Donald Trump har altid været en figur, der har vækket interesse, både for sine politiske beslutninger og for sin baggrund. Hans liv har været et sammensurium af både skandaler og successer, men en af de mindst belyste aspekter af hans historie er forholdet til hans familie. Det er ikke kun hans politiske karriere, der er blevet påvirket af familien, men også hans personlige liv og adfærd.

Trump voksede op i et miljø præget af sin far, Fred Trump, der spillede en central rolle i at forme den mand, vi kender i dag. Fred Trump var en forretningsmand med en tvivlsom moral, og hans indflydelse på Donald kan ses i mange af hans beslutninger, både i forretningslivet og på den politiske scene. Donald Trumps livsstil og de valg, han har truffet, afspejler en dybt rodfæstet opfattelse af magt og status, som blev fremmet i hans barndomshjem.

I lyset af dette er det interessant at se på, hvordan Trumps familie har været involveret i hans beslutningstagning. Hans søskende og deres indflydelse har spillet en væsentlig rolle i at understøtte eller udfordre hans ambitioner, men måske mest markant har Donalds forhold til sin niece, Mary L. Trump, været afgørende for vores forståelse af ham som person og leder. Mary L. Trump, som er psykolog, har skrevet en afslørende bog om hendes onkel, som giver et sjældent indblik i den psykologi, der har formet hans handlinger og hans tilgang til magt. Hendes bog, Too Much and Never Enough: How My Family Created the World’s Most Dangerous Man, belyser de psykologiske mekanismer, der kan forklare Trumps opførsel.

Det er vigtigt at bemærke, at Trumps politiske handlinger og beslutninger sjældent kan ses uafhængigt af hans familieforhold. Hans partnerskaber og de netværk, han har dannet med personer som Steve Bannon, har været direkte påvirket af de familierelationer, der har været med til at forme hans politiske sindelag. For eksempel har Bannon, som i mange år var en af Trumps nære samarbejdspartnere, også været involveret i de mere kontroversielle aspekter af Trumps præsidentskab, herunder stormen på Capitol i januar 2021.

Trumps evne til at navigere i et netværk af magt og indflydelse er dybt præget af den måde, hans familie har ageret i erhvervslivet og i samfundet. Dette omfatter både økonomiske beslutninger, som f.eks. hans investeringer i golfbaner og ejendom, samt hans omgang med personer, der har kontroversielle forbindelser, herunder forbindelser til den russiske forretningsejer Felix Sater. Denne kompleksitet i Trumps personlige og politiske liv gør ham til en uforudsigelig figur, der hele tiden kan overraske med sine beslutninger.

Et aspekt, der måske ikke altid bliver anerkendt, er, at Trumps beslutninger som leder også har haft en bred indvirkning på hans familie. Hans børn, især Ivanka og Donald Jr., har været aktive i hans forretninger og har spillet en rolle i hans politiske strategi. Samtidig har disse familiemedlemmer været med til at forme det billede af Trump, som offentligheden har haft af ham gennem årene.

Desuden er Trumps forhold til lov og orden et andet område, hvor hans familiedynamik kommer til udtryk. Hans tidlige tilknytning til personer med en kriminel baggrund og hans egne skandaler – fra skattely til påståede ulovlige forbindelser – har ikke blot været en del af hans erhvervsliv, men også et aspekt af hans personlige liv, som har haft langvarige konsekvenser. Denne symbiose mellem hans erhvervsliv, hans politiske ambitioner og hans familiære relationer skaber et billede af en mand, der navigerer i en verden, hvor moral og lovgivning ofte bliver fleksibelt defineret ud fra hans egne interesser.

I konteksten af hans politiske liv er det klart, at Trumps beslutning om at benytte sig af sine forbindelser og den indflydelse, hans familie og venner besidder, har været en central strategi. Dette gælder især i forbindelse med hans valg af personer til centrale positioner, som eksempelvis Steve Bannon, der blev tilgivet sin straf af Trump på et kritisk tidspunkt, hvilket viser, hvordan personlige relationer kan spille en afgørende rolle i hans beslutningstagning. Trump har forstået at udnytte de forbindelser, han har opbygget i sin karriere, til at fremme sine politiske mål.

