Seksualafhængighed handler ikke om kærlighed. Der er lidt eller intet ønske om at lære en anden person at kende, forstå, hvad denne person kan lide, eller hvem de egentlig er. Seksafhængighed er først og fremmest et behov for selve handlingen og orgasme. Det er et spil om erobringer, ikke samarbejde. En af de mest slående illustrationer på dette fænomen kan ses i sammenligningen mellem Billy og Freddy. Billy har været sammen med Rachel i fire år og de har haft sex omkring 1.000 gange. Freddy, på den anden side, har haft sex med omtrent samme antal personer, men med over 300 kvinder i samme tidsperiode. Hvem føler sig bedre tilpas? Billy har skabt en relation med Rachel, fyldt med seksuelle og følelsesmæssige øjeblikke, samt ferier i eksotiske steder, der har givet dem fælles minder. Freddy, på trods af sin enorme seksuelle aktivitet og de mange erobringer, er fortsat alene. For ham handler livet kun om sex, ikke om kærlighed.

Seksafhængige søger konstant efter muligheder. "Når som helst, hvor som helst" er Freddys motto. Hans historier er trofæer, hans erobringer et tegn på hans præstation. Men når han ser på livet, handler det kun om sex. Han har mistet kontrollen, og det er ikke længere sjovt; han handler tvangspræget. Seksafhængighed er en destruktiv adfærd, der drejer sig om kontrol og tilfredsstillelse af et begær, men det er sjældent tilfredsstillende på lang sigt.

Fred var et godt eksempel på dette. Han blev forsømt som barn, følte sig ensom og havde et stort behov for kærlighed og opmærksomhed, selvom han skjulte det med en hård facade. Kvinder kunne mærke hans sårbarhed, og han begyndte at forbinde sex med kærlighed. Han manipulerede andre for at få sex, kun for at føle sig skyldig og værdiløs bagefter. Efter seksuelle møder forlod han hurtigt, men hans rekord — sex med over 200 kvinder på tre år — var for ham en slags sejr. Men disse erobringer var tomme, da hans indre smerte og vrede over at være blevet forladt som barn stadig var ubehandlede.

Når vi taler om kærlighed, er der også et fænomen kaldet kærlighedsafhængighed. Kærlighedens natur kan til tider være besættende, hvor tankerne kun kredser om den person, man elsker. Følelsen af, at det ikke kan være anderledes, og frygten for tab eller afvisning, kan skabe et konstant behov for den andens tilstedeværelse. I modsætning til sund kærlighed, som modnes over tid, bliver afhængigheden af kærlighed mere og mere tvangspræget. Det er præget af desperation og en frygt for at miste den elskede. Denne type afhængighed hænger ofte sammen med lavt selvværd og frygt for at blive forladt. Man opfører sig afhængigt, håber på et ideelt forhold og er konstant bekymret for, hvad der vil ske, hvis man ikke har en partner.

Judy, 33 år gammel, kunne have været en hvilken som helst kvinde, men hun var fanget i en spiral af kærlighedsafhængighed. Hun længtes konstant efter den rigtige mand og havde en idealiseret forestilling om romantik. Når hun indledte et forhold, mistede hun hurtigt sine egne grænser. Hendes opførsel blev intens og afhængig, hun blev klæbrende og fik ikke den opmærksomhed, hun havde brug for. Som et resultat, flammede hendes forhold hurtigt ud, og hun blev efterladt med følelsen af tomhed. Hun var ikke i stand til at skelne mellem sine fantasier og virkelige relationer. For hende blev ideen om kærlighed et objekt for afhængighed. Judy havde brug for hjælp til at forstå, hvordan hendes relationer var præget af besættelse, og ikke reel kærlighed.

