Udviklingen af kunstig intelligens (AI) i militær luftfart markerer en radikal transformation i, hvordan krigsførelse udføres. AI fungerer som en kraftfuld multiplikator, der muliggør hurtigere, mere intelligente og sikrere operationer med minimal brug af ressourcer. Særligt inden for ubemandede luftfartøjer (UAV’er) åbner AI nye horisonter for offensive kapaciteter, som f.eks. integration af avancerede missilsystemer som AIM-9X til cruise-missilfunktioner.

Den amerikanske hærs initiativer, såsom Combat Capabilities Development Command (CCDC), peger på fremtidens UAV’er som multifunktionelle platforme, der både kan rekognoscere, angribe, forvirre fjenden og fungere som selvmordsbomber i koordinerede sværme. Disse UAV’er vil operere både semi-autonomt og fuld-autonomt med AI-baserede maskinlæringsalgoritmer, som gør det muligt at identificere potentielle mål automatisk. Denne integration mellem AI og autonome systemer betyder, at menneskelig beslutningstagning i stigende grad træder i baggrunden i OODA-loopet (Observe, Orient, Decide, Act), hvilket kan føre til, at visse missioner udføres helt uden menneskelig indblanding.

UAV-sværme tiltrækker stor militær interesse på grund af deres lille radar-signatur, lave omkostninger og evne til at samarbejde intelligent via AI. Demonstrationer som angrebene på Saudi Aramcos faciliteter i 2019 har understreget potentialet ved koordinerede angreb med mange små droner, selvom disse operationer endnu ikke helt har opnået ægte sværmintelligens. Programmet Offensive Swarm-Enabled Tactics (OFFSET) fra DARPA fokuserer på at udvikle teknologier, som tillader hundreder af små enheder at arbejde sammen i tætte bymiljøer, hvor hurtig og koordineret respons er essentiel.

Europa og Kina følger samme udviklingsretning med projekter som DRONEDGE-E, der kombinerer edge computing med AI til realtidskontrol af UAV-sværme. Edge computing spiller en afgørende rolle, fordi det eliminerer forsinkelser, som cloud computing ville forårsage, ved at behandle data lokalt på selve UAV’erne eller nær datakilden. Denne teknologi sikrer, at højt manøvredygtige UAV’er kan operere tæt sammen og reagere øjeblikkeligt på dynamiske trusler uden at være afhængige af langsommere centrale servere.

Lockheed Martins demonstration af fire roterende UAV’er, der via 5G-netværk og edge computing hurtigt kunne detektere og lokalisere lav-effektive radiosignaler, understreger potentialet for fremtidens militære operationer. Kombinationen af AI, hurtig databehandling og avancerede kommunikationsnetværk vil sandsynligvis gøre UAV-sværme til en kernekomponent i fremtidens kinetiske handlinger.

AI’s indtog i militær luftfart omformer også den strategiske tænkning om luftkrigsførelse. Traditionelle tunge bombefly vil muligvis blive erstattet af mindre, billigere og mere agile fartøjer, som kan udføre specialiserede opgaver såsom målrettede elimineringer, der tidligere var utænkelige. Den sjette generation af kampfly vil sandsynligvis inkludere autonome beslutningstagere, der opererer i rummet, selvom den endelige kontrol af operationerne forbliver under menneskelig overvågning af etiske og filosofiske årsager.

Overgangen til krigsførelse uden direkte kontakt – hvor langtrækkende præcisionsangreb og Beyond Visual Range (BVR) kampe dominerer – er nært forestående, da tilliden til AI’s pålidelighed og beslutningsevne vokser. Attritable og billige UAV’er, som kan ofres uden stor økonomisk tab, udfordrer traditionelt dyre fastevingefly, selvom sidstnævnte fortsat spiller en vigtig rolle. AI muliggør en hidtil uset hastighed i informationsindsamling, analyse og beslutningstagning, hvor menneskelig respons måske ikke kan følge med.

Den stigende autonomi og brug af AI skærper også de etiske spørgsmål om anvendelsen af dødelig magt uden menneskelig kontrol, som fortsat er genstand for intens debat. Ikke desto mindre synes det uundgåeligt, at autonome systemer vil blive integreret fuldt ud i fremtidens militære luftoperationer.

Forståelsen af AI’s rolle i militær luftfart kræver også indsigt i de juridiske og strategiske rammer, som endnu ikke fuldt ud er udviklet til at håndtere AI’s dobbelte anvendelse – både civilt og militært – og de hurtige teknologiske fremskridt udfordrer eksisterende internationale regler. Endvidere bør læseren være opmærksom på, at AI’s udvikling ikke kun handler om teknologi, men også om, hvordan militære doktriner, operationelle koncepter og menneskelige roller vil blive fundamentalt omformet i en verden, hvor maskiner kan handle selvstændigt og hurtigt.

