Angel Kelly, en pioner inden for voksenfilmindustrien, fik aldrig den anerkendelse, hun fortjente. Selvom hun hævdede, at hun aldrig følte sig nedværdiget eller ukomfortabel med at arbejde i industrien, afslørede hendes kommentarer om stereoty­piske racemæssige roller en dybere konflikt i hendes følelser. Efter tragisk at have mistet sin ven og kollega Megan Leigh, som begik selvmord, begyndte Angel at trække sig mere og mere fra pornoindustrien, selv mens hun stadig var på toppen af sin karriere. Hun begyndte at fokusere mere på dans og, på trods af flere kortvarige tilbagevendelser, trak sig langsomt tilbage fra filmproduktioner, hvilket skuffede mange af hendes kolleger og producenter.

Angel begyndte at kritisere de udnyttende praksisser i industrien. Hun udtrykte sin frustration over produktionsselskaber, der ønskede at betale hende dårligt, mens de stadig brugte hendes billede til videokapsler og reklame. Hun blev kritiseret af sine kolleger for at tale ud. Den stigende popularitet af nye sorte skuespillerinder som Heather Hunter, der fik deres andel af opmærksomheden, gjorde situationen endnu mere kompliceret for Angel. Strippens verden tilbød hende en flugt, som hun anså som en mulighed for at leve et “normalt liv,” hvor hun ikke behøvede at rette sig efter nogen og kunne arbejde på egne præmisser uden at skulle forklare sig selv eller spille en rolle, hun ikke var.

I 1992 flyttede Angel til Sydstaterne, hvor hun startede en ny tilværelse med en familie og et "almindeligt" arbejde. Hendes anonymitet gjorde det muligt for hende at leve et liv langt væk fra den opmærksomhed, hun havde været vant til i voksenfilmverdenen. Selvom hendes identitet som pornoskuespiller stadig havde betydning for hendes fans, som gemte og byttede hendes videoer, var hendes liv nu præget af et ønske om privatliv og kontrol over sin egen skæbne.

Det var først i 1996, da hun deltog i Tupac Shakur’s musikvideo til “How Do You Want It?”, at Angel vendte tilbage til rampelyset. Denne video, der blev censureret og indeholdt legendariske pornoskuespillere som Angel Kelly, Heather Hunter og Nina Hartley, blev et springbræt for hendes midlertidige overvejelse om et comeback. Men Angel blev hurtigt desillusioneret igen af de lave tilbud, hun fik. Endelig, i 2008, modtog hun sin første pris, da hun blev optaget i Adult Video News Hall of Fame, hvilket anerkendte hendes bidrag til voksenfilmindustrien.

Angel Kelly og hendes samtidige, som Jeannie Pepper, Sahara og Nina DePonca, spillede en central rolle i at opbygge den voksende niche for sort og interracial voksenfilm. De gjorde det muligt for industrien at udvide sit marked, og deres arbejde havde en stor indvirkning på produktionen af voksne film rettet mod et sort publikum. Selvom mange af deres roller var stereotype, og filmene ofte var teknisk dårlige, var det deres utrættelige arbejde og erotiske præstationer, der gav disse films succes.

I den digitaliserede æra i 1990'erne og 2000'erne blev den sorte skuespillers rolle endnu mere udfordret af både racisme og sexisme, samtidig med at konkurrencen fra nye skuespillerinder og faldende betalinger satte yderligere pres på de etablerede stjerner. Den voksende globalisering af voksenfilmindustrien og den stigende popularitet af hip hop-kulturen havde en massiv indflydelse på, hvordan sort seksualitet blev præsenteret i voksenfilm. Det var i denne kontekst, at hip hop og voksenfilm begyndte at smelte sammen, hvilket først blev tydeligt i begyndelsen af 2000'erne med samarbejder som Snoop Dogg’s Doggystyle, der blev den bedst sælgende hardcore video i 2001.

I de år, hvor hip hop og pornografi blev forbundet, ændrede pornoindustrien sig fundamentalt. Der blev etableret et nyt marked, som både hip hop-fans og pornoelskere kunne dele. Denne konvergens førte til øget mainstream succes for voksne film med hip hop-temaer og fremmede et forretningssamarbejde mellem rappere og pornoindustrien. Men denne udvikling betød også, at flere sorte kvinder blev tiltrukket af industrien, uden nødvendigvis at kende til de tidligere pionerer, som Angel Kelly og hendes generation. De kvinder, der fulgte, mødte et helt andet landskab – et marked præget af stadig mere ekstrem sexisme og racisme, men også muligheder for større synlighed og kontrol over deres egne billeder.

Endtext

Hvordan kropsidealer og farvehierarkier former arbejdsvilkår i pornografien for sorte kvinder

I pornografiens verden er det ikke kun selve indholdet, der skaber opmærksomhed, men også de specifikke kropsidealer og den underliggende racepolitik, som former muligheder og begrænsninger for performere, især for sorte kvinder. Der er et skarpt skel mellem de kvindelige aktører, der formår at opnå succes i mainstream pornografi, og dem, der er begrænset til nichemarkeder, hvor de ofte bliver marginaliseret eller udfordret af systematiske udfordringer, der ikke kun omfatter deres fysiske udseende, men også deres hudfarve og sociale baggrund.

