Advocacy er en kompleks og mangefacetteret proces, som kræver både vedholdenhed og dygtighed i kommunikation. Ofte kan det føles som om, at de små skridt, man tager i sin indsats, ikke har den ønskede effekt. I andre øjeblikke kan man dog mærke en stor fremdrift, og det er netop den balance, der kendetegner advocacyarbejde. En forælder, der står op for sin datters ret til et sikkert skolemiljø, kan illustrere dette på en måde, der afspejler de mange aspekter af advocacy. Denne forælder har måske vidnesbyrd om, hvordan piger på skolen er udsat for seksuelle bemærkninger eller endda uønskede seksuelle tilnærmelser. Med statistiske data til støtte kan forælderen argumentere for, at et klart flertal af de kvindelige elever har oplevet lignende situationer. Denne person kan have en stærk følelse af frustration, da deres barn lider af somatisering og social tilbagetrækning som følge af mobningen. Men på samme tid, ved at præsentere objektive data og personlige oplevelser, kan forælderen håbe på at sætte en proces i gang, som kan føre til konkrete forandringer.

Men advocacy er ikke kun en række skuffelser eller triumfer. Det er også en langvarig proces, hvor nogle dage føles som om, man er en ’hammer’, der med selvsikkerhed slår sin vej igennem barrierer, mens andre dage føler man sig som ’sømmet’, der konstant bliver slået ned. Disse op- og nedture er en naturlig del af advocacy, og det er ofte den daglige, vedholdende indsats, der gør forskellen. Nogle gange vil man ikke se umiddelbare resultater, men det betyder ikke, at ens arbejde ikke betyder noget. I virkeligheden er det de små, men konstante skridt, som ofte skaber de store forandringer. For eksempel, i en konkret situation med min egen søn, som følte sig nedslået over sin præstation i en sportsgren, lærte han, at der er tidspunkter, hvor han føler sig som ’sømmene’, men også tidspunkter, hvor han er ’hammeren’. Og oftere end ikke er man bare ’nammeren’ – den, der bliver ved med at kæmpe, selv når det føles som om man ikke gør fremskridt.

I advocacy er det netop denne vedholdenhed, som er nøglen. Ofte er det ikke den store, synlige handling, der gør forskellen, men derimod den langsigtede indsats, som både kræver mod og tålmodighed. Det er vigtigt at forstå, at når man arbejder for at fremme en sag, vil resultaterne ikke nødvendigvis være synlige med det samme. For nogle vil det tage måneder eller år, før de ser de ønskede ændringer. Det er denne form for modstandsdygtighed og evne til at holde ud, som adskiller dem, der har succes med advocacy, fra dem, der giver op på vejen.

Relationer spiller en væsentlig rolle i advocacy. At bygge forbindelser med relevante interessenter, beslutningstagere og samfundet er helt centralt. Effektiv kommunikation og gensidig respekt for ens arbejde er nødvendige faktorer for succes. Hvis dine budskaber eller den sag, du kæmper for, ikke bliver set som relevante eller vigtige af dine modparter, vil det være svært at få den nødvendige støtte. Desuden, som vi ser i mange sammenhænge, omhandler mental sundhed også relationer – især de relationer, der eksisterer mellem elever og de voksne i deres liv. Uden disse tillidsfulde relationer vil elever have svært ved at åbne op for støtte, og ligeså vil advokater have svært ved at få støtte fra de grupper, de forsøger at engagere. At opbygge stærke, tillidsfulde relationer gør det muligt at navigere effektivt i de udfordringer, der opstår under advocacyprocessen.

Grassroots advocacy, som ofte starter lokalt, er en fremragende metode til at opbygge en bevægelse, der langsomt kan vokse til noget større. Denne type advocacy starter ofte med en idé, som måske er plantet af én enkelt person eller en lille gruppe, og derefter plejes og udvikles over tid. Det kan være en forælder, en lærer eller en skoleleder, der ser et behov og arbejder for at få det adresseret. I en sådan situation vil det være muligt at engagere samfundet, og ved at forene flere perspektiver vil man opnå større gennemslagskraft.

