Hvordan man implementerer Radzen Blazor-komponenter i et ASP.NET Core Blazor WebAssembly-projekt

I denne sektion beskrives hvordan man kan integrere Radzen Blazor-komponenter i et ASP.NET Core Blazor WebAssembly-projekt ved at konfigurere både server- og klientprojekterne korrekt, samt hvordan man aktiverer og bruger Radzen-komponenterne som Dialog, Notification, Tooltip og Context Menu.

Først skal du sørge for, at de nødvendige projekter og konfigurationer er på plads. Når du har oprettet projektet, vil du se tre projekter: Northwind.BlazorLibraries.Client, Northwind.BlazorLibraries.Server, og Northwind.BlazorLibraries.Shared. Du skal sørge for, at serverprojektet er aktivt, enten ved at vælge det som startprojekt i Visual Studio eller som aktivt OmniSharp-projekt i Visual Studio Code.

Dernæst skal du i Northwind.BlazorLibraries.Client-projektet sørge for at tilføje en reference til Radzen Blazor-pakken og behandle advarsler som fejl. Dette gøres ved at opdatere _Imports.cshtml filen, så den inkluderer Radzen Blazor-navneområdet, som vist nedenfor:

html
Copy code
@using Radzen

@using Radzen.Blazor

I wwwroot/index.html filen skal du også konfigurere en række indstillinger. Tilføj en tom favicon, link til den nyeste version af Bootstrap og inkludér Radzen Blazor-temaets CSS-fil, som du kan finde i _content/Radzen.Blazor/css/default-base.css. Hvis du ikke ønsker at bruge Bootstrap, kan du vælge at inkludere en simpel CSS-fil fra Radzen, men vær opmærksom på, at dette kun giver adgang til det grundlæggende tema uden avancerede layouts.

Når du har konfigureret grundlæggende stilarter og biblioteker, er det tid til at aktivere Radzen-komponenter som Dialog, Notification, Tooltip og Context Menu. Først skal du importere Radzen-tjenesterne i Program.cs filen:

csharp
Copy code
using Radzen; // DialogService, NotificationService osv.

Derefter, før du kører Blazor WebAssembly-applikationen, skal du tilføje de nødvendige tjenester i Program.cs for at aktivere de forskellige komponenter:

csharp
Copy code
builder.Services.AddScoped<DialogService>();

builder.Services.AddScoped<NotificationService>();
builder.Services.AddScoped<TooltipService>();
builder.Services.AddScoped<ContextMenuService>();

I MainLayout.razor-filen kan du derefter indlejre komponenterne som dialogbokse, notifikationer, kontekstmenuer og værktøjstip. Brug af Bootstrap grid-klassificering kan hjælpe med at skabe en navigationsområde i venstre kolonne og et område til at vise hovedindholdet i den resterende plads:

razor
Copy code
@inherits LayoutComponentBase

<div class="row">
    <div class="col-3">
        Navigation (kommende)
    </div>
    <div class="col-9">
        @Body
    </div>
</div>

I App.razor kan du deaktivere standardnavigationen ved at kommentere ud den relevante kode, så du undgår at vælge den forudindstillede navigation.

For at gøre brug af Radzen-komponenterne som Tooltip og Context Menu, kan du følge nedenstående eksempel i Index.razor filen, som viser hvordan man opretter en kontekstmenu med shipping-virksomheder og viser en tooltip for overskriften:

razor
Copy code
@page "/"
@inject TooltipService tooltipService
@inject ContextMenuService contextMenuService
<h1 @onmouseover="() => ShowTooltip(h1Element)">Hello, Radzen Blazor!</h1>
<div @oncontextmenu="ShowContextMenuWithItems" @ref="h1Element">
    Right-click here for shipping options.
</div>
@code {
    ElementReference h1Element;
    void ShowTooltip(ElementReference elementReference)
    {
        tooltipService.Open(elementReference, "Right-click this heading to see shipping companies.");
    }
    void ShowContextMenuWithItems(MouseEventArgs args)
    {
        ContextMenuItem[] menuItems = {
            new ContextMenuItem { Text = "Speedy Express", Value = 1 },
            new ContextMenuItem { Text = "United Package", Value = 2 },
            new ContextMenuItem { Text = "Federal Shipping", Value = 3 },
        };
        contextMenuService.Open(args, menuItems, OnMenuItemClick);
    }
    void OnMenuItemClick(ContextMenuItem item)
    {
        Console.WriteLine($"Selected: {item.Text}");
    }
}

