Hvordan Donald Trump repræsenterer sociale og psykologiske dynamikker i amerikansk politik og magt

Mens mange i Amerika, der har fundet Kool-Aid giftig, eller de anti-Trumpister, har gjort deres bedste for at undslippe den tidligere præsident, der var præget af kaos, grusomhed og ødelæggelse, er det muligt at argumentere for, at de fleste valgte republikanere og magtspillere ikke er bekymrede for, om Trump er skyldig i forræderi eller om han er en oprører. Faktisk er det Trumpianske Republikanske Parti fuldt ud på Trumps side. Republikanernes ledere synes ikke at være bekymrede over, om Donald er patologisk, illusorisk eller skadelig for det politiske system eller demokratiet, så længe de kan udnytte Trumps kriminelle magt og hans politiske base til egen fordel.

Når man ser på Trumps overtagelse af det Republikanske Parti og fjernelsen af Elizabeth Lynne Cheney fra hendes ledende position i House GOP i maj 2021 for at modsætte sig de store løgne, viser en CBS News undersøgelse, at 80 procent af republikanerne var enige i hendes afsættelse. Årsagerne var blandt andet, at hun ikke stemte i tråd med partiets besked, hun var forkert omkring valget i 2020, hun støttede ikke Trump, og loyalitet skulle straffes.

Efter at have observeret Donald J. Trump i over fire årtier og undersøgt ham som en etiologisk person af interesse i næsten fem år, samt baseret på min integrerede tilgang til hans sociale og psykologiske udvikling, synes han at repræsentere de personlighedsdynamikker, der var almindelige for de hvide, øvre middelklassekerner i familier efter Anden Verdenskrig, hvor socialisering og opdragelse ofte var præget af kønsrollemønstre, racisme og patriarkalske relationer. Mange andre mænd, der voksede op under lignende forhold dengang og nu, føler også en berettigelse og deler disse personlighedsmæssige ubalancer.

Men Trump fremstår med en række normativt komplekse lidelser, der er mere intense end hos hans mandlige jævnaldrende. Disse sociale relationer vidner om en række nukleare familiære afhængighedslidelser, som er karakteristiske for de hvide over- og øvre middelklasser. Et studie fra University of Michigan af amerikanske college-studerende fandt, at narcissistisk udstillingsbillede var næsten dobbelt så højt blandt velhavende drenge på eliteprivatskoler som i en mere diversificeret prøve.

I marxistisk terminologi er Donald "alieneret" fra sig selv og andre. I Durkheimiansk terminologi voksede Donald op i en tid med "anomi" og social omvæltning. Merton’s term "innovator" er også relevant for at forstå Trump som en person, der oplever følelsesmæssigt og psykisk pres. Alle disse omstændigheder er en funktion af de strukturelle kontradiktioner mellem politiske og økonomiske ordninger på den ene side og de kulturelt definerede aspirationer og mål på den anden. Trump er et eksempel på, hvordan personer forsøger at tilpasse sig kulturen af akkumuleret rigdom gennem lovovertrædelser eller som ikke-konformister, der forsøger at overleve.

Trump’s lovløshed har altid haft at gøre med økonomisk akkumulering og/eller politisk overlevelse. Den marxistisk-freudianske ramme, som jeg anvender til at forklare Trumps og hans støtter/medskyldiges kriminelle adfærd, blev først fremsat og undersøgt af Hans H. Gerth og C. Wright Mills i deres klassiske værk, Character and Social Structure: The Psychology of Social Institutions (1953). Denne ramme giver en dybere forståelse af, hvordan Trumps adfærd både er et produkt af hans sociale baggrund og et resultat af hans strategiske tilpasning til de økonomiske og politiske realiteter omkring ham.

En anden vigtig psykologisk dynamik, der bør fremhæves, er Trumps relativt livslange sociale isolation og begrænsede sociale interaktioner. Jeg refererer her specifikt til de institutionelle rammer eller territoriale rum, der har forstærket Trumps afhængighed af andre mennesker. Trumps indre liv og hans sociale eksistens er præget af isolation, hvilket nærer hans underliggende følelser af utilstrækkelighed og usikkerhed. Fordi Trump aldrig har levet uafhængigt af sin far eller uden beskyttelsen fra sin organisation, tvivler han konstant på sine evner og føler sig både svag og sårbar.

