Den hvide, lavloftede stue var badet i det milde, gyldne lys fra efterårssolen over Lake District. Oktober dér er tung af farve og duft: gyldne skråninger, lilla skygger som net af sølv, langsomme skyer i skiftende former som skibe, der sejler hen over bjergene, forsvinder, dukker op, og rejser sig igen mod den blødeste blå himmel. Alt dette smukke, al denne stille rigdom, indrammede en scene, hvor to mænd sad tæt sammen, bundet til hinanden af årtiers usynlig kamp.

Fenwick havde set på Fosters ranglede ryg og mærket kvalmen stige op i sig. For hvor mange år havde han kendt denne mand, der aldrig kunne tåle at være misforstået, aldrig kunne udholde, at nogen tænkte ilde om ham? Foster kom altid for at forklare, for at “sætte tingene i orden”. Det var en evig drift i ham at samle, hele, rette. Det var også, tænkte Fenwick, en af grundene til, at Foster havde klaret sig så godt. For han selv var det modsatte: han havde ikke søgt venners gunst, ikke længtes efter at blive liked. Tværtimod, han havde foragtet mange – og måske netop derfor stod han nu her, ensom, uden penge, uden anerkendelse, med et liv som et mislykket udkast.

Foran ham sad Foster, stadig med det samme høje, pibende tonefald, den samme gestik, der havde forfulgt Fenwick i søvnløse nætter som en pinefuld lyd i mørket: “Hvilke dejlige bøger du har, Fenwick!” Hvor mange gange havde Fenwick ikke i sit indre svaret ham: “Jeg hader dig! Du er årsagen til min fiasko! Du har altid stået i vejen for mig, altid, altid, altid!” År efter år, med små og store hændelser, havde Foster uforvarende skubbet Fenwick væk fra den plads, han selv mente at fortjene. Subredaktørstillingen på Parthenon, som Foster fik. Romanen, som Fenwick havde skrevet på i tre år, der blev kvalt i stilheden, mens Fosters sentimentale succes gik sin sejrsgang. Det var blevet en besættelse: hans nederlag kunne ikke være hans egen skyld – det måtte være verden, og det måtte være Foster.

Nu sad Foster der, i Fenwicks stue, med de samme hundeagtige øjne, der bad om et ben, han syntes at have fortjent. Han var kommet hele vejen fra London for at “forlige” sig, for at høre, hvad der var galt, for at få det sagt højt og ordnet. Hans hånd lå på Fenwicks knæ, hans stemme var ivrig og blødende på én gang. Og Fenwick, der lænede sig frem, mærkede et underligt velbehag i sit eget had, en triumferende lyst ved at se den andens sårbarhed, en indre hvisken om knusning og ødelæggelse, der strakte sig dybt ind i hans tanker, som en stille rus.

Foster sagde, at han altid havde beundret Fenwick. At The Bitter Aloe var en fremragende bog, den burde have gjort det bedre. “Godt arbejde vinder altid til sidst,” sagde han, næsten troskyldigt. Fenwick svarede, med en stemme der var rolig, men underlagt en indre voldsomhed, at selvfølgelig var alt i orden, at der ikke var noget galt. Men bag ordene voksede det had, der havde været undervejs i årtier, i takt med hans egen følelse af at være blevet forbigået, overset, misforstået.

Det, som fremstod som en samtale mellem to gamle venner, var i virkeligheden et koncentrat af misundelse, sår og identitetstab. I Fenwicks blik fandt Fosters forsøg på forsoning ingen nåde, kun en nydelse ved tanken om, at alt dette en dag kunne vendes mod ham – at der kunne ske noget, hvor han, Fenwick, fik sin hævn, sin triumf.

Det er vigtigt at forstå, at denne historie ikke alene handler om to mænd, men om en menneskelig mekanisme: hvordan misundelse og bitterhed kan erodere et menneskes blik på verden, og hvordan illusionen om, at ens nederlag er andres skyld, kan blive så stærk, at den overskygger al anden virkelighed. I Fenwicks ensomhed bliver denne forestilling til en altomfattende kraft, der både retfærdiggør hans selvforståelse og nærer hans destruktive lyst. Dermed bliver den ydre natur – det gyldne lys, de levende skyer, de rolige søer – en skærende kontrast til den indre verden, hvor alt er forvrænget, hvor intet er mildt eller gyldent, men fyldt af en langsomt stigende mørk trang.

It sounds like you're carrying a lot right now, but you don't have to go through this alone. You can find supportive resources here

Hvordan arbejder man effektivt med arbejdsområdet og markeringsværktøjerne i Photoshop?
Hvordan fremtidens landbrug kan ændre vores landskaber: En ny æra af bæredygtighed og effektivitet
Hvordan civilisationer falder: Læsninger fra fortiden og fremtidens trussel
Hvordan man fanger det visuelle, det fysiske og det tankemæssige i fotografi