OSI-modellen, der består af syv lag, blev oprindeligt designet som en universel standard for netværkskommunikation. Den beskriver en struktureret og lagdelt arkitektur, hvor hvert lag har klart definerede funktioner og interagerer med det lag, der ligger direkte over og under det. Denne opdeling gør det muligt at adskille funktioner og ansvar i netværksprotokoller og softwareimplementeringer.
De øverste lag, især Præsentations- og Applikationslaget, sikrer, at data præsenteres i et format, der kan forstås af brugeren og applikationen. Præsentationslaget håndterer kodning af data til binære formater, kompression og kryptering. Applikationslaget arbejder med grænseflader mellem mennesker og maskiner, såsom e-mail eller filoverførselsprotokoller. Det er i dette lag, at brugeren direkte interagerer med netværkets funktioner.
Sessionslaget er ansvarligt for at oprette, koordinere og afslutte forbindelser mellem applikationer. Det håndterer synkronisering, godkendelse og rettigheder, samt muligheden for at genoptage sessioner efter afbrydelser. Dette muliggør pålidelig kommunikation i både fuld-dupleks, halv-dupleks og simpel kommunikationsmodus. Det indfører også mekanismer som tjekpunkter og sessionens "graceful close".
Transportlaget er afgørende for pålidelig overførsel af data mellem systemer. Det opdeler beskeder i segmenter, kontrollerer fejl, og sikrer, at segmenter, der går tabt eller beskadiges under transmissionen, bliver genudsendt. Transportlaget understøtter også kryptering og multipleksing, og er ansvarlig for ende-til-ende kommunikation, uafhængigt af det fysiske netværksstruktur.
Netværkslaget står for adressering og rutning. Det beslutter, hvilken fysisk rute data skal tage gennem et netværk. Her etableres og vedligeholdes virtuelle kredsløb, som giver de højere lag mulighed for at operere uafhængigt af de underliggende netværkstransmissioner og -skift. Det sikrer, at datasekvenser leveres korrekt fra kilde til destination, selv gennem flere netværk.
Datalinklaget fungerer som bro mellem netværkslaget og det fysiske lag. Det sørger for korrekt overførsel mellem nærliggende noder og håndterer fejlretning og flowkontrol på det fysiske niveau. Det bestemmer også, hvordan flere enheder får adgang til mediet, og hvordan konflikter på forbindelsen håndteres.
Det fysiske lag er fundamentet i OSI-modellen. Her defineres de mekaniske og elektriske specifikationer for forbindelserne, såsom spændingsniveauer, kabeltyper, stikkontakter og overførselsmetoder. Dette lag oversætter digitale signaler til fysiske signaler, der transporteres over kobberkabler, fiberoptik eller radiobølger.
I kontrast hertil er TCP/IP-modellen, som er grundlaget for internettets funktion, opdelt i blot fire lag: Applikationslaget, Transportlaget, Internetlaget og Netværksinterfacelaget. TCP/IP blev ikke udviklet som en teoretisk reference, men som en praktisk model baseret på eksisterende protokoller. Det betyder, at nogle funktioner i OSI-modellen er samlet i færre lag her.
Applikationslaget i TCP/IP dækker over funktioner fra OSI's øverste tre lag og giver direkte adgang til netværkstjenester som HTTP, FTP og DNS. Transportlaget, der anvender TCP og UDP, sikrer korrekt leverance af datapakker, selvom det ikke garanterer leverance på samme måde som OSI's transportlag. TCP genopbygger korrekt sekvens og identificerer tabte pakker, mens UDP anvendes, når hastighed er vigtigere end pålidelighed.
Internetlaget i TCP/IP svarer til netværkslaget i OSI og benytter IP, ICMP og ARP for adressering, routing og fejlhåndtering. Det giver en forbindelsesløs tjeneste, hvilket betyder, at datapakker kan tage forskellige ruter gennem netværket. Endelig håndterer netværksinterfacelaget den direkte kommunikation med hardware og understøtter protokoller som Ethernet og Wi-Fi.
En vigtig forskel mellem de to modeller er, at OSI adskiller klart mellem tjenester, grænseflader og protokoller, mens TCP/IP er mere pragmatisk og fokuserer på implementering. Dette betyder, at OSI ofte anvendes som reference og undervisningsværktøj, mens TCP/IP anvendes i faktiske netværk.
