne afsløre, at klienten værdsætter personlig frihed, valgmuligheder og kontrol over sit liv, selvom de måske ikke umiddelbart er klar over det. Man kan også observere, at klienten er kommet til terapien, måske fordi de ønsker at ændre noget i deres liv – en interesse i at finde mening, måske i deres arbejde eller relationer. Ved at følge denne vej kan terapeuten hjælpe klienten med at forstå, at selv de mindste handlinger kan afsløre underliggende værdier.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse øvelser ikke nødvendigvis fører til øjeblikkelige eller enkle svar. For nogle klienter kan det tage tid at komme i kontakt med de dybere lag af deres værdier, og det er vigtigt at være tålmodig i processen. Værdier er ikke altid åbenlyse, især når man er fanget i angst eller stress. Men ved at stille de rette spørgsmål og skabe plads til refleksion, kan klienten langsomt begynde at opdage, hvad der virkelig betyder noget for dem.

Hvordan slippe af med det, der ikke virker i kampen mod angst

Angst kan være en overvældende og forvirrende oplevelse, og ofte har folk allerede forsøgt mange forskellige metoder for at finde lindring. Men selvom nogle af disse metoder kan have givet midlertidig lettelse, er det sjældent en varig løsning. Hvis du læser dette, er det sandsynligt, at de løsninger, du har forsøgt, ikke har været tilstrækkelige. Derfor er det vigtigt at reflektere over, hvad der ikke virker, så vi ikke fortsætter med at gøre de samme fejl. Vi skal lære at give slip på de strategier, der ikke fungerer, og samtidig være åbne for at prøve noget nyt.

Når du står overfor angst, er det naturligt at forsøge at undgå eller kontrollere den. Men når disse forsøg ikke fører til de ønskede resultater, er det på tide at stoppe op og evaluere. Hvad har du allerede prøvet for at håndtere din angst? Har du forsøgt at tænke positivt, distrahere dig selv, eller måske endda søge hjælp gennem medicin eller terapi? Det er vigtigt at være ærlig med sig selv, når man reflekterer over disse forsøg. Mange mennesker er tilbøjelige til at skyde skylden på sig selv og tænke, at de måske ikke har prøvet hårdt nok, men sandheden er, at hvis de metoder, du har brugt, ikke har givet varig lindring, er det måske tid til at overveje nye tilgange.

Nogle mennesker forsøger at forstå deres problemer ved at granske fortiden, mens andre frygter fremtiden og overanalyserer, hvad der kan komme til at ske. Andre forsøger at undgå situationer, som kan udløse deres angst, eller de kæmper imod deres tanker og følelser, i et forsøg på at undgå dem. Selvom det er helt naturligt at gribe til disse strategier, er de ofte ikke hjælpsomme på lang sigt. De kan føre til, at du bruger meget energi på at undgå eller kæmpe mod det, der er svært, i stedet for at finde en sundere måde at forholde sig til disse følelser.

Et vigtigt skridt i at slippe af med de strategier, der ikke virker, er at være villig til at prøve noget nyt, selvom det føles ubehageligt. Dette kræver mod og vilje, og nogle gange kan det betyde at give slip på gamle måder at tænke og handle på. Det kan være skræmmende at give slip på velkendte strategier, men det er nødvendigt, hvis du ønsker at skabe en bedre og mere opfyldende tilværelse. At erkende, at de gamle metoder ikke længere fungerer, er et skridt i retning af at åbne op for nye muligheder.

Ofte er det vores værdier, der kan give os den nødvendige vilje til at ændre vores tilgang til angst. Når vi er i kontakt med det, der virkelig betyder noget for os, kan vi finde den motivation, vi har brug for, til at håndtere de ubehagelige følelser og tanker, der opstår. For eksempel, hvis du virkelig værdsætter dine relationer, vil du være villig til at håndtere ubehagelige tanker og følelser, hvis det betyder, at du kan opnå det, der er vigtigt for dig, som at opbygge sunde relationer eller forfølge dine personlige mål.

At være villig til at føle ubehag kan være nøglen til at komme videre. Hvis du er villig til at acceptere ubehagelige tanker og følelser som en naturlig del af din oplevelse, kan du begynde at handle på måder, der er mere i overensstemmelse med dine værdier. Dette betyder ikke, at du skal blive hængende i lidelsen eller bare acceptere den som noget, du ikke kan ændre. Men det betyder, at du skal give slip på ideen om at kunne kontrollere alle dine tanker og følelser og i stedet lære at forholde dig til dem på en mere fleksibel og konstruktiv måde.

Når du begynder at arbejde med at ændre din tilgang til angst, kan du stille dig selv en række spørgsmål, der kan hjælpe dig med at identificere dine værdier og de ting, der virkelig betyder noget for dig. Har du nogensinde gjort noget, du ikke havde lyst til, fordi du vidste, det var nødvendigt for at opnå noget større? Det kan være alt fra at få en uddannelse til at tage ansvar for dine børn. Mange af de ting, vi gør i livet, kræver en vis grad af ubehag, men vi er villige til at gå igennem det, fordi det er værd at det.

