Nyheder er komplekse enheder, og deres epistemiske egenskaber kan variere markant, hvilket gør det nødvendigt at forstå forskellige former for nyhedsindhold. En vigtig skelnen er den mellem "gode" og "dårlige" nyheder, samt et distinkt adskillelse fra "falske" nyheder. Nyheder kan være epistemisk defekte uden at være falske, og de kan stadig have en vis sandhedsværdi. Dette er en grundlæggende pointe for at forstå, hvad der gør nyheder effektive eller ineffektive i deres formidling af sand viden.

En nyhedskilde kan være "genuine" (ægte) uden at være effektiv. At en nyhedskilde ikke opnår de ønskede resultater — for eksempel, hvis den ikke når ud til publikum eller bliver ignoreret — betyder ikke, at kilden ikke er legitim. Dette understreger, at ægte nyhedskilder ikke nødvendigvis er succesfulde, men stadig kan have betydning, da de sigter mod at formidle korrekt information. Den epistemiske værdi af en nyhedskilde afhænger af dens kapacitet til at frembringe information, der har en solid epistemisk basis. For at opnå dette kan en nyhedskilde følge gode journalistiske praksisser, såsom kildekritik, bekræftelse af oplysninger og modstridende information, som alle bidrager til en nyhedskildes troværdighed og pålidelighed.

Nyheder, der er epistemisk "gode", er ofte også pålidelige, fordi de er designet til at formidle sand information. Når en nyhedskilde er godt designet og følger de nødvendige praksisser, vil den også skabe information, som, når den bliver troet, opnår en god epistemisk status. Der er dog undtagelser, hvor endda en god nyhedskilde kan producere falske eller misvisende rapporter. Dette kan for eksempel være tilfældet, når en reporter bryder de fastlagte etiske retningslinjer for at skabe en sensationel historie. Dette betyder, at falske rapporter ikke nødvendigvis betyder, at en nyhedskilde er "dårlig", men blot at en god kilde kan fejle på et givet tidspunkt.

Men der findes også nyhedskilder, som er epistemisk dårlige. Et eksempel på dette kunne være en skoleavis, der ikke følger de epistemiske retningslinjer for korrekt information. Det betyder dog ikke, at denne nyhedskilde ikke er ægte — den forsøger stadig at formidle korrekt information, men gør det på en utilstrækkelig måde. Et andet eksempel kunne være en nyhedskilde, der fejlagtigt mangler faktatjek og korrekt kildehenvisning. Sådanne nyhedskilder vil sandsynligvis generere upålidelige rapporter, men de er stadig reelle forsøg på at levere information. Man kan således skelne mellem dårlige nyheder, der er ægte, og nyheder, der forsøger at formidle noget korrekt, men gør det dårligt.

Falske nyheder adskiller sig grundlæggende fra både gode og dårlige nyheder. Falske nyheder er ikke "ægte" nyheder, da de ikke har til hensigt at formidle korrekt information. I stedet er de designet til at sprede misinformation med en bevidst hensigt om at vildlede. Falske nyheder skal ikke forveksles med de epistemisk dårlige nyheder, som bare ikke er meget effektive til at levere sand information, men som stadig sigter mod at gøre det. Et vigtigt aspekt af falske nyheder er deres hensigt: De er ikke bare forkerte, de er skabt med det formål at vildlede, og derfor kan de ikke anses som en form for nyheder, selvom de indeholder noget sandt.

Falske nyheder kan ikke simpelthen reduceres til en form for nyheder, der er epistemisk problematiske, men som stadig søger at formidle sand information. Falske nyheder er ikke et resultat af fejl eller utilstrækkelig journalistik, men snarere et forsøg på at misbruge nyhedsformatet til at fremme en bestemt dagsorden, som oftest for at manipulere offentlighedens opfattelse.

For at forstå forskellen mellem falske nyheder og dårlige nyheder er det essentielt at overveje, om den pågældende nyhedskilde søger at formidle sandhed. Hvis kilden gør dette på en mangelfuld måde, som vi ser i dårlige nyhedskilder, er det stadig en ægte nyhedskilde. Men hvis kilden udgiver sig for at formidle sand information, mens den bevidst spreder falske påstande, da er det en falsk nyhed.

Det er også vigtigt at forstå, at falske nyheder ikke nødvendigvis skal være mere effektive for at være skadelige. Mange gange vil de være designet til at skabe forvirring eller at udnytte folks forudindtagede holdninger, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis skal mislykkes i at overbevise deres målgruppe for at udgøre et problem. I sidste ende kan både dårlige og falske nyheder være skadelige, men af helt forskellige grunde: Dårlige nyheder er ufuldkomne forsøg på at formidle sandhed, mens falske nyheder er bevidst forvrængede forsøg på at fremme en løgn.