For læseren er det væsentligt at forstå, at Trump ikke kan adskilles fra den verden, han har bygget omkring sig – en verden, der er tæt forbundet med hans familiebaggrund, hans relationer og hans evne til at manipulere disse faktorer til sin fordel. Hans politiske karriere, med dens mange kontroverser, er på mange måder et resultat af de grundlæggende værdier, der blev indpodet i ham som barn, og den magt, han har formået at opbygge gennem sine netværk. At analysere Trump uden at tage hensyn til disse dybt personlige faktorer ville være at overse det kompleks af relationer og interesser, der har været med til at forme hans liv og hans politiske beslutninger.

Hvordan Trump-familien Skabte En Skattemæssig Smutvej: En Historie om Skatteunddragelse og Bedrageri

I begyndelsen af 1990'erne udviklede Trump-familien, ledet af Fred Trump og hans børn, en kompleks strategi for at undgå massive arveafgifter på flere hundrede millioner dollar, da Fred Trump døde i 1999. Dette system bestod i at omdanne værdifulde ejendomskomplekser, der tilhørte familien, til deres fælles formue. Skattesatsen på arveafgifter kunne nå op til 55 %, og denne betydelige økonomiske byrde blev forsøgt undgået ved en række finansielle manipulationsstrategier.

I et klassisk eksempel på bedrageri og skatteunddragelse blev Fred Trumps vilje ændret på en måde, der havde til formål at maksimere skatteunddragelsen. Samtidig blev der udviklet en ulovlig plan, hvor børnene kunne få ejendomsejendommene uden at bruge egne penge. Denne form for skatteplanlægning indeholdt både traditionelle og uortodokse metoder. På den ene side blev Freds vilje ændret for at sikre, at arveafgiften blev minimeret. På den anden side blev der oprettet falske strukturer og transaktioner for at skjule de reelle værdier og forpligtelser.

Et af de mest iøjnefaldende træk ved denne strategi var oprettelsen af et selskab ved navn All County Building Supply & Maintenance. Dette selskab blev brugt til at overfakturere Fred Trump for reparationer og vedligeholdelse af hans ejendomme. All County havde ingen reelle kontorer og tjente kun én funktion: at overføre penge til Trumps børn og udgive dem som legitime forretningsaftaler, hvilket blev brugt til at undgå skattebetalinger. Selskabet forfalskede fakturaer for tusindvis af individuelle varer, og Trump-familien brugte disse opblæste regninger til at hæve huslejepriserne for deres lejere. Ifølge statslige optegnelser fik Trumps tilladelse til at hæve huslejen på tusindvis af lejligheder ved at påstå, at der var foretaget kapitalforbedringer for mere end 30 millioner dollar. Lejerne klagede ofte, men deres protester blev sjældent hørt.

Denne komplekse og skruppelløse metode til selvforfremmelse og forvaltning af familiens rigdom blev understøttet af et tæt netværk af familiemedlemmer og medarbejdere. Robert Trump, Freds bror, blev betalt en årsløn på 500.000 dollar, og han var involveret i godkendelsen af betalingerne til All County, som i sidste ende tilfaldt Freds nevø, John Walter. Walter var ansvarlig for at computere lønningerne for Fred Trump og var samtidig ansat til at arbejde på familiens private forretninger. Selvom disse aktiviteter aldrig blev straffet under den relevante lovgivning, blev de senere betragtet som en form for økonomisk svindel, der kunne have været undersøgt nærmere af myndighederne.

Den sidste offentlige sag, som Trump-familien indgik i, var afslutningen på en langvarig retssag vedrørende Trump University. I november 2016, blot dage før Donald Trump blev valgt som præsident, indgik han en aftale om at betale 25 millioner dollar i erstatning til ofre for det svigagtige seminar. Denne sag, hvor millioner af dollar blev lovet tilbagebetalt til de vildledte deltagere, var et klart eksempel på, hvordan Trump-familien i årtier havde undgået ansvar og konsekvenser for deres forretningspraksis.

