Det er muligt, at man engang når et punkt, hvor verden synes at spille et spil, der er næsten umuligt at forstå, og endnu sværere at navigere i. I en sådan situation kan man føle sig som en båd, der kæmper mod et stormfuldt hav, hvor hver bølge er en ny udfordring og en test af ens vilje og beslutningsevne. I dette lys kan man begynde at forstå den dybe uvished, der omgiver menneskers handlinger og tanker. Og måske er det netop på et sådant sted, at man kan finde sin sande skæbne, som måske allerede er undervejs, uanset om man ønsker det eller ej.

I en samtale, der næsten virker som en filosofi om menneskets natur og skæbne, siger en af personerne, at han har følt en forandring være på vej, som han ikke kan undgå at mærke. Det er noget, der snart vil indfinde sig, noget der vil definere hans fremtid på måder, han ikke kan kontrollere. Hans ord afslører en dyb indsigt i menneskets uundgåelige vej gennem livet, hvor vi, til trods for vores bedste forsøg på at kontrollere alt omkring os, ofte står over for kræfter, der ligger uden for vores rækkevidde.

Skæbnen, som han beskriver den, er ikke et resultat af valg, men snarere en erkendelse, der kommer til ham, som en sandhed, han ikke længere kan benægte. Det er ikke nødvendigvis noget, han har valgt for sig selv, men noget, der er blevet pålagt ham af en større orden – en der ligger i vores kollektive bevidsthed, formet gennem mange århundreder af kultur og tro. Og lige meget hvor meget han ønsker at kæmpe imod, ved han inderst inde, at han må følge denne sti. Det er denne forståelse af skæbnen, der i sidste ende giver hans liv mening, uanset hvor usikkert det måtte være. Det er noget, han må acceptere, for det er hans kald.

Der er noget dybt menneskeligt ved denne følelse af uundgåelighed. Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt stået på et punkt i livet, hvor de følte, at de blev tvunget til at følge en sti, de ikke kunne kontrollere. Det kan være karrierevalg, forhold, beslutninger, der former fremtiden, men som ikke nødvendigvis var de valg, vi oprindeligt forestillede os. Som i historien, hvor hovedpersonen, Henry, reflekterer over sin egen situation og føler, at han er den eneste, der er i stand til at forstå og håndtere en opgave, som resten af hans omverden ikke ser som noget af betydning.

Men hvad er det, der driver os frem mod disse uundgåelige begivenheder? Er det skæbnen? Er det simpelthen et produkt af vores egne valg og handlinger, eller er det noget dybere, der binder os sammen som mennesker? Spørgsmålet om skæbne og vilje har været et centralt tema i menneskets filosofi i årtusinder.

Det er ikke nødvendigvis, at vi er passivt overladt til skæbnen – det er snarere, at vi ofte står i en situation, hvor vi føler, at vi er en del af noget større, noget vi ikke kan ændre på. For Henry, i denne fortælling, er skæbnen ikke bare et abstrakt begreb, men noget meget konkret. Det er den sidste erkendelse af hans egen rolle i et større billede, noget som han er tvunget til at konfrontere. Hans erkendelse, at han måske har en særlig opgave, som han skal opfylde, er et vendepunkt, hvor hans tvivl og frygt møder et klart kald til handling.

Men hvad betyder det for os? Hvordan kan vi forstå og navigere i den virkelighed, hvor vi føler, at vi både har kontrol og samtidig er magtesløse? Den virkelige opdagelse kommer måske ikke fra at få svar på disse spørgsmål, men fra at forstå, at det er i selve søgen efter svarene, vi finder vores sande selv. At acceptere, at vi ikke altid har kontrol, og at vi ikke altid kan forudse, hvad fremtiden vil bringe, men at vi stadig er i stand til at vælge, hvordan vi reagerer på de kræfter, der arbejder på os.