Trumps barndom og ungdom i "House of Trump", på New York Military Academy og senere som voksen i Trump Tower og Mar-a-Lago illustrerer en kontinuerlig afhængighed af sin families ressourcer og indflydelse. Når Donald begynder at arbejde for sin far i slutningen af 1960'erne, bliver han en del af den tredje generation af Trumps, der har erhvervet deres rigdom gennem ejendom og gæstfrihedsbranchen. Trumps familie har i mange år opnået sin velstand både lovligt og ulovligt, og det er blevet videreført gennem generationer på en måde, der har undgået de skatter, der normalt ville være forbundet med denne form for rigdom.

Trumps økonomi er ikke blot et spørgsmål om skatteunddragelse eller forretningsstrategi; det er en afgørende faktor for hans politiske overlevelse og hans fortsatte magtposition i det Republikanske Parti. Denne sammensmeltning af økonomisk interesse og politisk ambition er central for at forstå, hvordan Trump har kunne opretholde og udvide sin magt, samtidig med at han udnytter de juridiske gråzoner til sin egen fordel.

Hvad sker der med de, der ikke følger med i Donald Trumps etiske spil?

I 2005, mens Trump og Felix Sater arbejdede på to forretningsaftaler i Denver, tog Donald sig en tur på 60 miles til Loveland, Colorado. Her skulle han holde et foredrag om, hvordan man opnår succes i livet og i forretning. Det, der skulle være et inspirerende oplæg for en lille gruppe republikanere, blev i stedet et bevis på Trumps uheldige forhold til humor og menneskelige relationer. Hans udtalelse: “Jeg elsker tabere, fordi de får mig til at føle mig så god om mig selv,” er et glimrende eksempel på hans forkvaklede verdenssyn, hvor andre menneskers nederlag bliver en måde at fremhæve sin egen betydning og succes på. Denne holdning var ikke kun et sidespring i hans tale, men et gennemgående tema i både hans forretning og hans politiske karriere.

Men hvad sker der, når den konstante cyklus af fiaskoer ikke længere kan skjules? Svaret ligger i, at Trump bliver afhængig af alternative finansieringskilder. I stedet for at få støtte fra etablerede banker og finansinstitutioner, som hurtigt vendte ham ryggen, var Trump nødt til at søge finansiering i de mørkere hjørner af økonomien: pengevaskning og organiseret kriminalitet. Under sin præsidentperiode udnyttede han sin magt og sit medieimperium for at fremme sine interesser, samtidig med at han konstant såede tvivl om sine modstandere og medierne. Trumps forståelse af magt og kontrol gør det umuligt for ham at værdsætte dem, der er ægte i deres beundring, da han altid ser disse relationer som værende præget af skjulte dagsordener.

En af de mest gennemgående træk ved Trump er hans manglende evne til at skabe ægte, gensidige relationer. Hans offentlige udtalelser og handlinger afslører en mand, der har svært ved at skabe dybe forbindelser med andre mennesker, hvilket kunne indikere en form for følelsesmæssig ufølsomhed. Dette bliver især tydeligt, når vi ser på hans offentlige fremtoning. Trump har aldrig været kendt for sin humor, og når han engang imellem prøver at være sjov, er det sjældent på egen regning. For ham er latter oftest noget, han bruger mod andre, ikke med andre.

Mange har forsøgt at nedtone hans adfærd som en form for humoristisk undskyldning, især når han har overskredet grænser for, hvad der er acceptabelt i det offentlige liv. Når Trump for eksempel udtalte sig på Twitter eller ved offentlige optrædener, var det ofte for at fremkalde bestemte reaktioner – både fra sine tilhængere og fra sine modstandere. Hans konstante afhængighed af medierne og de udtalelser, der skabte konfrontationer, afslørede, at hans behov for opmærksomhed var uforligneligt større end hans behov for respekt eller venlige relationer.

Trumps forretningsmæssige fiaskoer, hans afhængighed af kontroverser og hans tiltagende desperation for at opnå accept fra de eliter, han angiveligt afskyr, giver et billede af en mand, der aldrig har følt sig helt hjemme i det, han har bygget. Hans mange nederlag og den offentlige latter, han har været genstand for, vidner om, at han aldrig har været i stand til at komme overens med de virkelige krav og forventninger, der følger med magt og indflydelse. Trumps behov for godkendelse fra de medier og personer, der offentlig kritiserer ham, viser en grundlæggende usikkerhed, der overskygger hans politiske og personlige beslutninger.