For læseren er det vigtigt at forstå, hvordan systematiske svigagtige forretningspraksisser ikke kun skaber store økonomiske gevinster for dem, der er involveret, men også kan påvirke hele samfundet. Skatteunddragelse, bedrageri og forvrængning af økonomiske transaktioner kan føre til, at store summer unddrages fra staten, hvilket betyder, at det er de almindelige skattebetalere, der bærer den økonomiske byrde. Desuden bør det bemærkes, at de forretningsmæssige og juridiske netværk, der beskytter sådanne aktiviteter, kan være lige så farlige som de handlinger, der bliver udført. Hele systemet er et tydeligt eksempel på, hvordan magt, rigdom og juridiske smuthuller kan bruges til at undgå straf, selv når handlingerne er tydeligt kriminelle.

Det er også væsentligt at bemærke, at det ikke kun er de umiddelbare økonomiske konsekvenser, der bør overvejes. Der er også de etiske og moralske dimensioner af disse handlinger. Denne type praksis underminerer tilliden til samfundets institutioner og skaber en opfattelse af, at de, der har magten, kan undgå de love og regler, der gælder for resten af befolkningen. Skatteunddragelse og bedrageri af denne art har ikke kun økonomiske konsekvenser, men kan også føre til et mere opdelt og uretfærdigt samfund, hvor de ressourcestærke fortsat opnår gevinster på bekostning af de mindre privilegerede.

Hvordan Donald Trump Formede og Udfordrede det Amerikanske Politiske Landskab

Donald Trump brugte en bemærkelsesværdig politisk strategi for at bygge et stærkt vælgergrundlag, som skulle blive til millioner af amerikanere, der stillede sig bag MAGA-bevægelsen. Hans appel var flere facetteret: en reaktion på modstanderen Obama, et opgør med eliterne, fremmedhad og en stærk fokus på "America First". Samtidig indgik han en kritisk alliance med Fox News for at forberede sig på den kommende republikanske primærvalgkamp.

Trump indledte sin politiske karriere for alvor i foråret 2011, da han begyndte at omfavne den kontroversielle Birtherismebewegelse. Uden nogen beviser påstod han, at Obama måske ikke havde en gyldig fødselsattest, og spekulerede på, om der måske stod noget i den, som kunne indikere hans religion, eller endda, at han var muslim. Selvom Trump sikkert vidste, at Birtherismens påstande var ugrundede, forståede han, at det ikke handlede om at finde sandheden, men om at udtrykke et bestemt syn på amerikansk identitet, et syn, der blev centralt for hans kampagne: At gøre Amerika stort igen. Et mål, der indebar at vende tilbage til en tid, hvor hvid politisk og kulturel dominans ikke var truet af sorte, immigranter eller folk med en anden religion.

I 2020, under genvalgskampagnen, var Trump ligeglad med de absurde QAnon-konspirationer, som hans tilhængere omfavnede. Selvom han vidste, at disse forestillinger om en forestående "storm", hvor politiske modstandere skulle arresteres og henrettes, var fuldstændig virkelighedsfjerne, udnyttede han dem. Trumps styrke lå i hans evne til at mobilisere urealistiske narrativer om valgfusk og stjålne valg, hvilket også var politisk og økonomisk fordelagtigt for ham.

Han og hans inderkreds var opmærksomme på sammenhængen mellem den faldende indflydelse fra hvide evangelister og fremkomsten af QAnon-bevægelsen. Evangelisterne havde engang set sig selv som vogtere af amerikansk kultur og moral, men QAnon blev i høj grad en reaktion på den følelse af, at den hvide dominans i landet var ved at blive erstattet af multikulturalisme og etnisk mangfoldighed. Dette var med til at skabe en stemning af frygt, vrede og paranoia, som Trump udnyttede i sin "personlighedskult".