For at skabe en effektiv advocacy-strategi skal man forstå både de lokale behov og de bredere, systemiske faktorer, der spiller ind. At være en stærk advokat handler ikke kun om at udtrykke sin mening højt, men også om at forstå de mennesker og grupper, man arbejder med. At kunne påtage sig forskellige roller – om det så er som forælder, lærer eller samfundsmedlem – giver mulighed for at analysere situationen fra forskellige vinkler og finde den mest effektive tilgang. Det er netop denne kombination af strategisk tænkning og relationel forståelse, der gør advocacy effektivt og langtidsholdbart.

Det er vigtigt at forstå, at advocacy ikke kun handler om de store øjeblikke eller de pludselige gennembrud. I langt de fleste tilfælde er det den langsomme, målrettede indsats, der til sidst fører til forandring. Man skal forvente at møde modstand og udfordringer undervejs, men det er netop ved at navigere gennem disse udfordringer og fortsætte arbejdet, at resultater opnås. Det er her, relationer og vedholdenhed bliver de mest værdifulde ressourcer i en advokatindsats.

Hvordan kan Boomerang Politikmodellen Skabe Effektiv Forandring i Uddannelsespolitikken?

Det er vigtigt at huske, at jo tættere beslutningstagningen er på den enkelte studerende, desto lettere vil ændringerne kunne implementeres. I sådanne tilfælde vil det måske ikke være nødvendigt at gennemføre alle tre faser, som modellen foreskriver. Men når advocacy-arbejde bliver større i omfang, vil alle tre faser være essentielle for at opnå ønsket effekt.

Fase 1: Budskabet
Den første fase i Boomerang Politikmodellen handler om at konstruere og formidle dit budskab. Dette inkluderer forberedelse, udarbejdelse og handling indenfor en ramme kaldet de 3 A'er (Dockweiler, 2021; Franks-Thomas et al., 2020; Clark & Dockweiler, 2019, 2020). Denne ramme beskrives detaljeret i kapitel 7 og omfatter følgende trin:
• Bevidsthed
• Adgang
• Handling

Fase 2: Puslespillet
Den anden fase handler om at samle alle dele af din initiativ og flytte dem rundt, indtil de passer sammen. Det færdige billede vil måske ikke være, som du oprindeligt forestillede dig, men så længe det løser problemet, er det en sejr. I denne fase handler det om at forstå, at et budskab eller en løsning kan ændre sig undervejs og tage nye former for at kunne tilpasse sig virkeligheden. Puslespilsfasen er beskrevet i kapitel 8 og inkluderer følgende elementer:
• Nej er aldrig et nej
• Byg alliancer
• Overvåg fremdrift
• Udvid dit budskab
• Strategiser fremad

Fase 3: Puslespilshåndtering
Den tredje fase er Puslespilshåndtering. Her handler det om at føre dit initiativ videre til implementering, herunder at sikre, at det passer igennem alle de nødvendige lag og mekanismer, som kan være nødvendige i systemet. Målet er at sikre, at ingen brikker går tabt, når billedet begynder at forme sig. Afhængig af antallet af mekanismer, dit initiativ involverer, kan det være nødvendigt at gennemgå denne proces samtidig for hver enkelt. Mere om Puslespilshåndtering kan læses i kapitel 9 og omfatter:
• Overvåg mekanismer
• Spor implementeringen
• Fortsæt med at kommunikere
• Gentag faserne

Iterativ revision og feedback loops

Boomerang Politikmodellen giver mulighed for mange iterationer, hvor advokater kan dele deres perspektiver. Denne proces tillader også, at politikken bliver revideret og implementeret lag for lag. Iterativ revision er vigtig for den løbende forbedring. Hver gang boomerangen kastes, enten gennem offentlig høring eller som et agendapunkt, vil der blive indsamlet ny feedback, som kan informere initiativet. Politikeren og deres team må overveje denne feedback og beslutte, hvilke dele af initiativet der skal tages med videre. Denne iterative revision er også afgørende for at sikre gennemsigtighed og fælles opbakning. Når politikken arbejder sig gennem de forskellige lag i beslutningsprocessen, vil den blive mere præcis og målrettet i forhold til, hvordan den vil se ud i praksis, når den implementeres i skolen.

Boomerang Politikmodellen fungerer bedst, når offentligheden aktivt engagerer sig i processen. Denne model er designet til at inkludere advokatens perspektiv i beslutningstagningen. Hver gang en politik bevæger sig gennem et nyt niveau i processen, bør den gennemgå de centrale faser i advocacy-arbejdet. Hvis der ikke er aktive deltagere i processen, vil der ikke være nogen feedback for politikerne at høre, hvilket risikerer at føre til, at politikken ikke revideres og forbedres. Det er derfor essentielt, at både beslutningstagere og advokater deler ansvaret for politikskabelse.