Donald Trump har aldrig været den selvfremstillede milliardær, han gerne vil fremstå som. I stedet har han været en mand, drevet af insektens træk af magt, penge og en konstant følelse af, at han ikke er blevet anerkendt for det, han mener er hans virkelige værd.

Hvad er "stor korruption" i det moderne samfund?

Donald Trump har introduceret USA for et fænomen, der kan betegnes som "stor korruption", et begreb som Sudhir Chella Rajan beskriver som en ukendt "illegitimitet af elite-netværk, der udøver magt over forskellige sociale grupper og økosystemer". Ifølge Rajan er der en "kollektiv inkompetence" til at anerkende, hvordan disse elite-netværk er sammenflettet med de daglige vaner og rutiner, som almindelige mennesker tager for givet. Dette skaber et samfund, hvor korruption bliver normaliseret og skjult i det institutionelle landskab, hvor det næsten bliver accepteret som "bare sådan, tingene er".

Michael Johnston beskriver en type korruption kaldet "influencemarkedets korruption" (IMC), som adskiller sig fra mere traditionelle former for korruption som elitenetværk, oligarker og officielle moguler. I modsætning til disse systemer, der ofte opererer uden for de etablerede institutioner, handler IMC om at udnytte og operere indenfor de eksisterende magtstrukturer. Ifølge Johnston reducerer stærke institutioner mulighederne for at anvende ekstra-systemiske strategier, samtidig med at de øger værdien af indflydelse indenfor disse institutioner.

Stor korruption, eller IMC, kan ses som et resultat af systemisk forvrængning, hvor de, der har magt og indflydelse, skaber en facade af legitimitet. Disse personer bruger deres position til at opnå økonomiske og politiske fordele, samtidig med at de undergraver de institutioner, der burde sikre retfærdighed og ansvarlighed. Ofte er disse handlinger ikke umiddelbart synlige som korruption, fordi de opererer under dække af det, der betragtes som normalt og accepteret adfærd.

En vigtig del af forståelsen af "stor korruption" er, at den ikke kun handler om at omgå regler og love. Den indebærer også at integrere de ulovlige eller amoralske handlinger i samfundets daglige liv, således at de ikke længere bliver betragtet som usædvanlige eller uacceptable. Når korruption bliver et normalt element i magtens daglige funktioner, bliver det svært at genkende eller modstå det, fordi det ses som en uundgåelig del af systemet.

Det er vigtigt at forstå, at stor korruption ikke kun er et spørgsmål om økonomisk gevinst for enkeltpersoner; det har vidtrækkende konsekvenser for samfundet som helhed. Når de, der sidder på magten, kan udnytte systemet uden frygt for straf, svækkes demokratiets fundamenter. Institutioner, der skulle beskytte borgerne og sikre retfærdighed, bliver i stedet redskaber for magteliten til at fastholde deres positioner. Det betyder, at almindelige mennesker bliver ofre for politisk organiseret kriminalitet, hvor de måske ikke engang er bevidste om det, da den daglige magtudveksling foregår under overfladen af det politiske system.

Det er derfor nødvendigt, at samfundet udvikler en kritisk forståelse af, hvordan magt og politik er tæt forbundet med de økonomiske interesser, der styrer verden. Det kræver en kollektiv bevidsthed om, at de handlinger, der normalt betragtes som "hverdagsforretning" i de politiske og økonomiske sfærer, kan være dybt forankrede i former for korruption, der har langt større konsekvenser end blot individuelle handlinger af bedrageri. At afsløre og modarbejde disse strukturer kræver ikke kun reformer af institutioner, men også en fundamentalt ændret opfattelse af, hvad der er acceptabelt i politik og forvaltning.

Hvordan retsforfølgelsen af Donald Trump kan påvirke hans politiske fremtid og arven fra hans præsidentskab

I en tid hvor de politiske vinde blæser kraftigt og udfordringerne for tidligere præsidenter som Donald Trump er mange, står spørgsmålet om retsforfølgelse som en væsentlig og kompleks udfordring. Donald Trump har været genstand for adskillige retssager, undersøgelser og juridiske anklager, både under og efter sin tid som præsident, men spørgsmålet om hvorvidt han kan retsforfølges for sine handlinger i forbindelse med angrebet på Capitol den 6. januar 2021 er fortsat et centralt emne.