I forbindelse med integrationen er det også vigtigt at forstå, at mens Radzen tilbyder kraftfulde komponenter til at bygge brugergrænseflader, kan det være nødvendigt at finjustere CSS og layout for at sikre, at applikationen fungerer optimalt på tværs af enheder. Derudover bør man være opmærksom på at holde Radzen-pakken opdateret for at sikre kompatibilitet med fremtidige versioner af Blazor og ASP.NET Core.

Hvordan opbygger man en mobilapp ved hjælp af .NET MAUI?

.NET MAUI (Multi-platform App UI) gør det muligt for udviklere at opbygge tværplatforms mobile applikationer ved hjælp af C# og .NET, hvilket gør det muligt at oprette apps, der kører på både iPhone, Android, macOS og Windows. Dette giver udviklere en effektiv måde at bygge applikationer, der fungerer på flere platforme, uden at skulle skrive separat kode til hver platform. I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå de grundlæggende funktioner i .NET MAUI, hvordan man arbejder med XAML til at definere brugergrænseflader, og hvordan man bruger type-konvertere til at håndtere specifikke datatyper.

En af de første ting, man bemærker ved arbejdet med .NET MAUI, er hvordan navnerum og kontroller håndteres. Hvis for eksempel et projekt hedder MyMauiApp og indeholder en kontrol som CustomerList, vil dette kontrol blive defineret i et navnerum kaldet MyMauiApp.Controls. Dette navnerum bliver registreret med præfikset "local", hvilket betyder, at man kan referere til kontrollerne ved at bruge dette præfiks i XAML-filerne. Ved at bruge flere præfikser fra forskellige navnerum, kan udvikleren nemt importere og bruge forskellige kontroller i projektet.

Et andet vigtigt aspekt af .NET MAUI er håndteringen af type-konvertere. Type-konvertere gør det muligt at konvertere XAML-attributter, som skal sættes som strengværdier, til andre datatyper. Et eksempel på dette kan være en knap, hvor baggrundsfarven er sat til strengen "Pink". Dette kan gøres ved hjælp af en forenklet syntaks, hvilket gør koden mere læselig og håndterbar. Type-konvertere er således afgørende for at kunne arbejde med forskellige datatyper i XAML, som typisk kun arbejder med strengeværdier.

.NET MAUI åbner også op for muligheden for at målrette macOS og Windows desktop-enheder. Dette gør det muligt at udvikle applikationer, der kan køre på mobiltelefoner såvel som desktop-enheder, hvilket er en stor fordel, hvis man ønsker at tilbyde en bredere platformskompatibilitet uden at skulle udvikle applikationen separat til hver platform.

Som med WPF og UWP-applikationer anvender .NET MAUI XAML til at definere brugergrænseflader, men i modsætning til traditionelle desktop-applikationer, hvor kontrollerne er platform-specifikke, arbejder .NET MAUI med abstraktioner af brugergrænsefladekomponenter. Dette betyder, at selvom applikationen tegner brugergrænsefladen ved hjælp af native platform widgets, vil udseendet og følelsen af appen være tilpasset den platform, den kører på, uden at være 100% identisk med en app, der er bygget specifikt til den platform.

Udviklingsværktøjer som Visual Studio 2022 til Windows og Mac giver udviklere en kraftfuld platform til at bygge .NET MAUI-applikationer. Når Visual Studio installeres, skal udvikleren vælge " .NET Multi-platform App UI development"-arbejdslasten, som findes under Desktop & Mobile sektionen. Dette giver alle de nødvendige værktøjer til at bygge, teste og deployere tværplatforms-applikationer.