Hvis du er villig til at give slip på de gamle strategier, der ikke fungerer, og åbne op for nye muligheder, kan du begynde at opleve en mere meningsfuld og opfyldende tilværelse. Dette kræver mod og vilje, men det er muligt at skabe en fremtid, hvor du ikke længere bliver begrænset af angst.

Hvordan Accept hjælper os med at Håndtere Ubehagelige Følelser og Skaber Forandring

En klient kom engang ind på mit kontor og sagde noget i stil med: “Jeg er i et dårligt forhold, og jeg har brug for, at du hjælper mig med at acceptere det bedre.” Jeg mistænker, at hun måtte have læst en bog om accept og misforstået, hvad det ord virkelig betyder. En vigtig detalje, da jeg hørte klienten sige "dårligt forhold", tændte der en lille advarsel i mit sind, som jeg håber, den også gjorde for dig. Jeg overvejede muligheden for, at det kunne være et tilfælde af vold i hjemmet. Det er vigtigt for alle terapeuter at få træning i vold i hjemmet og familiemæssig vold, da det kan dukke op i alle mulige situationer, selvom man ikke tror, man nogensinde vil støde på det. Det, der virker som sund fornuft baseret på de fleste menneskers kliniske træning, kan faktisk skade klienter i en voldelig relation. Selv når fysisk vold er til stede, forbliver den gennemsnitlige person i et voldeligt forhold otte eller ni gange, før de kan afslutte det permanent. Man skal forstå, hvorfor dette sker, så man ikke skammer klienten ud af at afslutte terapien. Hvis man ikke forstår dynamikken i magt- og kontrolproblemerne, økonomisk manipulation, isolation og den skam, der følger med, vil man sandsynligvis kun skabe mere frustration. Den farligste tid for en klient er lige efter, at de forlader relationen, da de statistisk set er mest tilbøjelige til at blive skadet eller endda dræbt.

Når vi taler om accept af egne følelser, lærer vi som mennesker ofte at kæmpe mod vores følelser. Vi lærer at kontrollere dem eller dømme dem som forkerte. Men vi kan også lære at være venlige mod os selv. Selvom det er blevet en klisjé, er det blevet sagt, at al psykoterapi handler om at lære at blive den ideelle forælder for sig selv. Den ideelle forælder skaber et “holdende miljø” (Winnicott, 1964), hvor barnet kan have de følelser, de har, selvom forældrene sætter grænser for adfærd. Jeg husker, da min yngste datter, omkring tre år gammel, var til fødselsdagsfest for en af sine veninder. Efter at have set fødselsdagsbarnet få en stor bunke gaver, fik hver gæst en godie-bag med en lille gave i. Da min datter åbnede sin taske og fandt en lyserød gave i stedet for den lilla, som hun helst ville have, blev hun meget skuffet og begyndte at græde hysterisk. Jeg satte hende på mit skød og fortalte hende, at en lyserød gave i stedet for en lilla ikke var noget, man skulle græde meget over. Gennem tårerne mumlede hun: “Jeg ved det! Jeg ved ikke, hvorfor jeg græder! Jeg kan ikke hjælpe det!” Jeg krammede hende og fortalte hende, at hun gerne kunne græde alt, hvad hun ville, men at vi desværre måtte tage den lyserøde gave og tage hjem. Selv som voksne har vi ofte et socialt pres for at “kontrollere” vores følelser.

Følelser er ikke noget, vi skal fjerne, selv de såkaldte ubehagelige følelser. Vore følelser giver os information. De er en del af os, ikke fjender, der har invaderet vores kroppe og sind. De er budbringere, og livet ville være kedeligt og endda farligt uden dem. Alligevel kan folk ikke lide de ubehagelige følelser, så de kæmper imod dem og forsøger at undgå dem, eller de undgår ydre omstændigheder, der måtte fremkalde disse følelser. Det er selvfølgelig ikke altid en dårlig ting, da vores følelser kan fortælle os, at det ikke er sikkert at gøre visse ting, eller at visse personer eller situationer kan skade os. Men hvis du undgår noget, der er vigtigt for dig, vil dit liv blive begrænset. Vi kan spørge klienter: “Er du villig til at have denne angst eller være ubehagelig for at gøre dit liv mere opfyldt? I stedet for at undgå eller kontrollere følelserne, ville du være villig til at tage dem med dig på livets rejse?” Kontrollens og undgåelsens agenda, som klienterne ofte har, skaber faktisk mere kamp. Et af målene med ACT er at undergrave kontrolagendaen. Klienten kommer ind på dit kontor og ønsker, at du skal tage deres angste følelser eller forstyrrende tanker væk. Hvad vi kan hjælpe dem med at se er, at deres forsøg på at kontrollere deres tanker og følelser ofte er det, der gør kampen vedvarende. Det siges, “Hvis du ikke er villig til at have det, så har du det.” Hvis du ikke vil tænke på noget, vil du sandsynligvis tænke på det. Hvis du ikke vil have angst, vil du sandsynligvis være angst for at få det.