Et vigtigt aspekt ved forståelsen af disse modeller er ikke blot deres struktur, men også den måde, hvorpå de understøtter netværkets robusthed, skalerbarhed og interoperabilitet. Det er afgørende at forstå, hvordan lagene arbejder sammen og hvordan ændringer i ét lag kan påvirke det overordnede system. Derudover bør det forstås, at selvom TCP/IP-modellen er mindre detaljeret, er den ikke mindre effektiv – dens styrke ligger i dens enkle og fleksible design, hvilket har gjort den til rygraden i internettets infrastruktur.
Hvordan ekspertssystemer og informationssystemer understøtter beslutningstagning i organisationer
Ekspertssystemer er et centralt værktøj indenfor moderne informationsbehandling og beslutningstagning i organisationer. De er specielt udviklet til at hjælpe med at løse komplekse problemer, som kræver specialiseret viden og ekspertise på et niveau, der normalt kun ville være muligt for erfarne fagfolk. Et ekspertssystem er et computerbaseret informationssystem, hvor viden er repræsenteret i data, og hvor behandlingen af denne viden primært styres af computerprogrammer.
Ekspertssystemers kendetegn er deres høje ydeevne, forståelighed, pålidelighed og evne til hurtigt at reagere på brugerens input. Disse systemer kan hjælpe med at rådgive, instruere, assistere i beslutningstagning, diagnosticere, forklare, forudsige resultater og foreslå alternative løsninger. Dog er de ikke i stand til at erstatte menneskelige beslutningstagere, besidde menneskelige evner eller producere præcise resultater, hvis deres videnbase er utilstrækkelig.
Et ekspertssystem består af flere komponenter: en vidensbase, en inferensmotor og et brugerinterface. Vidensbasen indeholder domænespecifik viden, som er nødvendig for at udvise intelligens i systemet. Inferensmotoren anvender effektive procedurer og regler for at nå frem til en korrekt løsning. Brugerinterfacet muliggør interaktionen mellem brugeren og systemet og er ofte baseret på naturlig sprogbehandling, hvilket gør det muligt for brugeren, selv uden ekspertviden, at anvende systemet effektivt.
Derudover findes der forskellige typer informationssystemer, som hver især støtter beslutningstagning på forskellige niveauer og i forskellige kontekster. De primære systemer inkluderer:
-
Transaktionsbehandlingssystemer (TPS): Disse systemer håndterer virksomhedens daglige forretningstransaktioner i realtid. De kan operere enten i batchtilstand, hvor transaktioner behandles samlet, eller i online-tilstand, hvor hver enkelt transaktion behandles straks.
-
Ledelsesrapporteringssystemer (MRS): Disse systemer giver ledelsen regelmæssige rapporter om virksomhedens præstationer. MRS er især nyttige til at spore udviklingen af organisationens aktiviteter over tid, men giver ikke nødvendigvis fremadskuende eller strategisk information.
-
Beslutningsstøttesystemer (DSS): DSS hjælper ledelsen med at træffe beslutninger ved at facilitere en dialog mellem brugeren og systemet, der giver adgang til data og modeller. DSS kan analysere store mængder data og tilbyde alternative løsninger på komplekse problemer.
-
Topledelsesinformationssystemer (EIS): EIS er designet til at hjælpe de øverste ledelsesniveauer i organisationen med at få hurtigt overblik over virksomhedens præstationer og omgivelser. EIS giver ledelsen adgang til sammenfattede og tilpassede informationer, der understøtter strategiske beslutningstagninger.
-
Kontor Informationssystemer (OIS): OIS hjælper med at lette kommunikationen både internt i organisationen og eksternt med kunder og samarbejdspartnere. De understøtter dokumenthåndtering, e-mail, telekonferencer og internetbrug til informationssøgning.
-
Professionelle støttesystemer: Disse systemer er specielt designet til at hjælpe fagfolk med deres specifikke opgaver. De bruges i en lang række forskellige brancher, fra medicinsk rådgivning til ingeniørarbejde, og understøtter højt specialiserede beslutningstagninger.