Ligesom folk, der er afhængige af stoffer eller spil, rådes mennesker, der lider af seksuel eller kærlighedsafhængighed, til at gennemgå perioder med afholdenhed. Formålet med dette er at udvikle relationer baseret på selvrespekt og slippe af med tvangspræget tænkning og adfærd. I perioder uden seksuel eller romantisk aktivitet bør man søge efter aktiviteter og interesser, der ikke er relateret til seksualitet. At finde nye interesser, måske gennem kreativt arbejde eller andre udfordringer, hjælper med at opbygge en sundere og mere tilfredsstillende livsstil, der ikke afhænger af afhængighed.

Det er vigtigt at bemærke, at afhængighed ikke kun handler om sex eller kærlighed, men også om adfærd, der er præget af tvang og destruktive mønstre. Når teknologier som internettet og computerspil bliver en del af disse afhængigheder, er adfærden lige så skadelig. Det handler ikke nødvendigvis om at spille et spil eller surfe på internettet, men om hvordan disse aktiviteter begynder at dominere ens liv og skabe en ubalance, der overskygger alt andet. Hvad der kan starte som en almindelig interesse, kan ende som en afhængighed, der fjerner fokus fra ansvar og andre livsområder. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan teknologi bruges, og finde en balance, der ikke er præget af tvang.

Det afgørende skelnen mellem en sund interesse og en afhængighed er, at afhængigheden skaber skade. En sund interesse giver energi og glæde, mens en afhængighed trækker energi og fører til negative konsekvenser, som er svære at bryde ud af uden hjælp.

Hvordan familieafhængighed påvirker både den enkelte og de nærmeste – en dybere forståelse af konsekvenserne

Når en person i familien kæmper med afhængighed, påvirker det ikke kun den pågældende, men hele familien bliver ofte fanget i et net af skyld, skam og usikkerhed. I starten er der en tendens til, at familiemedlemmer forsøger at gøre alt for at få den afhængige til at stoppe. Tankegangen er ofte præget af idéen om, at hvis de bare var en bedre ægtefælle, forælder eller barn, ville den afhængige måske stoppe med at bruge stoffer eller drikke. Der er en underliggende følelse af, at de har et ansvar for at ændre situationen, og hvis de kun kan gøre det rigtigt, vil alt vende tilbage til normaliteten.

I denne proces begynder familier at forsøge at kontrollere og undgå konflikt for at holde familiens funktion i gang. De forstår, at der er noget galt, men undgår at tale åbent om det af frygt for vrede eller at den afhængige vil forlade dem. Denne tavshed er ofte det, der forstærker smerten, da kommunikation mellem familiemedlemmerne bliver mere og mere fragmenteret. I stedet for at tale om problemet, begynder hver person at leve i deres egen smerte og ensomhed, hvilket gør det vanskeligt at finde løsninger. Den afhængiges adfærd kan føre til en forværring af forholdene, da de søger at finde nogen at skyde skylden på, og det er ofte de nærmeste familiemedlemmer, der bliver mål for denne frustration.

Familien oplever adskillige konsekvenser som følge af afhængighedens tilstedeværelse. Sociale relationer ændrer sig, da familiemedlemmer isolerer sig fra venner og bekendte. Skammen og den konstante bekymring for den afhængige persons velbefindende får familier til at aflyse planer og undgå sociale interaktioner. Den sociale isolation forstærkes, da de ikke ønsker, at omverdenen skal få indsigt i de problemer, de står overfor. Den psykiske byrde er også betydelig – familiemedlemmer begynder at tvivle på sig selv, deres egne observationer og de konstante løgne, de bliver udsat for. De bliver besat af at finde beviser på den afhængiges adfærd, hvilket kun forværrer følelsen af mistillid og desperation.