For i sidste ende handler det ikke om, hvad vi kan ændre i verden omkring os, men hvad vi kan ændre i os selv. Den skæbne, der venter, er ikke kun noget, der kommer til os udefra, men noget, vi aktivt deltager i, gennem vores handlinger, vores beslutninger og hvordan vi vælger at forstå verden. I denne rejse mod skæbnen vil vi, ligesom Henry, finde os selv på en båd i et stormfuldt hav, hvor det måske er vores indre styrke og beslutning, der afgør, om vi vil sejle videre, eller om vi vil synke. Og måske er det netop det, vi hele tiden søger – en forståelse af, hvordan vi kan sejle gennem livets storme med et klart sind og en stærk vilje.

Hvad betyder det at stå op imod autoriteter? En beretning om modstand og konsekvenser

De programmer, der blev sendt, var gode, men der manglede noget, som kun Anne kunne levere. Anne sendte til de japanske soldater fra en station på Java. Hendes stemme var intim og nær, og hun sang sange, der vækkede hjemve hos soldaterne, samtidig med at hun forstod dem på et personligt plan. På mange måder kunne Stein ikke konkurrere med Anne, ikke når hun afsluttede med ordene: "Dette er din bedste fjende, Anne, godnat."

Stein havde andre aktiviteter. Han holdt forelæsninger, var overbevisende, og hans publikum var uinformeret. Ingen af de "Dirty Fivers" betragtede det som nødvendigt at gribe ind, bortset fra Casey. Og det var begyndelsen på hans problemer. Stein havde særlige manerer, og det ville have været let at provokere ham, men Casey gjorde ikke det. I stedet stillede han spørgsmål under spørgerunden, og lytterne begyndte at forstå, hvad der var galt. Så spørgerunden blev afskaffet. En konfrontation var uundgåelig. Casey blev kaldt op foran en rasende oberst Laycheck og tre livløse majors, Meyerhofer, Twicherby og Terwilliger. Ingen af dem var linjeofficerer.

"Ved du hvad vi kan gøre, sergent Szymansky?" spurgte obersten. "Vi kan anklage dig for illoyalitet, og vi kan dømme imod dig."

"Sir, sergent Stein, under et andet navn, var en kendt kommunist i Chicago, og han underviser i ideologi her. I en åben diskussion i et program, der blev sat op under Deres underskrift, kaldte jeg ham på nogle af hans mere uærlige udsagn. Er det forkert?"

"Hvis du bliver ved, sergent, vil du få konsekvenser. Jeg giver dig en chance for at trække dig tilbage. Jeg beordrer dig aldrig igen at blande dig i sergent Steins anliggender. Jeg forbyder dig at tale nedsættende om ham til nogen anden soldat. Jeg forbyder dig at komme med udtalelser eller holde taler, der er i modstrid med hans. Jeg mener det, når jeg siger, at vi kan dømme dig for illoyalitet, og hvad jeg taler om er ti år. Er det klart nok?"

"Nej, sir. Jeg tror ikke, jeg har været i stand til at gøre Dem klart, hvad der er galt med hans taler."

"Damn it, mand, jeg skriver hans taler. Forstår du nu?"

"Jeg forstår Deres ord og hensigt, sir. Jeg har modtaget en lektion i de sidste tre minutter."

Problemet var, at Casey var en smule feg. Han tøvede og blev delvist blufet. Og når han endelig handlede imod dem, gjorde han det på en tåbelig måde og med dårligt timede handlinger. Sådan gjorde han mange ting.


Vincent havde fået et brev fra Show Boat (Theresa Piccone) i St. Louis. "Vincent, skat, tingene er i forfærdelig stand. Er det ikke en forfriskende ændring fra de breve, der starter med 'Alt er godt hos os'? Jeg synes, at lidt aske i suppen gør den bedre. Det er koldt hele dagen. Jeg siger til mor, at jeg vil finde nogen at være sammen med for at holde varmen. Hun siger, 'Theresa, jeg tror ikke, det er en god idé. Hvad ville Vincent sige?' Det er godt, jeg har mor til at holde mig på sporet."