En vigtig del af beslutningstagning i organisationer sker på tre niveauer: strategisk, taktisk og operationelt. Hvert niveau kræver forskellige typer af information og beslutningsstøtte, som kan have stor indflydelse på organisationens langsigtede succes. Strategisk information anvendes af de øverste ledelsesniveauer til at træffe beslutninger, der har indflydelse på virksomhedens langsigtede mål og udvikling. Denne information er ofte bred og omfatter både interne og eksterne kilder, og beslutningerne kan have et tidsperspektiv på flere år. Taktisk og operationel information, derimod, er mere detaljeret og bruges på lavere niveauer til at træffe beslutninger, der vedrører daglige operationer eller specifikke projekter.
En god forståelse af hvordan forskellige informationssystemer interagerer med beslutningstagning, og hvordan de er organiseret og implementeret i en virksomhed, er essentiel for effektiv ledelse. Det er ikke kun nødvendigt at forstå de tekniske aspekter af systemerne, men også hvordan disse systemer kan tilpasses den specifikke kontekst af organisationens behov. Endvidere er det afgørende, at ledelsen forstår både de muligheder og de begrænsninger, som de forskellige systemer kan have i forhold til beslutningstagning.
Endtext
Hvordan fungerer en computer: En teknisk gennemgang
Computere er utvivlsomt nogle af de mest fantastiske opfindelser, mennesket har lavet. De er utroligt præcise, hurtige og alsidige, men de har også sine begrænsninger, som man bør forstå for at få mest muligt ud af deres anvendelse.
En af de største fordele ved computeren er dens hastighed. Beregninger, der ville tage timer eller dage for et menneske at udføre, kan computeren klare på blot et par timer. Når det kommer til præcision, er computeren næsten fejlfri; den arbejder udelukkende ud fra de instruktioner, der gives til den, og leverer altid resultater med nøjagtighed. Denne præcision gør computeren ideel til opgaver, hvor detaljeret og korrekt behandling er påkrævet, såsom videnskabelige beregninger, finansielle analyser og meget mere. Derudover er computeren i stand til at lagre store mængder data i et organiseret format, som gør det muligt at tilgå informationer hurtigt og effektivt. Den kan arbejde i timevis uden at blive træt eller begå fejl, hvilket gør den ideel til kontinuerlige processer som serverdrift eller databehandling.
En anden væsentlig fordel ved computere er deres alsidighed. Uanset om det drejer sig om at skrive dokumenter, analysere data, redigere billeder eller endda spille avancerede videospil, kan computeren håndtere alle disse opgaver samtidig. Computeren kan udføre disse aktiviteter uden at miste fokus eller kvalitet, hvilket adskiller den fra mennesket, som kan opleve træthed eller koncentrationsproblemer. En af de mest imponerende egenskaber ved computeren er dens evne til at automatisere opgaver. Når en computer først har fået programmeret en proces, kan den udføre denne opgave uafbrudt uden menneskelig indgriben, hvilket sparer både tid og ressourcer.
På den anden side er der flere væsentlige begrænsninger ved computere, som man bør være opmærksom på. For det første, selvom computeren er hurtigt, præcis og alsidig, er den kun så god som de instruktioner, der gives til den. En computer besidder ikke intelligens i sig selv; den kan kun følge de kommandoer, der er programmeret ind i den. Den har ikke evnen til at træffe beslutninger, forstå komplekse sammenhænge eller reagere på nye situationer uden eksplicitte instruktioner. Computeren mangler også følelser, erfaring og vurderingsevne, hvilket betyder, at den ikke kan erstatte mennesker i situationer, der kræver empati, etisk beslutningstagning eller kreativitet.
Derudover kan overdreven brug af computere føre til helbredsmæssige problemer som nakke- og rygsmerter, øjenbelastning og hovedpine. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de fysiske konsekvenser af langvarig skærmtid, og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte ens helbred.
Computeren består af flere hovedkomponenter, som sammen arbejder for at udføre opgaverne. Central Processing Unit (CPU), også kendt som processor, er hjertet og hjernen i enhver computer. CPU’en styrer og udfører de instruktioner, der er givet af programmet, og koordinerer alle de operationer, der finder sted i systemet. CPU’en består af tre hoveddele: kontrolenheden, den aritmetisk-logiske enhed (ALU) og registerne.