Den følelsesmæssige stress er konstant og kan føles som en rutsjebane. Familie medlemmer oplever et væld af følelser, der spænder fra vrede og frustration til skyld og håbløshed. Den konstante usikkerhed om, hvad der vil ske næste gang, eller hvordan man skal håndtere den afhængiges adfærd, skaber en tilstand af konstant spænding og angst. Denne vedvarende stress har også fysiske konsekvenser. Det konstante pres kan føre til søvnforstyrrelser, migræner, fordøjelsesproblemer og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det er ikke ualmindeligt, at familiemedlemmer til en person med afhængighed føler sig depressede eller endda har selvmordstanker.

Det er ikke bare den afhængige, der lider. Familien bliver så opslugt af at forsøge at hjælpe den afhængige, at de mister fokus på deres egne behov. Familierne udvikler deres egne måder at cope med situationen på, men dette kan føre til en usund afhængighed af at forsøge at "fikse" den afhængige. Ændringer i denne dynamik bliver ofte frygtet, da de implicerer en erkendelse af, at man ikke længere kan hjælpe, som man har gjort før. Denne frygt for at ændre adfærd, og frygten for konsekvenserne af ikke at hjælpe, kan ende med at være skadelig både for den afhængige og for familien.

Når det kommer til at forstå afhængighedens rødder og dets udvikling, er det vigtigt at erkende, at afhængighed ikke opstår over natten. Det starter ofte med en tilsyneladende ufarlig oplevelse – en drink, en pille, et spil. Mange mennesker bruger stoffer og andre afhængighedsskabende aktiviteter for at lindre psykiske lidelser som depression, angst eller frustration. Men denne midlertidige lindring kan hurtigt udvikle sig til en ukontrollerbar trang. Mennesker, der er afhængige, mister evnen til at regulere deres adfærd på en sund måde, og deres liv bliver domineret af jagten på mere af det, de er afhængige af. På et tidspunkt mister de deres evne til at føle sig opfyldte på nogen anden måde, og afhængigheden bliver det dominerende element i deres liv.

Der er forskellige faktorer, der kan øge risikoen for afhængighed. En af de mest markante er en genetisk disposition, som kan gøre visse mennesker mere modtagelige for at udvikle afhængighedsproblemer. Hvis en forælder eller et nært familiemedlem har haft problemer med afhængighed, er der større sandsynlighed for, at dette også kan opstå i næste generation. Desuden kan personer, der allerede er psykisk sårbare, for eksempel dem, der lider af depression eller angst, være mere tilbøjelige til at ty til afhængighed som en form for selvmedicinering.

Men afhængighed er ikke kun et resultat af genetik eller personlig skrøbelighed. Miljøfaktorer spiller en lige så vigtig rolle. Det er ikke usædvanligt, at personer, der er isoleret eller har lidt af ensomhed, søger trøst i afhængige aktiviteter. At finde fællesskab i skadelige aktiviteter som misbrug eller spil kan være en falsk løsning på en ægte følelse af isolation. At have et stærkt netværk af støtte fra familie og venner kan derfor spille en afgørende rolle i forebyggelsen af afhængighed.

Når man forstår disse faktorer, er det muligt at træffe informerede beslutninger om, hvordan man skal håndtere risici og reagere på tegn på afhængighed, både i sig selv og i sine nærmeste. Hvis du er opmærksom på dine egne følelser, de udfordringer, du står overfor, og hvordan du reagerer på dem, kan du tage skridt til at forhindre, at du falder ind i en afhængighedsdrift, der kan få dybt negative konsekvenser.

Det er også nødvendigt at erkende, at afhængighedsproblemer ikke kun berører den enkelte, men skaber en forvrænget dynamik i familierelationer, der kan føre til alvorlige psykiske og fysiske sundhedsproblemer for alle involverede. At bryde den onde cirkel kræver, at man ser på problemet åbent, accepterer dets kompleksitet og tager skridt til at finde løsninger – både for den afhængige og for dem omkring vedkommende.