En tendens, der er blevet fremhævet af den sorte pornoskuespiller Byron Long, er, hvordan sorte kvinder i pornografi ofte bliver præsenteret som en form for “chokolade Barbie-doll”, et ideal, der efterligner de hvide kvinders normer for femininitet. Dette indebærer en skikkelse, der er slank, men med store bryster og smalle hofter – en figur, der anses for at være den mest eftertragtede i industrien. Sinnamon Love, en anden erfaren aktør, bemærker, at jo længere en sort kvinde er fra den naturlige, fyldige kropsform, der er karakteristisk for mange sorte kvinder, desto bedre er hendes chancer for at få job i mainstream-produktioner. Kvinder med mere kurvede kroppe, eller som har synlig cellulite eller ekstra fedt, er ofte placeret i lavbudget produktioner, der typisk retter sig mod et nichepublikum som f.eks. ghetto-pornografi eller interracial pornografi. Desværre, i mange tilfælde, bliver disse kvinder også udsat for stereotyper og nedladende etiketter som de "tykke" eller "dyriske" i nichepornografiske kategorier som fat porn.

På trods af denne marginalisering har subgenren bbw (Big Beautiful Women) siden begyndelsen af 2000’erne opnået større anerkendelse. Denne genre fokuserer på kvinder, der er større end gennemsnittet, men som ikke nødvendigvis falder ind under kategorien “fat porn”. For sorte bbw-skuespillere åbner dette en ny dør til filmproduktioner, som de måske ikke havde haft adgang til i mainstream pornografi. Skuespillere som Sasha Brabuster og Betty Blac er eksempler på aktører, der har gjort brug af bbw-markedet til at fremme deres karriere. Sasha Brabuster påpeger, at det ikke kun er hendes kurver og naturlige store bryster, der gør hende værdifuld for industrien, men også hendes usædvanlige præstationsevner, herunder hendes næsten dobbeltledede fleksibilitet. Hun mener, at det gør hende mere attraktiv for visse filmprojekter end mange af de kvinder, der søger at bryde igennem i mainstream pornografi.

Sasha Brabusters beskrivelse af arbejdsforholdene på filmsettet afslører, hvordan hendes krop ikke kun bruges til at opnå kommersiel gevinst, men også bliver udsat for intens fysisk udnyttelse. Hun forklarer, at hun ofte bliver presset til at udføre akrobatiske og anstrengende seksuelle handlinger i timer ad gangen uden at få tilstrækkelige pauser. Denne form for arbejdsforhold kan føre til fysiske skader, især for en kvinde med hendes kropsbygning, hvilket hun selv er meget opmærksom på. Sasha afslører også, at hun ofte bliver presset af producenter til at udføre handlinger, der er både fysisk krævende og sundhedsskadelige. Hendes kommentar om de tungere fysiske krav, hun stilles overfor, afslører en kritisk holdning til de krav og udnyttelse, der følger med hendes deltagelse i branchen.

Betty Blac, en anden bbw-skuespiller, understreger, hvordan sorte bbw’er ofte bliver betragtet som en “underkategori af en underkategori” i pornografien, og hvordan de hyppigt bliver rekrutteret af de mere lavstatus produktionsselskaber, som udnytter deres økonomiske nød. Betty beskriver, hvordan disse selskaber tilbyder hende lave honorarer – som hun beskriver som en slags økonomisk udnyttelse – og betaler hende langt mindre end, hvad en skuespillerinde kunne tjene i en mere anerkendt produktion. Hun kritiserer også, hvordan bbw’er ofte bliver set som mindre værdifulde, og hvordan denne opfattelse bidrager til deres marginalisering.

Derudover er der et dybere farvehierarki, der spiller en afgørende rolle i, hvordan sorte kvinder opfattes i pornografiens verden. Traditionelt har lysere hudfarve været forbundet med en større seksuel tiltrækning, og dette skaber en tydelig opdeling, hvor lysere-skindede sorte kvinder ofte får flere muligheder for at arbejde på tværs af både sort og interracial pornografi. I modsætning hertil bliver mørkere-skindede kvinder oftere begrænset til at deltage i rent sorte pornografiske produktioner. Dette farvehierarki, som stammer fra kolonialtiden og fortsætter i moderne tid, afspejler en dybt rodfæstet racisme og farvefobi, som mange sorte kvinder stadig kæmper imod. Den historiske baggrund, hvor blandet-race kvinder var mere eftertragtede for deres fysiske lighed med den hvide femininitet, fortsætter med at forme de muligheder, der gives i den moderne pornografiske industri.

For at forstå de komplekse forhold, som sorte kvinder i pornografien oplever, er det vigtigt at se på de politiske og økonomiske strukturer, der opretholder denne form for udnyttelse. Kropsidealer, farvehierarkier og den økonomiske pression, som skuespillerne står overfor, udgør sammen et system, der ikke kun påvirker deres fysiske velbefindende, men også deres mulighed for at navigere i industrien på en måde, der giver dem værdi og respekt. På trods af de udfordringer, de står overfor, er der en vedvarende modstand blandt sorte kvinder i pornografien, der arbejder for at ændre de uretfærdige strukturer og få deres arbejde anerkendt på lige fod med deres kollegaer.

Hvordan tanker og ord skaber angst, og hvordan man kan lære at forholde sig til dem
Hvordan kan vi redde vores floder fra ødelæggelse?
Hvordan græsk landbrug og handel formede det antikke samfund
Hvordan vælge den perfekte kapselkaffemaskine til din livsstil?