Hvad betyder det, når lyde bliver til farver, former og bevægelser i sindet?

For nogle mennesker er sanseindtryk ikke afgrænset til én kanal. Lyde kan fremkalde farver, former, teksturer og bevægelser i sindet, som et indre fyrværkeri af oplevelser. Allerede som barn var jeg omgivet af musik, dans og kunst. Min far spillede klassisk musik på sit klaver, og da jeg var seks år, lod han mig høre et stykke af Gustav Holst. Tonerne blev til et kalejdoskop af farver i mit sind, og disse sanseindtryk antændte en kreativ gnist, som jeg kanaliserede ud i abstrakte tegninger med mine farvekridt.

En dag så jeg filmen Bambi med min mor. En scene viste små klokker, der dansede i vinden. ”Jeg elsker, hvor glitrende de er, når de bevæger sig og laver den lyd,” sagde jeg begejstret. Men for min mor var de glitrende toner usynlige. Længe troede jeg, at alle oplevede lyde på denne måde – at stemmer, musik og selv hverdagslyde havde farver, former og strukturer for alle. Først i skolen begyndte jeg at forstå, at det ikke var tilfældet. Jeg fortalte mine venner, hvilken farve deres stemmer havde, og hvilke teksturer jeg så, når vi hørte musik sammen. Mange var fascinerede, men nogle troede ikke på mig.

Lyde er for mig tredimensionelle. Nogle er ru eller smuldrende, andre runde. Elektronisk musik kan få mine hænder til at sitre. Klaverets høje toner føles som kølige dråber i gule og lilla nuancer, mens de dybe toner er varme og mørke som magenta. En elguitar fremtræder som bånd af farver, og i elektronisk musik er baslydene som farvet røg, mens de syntetiske noter gløder. Selv bækkener er som små partikler af maling, der eksploderer i luften.

Men denne evne har også en skyggeside. På skolen blev jeg ofte overstimuleret af skrig, klapsalver, sportsfløjter og latter, der alle skabte ufrivillige billeder i mit indre. Jeg kunne ikke skrue ned for det. Jeg begyndte at holde hænderne for ørerne og undgå folkemængder. Mine forældre lod mig undersøge af læger, som testede mig for autisme og ADHD, men resultaterne var negative. Jeg følte mig anderledes og holdt mine oplevelser for mig selv af frygt for at blive mobbet.

Senere, under mine studier i tale- og sprogpatologi og psykologi, lærte jeg om synæstesi – en neurologisk tilstand, hvor to eller flere sanser er forbundet. Først da forstod jeg mig selv og følte en dyb lettelse. Jeg begyndte at male de billeder, musikken skabte i mig, og i 2020 oprettede jeg en konto på TikTok for at dele mine malerier og forklare, hvordan synæstesien var en del af processen. Til min overraskelse fik videoerne millioner af visninger, og jeg solgte over 150 malerier på et år.

Synæstesien har gjort det muligt for mig at opleve verden på en måde, som føles rigere og mere dyb. Den har givet mig en platform, hvor jeg har optrådt med kunst og musik, holdt foredrag og udforsket naturens lyde i mine malerier. Men den vigtigste erkendelse er, at det, der først føltes som en byrde, kan blive en gave, hvis man tør dele det og finde sit eget sprog for det.

Hvordan kan vi finde balance i den travle højtidsperiode?

I den travle tid omkring højtiderne, hvor mange føler presset fra at organisere begivenheder og være værter for sammenkomster med familie og venner, er det nemt at føle sig overvældet. Festlige tidspunkter er ofte ikke de glade stunder, vi forventer. Mange mennesker oplever ensomhed, mens de ser på andre fejre i deres sociale medier – en situation, der bliver forstærket i feriesæsonen. I sådanne tider er det essentielt at finde måder at genoprette balancen og finde tilbage til den rette energi.

En af de letteste måder at gøre dette på er ved at afholde et "digitalt detox". Gør det til et mål for dig selv, for eksempel for en dag, at lade være med at tjekke sociale medier. Denne enkle handling kan bidrage til at reducere følelsen af isolation, som kan opstå, når vi ser billeder af venner og familie, der ser ud til at have det sjovere end os selv. Digitale medier skaber en konstant strøm af sammenligninger, og at tage en pause fra disse platforme kan hjælpe med at skabe et mentalt frirum.