Hvordan At Kende Og Håndtere Triggere I Din Kamp Mod Afhængighed

Afhængighed er ikke blot et spørgsmål om at fjerne den direkte vane eller stofbrug, men også om at forstå de triggere, der fremkalder den adfærd. Triggere er de stimuli, der optræder før en afhængig handling og får hjernen til at reagere automatisk. Når man bliver opmærksom på disse triggere, kan man bedre kontrollere dem og derved mindske risikoen for at falde tilbage i gamle vaner.

Når du vælger at opgive en afhængighed, bliver du nødt til at træffe et valg mellem total afholdenhed eller kontrol over den afhængige adfærd. Afholdenhed betyder, at du helt stopper med den specifikke adfærd — for eksempel, "jeg vil aldrig drikke igen" eller "jeg vil aldrig spille igen". Alternativt kan du vælge at kontrollere adfærden, hvor du stadig engagerer dig i den, men på en kontrolleret måde og ikke som en tvangshandling, som for eksempel "jeg vil ikke overspise" eller "jeg vil ikke engagere mig i tvangsmæssig seksuel adfærd". For nogle mennesker er total afholdenhed nødvendig, da selv én episode kan bryde deres beslutning og føre dem tilbage til afhængighed. For andre adfærdsmønstre, som eksempelvis seksuel afhængighed, er det ofte bedst at starte med en længere periode med total afholdenhed og derefter gradvist vende tilbage til normal adfærd.

For at opnå succes i kampen mod afhængighed er det ikke nødvendigt, at rejsen er uden bump og tilbageslag. Det vigtigste er vedholdenhed og viljen til at lære af de oplevede udfordringer. Dette kræver, at man konstant træffer beslutninger om, hvordan man skal reagere på nye situationer, der kan udløse den afhængige adfærd. Det er i denne proces, at du lærer, hvad der virker for dig, og hvad der ikke gør. Den første afgørende handling er at forstå dine triggere, hvilket giver dig en større kontrol over situationen.

Triggere, både interne og eksterne, kan være kraftfulde udløsere for afhængig adfærd. Eksterne triggere er ydre faktorer som bestemte steder, personer eller situationer, der får dig til at føle trang til at engagere dig i den afhængige adfærd. For eksempel kan det være svært at modstå impulsen til at drikke, når du er sammen med venner, der drikker, eller når du ser reklamer for alkohol. Disse stimuli har en tendens til at udløse vaner, der er blevet indlært gennem klassisk betingning — for eksempel, når du ser en bestemt reklame, forbindes den med lysten til at drikke, selvom du ikke nødvendigvis har lyst til det.

Indre triggere derimod kommer fra dine egne følelser og tankemønstre. Det kan være en lav stemning, en følelse af frustration eller en overvældende trang til at føle sig bedre. Indre triggere kan være endnu mere udfordrende, da de ofte er forbundet med følelser, som du måske ikke altid er opmærksom på. Nogle gange kan disse triggere være bundet til bestemte relationer, hvor en person ubevidst overbeviser dig om, at du kun kan finde lindring i afhængighedsadfærd, som når en ven får dig til at tro, at alkohol eller stofbrug er vejen til at slippe af med dine problemer.

Triggere optræder sjældent isoleret. Ofte opstår de i kombination med hinanden. Eksterne triggere, som et bestemt sted eller en situation, kan forstærkes af indre triggere, som en følelse af stress eller ensomhed. Denne kombination gør, at du er mere tilbøjelig til at falde tilbage i gamle vaner, uden nødvendigvis at være bevidst om de kræfter, der driver dig. Hvis du ikke er opmærksom på disse samspil, kan du nemt blive overvældet og miste kontrollen.

Det er afgørende at være opmærksom på disse triggere og deres indvirkning på din adfærd. Hvis du føler dig på vej mod en tilbagefald, er det vigtigt at tage handling, inden situationen bliver uoprettelig. Jo længere du udsætter dig selv for disse triggere, jo lettere bliver det at glide ned ad den glatte skråning mod afhængighed. Tid er en afgørende faktor; selv et par minutter med eksponering for en trigger kan være nok til at svække din modstand.