Små advocacy-initiativer, der ikke kræver omfattende bureaukrati, kan let opnå konsensus og komme hurtigt videre. I modsætning hertil kræver større initiativer, der involverer flere lag af beslutningstagning, langt mere tid og indsats for at opnå enighed og implementere ændringer. Jeg har ofte deltaget i offentlige møder, hvor politikere har skabt et forum for offentlig feedback, men hvor der ikke var nogen deltagere i publikum til at give input. På ingen måde skyldes dette politikernes fejl, men et forslag, der ikke modtager feedback på sin vej tilbage, vil ende som en frisbee; det starter og slutter på samme måde uden nogen reel forandring. Derfor er det afgørende, at advokater deltager aktivt i feedbackprocessen for at sikre, at politikker ikke blot bliver formelle meningsudvekslinger uden substans.

Layered advocacy og politikimplementering er en vigtig funktion i Boomerang Politikmodellen. Denne proces sker ofte på flere niveauer både internt og eksternt i systemet. Der er behov for flere feedback-loops i dette arbejde, der kan være enten enkle eller dobbelte (Hanson, 2001; Argyris, 1999). Enkle feedback-loops sker hurtigt og påvirker beslutninger på det umiddelbare niveau, mens dobbelte feedback-loops sker over længere tid og involverer en revision af processer og politikker på tværs af forskellige niveauer. I Boomerang Politikmodellen er de intra-niveau feedback-loops de enkle, mens de inter-niveau feedback-loops udgør de dobbelte. Begge er nødvendige for at sikre langsigtet succes.

Det er afgørende at forstå, at politikudvikling ikke blot er et teknisk og proceduralt arbejde; det er et socialt arbejde, hvor alle interessenter – beslutningstagere, advokater og offentligheden – skal spille en aktiv rolle. Hvis der ikke skabes et rum for aktiv deltagelse, vil Boomerang Politikmodellen ikke opnå sin fulde potentiale. Modellen kræver en løbende dialog og engagement på tværs af alle niveauer af beslutningstagning.

Hvordan Skabe Effektiv Kommunikation i Advocacy: Nøglebudskaber og Anmodninger

At kommunikere et budskab effektivt i advocacy kan være afgørende for at skabe ændringer, især når det handler om komplekse spørgsmål som mental sundhed i skoler. Uanset om man taler på vegne af en større organisation eller som individuel advokat, er det vigtigt at have et klart og præcist budskab. I denne sammenhæng handler det om at identificere og artikulere et hovedproblem, formulere en løsning og klart anmode om handling fra beslutningstagere.

Det første skridt i denne proces er at udvikle et nøglebudskab. Et nøglebudskab kan variere afhængigt af størrelsen på din gruppe eller dit engagement. Hvis du er en del af en større forening, kan du have flere nøglepunkter, som din gruppe ønsker at fremme. For individuelle fortalere kan ét klart nøglebudskab være tilstrækkeligt. Det centrale er at skabe et budskab, der ikke blot fremhæver problemet, men også foreslår konkrete løsninger.

I dit nøglebudskab skal du klart beskrive det aktuelle problem, den handling, du ønsker, at beslutningstagere skal tage, og den positive effekt af at tage den ønskede handling. For eksempel, i forbindelse med mental sundhed, kan budskabet dreje sig om, at alle elever har gavn af adgang til skolebaserede mentale sundhedstilbud. Det er også vigtigt at tilbyde mulige løsninger til eventuelle økonomiske udfordringer, der måtte opstå i forbindelse med implementeringen af disse forslag. Når du udformer din anmodning, skal du være præcis og kortfattet for at sikre, at dit budskab ikke blot bliver hørt, men også handler på en effektiv måde.

En vigtig komponent i kommunikationen er at tydeliggøre problemet. Brug data og fakta for at understøtte din påstand. Det kan være nyttigt at anvende “social math”, som konverterer statistikker til konkrete tal, der viser, hvor mange studerende der er påvirket i din skole, dit distrikt eller din stat. Dette gør problemet mere håndgribeligt for beslutningstagere og hjælper dem med at forstå omfanget af udfordringen.

