Hvordan Mormonerne så Zion og deres rejse til Salt Lake City

Mormonernes rejse til Salt Lake City var fyldt med både håb og determination. For dem var den ikke kun en fysisk rejse, men også en rejse mod frelse og opfyldelse af profetiske løfter. I hjertet af denne overbevisning lå troen på, at Zion, det forjættede land, ventede forude. Dette var ikke bare en vision af et geografisk sted, men et symbol på en åndelig tilstand, hvor frihed og retfærdighed skulle herske.

Zion blev for dem det endelige mål, et sted hvor deres tro kunne udleves frit, uden de daglige forstyrrelser, som ofte følger med livet i et samfund, der ikke deler deres overbevisning. Det var en plads for forvandling, hvor mænd kunne få tildelt forty acres og en ko, og måske endda en ekstra hustru, hvis de var trofaste og lydige over for de ældste. Mormonerne troede på, at de havde fundet deres "Land of Liberty" – et sted hvor loven og Guds vilje kunne herske.

Men rejsen var ikke kun en fest af tro og håb. Den var også en rejse gennem udfordringer og spørgsmålet om polygami hang over det mormoniske samfund. For Ann var det en konstant kilde til undren. Hun forsøgte forsigtigt at få kvinderne i trækket til at udtale sig om deres tanker omkring pluralitet af ægtemænd, men hun mødte enten tavshed eller undvigende svar. Hendes samtaler med kvinderne var ofte korte, da de hurtigt blev afbrudt af mænd, der kom med ordrer eller instruktioner.

For kvinderne var det at følge troen og håbet om Zion et spørgsmål om overlevelse og tro. Mange af dem var unge kvinder, der havde vandret langt fra deres hjem i øst for at finde et liv i det lovede land. Der var enkelte, som havde været en del af det britiske aristokrati, som en engelsk tjenestepige, der blev omvendt og fandt sin frelse i troen. I hendes øjne var Mormonismens løfter om frelse klare, og hun havde ikke fortrudt sin rejse, selvom den havde været lang og udfordrende.

Når de nåede Salt Lake Valley, blev det et både symbolsk og fysisk mål for dem. Mormonerne blev mødt som de udvalgte, den retfærdige og ædle del af menneskeheden, som var på vej mod en fremtid, hvor de ville indtage det jordiske rige og i sidste ende blive en del af Guds evige rige. For de gentile rejsende, som Ann og hendes far, var det en helt anden oplevelse. For dem var det en midlertidig pause på deres rejse mod Californien, men for mormonerne var det noget langt mere betydningsfuldt: det var slutningen på deres lange rejse, et hjem i det forjættede land.

Men for Ann var det mere end blot et geografisk mål. Det var et sted, hvor hendes far kunne få den nødvendige medicinske behandling og hvile. I det hele taget var det en by, hvor det åndelige og det materielle kunne mødes i en form, der var svær at forstå for udenforstående. Byen var blevet bygget på principperne om renselse og disciplin, hvor affald skulle brændes eller begraves, og hvor alt var designet til at understøtte den mormoniske livsstil.

Når man ser på Mormonernes rejse til Salt Lake City, er det vigtigt at forstå, at det ikke kun var en fysisk rejse mod et sted, men en åndelig rejse mod et mål, som var større end blot et fysisk rige. Det var en rejse mod troens opfyldelse og muligheden for at skabe et samfund, hvor de kunne leve deres liv efter deres tro og værdier. Og på trods af de udfordringer, de stødte på undervejs, var deres overbevisning og håb om Zion det, der drev dem fremad.

Endtext

Hvordan Mormonerne Ser På Polygami: Et Møde Med Ann og Medbridge

Der har længe været mange historier om Mormonerne, både sandfærdige og overdrevent farverige, hvor én af de mest omdiskuterede er deres doktrin om flerkoneri. På rejsen mod Great Salt Lake, hvor Mormonerne bygger deres fremtid, stødte Ann Carmeny på en ung ældste ved navn Medbridge, der forsøgte at overbevise hende om sandheden i deres tro, især omkring polygami.

Medbridge forsøgte at forklare for Ann, at det ikke var tilfældigt, at Mormonerne praktiserede flerkoneri. Det var en doktrin, der var blevet givet til deres grundlægger, Joseph Smith, som en fortsættelse af de ældgamle bibliske traditioner. I Mormons tro er det ikke et valg, men en nødvendighed for at leve et sandt og gudfrygtigt liv. Ifølge Medbridge ville en troende forstå, at det ikke var noget at kritisere, men noget der skulle accepteres som en del af Guds vilje.

Ann, derimod, var ikke enig. Selvom hun havde mødt Mormonerne i sin barndom og set deres samfund på nært hold, havde hun aldrig været overbevist om deres tro. Hendes opfattelse af Joseph Smith som en person, der var enten en svindler eller en fanatiker, var stadig stærk. Det, hun havde hørt om Mormonerne i hendes hjemby Painesville og i Kirtland, havde skabt et billede af Mormonskirken som en farlig sekt, hvor tilhængerne troede på en Gud, der krævede utænkelige ofre.

Hvad Ann havde sværest ved at forstå, var flerkoneri, som hun anså som en praktisk umulighed og moralsk forkastelig. Hun udtrykte sin vrede over for Medbridge og kritiserede åbent Mormons praksis. For hende var flerkoneri en uretfærdig institution, der kun kunne opretholdes af religiøs undertrykkelse, og hun mente, at det var en praksis, der stred imod det, hun anså for naturlig menneskelig moral.

Medbridge forsøgte at forsvare sig. Han forklarede, at hvis Ann virkelig troede på Mormons lære, ville hun forstå, hvorfor flerkoneri var en guddommelig forskrift. Men han kunne ikke give et klart svar på, hvorfor han selv endnu ikke havde taget flere koner. Spørgsmålet om hans egen moral og den praktiske anvendelse af Mormons lære, som flerkoneri, forblev åbent og uløst. Dette viste, at selv de mest overbeviste troende kunne stå overfor dilemmaer i deres egen tro.

Denne samtale mellem Ann og Medbridge afslørede ikke blot en konflikt om tro, men også en dyb menneskelig uenighed om, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom Medbridge forsøgte at berolige Ann med sin blide og overbevisende tale, kunne han ikke overbevise hende om sandheden i hans tro. Det var klart, at flerkoneri forblev et stort og kontroversielt emne, både indenfor Mormonsamfundet og i de samfund, som de interagerede med.

Læseren bør være opmærksom på, at flerkoneri som doktrin for Mormonsamfundet blev praktiseret i mange årtier, men blev officielt afskaffet i 1890, da Kirken af Jesus Kristus af Sidste Dages Hellige udsendte et officielt manifest, der forbød praksissen. I dag er flerkoneri ikke længere en del af Mormons læresætninger, selvom det stadig er et følsomt emne for mange, der har tilknytning til Mormonsamfundet.