Det var ikke kun politik, men også en stil, der definerede Trump. I både 2016 og 2020 valgene var det ikke kun substansen i kampagnerne, der var afgørende, men Trumps afvigende stil, som skabte opmærksomhed på tværs af alle politiske skel. Han brød med traditionen og talte direkte til folket, som en både uforskammet og underholdende "dronning" i et politisk cirkus. Denne stil var i høj grad den samme som tidens hofnummers og gadegøglere, der udfordrede magten og systemet på humoristisk vis. Trumps evne til at skabe underholdning af sin politik gjorde ham populær ikke kun blandt de rigeste, men også blandt arbejderklassen.

Hans humor er dog primært rettet mod at nedgøre andre. Trump har ofte udstillet sine modstandere, fra demokrater til socialister, og fra kvinder til muslimer, og gjort dem til offer for hans verbale angreb. Interessant nok har han aldrig vist den samme respektløshed for de personer, der er blevet beskyldt for at fremme had: racister, sexister eller homofober, som han konsekvent har undgået at kritisere. Dette er et klart tegn på, hvordan Trump opbyggede en loyal tilhængerskare, hvor hans angreb på politiske og sociale minoriteter samtidig befæstede hans position blandt den hvide arbejderklasse.

Valget i 2016 stod i vid udstrækning som en politisk kamp mellem de "to onde". Begge kandidater, Trump og Clinton, havde et væld af negative aspekter ved deres image, men det var Trumps personlige og sociale skandaler, der blev set som mindre skadelige end Clintons politiske og juridiske. På trods af dette var det mindre end 200.000 stemmer, der afgorde valget til Trumps fordel, og det endte med, at han blev præsident.

2020-valget blev anderledes. Trump og hans kampagne var langt mindre præget af en konkret politisk platform og mere præget af en negativ retorik, der fokuserede på de farer, som han anså at komme fra de liberale grupper, herunder Black Lives Matter og Antifa. Men det var Trump administrationens håndtering af COVID-19-pandemien, der kom til at definere hans valgresultat. Den forsinkede og kaotiske respons på pandemien var afgørende for, at han tabte til Biden, som præsterede en langt mere koordineret kampagne.

Trump havde indgående forståelse for, hvordan hans vælgerbase skulle engageres. Dette var ikke kun en politik, men et symbol på en dyb, kulturel og økonomisk uenighed. Den sociale polarisering, der kendetegnede hans periode som præsident, har stadig langvarige konsekvenser for det amerikanske samfund, og kampen om "amerikansk identitet" fortsætter at være et dominerende tema i de efterfølgende politiske debatter.

Er racketeer-begrebet relevant for Donald Trump og hans familie?

I løbet af mere end fem årtiers kriminalitet mener jeg, at den mest passende betegnelse for den type kriminelle aktiviteter, som Donald Trump og hans familie er involveret i, er "racketeer". Når folk tænker på racketeering, er det første navn, der ofte dukker op, Al Capone, efterfulgt af andre som Bugsy Siegel og Sam Giancana. Men navnet Donald Trump, den 45. præsident for USA, nævnes sjældent i denne sammenhæng. Det er på mange måder et spørgsmål om, hvordan organiseret kriminalitet er udviklet sig, samt hvordan RICO-lovgivningen og det historiske fravær af betegnelser for statslige, virksomhedsmæssige og politiske forbrydere har gjort det muligt for visse individer at undgå de samme juridiske konsekvenser, som kriminelle netværk i det organiserede kriminalitetsmiljø måtte stå overfor.

Selvom RICO-lovgivningen, som omfatter 35 typer af kriminelle handlinger eller "ulovlige ordninger", primært er blevet brugt til at retsforfølge organiserede kriminelle grupper som de såkaldte "crime families", har det også været muligt for individer som Trump at operere uden at blive betragtet som racketeer. Denne lovgivning fokuserer primært på racketer som beskyttelsesordninger, lotterier og narkotikasmugling, som involverer udpressing, svindel, bedrageri og tvang, men ikke alle kriminelle ordninger nødvendigvis involverer sådanne metoder. Mange af de forbrydelser, som Trump og hans organisation er blevet beskyldt for, afspejler dog klassisk racketeering, der omfatter bedrageri, økonomisk manipulation, og svigagtige skatteordninger.