En anden løsning til at få styr på din humør og energi i denne tid er at få gang i noget, der er fysisk og samtidig sjovt. Hvis du føler dig nedtrykt, kan det være en god idé at sætte en god film på, måske en klassisk romantisk komedie eller en tv-serie, du har set flere gange før. Det er videnskabeligt bevist, at sådanne film kan være med til at udløse følelsen af håb og lykke, noget som vi ofte søger, når vi har brug for at finde trøst. I disse film er der ofte et element af kærlighed og medfølelse, der kan minde os om de vigtige værdier, vi har i vores liv.

At hjælpe andre er en anden fantastisk måde at få noget lys ind i sin egen tilværelse. Overvej at give noget af din tid til frivilligt arbejde – måske besøge børn på et hospital eller hjælpe ældre mennesker i et plejehjem. Denne form for medmenneskelighed kan bidrage til at gøre din egen højtidsoplevelse mere meningsfuld og samtidig hjælpe andre, der har brug for det. Der er mange måder at finde steder, der har brug for hjælp, blandt andet gennem online-platforme og lokale velgørenhedsorganisationer.

Kram er også en fantastisk måde at løfte dit humør på. Videnskabelige studier viser, at kram frigiver oxytocin, et hormon der hjælper med at reducere stress og smerte og styrker immunforsvaret. At give og modtage et kram kan være en simpel men utrolig effektiv måde at skabe en følelse af nærhed og tryghed i en tid, hvor mange måske føler sig alene.

Højtiderne kan være både vidunderlige og udfordrende. Det er vigtigt at finde den balance, der giver dig mulighed for at værdsætte de smukke aspekter af denne tid, samtidig med at du tager hensyn til din mentale og fysiske velvære. En god ferie handler ikke kun om at fejre med andre, men også om at finde tid til at pleje sig selv, både fysisk og mentalt.

Hvordan tegnene fra vores kære kan finde vej til os

Merle Taylor, 66 år, fra Perth, Western Australia, oplevede en dyb forbindelse med sin søn, Chris, efter hans pludselige bortgang. Julen 2018 var en tid fyldt med glæde, hvor Merle havde haft en vidunderlig tid i Bali sammen med sin søn, der var glad i sit liv med sin partner Ebony og deres børn. Men få dage efter hendes afsked med Chris ændrede alt sig. Pludselig var han væk, taget af et hjerneaneurisme, mens han kun var 34 år gammel.

Tabet var forfærdeligt, men Merle begyndte hurtigt at opleve, hvad hun beskrev som tegn fra sin søn. Kort efter hans død begyndte hun at finde sorte kakaduer i hendes omgivelser, et symbol hun vidste var knyttet til Chris, da han altid havde haft en særlig kærlighed til dem. Dette var blot begyndelsen på en række mærkelige og tilsyneladende utrolige oplevelser, der fik Merle til at tro, at hendes søn stadig var nær hende. I én episode fandt hun en 20-cent mønt på sin bænksæde med hendes søns initialer, CJT, og hans fødselsår, 1984, gravet ind på den. Det var et tegn, der gav hende trøst i hendes sorg.

Seks år senere fortsatte tegnene at komme. Hver gang hun så en sort kakadu flyve forbi, følte hun, at Chris stadig var omkring hende og sendte hende beskeder, måske som en måde at sikre hende om, at han stadig så over hende. Sammen med sin svigerdatter Ebony indså Merle, at hun ikke var alene i sin sorg. Hendes søn havde ikke forladt hende, men var stadig til stede på en måde, som kun de, der har oplevet sådan en forbindelse, kan forstå.

Denne oplevelse er ikke unik. Mange mennesker, der har mistet en nær person, rapporterer om lignende oplevelser, hvor tegn, symboler eller uforklarlige begivenheder får dem til at føle, at den afdøde stadig er med dem. Uanset om det er i form af dyr, mønter eller noget så simpelt som en duft, er disse tegn ofte set som et udtryk for, at de afdøde stadig kommunikerer med deres kære på en form for åndelig måde. For Merle var det ikke kun trøst, men en påmindelse om, at kærligheden mellem hende og hendes søn ikke var begrænset af døden.