Hvordan AI ændrer krigføringens landskab: Etiske og sikkerhedsmæssige perspektiver

AI har allerede en markant indflydelse på krigsførelse, cyberkrigsførelse og hybridkrig, hvilket i høj grad udfordrer de nuværende etiske og sikkerhedsmæssige normer. Teknologien har ikke kun potentiale til at forvandle militære systemer, men kan også skabe alvorlige risici, især når det gælder autonome våben, der er drevet af kunstig intelligens. Indien er et land, der har taget skridt til at udnytte AI til at styrke sine militære kapaciteter. Dette inkluderer udviklingen af autonome systemer som våbeniserede swarming-både og undervandsdroner til minekrig. Med AI kan både bemandede og ubemandede systemer blive stærkere og mere effektive i at håndtere både konventionel og uregelmæssig krig.

Men de etiske dilemmaer, der følger med denne teknologi, er ikke til at overse. AI er ikke blot et teknologisk værktøj; det rummer moralske og lovgivningsmæssige udfordringer, der ikke altid bliver fulgt i den hastige udvikling. Som Carl von Clausewitz påpegede, har hver tidsalder sine egne særlige forhold, der definerer krigens natur. I dag er vi vidner til, hvordan AI definerer en ny æra af krig, og dens indflydelse er ikke begrænset til militæret alene, men strækker sig også til områder som sundhed, infrastruktur, finans og styring. Dette skaber et komplekst landskab, hvor de etiske og lovgivningsmæssige spørgsmål om AI's rolle i krigsførelse er i konstant udvikling.

Én af de største bekymringer er, hvordan vi som samfund håndterer beslutningen om at delegere liv og død til maskiner. AI-drevne våben har potentialet til at træffe beslutninger, der kan føre til dødelige konsekvenser, og spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for sådanne handlinger, er endnu ikke tilstrækkeligt afklaret. Det ville være både uetisk og ulovligt at lade en maskine tage en beslutning om at afslutte et menneskeliv uden nogen form for ansvar. Mange eksperter og organisationer advarer om, at manglende ansvarlighed kan føre til uretmæssige likvideringer og optrappe volden.

AI kan både være en transformativ og destruktiv kraft. Hvis vi ser på de autonome våben, der anvendes i bekæmpelsen af transnationale terrorgrupper, som for eksempel USA's droneangreb, ser vi en teknologi, der hurtigt kan forandre balancen i konflikter. Angreb på mål som al-Qaeda-lederen Zawahiri rejser spørgsmål om lovligheden og etik i brugen af droner uden for etablerede krigszoner. Internationale love om krig tillader ikke vilkårlige drab, men spørgsmålet opstår, om det nogensinde vil være acceptabelt at bryde disse love, hvis det er nødvendigt for at bekæmpe terrorisme.

Desuden er der risiko for, at AI, som et universelt og relativt billigt våben, kan føre til en global våbenkapløb, hvor lande hurtigt udvikler og implementerer teknologier, der kan eskalere konflikter hurtigt og uforudsigeligt. AI-drevne cybervåben og autonome våben skaber et farligt miljø, hvor selv en mindre hændelse kan føre til en større konflikt. Som Henry Kissinger påpegede, gør AI det lettere for stater at udveksle cyberangreb, som kan eskalere hurtigt og føre til vidtrækkende konsekvenser, herunder risikoen for utilsigtet atomkrig.

Der er en voksende bekymring over, hvordan den hastige udvikling af AI og de etiske spørgsmål omkring dens anvendelse skaber et vakuum i den internationale lovgivning. Der mangler et globalt styringssystem, der kan håndtere de udfordringer, som opstår ved udviklingen af dødelige autonome systemer. AI-drevne våben kan få egenskaber, der adskiller sig markant fra atomvåben og biologiske våben, hvilket gør dem sværere at kontrollere og regulere internationalt.

AI vil utvivlsomt spille en stadig større rolle i både beslutningstagning og operationelle roller, og dette kalder på et grundlæggende moralsk eftersyn af, hvordan vi integrerer denne teknologi i vores samfund. Både ledere og udviklere står overfor en vanskelig opgave i at sikre, at AI anvendes på en måde, der ikke blot er effektiv, men også etisk forsvarlig. AI's potentiale for at ændre krigens natur kræver en dybdegående refleksion over, hvordan vi som samfund ønsker at bruge denne teknologi, og hvad konsekvenserne kan være, hvis vi fejler.

Endelig er spørgsmålet om, hvad der vil ske, når ikke-bevidste, men højintelligente algoritmer kender os bedre, end vi kender os selv. Dette spørgsmål, stillet af Yuval Noah Harari i hans bog Homo Deus: A Brief History of Tomorrow, giver anledning til alvorlig overvejelse. Når maskiner får mere kontrol over vores liv og beslutningstagning, skal vi være opmærksomme på de dybtgående konsekvenser det kan have for samfundet, politikken og vores daglige liv.

Hvordan man skriver et litteraturgennemgang til et akademisk projekt
Hvordan man designer og bygger en genopladelig skruetrækker ved hjælp af 3D-print
Hvordan påvirker integrationen af kunstig intelligens og autonome systemer militære operationer og strategier?