Der var masser af små hverdagsproblemer, som de måtte kæmpe med i deres dagligdag. Det var ikke kun teateret og det komiske, men også det personlige, der fyldte deres liv. Vincent var langt væk, men Theresa fortsatte sin humoristiske og kritiske tilgang til livet i en verden, hvor tingene sjældent var enkle eller lige.


De havde flyttet sig flere hundrede miles op ad kysten. Krigen og de militære eventyr var en del af baggrunden, men for Casey og Hans var det noget mere grundlæggende, der drev dem videre. De var ikke længere i sergentteltene. Casey havde været i militær arrest i fire uger og var nu tilbage i batteriet, men ikke længere som sergent. Han var blevet degraderet og skulle nu følge et rehabiliteringsforløb tre gange om ugen.

Hans var heller ikke længere sergent. Han var blevet degraderet for at gifte sig uden tilladelse. Det var ikke noget, Hans bekymrede sig meget om, men Casey var ramt. Hans nedgradering satte et mærke på hans record, og han bar på en mistanke om illoyalitet, uamerikansk opførsel og mental inkompetence. For ham betød det, at han skulle gå til et kursus kaldet "Genbekræftelse af amerikanske værdier", undervist af Stein – den "røde". Det var en øvelse i at håndtere sine tvivl, især når det kom til Stein. Casey fandt ham ikke kun forstyrrende, han troede også, at Stein var en trussel mod alt, hvad han stod for.

Stein var ikke Machiavelli, men Casey følte det som om han var det. Stein var ikke godt for Casey, men Casey mente, at Stein var præcis, hvad han havde brug for. Der var noget ironisk i, hvordan disse individer, som var forudbestemt til at kollidere, endte med at bære på de samme spørgsmål om moral og loyalitet.


I denne beretning bliver det tydeligt, hvordan modstand mod autoriteter ofte betyder personlige ofre, misforståelser og ikke mindst, at kampen ikke kun er imod de ydre kræfter, men også imod ens egne tvivl. Modstand kræver ikke bare fysisk mod, men en intellektuel og følelsesmæssig styrke, som kan gøre én til en udstødt eller en martyr i systemets øjne. Det er vigtigt at forstå, at ikke alle kampe er synlige eller øjensynligt rigtige. Mange gange er det nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved både autoriteten og de systemer, der opretholder den. Dette kan føre til svære beslutninger og ofte til personlig isolering, men det er også der, de virkelige forandringer finder sted.

Hvordan håndterer vi det, der ikke kan løses?

I den verden, vi lever i, er der én grundlæggende konflikt, som vi ikke kan undslippe: en konflikt, der både er personlig og universel. Hvis vi ikke kan løse denne konflikt, kan vi ikke løse noget andet. Det er noget, jeg og mine fire brødre – ikke blodslægt, men brødre gennem forståelse – har mærket dybt. Vi har alle vores måder at håndtere dette på, men ingen af disse måder vil fungere i længden.

Der er dem, som tror, at konflikten kan løses gennem streng disciplin eller stor opofrelse, som Henry, der kæmpede med alt, hvad han havde. Henry ville have kastet sig ud i selvophævelse, hvis det kunne redde verden. Men hvad hvis hans radikale handlinger bare skaber nye problemer? Hvad hvis denne tilsyneladende heroiske vilje kun er et forsøg på at tilbedelse et fetich? Hvad hvis denne "redning" bare er en form for selviskhed? Selvom Henry ikke er den første, der kaster sig ud i sådanne tanker, er det vigtigt at overveje, om denne tilgang egentlig er effektiv. Jeg tror ikke, at det ville lykkes ham. Henry ville aldrig blive en selvretfærdig, for verden ville aldrig blive så gammel.

Nogle har det som Hans, der konstant kæmper mod "drager" i sin egen indre verden. Hans kamp er aldrig afsluttet, og selv om han konstant jager nye udfordringer, er det umuligt at besejre det, han kæmper imod, for han er dybt involveret i kampen. Hans forsøg på at vinde er ædel, men faren ligger i, at han, hvis han skulle miste sin vej, kunne ende som en almindelig, udvandet version af sig selv. Det er et problem, som vi alle kan relatere os til: vi kæmper ikke kun mod det ydre, men også mod vores egne indre dæmoner, og ingen af os er garanteret at vinde denne kamp.

For mig personligt er det ikke spørgsmålet om at vinde, men snarere erkendelsen af, at jeg aldrig vil kunne gøre det. Jeg har set oddsene mod os. Og det er denne erkendelse, der ofte gør, at jeg ikke engagerer mig. Hvis vi kunne se oddsene mod os i begyndelsen af enhver bestræbelse, ville vi aldrig begynde. Men nogle gange, som det ses i Caseys tilfælde, er vi nødt til at kaste os ud i den usikre kamp – ikke fordi vi tror, vi kan vinde, men fordi vi er forpligtet til at forsøge. Caseys tilgang er den af en drømmer, der forsøger at forstå verden gennem mange linser, og nogle gange er det en måde at forsøge at vinde på, uden nogensinde at kunne løse alt.

Caseys drømme er et eksempel på den menneskelige trang til at skabe orden i det kaotiske. Den første drømmer han om er sporten – et univers, hvor han kunne være den største. Han skrev sine rekorder ned, og han ville være den første til at slå dem alle. Men hans mor smadrede hans drømme, fordi hun ikke forstod dem. For hende var de kun fantasier, ikke virkelighed. Men hvad betyder det, når vi kaster os ind i drømme, der ikke nødvendigvis har en realistisk basis? Hvad betyder det at leve i en drømmeverden, der altid er umulig at opnå? Det, der er vigtigt at forstå, er, at det ikke nødvendigvis er målet, der betyder noget – det er selve bestræbelsen, forsøget på at forstå og forandre, der giver liv til vores handlinger.

Casey fortsætter med at skabe fantasier, som måske aldrig bliver virkelighed, men som hjælper ham med at forstå, hvem han er. Hver af hans verdener – den erotiske, den religiøse, den litterære – er en måde at bearbejde og håndtere det, der ikke kan ændres, det, der ikke kan rettes op. Og selv om hans verdener virker som eskapisme, er de faktisk et redskab til at forstå den virkelige verden.

Så hvad kan vi lære af det? Vi skal forstå, at vores forsøg på at rette op på de uafsluttede kampe i livet måske aldrig vil lykkes i traditionel forstand. Vi kan ikke løse alt, og vi kan ikke undgå de grundlæggende konflikter, der udgør vores indre verden. Det vigtige er ikke at opnå perfektion, men at forstå vores egen kapacitet for konflikt og den rolle, disse indre kampe spiller i vores liv. Det handler om at leve med disse drager i os, og at gøre det med forståelse for, at kampen er en del af, hvem vi er.

Når vi kender os selv, og når vi kender de verdener, vi bebor, kan vi måske lære at leve med dem uden at forvente, at vi nogensinde vil "vinde" på den måde, vi har forestillet os. Men det er denne accept, denne forståelse, der giver os styrken til at fortsætte – ikke nødvendigvis med at besejre, men med at være, og at forsøge igen, når vi falder.

Hvad er det, der definerer en mand, og hvad betyder det at være en?

De mennesker, der ikke kan lide matematik, er dem, der ikke kan lide at tænke. Og de mennesker, der ikke kan lære matematik, er de, der ikke kan tænke. Matematik er selve tanken i fysik; matematik er næsten hele tanken. Læsning er kun delvist nok; det er vigtigt at læse kilden selv, da andres fortolkninger ofte gør tingene mere uklare end de egentlig er. Jeg læste tre bøger om Shaw, men kunne ikke forstå, hvad Shaw handlede om, indtil jeg læste Shaw selv. Jeg læste hans Quintessence of Ibsenism, men kunne stadig ikke forstå, hvad Ibsen handlede om. Først når man selv dykker ned i emnet, får man den nødvendige forståelse. Ligesom i matematik og fysik er det ikke nok at følge andres ord – man må forstå fundamentet selv.