I det moderne samfund bliver vi konstant udsat for triggere, mange af dem gennem kommercielle og reklamebeskeder, der er designet til at vække vores grundlæggende lyster og behov. Reklamer for alkohol, mad og andre produkter spiller på vores følelsesmæssige tilstande og søger at skabe en ubevidst forbindelse mellem vores ønsker og produkter. For eksempel er reklamer for øl ofte målrettet mod mænd i alderen 25-35, og de forbinder øl med sex og venskab, og skaber en illusion af, at "alt er bedre med en øl". Disse stimuli er usynlige, men de påvirker os konstant og kan let udløse gamle vaner.

Tid som trigger er også en velkendt faktor. Vi er vant til at spise på bestemte tidspunkter af dagen, og den daglige rutine kan udløse lysten til at engagere sig i afhængighedsadfærd. Et klassisk eksempel på dette er den velkendte "5 o'clock somewhere"-mentalitet, hvor ønsket om at drikke bliver styrket af tidspunkter på dagen, der er kulturelt forbundet med alkoholforbrug.

Det er vigtigt at forstå, at triggere ikke er noget, vi bare kan eliminere fuldstændigt. Vi lever i en verden fyldt med stimuli, og det er umuligt at beskytte os mod alle. Men ved at blive bevidst om disse triggere, og ved at tage aktiv kontrol over vores miljø og vores reaktioner, kan vi mindske deres magt og forhindre tilbagefald. At lære at navigere i verden af triggere kræver tid og indsats, men det er en nødvendighed for at opnå varig frihed fra afhængighed.

Hvordan behandlingsmetoder påvirker afhængighed og forandring af livsstil

Behandling af afhængighed kan tage mange former, og de forskellige tilgange kan have stor indflydelse på både den indre og sociale oplevelse af at komme sig. I denne sammenhæng findes der forskellige metoder såsom tolvtrinsprogrammer, kognitiv adfærdsterapi og læringsbaserede programmer, som kan anvendes både individuelt og i gruppesessioner, samt i bo- og behandlingsfællesskaber, der fokuserer på intensive metoder til at omstrukturere tro, adfærd og livsstil.

Tolvtrinsprogrammer og kognitiv adfærdsterapi (CBT) er ikke gensidigt udelukkende, og mange af disse tilgange kan kombineres med farmakologiske metoder. Uanset om du ændrer din adfærd, fordi du føler dig vejledt af en højere magt, eller fordi du selv finder det fornuftigt, er det centrale mål at bevæge sig hen imod et produktivt, kærligt og ikke-afhængigt liv. Forskellene mellem tilgange som disse er ofte et spørgsmål om, hvilken type støtte og erfaring du personligt reagerer bedst på. Respektér den oplevelse, du har med de forskellige metoder, og vær åben for den proces, der føles mest autentisk for dig.

Tolvtrinsprogrammet og dets variationer

Tolvtrinsprogrammet, der stammer fra modelen fra Anonyme Alkoholikere (AA), kan opleves som meget moraliserende, men det kombinerer re-uddannelse med kognitiv adfærdsterapi og social støtte. Den moralske dimension af tolvtrinsprogrammet handler om at se styrken til at overvinde afhængighed som noget, der stammer fra en højere magt, som kan forstås som en guddommelig inspiration eller som noget mere personligt og indre, såsom en stærk indre vilje. Denne afhængighed af en højere magt relaterer sig til den erklæring, du afgiver om, at du ikke har kontrol over dit alkoholforbrug (eller andre substanser), og at du i stedet erstatter stoffet med en dedikation til denne højere magt.