Dette fænomen af at modtage tegn fra de afdøde er blevet studeret i forskellige kulturer og åndelige traditioner. I mange tilfælde giver folk deres egne fortolkninger af tegnene – nogle ser dem som beskeder fra en anden verden, mens andre ser dem som manifestationer af vores egne ønsker og behov for at finde fred. Uanset hvad ens personlige tro måtte være, er det klart, at disse oplevelser har en helende kraft for mange, og de spiller en væsentlig rolle i mange menneskers rejse gennem sorg og tab.

For dem, der ønsker at forstå eller opleve disse tegn, kan det være nyttigt at åbne sig for ideen om, at vi ikke nødvendigvis skal forstå alt, der sker i livet. Livet er fyldt med mysterier, og nogle af de mest betydningsfulde forbindelser mellem mennesker kan være de mest uforklarlige. Det er i denne accept af det ukendte, at mange finder trøst. Tegnene kan være subtile, og ofte kræver det en bevidst opmærksomhed for at genkende dem, men når de først opfattes, giver de en dyb følelse af trøst og forbindelse.

Det er også vigtigt at forstå, at sorgens proces er unik for hver enkelt person. Tegn fra de afdøde er blot én af mange måder, hvorpå folk bearbejder deres tab. Nogle finder trøst i religion eller åndelig praksis, mens andre søger støtte gennem samtaler med familie og venner eller professionel hjælp. Det er væsentligt at anerkende, at hver sorgrejse er individuel, og at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at håndtere tabet på.

Hvordan Burlesque Kan Ændre Dit Liv: En Rejse Af Selvværd og Styrke

I starten kunne jeg ikke forstå, hvorfor nogen ville vælge at gøre burlesque. Jeg troede, det var noget, man kun gjorde, hvis man havde en bestemt type selvsikkerhed, som jeg ikke havde. Men som tiden gik, og jeg begyndte at blive en del af dette fællesskab, ændrede mit syn på både burlesque og mig selv sig. Det var ikke kun en dans, det var en rejse til selvopdagelse og empowerment.

I juni 2023 meldte jeg mig til et seks ugers burlesque-workshop, som viste sig at være en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvordan det ville forvandle mig. Ved første øjekast kunne jeg mærke usikkerheden presse sig på. Ville jeg være god nok? Ville jeg kunne lære de komplekse bevægelser? Ville jeg have den selvsikkerhed, som jeg havde set på skærmen og set i andre, som var vant til at danse på denne måde?

Men over tid begyndte jeg at finde min plads. Jeg så hvordan de andre deltagere, som jeg nu betragtede som venner, udviklede sig på samme måde. Vi begyndte at åbne op for hinanden, at udfordre de begrænsninger vi havde sat op for os selv, og at finde styrken i vores kroppe. Selvom mange af os startede med at tvivle på os selv, kom vi hurtigt til at forstå, at burlesque ikke kun handler om at danse, men også om at eje sig selv, at føle sig levende og at udtrykke sig uden frygt for dom. Det var en opdagelse af indre styrke, som vi alle kunne dele og styrke hinanden igennem.

Vores første show var en milepæl. Det var en oplevelse, der var både skræmmende og spændende. Vi solgte næsten 1000 billetter på to nætter, og jeg kunne mærke stoltheden vokse i mig, når vi trådte ud på scenen i vores røde kostumer. Jeg vidste, at vi havde arbejdet hårdt, og at vi var klar til at vise verden, hvad vi havde opnået. Vores nervepirrende debut var en succes, ikke bare fordi vi dansede godt, men fordi vi alle havde overvundet vores egne tvivl og frygter.

Men det var ikke kun et spørgsmål om fysisk transformation. Burlesque havde givet mig en følelse af frihed, en følelse af, at jeg kunne være hvem som helst, og at min krop var smuk, uanset hvordan den så ud. Det var en befrielse at kunne acceptere sig selv og sine fejl og stadig stå på scenen og være stolt af, hvad man havde opnået. Det var noget, jeg aldrig ville have fået uden denne rejse.

Det er ikke kun et spørgsmål om at danse eller at have et fantastisk show. Burlesque handler om at finde sin egen styrke og bruge den til at udtrykke sig selv, uanset hvad verden siger. Det handler om at tage kontrol over sin egen historie og bruge kroppen som et instrument til at vise verden, hvad du virkelig er.

Burlesque er meget mere end bare dans. Det er en livsstil, en mentalitet, der handler om at finde sin egen styrke og skønhed, selv når du føler dig usikker. Det er en påmindelse om, at vi alle har noget fantastisk at tilbyde verden – og det starter med at tro på os selv.