Trump-familiens metoder, især gennem Trump Organization, har ofte involveret uregelmæssige og til tider ulovlige regnskabsmetoder. Hans finansielle transaktioner har ofte været præget af falsk rapportering af overskud og tab for at undgå skatter og skatteforpligtelser. Eksempler på dette inkluderer Trump Hotel i Washington, DC, som under hans administration blev betragtet som en skuffelse økonomisk, men som alligevel genererede penge gennem skjulte transaktioner og udenlandske betalinger, der ikke altid blev indberettet korrekt. Dette er ikke kun et spørgsmål om fejlberegning, men om en systematisk forsømmelse af at opfylde lovkravene, som ville være blevet straffet hos en gennemsnitlig forretningsmand.

Den måde, Trump-familien har opereret på, afspejler et mønster af økonomisk manipulation og skatteunddragelse. Gennem årtier har den såkaldte "family tradition", der stammer fra Donald Trumps far, Fred, Sr., været at engagere sig i ulovlige aktiviteter for at beskytte deres økonomiske interesser, især når det kommer til skatteunddragelse og formueoverførsel uden at betale de nødvendige skatter. Denne praksis er blevet gentaget af hvert medlem af familien og er blevet brugt til at opretholde og øge familiens formue på bekostning af samfundet.

Desuden er det værd at bemærke, at racketeering ikke kun refererer til de traditionelle kriminelle netværk. De ulovlige ordninger, der blev afsløret i forbindelse med college-optagelsesskandalen i 2019, viste, at racketeering også kan omfatte de sociale og økonomiske elites manipulation af systemer til personlig gevinst. I denne sag blev 33 velhavende forældre anklaget for sammensværgelse om postsvindel og svindel med ærlige tjenester. Det er et klart eksempel på, hvordan racketeering kan udvides til at omfatte hvidvaskning af penge og svindel, der ikke nødvendigvis involverer fysisk vold eller trusler.

Den Trump-familie, der i mange år har praktiseret denne form for økonomisk kriminialitet, er blevet beskyldt for en bred vifte af ulovlige aktiviteter. Dette inkluderer udpressing, bestikkelse, tyveri, underslæb, svindel, hvidvaskning af penge og endda terrorhandlinger. Gennem deres handlinger har de undermineret retssystemet og samfundets tillid til politiske og økonomiske institutioner. Deres succes i at undgå konsekvenser af disse handlinger skyldes ikke kun deres politiske indflydelse, men også de juridiske smuthuller, som deres status som forretningsmænd og politiske ledere har givet dem mulighed for at udnytte.

For at forstå omfanget af den racketeer-kriminalitet, Trump-familien har været involveret i, er det nødvendigt at anerkende den systematiske og til tider opfindsomme karakter af deres ulovlige aktiviteter. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomisk svindel og skatteunddragelse, men også om en vedvarende forsømmelse af lovgivning, der bør gælde for alle. Racketeering, som begreb, bør derfor ikke kun forstås som et fænomen knyttet til organiseret kriminalitet, men også som et udtryk for hvordan magt og penge kan udnyttes til at undgå retsforfølgelse og underminere de grundlæggende principper i retfærdighedssystemet.

Hvordan har præsidenter appelleret til racemæssige spændinger fra LBJ til Trump?
Hvordan udforske naturen omkring Tobermory og Hawsen Burn: En guide til fuglekigning og naturoplevelser
Hvordan DNA Kan Revolutionere Elektroniske Enheder: Molekylær Elektronik og DNA-baserede Enheder
Hvordan Symmetri og Angular Momentum Påvirker Kvante Monte Carlo Beregninger