Den højere magt behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med en bestemt tro eller religion; den kan også være et indre fundament af styrke og intelligens, som du opdager under din kamp mod afhængighed. Denne proces kræver typisk fuldstændig afholdenhed fra alkohol og andre stoffer, og det er først efter dette, at den højere magt begynder at få mening i dit liv. Dette perspektiv refererer også til en klarere syn på tilværelsen, som opstår, når de dysfunktionelle og forvrængede tankemønstre, der førte til afhængighed, er blevet adresseret og ændret.

Tolvtrinsprogrammer har en række fordele. De er tilgængelige i mange samfund verden over og tilbyder et netværk af støtte, hvor møder afholdes i trygge og støttende lokaler som kirker og samfundscentre. Deltagelse i disse møder giver mulighed for at skabe forbindelser med andre, der kæmper med afhængighed, og muligheden for at hjælpe andre i samme situation kan være en stærk motivation for egen bedring. Denne gensidige støtte er fundamentet i et tolvtrinsprogram, hvor den ene hjælper den anden, og igennem denne proces hjælper man sig selv.

Det er dog ikke altid uden udfordringer. For nogle mennesker kan strukturen i disse programmer føles restriktiv eller endda som en automatiseret filosofi, der kræver ubetinget overholdelse. Det kan føles som om, man bliver opfordret til at følge et fast system uden at kunne tilpasse det til sine egne behov.

Kognitiv adfærdsterapi og læringsteorier

For dem, der ikke føler sig hjemme i tolvtrinsmodellen, kan mere praktisk orienterede behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi (CBT) og læringsbaserede programmer være mere tiltalende. Disse tilgange fokuserer mindre på en åndelig dimension og mere på at ændre de tanker og adfærdsmønstre, der fører til afhængighed. Kognitiv adfærdsterapi bygger på en grundlæggende antagelse om, at tanker og billeder i sindet påvirker vores følelser og krop. Hvis disse tanker er sunde, vil de føre til positive handlinger og følelser, men hvis de er dysfunktionelle, kan de føre til negative handlinger og tilbagefald i afhængighed.

En vigtig pointe i kognitiv adfærdsterapi er, at ændringer i tankemønstre kan føre til ændringer i adfærd. Hvis du for eksempel har en tanke som "Jeg kan ikke tro, at jeg drak - det er håbløst. Jeg kan lige så godt drikke mig fuld nu," lærer terapeuten dig at udfordre disse tanker og ændre din adfærd, så du kan bryde den onde cirkel af afhængighed.

Kognitiv adfærdsterapi sigter også mod at ændre adfærd, der er knyttet til afhængighed. Eksempler på dette kan være at tage færre slurke af en drink for at få den til at vare længere, eller at begynde på et motionsprogram for at mindske ønsket om at drikke eller bruge stoffer.

Vigtigheden af at vælge en metode, der passer til dig

Forskellen mellem de forskellige behandlingsmetoder er ikke nødvendigvis, hvad der er inkluderet eller udeladt, men hvilke elementer der vægtes mest i den enkelte behandlingsplan. Det vigtigste er at finde en tilgang, der føles rigtig for dig og dit behov for forandring. En vellykket behandling er ikke kun afhængig af metoden, men også af din personlige engagement og vilje til at arbejde med de ændringer, der er nødvendige for at opnå et sundt og afhængighedsfrit liv.

For at få succes med behandling er det nødvendigt at være åben for nye måder at tænke på og forstå afhængighed på. Det kræver en vilje til at udfordre gamle, dysfunktionelle tankemønstre og en beredvillighed til at arbejde med både adfærd og følelser. Uanset hvilken metode du vælger, er det essentielle, at den passer til dig og dine personlige mål.

Hvordan du kan bruge moderat alkoholforbrug og risikoreducerende strategier i behandlingen af afhængighed

Moderat alkoholforbrug defineres som et indtag på højst 4 til 12 drikkevarer om ugen, eller højst én drink om dagen for kvinder og to drinks om dagen for mænd. Generelt betragtes én drink som 12 ounces almindelig øl, 5 ounces vin eller 1,5 ounces 80-proof spiritus. Denne behandlingsform er kun relevant, hvis dit alkoholproblem betragtes som mildt til moderat og ikke alvorligt.