Hvordan Re-poster på Sociale Medier Udsætter os for Epistemisk Skade

Re-posting på sociale medier er blevet en af de mest udbredte måder at dele nyheder og information på. Det er ikke blot en praktisk metode; det er også blevet en central kilde til, hvordan vi får vores information. I stedet for at modtage nyheder gennem de traditionelle medier som aviser, magasiner eller tv, modtager vi nu en stor del af vores nyheder fra andre mennesker gennem delte links på sociale medier. En rapport fra Pew Research Center i 2017 afslørede, at 67 procent af voksne amerikanere får noget af deres nyhedsinformation gennem sociale medier, og denne tendens ser ud til at være stigende år for år.

Re-posting på sociale medier åbner op for to former for epistemisk skade. Den første er relateret til vidnesbyrd og tro. Når vi stoler på andres ord, er der altid en risiko for, at de viderebringer falsk information, hvilket kan lede til fejlagtige overbevisninger. Dette er et klassisk problem, der relaterer sig til vidnesbyrd og kan beskrives ud fra veritisme, som vurderer epistemiske praksisser baseret på værdien af sand viden og risikoen for fejlinformation. Når vi modtager information via re-posting, udsætter vi os selv for risikoen for at få falske overbevisninger, simpelthen fordi vi ikke har direkte adgang til at vurdere kildens pålidelighed.

Den anden form for epistemisk skade relaterer sig til, hvordan re-posting fungerer som en form for godkendelse eller 'credentialing' af kilder. Når vi deler et link på sociale medier, både godkender vi det specifikke indhold og implicit godkender vi kilden, som vi har hentet informationen fra. Det er en slags stiltiende tillidserklæring – ved at dele noget med andre, signalerer vi ikke kun, at vi stoler på det indhold, men også på kilden som en pålidelig informationskilde. Dette skaber en risiko for fejlagtig tillid, hvor modtageren af informationen kan begynde at stole på en kilde, som måske ikke er pålidelig. Misguided trust, eller fejlagtig tillid, er en form for epistemisk skade, der går ud over at tro på noget falsk – det indebærer også en misforståelse af, hvordan man navigerer sin egen viden og forstår sin position i verden.

Denne form for fejlagtig tillid kan føre til endnu mere omfattende konsekvenser. Hvis vi bliver ved med at stole på en upålidelig kilde, kan vi ende med at udvikle endnu flere fejlagtige overbevisninger. Men det går også dybere end blot at få falsk viden – det indebærer en fundamental misforståelse af, hvordan vi bør vurdere kilder og forstå vores egen epistemiske position. Dette er nødvendigt for at kunne navigere effektivt i verden og træffe informerede beslutninger.

I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at selv kilder, der ikke nødvendigvis spreder direkte falsk information, kan bidrage til fejlagtig tillid, hvis de præsenterer information på en måde, der virker troværdig, men som ikke nødvendigvis er det. Når artikler bliver præsenteret på en måde, der ligner nyheder, og de benytter sprog og formater, der minder om traditionelle nyhedsformater, kan de nemt blive opfattet som troværdige kilder. Dette kan føre til en fejlagtig tillid til kilden, selv når indholdet faktisk er sandt.

Politisk motiveret fake news er et klassisk eksempel på, hvordan fejlagtig tillid kan opstå. Et velkendt eksempel er den internet-baserede propaganda fra Rusland under valgkampen i 2016 i USA, hvor falske nyheder blev skrevet og spredt hurtigt for at fremme politiske dagsordener. Denne type fake news er ofte politisk motiveret og har til formål at ændre holdninger eller påvirke valg. Det interessante er, at selv når de præsenterer sande informationer, kan de medføre fejlagtig tillid ved at få folk til at stole på en kilde, der har et skjult eller ideologisk motiv. Dette er ikke kun et problem i nutiden, men et fænomen, der går langt tilbage i historien, som illustreret af eksempler fra middelalderen, hvor misforståede eller fordrejede historiske fortællinger også kunne føre til vold og konflikter.

Endnu en vigtig overvejelse er, at fejlagtig tillid kan være farlig ikke kun fordi det kan føre til fejlagtige overbevisninger, men fordi det også kan påvirke vores evne til at træffe informeret valg. I et samfund, hvor vi konstant er omgivet af information, er det centralt at kunne skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder. Vores evne til at forstå vores epistemiske position – altså vores evne til at vide, hvem vi kan stole på og hvordan vi kan vurdere information – er afgørende for at navigere effektivt i den informationsoverflod, vi står overfor.

I det lange løb er det ikke kun sandheden i informationen, vi bør bekymre os om, men også de kilder, vi vælger at stole på. Fejlagtig tillid til en upålidelig kilde kan føre til en selvforstærkende cyklus af fejlagtig viden, som vi skal være opmærksomme på for at kunne træffe kloge, informerede beslutninger.