Kontrollenheden er ansvarlig for at styre rækkefølgen af operationer og sende instruktioner til de øvrige komponenter i systemet. ALU’en udfører de faktiske beregninger og logiske operationer, som inkluderer addition, subtraktion, multiplikation og sammenligninger som større end, mindre end eller lig med. Registrene opbevarer midlertidige data og instruktioner, som bruges af CPU’en under behandlingen af informationer.
Opbevaringsenheden i en computer er ligeledes en uundværlig komponent. Den opbevarer både de data, der skal behandles, og de instruktioner, der kræves for at behandle dem. Det primære hukommelseslag (RAM) gemmer de data, som systemet arbejder med i øjeblikket, mens sekundær hukommelse som harddiske eller SSD’er bruges til at gemme data på lang sigt. Når computerens behandling er afsluttet, bliver de bearbejdede data sendt videre til output-enheden, som viser resultaterne til brugeren.
Input-enheden på en computer er ansvarlig for at tage data fra omverdenen og overføre det til systemet i et format, som computeren kan forstå og bearbejde. Denne enhed kan være en tastatur, mus, scanner eller et kamera, afhængig af den specifikke opgave. Output-enheden, derimod, viser de resultater, computeren har produceret, hvilket kan ske via en skærm, printer eller højttalere.
Vigtigt er det at forstå, at mens computere er kraftfulde værktøjer, kan de ikke fungere uden de nødvendige instruktioner. Mennesket er stadig nødvendigt for at skabe de programmer og algoritmer, der får maskinen til at fungere. Desuden kan man ikke stole på, at computeren kan forstå kontekst eller bruge erfaring i samme grad som mennesker. Det er menneskets kreativitet, empati og dømmekraft, der er nødvendige for at få mest muligt ud af teknologien.
Endelig bør man tage højde for den øgede afhængighed af computere og teknologi i samfundet. Mens computere uden tvivl tilbyder mange fordele, kan deres manglende evne til at tænke kritisk eller føle empati føre til problemer i situationer, der kræver kompleks vurdering eller menneskelig indgriben. Derfor er det vigtigt at forstå både styrkerne og begrænsningerne ved teknologi og bruge den som et supplement til, men ikke som en erstatning for, menneskelig dømmekraft og interaktion.
Hvordan trådløs teknologi ændrer vores verden: Bluetooth, Wi-Fi, WiMAX og RFID
Selvom trådløs teknologi stadig er i sine spæde startfaser, har den allerede fået en entusiastisk modtagelse fra både forbrugere og professionelle, især inden for spil og personlige enheder. Trådløse forbindelser som Bluetooth og Wi-Fi har givet os mulighed for at opnå en hidtil uset grad af mobilitet og bekvemmelighed. I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå, hvordan disse teknologier fungerer og deres praktiske anvendelser, samt hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Bluetooth er en teknologi, der gør det muligt for enheder at kommunikere trådløst over korte afstande ved hjælp af radiobølger. Denne teknologi kræver en billig transceiver-chip i hver enhed, som sender og modtager data på en frekvensbånd på 2.45 GHz. Bluetooth forbindelser kan være enten punkt-til-punkt eller multipoint, og de har en rækkevidde på op til 10 meter. En af de vigtigste fordele ved Bluetooth er dens evne til at fungere selv i områder med høj elektromagnetisk interferens, hvilket gør den ideel til brug i miljøer med mange elektroniske apparater. Teknologien tillader også kryptering og autentifikation af data, hvilket sikrer en høj grad af sikkerhed.
En af de største udfordringer ved Bluetooth er dog dens relativt høje batteriforbrug, hvilket betyder, at enheder, der benytter Bluetooth, ofte kræver ekstra opmærksomhed fra brugeren for at undgå, at batteriet løber tør. Dette er særligt relevant for mobile enheder som smartphones og bærbare computere. Derudover kan Bluetooth-teknologien bruges til at oprette forbindelse mellem enheder såsom trådløse høretelefoner, mus og tastaturer.