Når du formulerer din anmodning, skal du være specifik i din efterspørgsel. Hvis du for eksempel kæmper for flere skolebaserede mentale sundhedsfagfolk, skal du klart anmode om at oprette flere stillinger og præcisere, hvordan disse vil forbedre elevernes mentale sundhed. Det er også vigtigt at fremhæve de konkrete fordele, der vil komme både elever og samfundet til gavn ved at gennemføre de ønskede ændringer. Hvis du for eksempel kan vise, at tilstrækkelig bemanding af skolepsykologer og socialrådgivere vil reducere forekomsten af mentale sundhedsproblemer blandt elever, giver du et stærkt argument for din sag.

Et af de mest kritiske elementer i enhver anmodning er at være ærlig om de omkostninger, der kan være forbundet med at implementere løsningen. Hvis der er økonomiske omkostninger, skal du klart angive dem og samtidig foreslå mulige løsninger til finansiering. Beslutningstagere sætter pris på strategi og ansvar, og ved at tilbyde finansieringsmuligheder viser du, at du har tænkt langsigtet på de praktiske udfordringer.

Når du præsenterer dit budskab, uanset om det er mundtligt, via e-mail eller i et offentligt møde, skal du være bevidst om tiden. Hvis du for eksempel præsenterer dit budskab på et offentligt møde, vil du typisk have kun et par minutter til at gøre din sag. Det er afgørende at forberede din præsentation på forhånd og øve den, så du kan levere den klart og præcist inden for tidsrammen. I emails, hvor du ikke er begrænset af tid, er det stadig vigtigt at gøre budskabet kortfattet og hurtigt tilgængeligt for læseren. Overvej at gøre det muligt for modtageren at læse hele budskabet på én skærm uden at skulle scrolle.

At bruge de rette kommunikationsteknikker er afgørende for at sikre, at dit budskab bliver hørt og forstået. National Association of School Psychologists (2016) tilbyder flere tips til effektiv kommunikation: vær klar og præcis, gentag dit hovedpunkt, støt det op med fakta, og vær opmærksom på dit publikum. Undgå teknisk jargon og anvend et aktivt sprog. Disse retningslinjer kan hjælpe med at gøre din kommunikation mere effektiv, uanset om du taler med beslutningstagere, lærere eller forældre.

En elevatorpitch kan være en anden nyttig teknik. Dette korte, præcise budskab, der kan leveres på 30 sekunder eller mindre, er ideelt til uventede situationer, hvor du står sammen med en beslutningstager i en elevator eller ved et møde. Selvom denne pitch ikke kan dække alle detaljer, er dens formål at åbne op for en længere samtale og skabe interesse for dit emne. Sørg for at tilbyde opfølgning og være parat til at dele ressourcer eller besvare spørgsmål efter behov.

At opbygge et effektivt budskab kræver øvelse. Som eksempel kan en advokat, der kæmper for flere skolebaserede mentale sundhedsfagfolk, formulere et kort budskab som følger: "Der er et stigende behov for mentale sundhedstjenester i vores skoler, men vi mangler tilstrækkeligt personale. Vi har brug for otte skolevejledere, fire psykologer og fem socialrådgivere for at kunne imødekomme elevernes behov." Ved at bygge på dette kan du udvikle et fuldt budskab, der detaljerer problemet, løsningen, fordelene og omkostningerne.

At skabe et klart og overbevisende budskab er ikke noget, der sker over natten. Det kræver planlægning, øvelse og en klar forståelse af, hvad du ønsker at opnå og hvordan du bedst kan kommunikere det til beslutningstagere.

Hvordan kan vi fremme mental sundhed i skolerne gennem effektiv advocacy?

Advocacy er en central komponent i arbejdet for at forbedre mental sundhed og de services, som understøtter det. Dette begreb rummer ikke kun intentionen om at opnå et mål, men også nødvendigheden af at kommunikere effektivt for at skabe forståelse og opbakning. Når vi taler om advocacy, refererer vi til handlingen at støtte eller fremme en bestemt idé, og som sådan involverer det ofte en vedvarende kommunikation om de nødvendige ændringer eller behov, vi ønsker at se i vores samfund, især i forhold til mental sundhed.