For at opbygge moderne mobilapps er det også vigtigt at overveje den skybaserede infrastruktur, der understøtter dem. Satya Nadella, CEO for Microsoft, har beskrevet, hvordan mobilitet ikke kun handler om enhedens mobilitet, men om mobiliteten i den individuelle brugeroplevelse. Derfor er cloud-teknologier essentielle, hvis man ønsker at orkestrere data og apps effektivt på tværs af platforme. Visual Studio Code bruges typisk til at oprette ASP.NET Core Web API-tjenester, der understøtter mobilapps, mens .NET MAUI-apps kan udvikles direkte i Visual Studio 2022.

Hvordan fungerer kildegeneratorer i .NET, og hvordan integreres de i projekter?

Kildegeneratorer i .NET repræsenterer en kraftfuld mekanisme til dynamisk at skabe kode under kompilering, hvilket åbner nye muligheder for at automatisere og optimere udviklingsprocessen. Når en kildegenerator implementeres, sker det typisk ved at definere en klasse, som implementerer interfacet ISourceGenerator og dekoreres med attributten [Generator]. Denne klasse får adgang til kompileringens kontekst og kan således tilføje eller ændre kildekode på baggrund af analyser af det eksisterende program.

Et centralt element i kildegeneratorer er, at de opererer under kompileringens runtime og kan generere kildefiler, som automatisk inkluderes i den endelige applikation. For at sikre genkendelse og organisering af de genererede filer, anbefales det at navngive disse filer med .g. eller .generated. i filnavnet, hvilket signalerer, at indholdet er automatisk produceret og ikke håndredigeret.

Integration af kildegeneratorer kræver desuden, at projektet refererer til det relevante bibliotek, hvor generatoren er implementeret. I Visual Studio 2022 kan det være nødvendigt at genstarte udviklingsmiljøet for at se ændringerne slå igennem, idet kildegeneratorers output ofte først optræder efter en komplet genopbygning. I Visual Studio Code skal man aktivt tilføje et element i projektfilen for at aktivere automatisk generering, da analysatorer ikke kører automatisk som i Visual Studio.

Det genererede kildefil bliver placeret i projektets obj-mappe under en struktur, der afspejler kildegeneratorens navn og namespace. Disse filer indeholder ofte statiske, delvise klasser med metoder, der kan kaldes fra hovedprogrammet, hvilket demonstrerer, hvordan kildegeneratorer kan berige den oprindelige kodebase.

Det er essentielt at kende de vigtigste komponenter i en kildegenerator: Initialize-metoden, som kan benyttes til opsætning, og Execute-metoden, hvor selve kodegenereringen finder sted. For at mestre kildegeneratorer bør man også sætte sig ind i relaterede koncepter som kompilationssymboler, syntaksanalyse og brugen af Roslyn API'et, som muliggør dyb integration med compilerens processer.

Kildegeneratorer bør anvendes med omtanke, da uhensigtsmæssig brug kan komplicere projektets opbygning eller gøre fejlsøgning vanskeligere. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan de påvirker build-processen og integration med udviklingsværktøjer.

Endvidere er kendskab til de underliggende teknologier, som f.eks. syntaksanalyse og symbolinformation, afgørende for at udvikle effektive og vedligeholdelsesvenlige kildegeneratorer. Ligesom viden om versionsstyring af genererede filer og kompatibilitet på tværs af projekter og udviklingsmiljøer er afgørende.

Udover de tekniske detaljer er det væsentligt at forstå kildegeneratorernes rolle i det større udviklingsmiljø, hvor de kan integreres med andre værktøjer, automatisering og continuous integration. De bidrager til at skrive mere deklarativ og mindre gentagende kode, hvilket forbedrer både produktivitet og kodekvalitet.

Endelig er det vigtigt at undersøge og prøve de mange ressourcer og eksempler, der findes online, da kildegeneratorer er et område under stadig udvikling, hvor ny funktionalitet og forbedringer tilføjes løbende. At være fortrolig med officielle design specifikationer og praktiske eksempler vil styrke forståelsen og gøre det muligt at anvende teknologien effektivt.