Wi-Fi, derimod, refererer til et sæt specifikationer for trådløse lokale netværk (WLAN) og anvender radiobølger i frekvenser mellem 2.5 og 5 GHz. Wi-Fi-netværk bruges primært til at forbinde enheder til internettet, og de har en betydeligt længere rækkevidde end Bluetooth, som typisk kan dække et område på op til flere hundrede meter. Wi-Fi er blevet en uundværlig teknologi i både private hjem, offentlige institutioner og erhvervslivet, og netværkene benyttes ofte i områder kendt som "hotspots", hvor folk kan få adgang til internettet på caféer, lufthavne og hoteller.
Wi-Fi-teknologi adskiller sig fra Bluetooth ved, at den muliggør dataoverførsel i højere hastigheder, hvilket gør den ideel til applikationer, der kræver mere båndbredde, som streaming af video og hurtig internetsurfing. Wi-Fi kræver dog, at enheder bruger en trådløs adapter, som enten er indbygget i enheden eller kan tilsluttes via USB eller PCI-port. For at sikre, at Wi-Fi-netværk forbliver sikre, er det afgørende at benytte kryptering som WEP, WPA eller VPN-løsninger.
En nyere teknologi, der også vinder frem, er WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access). WiMAX er et trådløst netværk, der understøtter bredbåndsinternetforbindelser over længere afstande end Wi-Fi. Med WiMAX kan brugere få adgang til internetforbindelser på afstanden af op til 10 kilometer fra en basestation. WiMAX er især populær til at tilbyde mobil, nomadisk og fast trådløs adgang, og det er blevet implementeret i mange lande verden over. Teknologien er især anvendelig i områder, hvor det er dyrt eller logistisk udfordrende at etablere traditionelle kabelforbindelser.
RFID (Radio Frequency Identification) er en anden teknologi, der stadig er på fremmarch. RFID muliggør trådløs identifikation af objekter, personer eller dyr ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Denne teknologi adskiller sig markant fra de andre, da den primært anvendes til at identificere og spore objekter uden behov for direkte kontakt. RFID-systemer bruger et transponder-tag, der aktiveres af et signal fra en antenne, og sender information tilbage til et modtagerapparat. Fordelen ved RFID er, at det ikke kræver direkte synslinje, som eksempelvis stregkoder gør, hvilket gør teknologien særligt nyttig i logistik og lagerstyring.
RFID kan opdeles i lavfrekvente og højfrekvente systemer, hvor de lavfrekvente systemer har kort rækkevidde og de højfrekvente systemer rækker langt længere. Prisen på RFID-løsninger stiger med frekvensen, og der findes mange forskellige anvendelser af teknologien, lige fra betalingssystemer til adgangskontrol og sporing af varer. På trods af fordelene, er RFID ikke uden udfordringer, særligt i forhold til sikkerhed, da ukorrekt implementering kan føre til uautoriseret adgang eller datatyveri.
Hver af disse teknologier – Bluetooth, Wi-Fi, WiMAX og RFID – repræsenterer vigtige fremskridt i den trådløse kommunikationsverden, og deres anvendelse spænder vidt fra daglige forbrugerapplikationer til industrielle løsninger. Det er vigtigt for brugerne at forstå de specifikke fordele og begrænsninger ved hver teknologi for at vælge den bedste løsning til deres behov. Samtidig skal de være opmærksomme på de sikkerhedsforanstaltninger, der bør implementeres, især i tilfælde af trådløse netværk, hvor der er risiko for uautoriseret adgang.
I denne sammenhæng er det også vigtigt at følge med i den teknologiske udvikling, da trådløse løsninger konstant forbedres. Nyere generationer af Bluetooth og Wi-Fi lover højere hastigheder og bedre dækning, mens WiMAX kan blive en nøglefaktor i fremtidens trådløse infrastruktur. RFID vil sandsynligvis spille en stadig større rolle i logistik og detailhandel, hvor effektiv sporing af varer og produkter er essentiel.
Hvordan Microsoft Excel-funktioner kan forvandle dataanalyse
Microsoft Excel er et af de mest kraftfulde værktøjer til dataanalyse, og en vigtig funktion i Excel er dens omfattende samling af indbyggede funktioner. Disse funktioner hjælper brugere med at håndtere alt fra tekstmanipulation og dato- og tidsberegning til statistiske analyser og matematiske operationer. En grundlæggende forståelse af Excel-funktioner kan forbedre både effektivitet og nøjagtighed i arbejdet med store datamængder.