For at forstå advocacy bedre, er det vigtigt at adskille det fra simpel kommunikation. Selvom begge færdigheder er nødvendige for at lykkes, kræver advocacy en målrettet indsats, som ikke kun handler om at kommunikere information, men om at skabe forandringer. Advocacy kan opfattes som at kommunikere i en form, der understøtter en bestemt sag eller ide, og det kræver ofte vedholdenhed, samarbejde og en klar forståelse af, hvad man ønsker at opnå. Et eksempel på advocacy kan være ønsket om at få en ekstra mental sundhedsprofessionel ansat på en skole. Selvom man har de bedste intentioner, vil det at være en god kommunikator alene ikke nødvendigvis føre til resultater. Effektiv advocacy kræver, at man går ud over den almindelige kommunikation og skaber et netværk af støttespillere, som kan hjælpe med at få idéen igennem til beslutningstagere.

Advocacy behøver ikke være konfrontatorisk eller aggressiv. Dette er en frygt mange har, når de overvejer at engagere sig i advocacy. Mange føler, at de ikke er "den type" mennesker, der kan være konfronterende. Men god advocacy kræver ikke nødvendigvis aggression; tværtimod kan det være en forening af ligesindede mennesker, der arbejder sammen for et fælles mål. Der vil være modstand, men det er netop i denne modstand, vi finder muligheder for forbedring. En effektiv måde at se på de udfordringer, man møder under advocacy, er at betragte dem som brikker i et puslespil. Det er ikke et problem, at brikkerne ikke passer første gang. Man kan prøve at vende brikken, finde den rette plads og fortsætte med at arbejde mod målet.

Når vi taler om mental sundhed, refererer vi til en bred vifte af støttetjenester, der skal fremme trivsel og adfærdsmæssige sundhed blandt studerende. Disse tjenester kan være både generelle og målrettede, og de kan inkludere alt fra sociale færdigheder for hele skolen til professionelle udviklingskurser i psykologisk førstehjælp for skolepersonale. Hver skole og samfund har forskellige behov, og derfor er der ikke én løsning, der passer til alle. Det, der virker for én skole, virker måske ikke for en anden, og derfor er det vigtigt at tilpasse tilgangen til de specifikke behov, man står overfor.

Advocacy for mental sundhed i skolerne er et personligt valg. Det er noget, vi gør som forældre, lærere og samfundsmedlemmer – ikke noget, der kun bør overlades til andre. De erfaringer og historier, vi bringer med os i dette arbejde, er fundamentale for at styrke vores motivation og vores budskab. Det handler om at finde ud af, hvad vi står for, og hvorfor vi engagerer os. Når vi kommunikerer vores "hvorfor", bliver vores budskab stærkere, og vi kan mobilisere andre til at støtte vores sag. Mange af de forandringer, vi ønsker at se, starter ikke nødvendigvis i et mødelokale. Ofte begynder de med en uformel samtale – som for eksempel under en basketballkamp eller på parkeringspladsen. Vær derfor klar til at fange disse muligheder og kommunikere dit budskab, når de opstår.

At forstå og anvende advocacy som et værktøj for forandring kræver også en forståelse af, hvordan ændringer sker. En "change agent" er en person, der arbejder for at skabe forandring, og i vores kontekst betyder det, at man arbejder for at forbedre eller udvide mental sundhedsservices i skolerne. Dette kan være en individuel indsats eller en del af en større organisation, og de nødvendige ændringer kan være små eller store, afhængigt af konteksten. Men det fælles mål er at skabe positive ændringer i hvordan mental sundhed bliver betragtet og implementeret i skolerne. For at en change agent kan være effektiv, er det nødvendigt at forstå både de politiske og sociale dynamikker, der præger arbejdet med mental sundhed i uddannelsessektoren. Uanset om du er forælder, lærer eller politisk beslutningstager, er det klart, at alle kan spille en vigtig rolle i at fremme mental sundhed og velfærd blandt unge.

Det er nødvendigt at forstå, at advocacy ikke bare er et spørgsmål om at ændre love eller politikker, men også om at ændre den kultur og de holdninger, der findes omkring mental sundhed. Forandringer i denne retning kræver, at vi skaber et åbent og støttende miljø, hvor både studerende og fagfolk føler sig trygge ved at diskutere og adressere mental sundhed uden stigmatisering. På lang sigt er det derfor ikke kun et spørgsmål om at tilføje flere ressourcer, men også om at ændre måden, vi tænker og taler om mental sundhed på i vores samfund.