Risikoreduktion er et bredt anvendt begreb, der refererer til procedurer, der har til formål at hjælpe mennesker med at reducere de risici, der er forbundet med afhængighed. Det kaldes ofte for skadereduktion. Risikoen kan enten øges eller mindskes afhængig af livsstilsvalg og de omgivelser, du lever og arbejder i. Risikoreduktion gælder for de fleste sygdomme, såsom hjertesygdomme, HIV og diabetes, og afhængighed kan også øge risikoen for seksuelt overførte sygdomme og andre infektioner. Når du er i en periode med afhængighed (kaldet en "run"), kan din dømmekraft være nedsat, og du kan komme til at involvere dig med flere partnere eller have usikker sex. Dette er en af de risici, der beskrives i kapitel 4.

De mest almindelige risikoreducerende strategier omfatter:

  • Reduktion af risikoøgende stofbrug: Denne tilgang involverer distribution af nåle og sprøjter, så du ikke deler udstyr med andre, som har smitsomme sygdomme. Ofte tilbydes overvågede injektionssteder for at sikre, at stofbrug sker under sikre forhold.

  • Reduktion af sygelighed og dødelighed: Fokus er på at hjælpe dig, uanset dine omstændigheder, med at reducere de sundheds- og dødelighedsrisici, der er forbundet med at engagere sig i afhængighedsadfærd. Dette opnås gennem ændrede holdninger i sundheds- og socialtjenesterne til afhængighedsforstyrrelser.

  • Opiatvedligeholdelse: Denne metode refererer til at give den afhængige et alternativt opiat (for eksempel methadon) under medicinske forhold (se kapitel 10).

  • Reduktion af social skade: Denne strategi involverer afkriminalisering og oprettelsen af miljøer, hvor en stofbrugslivsstil tolereres, så længe det ikke påvirker samfundet omkring det. I USA er opiatvedligeholdelse og reduktion af sygelighed/dødelighed den mest anvendte risikoreducerende strategi, mens andre strategier er mere almindelige i Canada og Europa.

Når du søger professionel hjælp som ambulant patient, er det vigtigt at tage højde for flere faktorer. Den vigtigste overvejelse er, hvem du føler dig tryg ved. Hvem føler du, at du kan etablere et tillidsfuldt forhold til? Hvem kan være en terapeutisk allieret? Udover kvalifikationer, prisstruktur og terapeutiske modeller, påvirker din terapeutens personlighed, hvor tryg du føler dig i forholdet. Du skal ikke tøve med at søge den terapeut, som du føler dig tryg ved at arbejde med.

Når det kommer til valget af terapeut eller rådgiver, er kvalifikationer og erfaring vigtige, men de kan være komplekse, da rådgivere ofte kommer fra forskellige baggrunde. I afhængighedsområdet er det ofte de, der selv er kommet sig efter afhængighed, som ønsker at hjælpe andre ved at dele deres erfaringer. Dette sker bedst i selvhjælpsgrupper og tolv-trins møder, hvor strukturen er stabil, og traditionerne er veletablerede. Professionel behandling kræver derimod kvalifikationer, erfaring og supervision. Sørg for, at din rådgiver er licenseret til at levere den behandling, de tilbyder. Hvis ikke, bør de have et eksplicit superviserende forhold til en licenseret praktiker.

Det terapeutiske forhold i individuel terapi indebærer tre vigtige aspekter:

  • Forbindelsen: Forbindelsen er baseret på den følelsesmæssige og empatiske forbindelse mellem dig og din terapeut. Forstår terapeuten dig, og svarer de på dine følelser og emotioner på måder, der virkelig hjælper? Denne forbindelse kan være baseret på ligheder (køn, kulturel baggrund, religiøse overbevisninger), men det handler i sidste ende om evnen til at kommunikere åbent og ærligt med hinanden.