Mange mennesker undgår de udfordringer, som matematik og andre komplekse emner stiller. De ser det som en barriere, men i virkeligheden er det en mulighed for at udvikle sig. De, der ikke kan lære matematik, er dem, der ikke tør at gå på opdagelse i deres egne tankegange. At mestre matematik kræver, at man forstår tankens dybde – en kvalitet, der ikke kun er nødvendig i matematik, men også i livet. Man kan sige, at den, der ikke kan løse matematiske problemer, måske ikke kan løse livets problemer.

Casen er et godt eksempel på en person, der konstant forvandler sig, men aldrig rigtig finder ro. Han gik på en række universiteter, men hans liv var præget af flugt og ukonventionelle valg. Han læste på steder som Notre Dame, DePaul, Northwestern og University of Chicago, men forlod ofte disse institutioner under stormvejr. Han kunne ikke finde sin vej i den akademiske verden, selvom han var indbegrebet af den intellektuelle og kreative ånd. Efter at have afsluttet sine studier, tog han en uventet drejning og meldte sig i hæren, som han kun gjorde ud af frygt, ikke nødvendigvis fordi det var hans valg.

Det er måske ikke nødvendigt at forstå Casen fuldstændig for at værdsætte hans rejse. Han er en samling af modsætninger: en mand, der forsøger at finde sig selv i en verden, der konstant skubber ham væk. Det er den typiske fortælling om en, der begår fejl, men samtidig lærer og udvikler sig, fordi han er villig til at møde de udfordringer, livet byder. Han er en del af den gruppe af mennesker, som ikke er den bedste til noget, men på mange måder er han den mest interessante, fordi han aldrig giver op på sin indre rejse. Han er ikke den stærkeste, men hans personlighed og vilje til at fortsætte gør ham stærkere på et andet niveau.

Da han var i hæren, blev han en del af en gruppe, der var uovertruffen i deres mangfoldighed. Det var en klub, der bestod af vidt forskellige mennesker, hver af dem med deres egen baggrund og karakter. De lærte hinanden at kende på et dybere plan, hvilket kun kunne ske gennem oplevelser og gensidig respekt. Selv om Casey var den næstbedste på mange områder, blev han accepteret som en ligeværdig, hvilket var et bevis på, at det er de indre værdier, der betyder noget i et fællesskab, ikke nødvendigvis de ydre præstationer.

I denne kontekst er det vigtigt at forstå, at det at være en del af noget større end sig selv kræver noget mere end blot at have færdigheder eller viden. Det kræver vilje til at engagere sig i andres liv, at dele sine tanker og udfordringer med andre og acceptere dem, som de er. At være en del af et fællesskab betyder ikke at være den bedste til alt, men at bidrage med sine egne unikke kvaliteter og lære af de andres.

Der er en grund til, at Casey ikke kunne finde ro på noget af de universiteter, han gik på, og der er også en grund til, at han forlod hæren efter at have afsluttet sin tjeneste. Hans rejse var ikke kun en fysisk flugt, men en rejse indad, hvor han konstant forsøgte at finde sig selv. Dette er et fælles tema for mange mennesker, der er på en personlig søgen efter mening og formål, og det er netop derfor, vi kan lære meget af Casens livsforløb. Man er ikke defineret af, hvor mange fejl man begår, men af hvordan man lærer af dem og fortsætter med at vokse.

At forstå Casens liv betyder ikke nødvendigvis at forstå alt, hvad han gjorde. Men det betyder at anerkende, at vi alle er på vores egen rejse og at den ikke altid er lige. Det, der er vigtigt, er at være ærlig over for sig selv og tage ansvar for de valg, vi træffer. Nogle gange betyder det at tage et skridt tilbage, reflektere og derefter gå videre med en ny forståelse af, hvad det vil sige at være et menneske.