Retsforfølgelsen af Trump for hans rolle i begivenhederne omkring angrebet på Capitol beror på flere antagelser og juridiske nuancer. En vigtig overvejelse er, om den nuværende anvendelse af § 18 USC 1512(c)(2) vedrørende obstruktion af valgmøder og -certificering kan modstå de rettergangsudfordringer, som allerede er blevet fremsat mod den. En af de mest markante spørgsmål er, om Trumps handlinger som præsident, herunder hans politiske aktiviteter i forbindelse med valget, kan anses som en del af hans officielle embedspligter. Hvis de kan, kan de muligvis falde udenfor det strafferetlige område.

En anden central antagelse er, at Trumps forsøg på at ændre valgresultatet og hans samarbejde med grupper som Proud Boys og Oath Keepers ikke skulle falde indenfor rammerne af hans officielle pligter som præsident. Hvis dette kan bevises, kan det åbne døren for retsforfølgelse for sammensværgelse og forsøg på at blokere valgcerti­ficeringen. En betydelig del af de juridiske spørgsmål omhandler, om Trump har indgået aftaler eller opfordret sine støtter til at engagere sig i ulovlige aktiviteter, og om disse handlinger var en del af en koordineret plan for at underminere valget.

En af de vigtigste aspekter af denne sag er spørgsmålet om, hvorvidt Trump og hans kampagne aktivt søgte at samle støtte til sine formål, herunder at rekruttere medlemmer af kongressen til at indlede udfordringer mod valgresultaterne. Spørgsmålet om, hvorvidt Trump specifikt opfordrede til vold eller aktivt støttede de angreb, der fandt sted på Capitol, er et andet centralt element i sagen. Mange hævder, at hans kommentarer før og under angrebet kan have skabt en opfattelse af, at hans tilhængere havde en legitim grund til at handle på den måde, de gjorde.

Endvidere er der spørgsmålet om, hvorvidt Trump kan blive retsforfulgt på baggrund af hans forvaltning af Trump Organization og andre finansielle anliggender. Der er adskillige verserende retssager, hvor Trump og hans familie er blevet anklaget for svigagtig forvaltning, herunder sager om skatteunddragelse og økonomisk bedrageri. Den såkaldte RICO-lovgivning, der blev vedtaget i 1970, giver mulighed for at retsforfølge personer, der er involveret i organiseret kriminalitet, hvilket potentielt kan anvendes mod Trump Organisationen og dens ledelse.

Retsforfølgelsen af Trump og hans forbindelser til organiserede grupper som Proud Boys og Oath Keepers vil kunne få vidtrækkende konsekvenser. Ikke kun for ham personligt, men også for det politiske landskab i USA, hvor spørgsmålet om ansvar og retfærdighed kan forme fremtidens politiske diskurs. Derudover kan retssagerne og de politiske konsekvenser af disse undersøgelser spille en stor rolle i Trumps eventuelle comeback i amerikansk politik. Selv hvis han ikke bliver retsforfulgt, kan hans handlinger under og efter præsidentembedet fortsat være et omdrejningspunkt for politiske debatter og kampagner i fremtiden.

Det er vigtigt at forstå, at selvom retsforfølgelsen af Trump er en juridisk proces, er det også en politisk proces. Effekten af de juridiske udfald på Trumps politiske indflydelse, hans offentlig image og de amerikanske valgsystemer vil kunne ændre den politiske dynamik på måder, vi måske endnu ikke kan forudse. I denne sammenhæng er det vigtigt for læseren at forstå, at de juridiske handlinger ikke kun handler om strafferetlig ansvar, men også om at definere grænserne for, hvad der er acceptabelt i en politisk leder.

Derudover bør læseren reflektere over, hvordan retsforfølgelsen af Trump kan blive et symbol på fremtidens politiske retsforfølgelser. Hvis præsidenter eller andre magtfulde personer kan retsforfølges for deres handlinger, vil det ændre balancen i amerikansk politik og måske føre til en ny æra af politisk ansvarlighed. Uanset udfaldet vil den proces, der involverer Trump, kunne have langsigtede konsekvenser for den amerikanske præsidents magt og de grænser, der eksisterer for deres handlinger i embedet.