  • Terapeutiske mål: Mange terapeuter arbejder hårdt på at definere terapimål tidligt i forholdet. Specifikke mål er ofte mere ønskværdige end generelle mål. For eksempel er "at føle sig bedre" et meget forskelligt mål fra "at kunne modstå fristelser i specifikke situationer". Du vil måske ikke føle dig bedre, mens du aktivt arbejder på at modstå fristelser, men du vil sandsynligvis føle dig bedre, når du har lykkedes med at modstå dem.

  • Terapeutiske opgaver: Du har muligvis forventninger til din terapeut om, hvor meget de kommunikerer og forklarer, og hvor meget struktur der gives i terapien. Nogle terapeuter giver dig opgaver, som du skal arbejde med mellem sessionerne, mens andre terapeuter måske vil bede dig om at associere frit og rapportere om drømme eller fantasier. Uanset opgavens art spiller de alle en vigtig rolle i forholdet og i, hvor motiveret og komfortabel du føler dig i terapien.

Du vil sandsynligvis kunne bedømme, om terapien og din terapeut hjælper dig, efter tre til fire sessioner. På dette tidspunkt vil du have fået et mere realistisk billede af forbindelsen, målene og opgaverne i terapien. Selvom du vil lære mere om dine problemer og hvordan de behandles, kræver terapi ofte også et skridt ud i tro og tillid til din terapeut. Hvis muligt, få personlige referencer om terapeuten, før du træffer din beslutning.

Når du træder ind i et behandlingsforløb på et rehabiliteringscenter, vil du typisk gennemgå tre faser:

  1. Induktions- og tidlig behandlingsfase: Du lærer om behandlingsfællesskabets regler, forventninger og procedurer. Denne fase er vigtig for at forstå, hvad du kan forvente og for at opbygge tillid til behandlingsteamet og andre deltagere. Her begynder du også at definere dine mål for, hvad du ønsker at ændre i din livsstil for at komme sig.

  2. Den aktive behandlings- og rehabiliteringsfase: Her fokuserer du på at ændre dine holdninger og adfærd i forhold til dig selv, din afhængighed og andre. Du tager ansvar for dine handlinger og deres konsekvenser, og du begynder at udvikle nye færdigheder, fx gennem videreuddannelse eller beskæftigelsestræning. Under denne fase kan du også blive udsat for interventioner, der sigter mod at hjælpe med sundheds-, psykologiske, familiære og arbejdsrelaterede problemer.

  3. Re-tilpasning og efterbehandling: Når du er klar til at vende tilbage til livet uden for behandlingsfællesskabet, vil efterbehandling ofte omfatte individuel og familiemæssig rådgivning samt vejledning om beskæftigelse og uddannelse. Det er også her, at du måske bliver koblet sammen med selvhjælpsgrupper, der kan støtte dig på din videre vej mod bedring.

Det er afgørende, at du forstår, at rehabilitering og afhængighedsbehandling er en lang proces, der kræver både dedikation og tid. At engagere sig i terapien og følge behandlingsplanen på en vedholdende måde er nødvendigt for at opnå varig bedring. Når du har valgt en passende behandlingsmetode og fundet den rette støtte, vil du gradvist opleve, at din evne til at håndtere livet uden afhængighed bliver stærkere.

Hvordan påvirker fodens og hofteleddets bevægelser funktion og risiko for skader?
Muskel-dysmorfia blandt mænd med kropsdysmorfisk lidelse: Et psykologisk fænomen
Hvordan ekstern indflydelse og kulturelle misforståelser former opfattelsen af magt
Hvordan kan en detektiv være den bedste i verden, når hukommelsen er en labyrint af mysterier?
Hvordan rapporteres resultater under beslutningsgrænsen og betydningen af blanke prøver i analytisk kemi?