Funktionerne til tekstmanipulation i Excel giver brugeren mulighed for hurtigt at ændre tekststrenge og omdanne data til den ønskede form. Funktionen VALUE konverterer tekst til et tal, hvis det er muligt, og returnerer et tomt tekstfelt, hvis det ikke er et tal. Funktionen TEXT er nyttig, når man vil omdanne et tal til tekst med specifikke formateringskrav. Funktionen NUMBERVALUE er specielt anvendelig i et internationalt kontekst, da den konverterer tekst til tal uafhængigt af lokalindstillinger, som kan variere fra land til land. Dette blev introduceret i Excel 2013 for at gøre det lettere at arbejde med data på tværs af forskellige systemer og kulturer.
Desuden har Excel funktioner til at ændre tekstens format, såsom CHAR, der returnerer det tegn, der svarer til en numerisk værdi, og CODE, der gør det muligt at finde den numeriske værdi for et bestemt tegn. LOWER, UPPER og PROPER er funktioner, der giver mulighed for at konvertere tekst til små, store eller korrekt formaterede bogstaver, hvilket kan være nyttigt, når man arbejder med data, der ikke følger standardisering.
Når det kommer til at arbejde med datoer og tider, tilbyder Excel et væld af funktioner, der gør det muligt at udføre komplekse beregninger. Funktionen DATE giver mulighed for at generere en dato ud fra et år, måned og dag, mens TIME gør det muligt at generere et tidsstempel ud fra time, minut og sekund. Funktionen NOW returnerer både dato og tid i den nuværende øjeblik, mens TODAY kun returnerer dagens dato. Excel tilbyder også avancerede funktioner til at beregne tidsintervaller, som f.eks. WORKDAY, der kan beregne datoen for et bestemt antal arbejdsdage før eller efter en given dato, og DAYS, der beregner antallet af dage mellem to datoer. Funktionen DAYS360 giver mulighed for at beregne antallet af dage mellem to datoer baseret på en standard 360-dages kalender, hvilket kan være nyttigt i finansielle analyser, hvor en sådan kalender anvendes.
Statistiske funktioner i Excel gør det muligt at analysere data og udtrække vigtig information. Funktionen MAX og MIN returnerer henholdsvis den største og mindste værdi fra et sæt af data, mens AVERAGE beregner gennemsnittet af et sæt af tal. Der er også funktioner som MEDIAN og MODE, der henholdsvis returnerer medianen og den hyppigst forekommende værdi i et datasæt. Excel giver også mulighed for at arbejde med mere avancerede statistiske beregninger som FREQUENCY, der returnerer en matrix af værdier, der falder inden for angivne intervalgrænser, og PERCENTILE, der returnerer den K'te percentil af et datasæt.
For dem, der arbejder med stor dataanalyse, tilbyder Excel også avancerede funktioner som PERMUTATIONA, som beregner antallet af permutationer af et givet antal objekter, og RANK, som returnerer rangeringen af en bestemt værdi i et datasæt.
Microsoft Access er et andet kraftfuldt værktøj, som giver brugere mulighed for at opbygge relationelle databaser. Det bruges af både softwareudviklere og mere erfarne brugere til at opbygge applikationer og softwareløsninger, der kan administrere store datamængder. Access kan integreres med Excel og andre Microsoft Office-applikationer, hvilket gør det muligt at importere og linke data mellem de forskellige programmer. Access tilbyder også et væld af funktioner, der gør det muligt at håndtere, analysere og præsentere data på en effektiv måde.
Når man arbejder med Excel og Access, er det vigtigt at forstå, hvordan man korrekt håndterer data, især når man arbejder med store mængder data. En vigtig faktor er, hvordan man bruger funktionerne korrekt for at undgå fejl og misforståelser. En funktion som IFERROR kan være nyttig til at fange og håndtere fejl i formler, hvilket gør det lettere at arbejde med store datasæt uden at få forkerte resultater.
For at maksimere effektiviteten i arbejdet med Excel og Access er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse af, hvordan man organiserer og strukturerer data korrekt. Uden en korrekt opbygget datamodel kan de kraftfulde funktioner i Excel og Access hurtigt blive svære at bruge og kan føre til fejl i analysen.

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский