Hvordan beskriver man dataindsamling i kvalitativ og kvantitativ forskning?

I forskningens metodologi er en af de vigtigste opgaver at beskrive, hvordan data indsamles. Dette kræver en grundig forklaring af de teknikker og instrumenter, der anvendes til at indsamle både kvalitative og kvantitative data. Hver metode skal defineres præcist, så læseren kan forstå, hvordan dataene er blevet indsamlet, og hvordan de relaterer sig til forskningsspørgsmålene.

Fokusgrupper er en anden metode til kvalitative dataindsamling. Her skal du overveje, hvem der vil facilitere grupperne, hvor de vil finde sted, og hvor mange personer der vil deltage i hver gruppe. Du skal også forklare, hvorfor du har valgt at sammensætte grupperne på en bestemt måde, og hvad du har taget højde for, hvad angår deres sammensætning. Mange forskere mener, at homogene grupper er de mest optimale, så det er vigtigt at forklare, hvorfor du vælger en anden tilgang, hvis grupperne ikke er homogener.

Desuden er interviewguider eller spørgeskemaer ofte en nødvendighed i kvalitative studier. Du bør beskrive, om du bruger en tidligere afprøvet guide eller et spørgeskema, og hvilke populationer disse redskaber tidligere er blevet anvendt på. Hvis du selv har udviklet en guide eller et spørgeskema, bør du forklare, hvad det er baseret på, som f.eks. litteratur, din teoretiske model eller en pilotundersøgelse. For ustrukturerede interviews bør du også inkludere det åbne indledende spørgsmål, der vil guide interviewet.

Pilotinterviews er et væsentligt aspekt af dataindsamlingen, da de giver forskeren mulighed for at justere spørgsmål og interviewmetoder, før de endelige interviews finder sted. Efter at have gennemført pilotinterviews, bør du beskrive eventuelle ændringer, der blev foretaget som følge af erfaringerne fra disse indledende interview.

Når det kommer til optagelse af data, er det vigtigt at angive, om interviewene eller fokusgrupperne vil blive optaget. Hvis dette er tilfældet, skal du sørge for at få deltagernes samtykke, medmindre optagelsen er et kriterium for at deltage i undersøgelsen. Optagelserne skal også transkriberes inden for en bestemt tidsramme, og det skal være klart, om alle eller kun en procentdel af transkriptionerne vil blive gennemgået for nøjagtighed. Desuden bør du overveje, om der vil være en debriefing efter interviewene eller fokusgrupperne, og om du vil tage noter eller lave resuméark efter hver session.

I kvantitativ forskning er dataindsamlingen ofte baseret på brugen af instrumenter, som kan være spørgeskemaer eller værktøjer, der bruges til at organisere observerede data. Det er afgørende at beskrive hvert instrument i detaljer, herunder hvordan det blev udviklet, og hvordan det er blevet brugt i tidligere undersøgelser. Desuden bør du inkludere information om instrumentets pålidelighed og validitet i tidligere studier, samt eventuelle psykometriske test, der er blevet gennemført. Hvis du tilpasser et eksisterende instrument til din egen undersøgelse, skal du forklare, hvad der er ændret, og hvorfor.

Spørgeskemaer eller surveys skal beskrives grundigt. Hvilke spørgsmål forsøger du at få svar på, og hvilken type spørgsmål anvendes (f.eks. Likert-skala, multiple-choice)? Hvordan er spørgeskemaet struktureret, og hvordan vil det blive distribueret? Hvis du bruger elektroniske spørgeskemaer som SurveyMonkey eller Qualtrics, bør du beskrive, hvordan instrumentet er opbygget, og hvilke funktioner der er tilgængelige for deltagerne, som f.eks. muligheden for at springe frem og tilbage mellem skærme.

En anden metode til kvantitativ dataindsamling er biophysiologiske tests. Her skal du klart beskrive, hvilke tests der udføres, og hvem der udfører dem. Hvilket udstyr anvendes, og hvordan sikres nøjagtigheden? Hvis der anvendes et laboratorium til analyse af blod- eller urinprøver, bør du fastlægge de normale værdier for det pågældende laboratorium.

Både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder kræver også, at du tager stilling til, hvordan du beskytter deltageres privatliv og sikrer anonymitet og fortrolighed. Alle data, herunder optagelser og transkriptioner, skal opbevares sikkert, og du bør fastlægge, hvor længe dataene vil blive opbevaret, før de destrueres.

Hvordan skrives en manuskriptbaseret afhandling, og hvorfor er det vigtigt?

En manuskriptbaseret afhandling repræsenterer ikke blot en alternativ form til den traditionelle afhandling – den er en bevidst strategi for at sikre, at forskningsresultater aktivt bidrager til den videnskabelige diskurs i sygepleje og sundhedsvidenskab. Mange sygeplejestuderende eller DNP-studerende overser muligheden for at vælge manuskriptformatet, ofte af vane eller manglende vejledning, men denne tilgang muliggør både hurtigere formidling af resultater og højere faglig synlighed. Et gennemarbejdet manuskript kan indsendes til publicering, og dermed kan ny viden udbredes langt tidligere end med traditionelle formater, hvor resultaterne ofte arkiveres uden at blive brugt.

Et af manuskripterne skal være databaseret og præsentere selve forskningsstudiet. De andre kan inkludere en begrebslig analyse, en metodeartikel, en litteraturgennemgang eller et pilotstudie. Det er centralt at forstå, at selvom hvert manuskript skal kunne stå alene til publicering, må de sammen udgøre en metodisk og tematisk helhed. Den afsluttende diskussion skal ikke blot gentage resultaterne, men integrere dem i en overordnet videnskabelig kontekst, hvor forbindelserne mellem manuskripterne foldes ud med analytisk stringens.

Inden man påbegynder processen, er det afgørende at læse programmets håndbog og tale med vejlederen for at forstå de specifikke krav. Nogle programmer kræver, at artiklerne er accepteret til publicering, mens andre tillader blot indsendelse. Spørgsmål som, om tidligere publicerede artikler må inkluderes, eller hvordan co-forfatterskab håndteres, må afklares tidligt, da uforudsete forsinkelser i peer review-processen ellers kan forlænge forløbet unødvendigt.

Forfatterskab i akademiske manuskripter er reguleret af etiske standarder, og det er ikke til diskussion, at kun personer, der reelt har bidraget substantielt til design, analyse, fortolkning og skrivning, bør optræde som medforfattere. Alle forfattere skal kunne stå inde for det samlede indhold og skal være villige til at tage ansvar for dets validitet. Det handler ikke om høflighed, men om troværdighed.

Hvordan skriver man præcist og effektivt?

At skrive præcist handler om at formidle et budskab på en klar, nøjagtig og engagerende måde. Ingen ord skal være overflødige; hvert ord i din tekst skal have en funktion. Hvis du overlader det til læseren at adskille det vigtige fra det uvæsentlige, har du fejlet i din opgave. Hvis din tekst er fyldt med unødvendige elementer, mister budskabet sin styrke og kan ende med at blive misforstået eller endda gå tabt helt.

Brugen af et ligetil sprog og aktiv stemme er nøglepunkter for præcist skrivning. Derudover skal du være opmærksom på redundant brug af ord og udtryk. Vi har en tendens til at gentage information eller sige det samme på forskellige måder, når vi forsøger at sikre klarhed. I virkeligheden er gentagelser dog mere tilbøjelige til at gøre indholdet uklart. Hvis du bruger specifikke detaljer og et klart sprog, vil du kun behøve at sige noget én gang.

Når man skriver, er det vigtigt at undgå generaliseringer. Dette åbner op for misforståelser eller forvirring. Selvom det kan være nyttigt at starte et afsnit med en generel bemærkning, skal du straks følge op med konkrete detaljer. I videnskabelig og akademisk skrivning er præcision afgørende. Det kræves, at undersøgelser beskrives med nok detaljer til, at andre kan replikere dem. Dette gælder også i kvalitetsforbedringsprojekter. Brug af konkrete substantiver hjælper med at opnå præcision.

Som et eksempel kan en sætning som "Komitémedlemmerne holdt træningssessioner for at introducere den nye politik" gøres langt mere præcis: "Komitémedlemmerne holdt 1 times træningssessioner over 2 uger for at introducere den nye politik. De planlagde sessionerne på forskellige tidspunkter, så sygeplejersker på alle skift kunne deltage. Hvis sygeplejerskerne allerede var bekendte med den nye politik, fokuserede vi på ændringerne. Hvis de ikke var bekendte med politikken, gennemgik vi hele politikken og fremhævede ændringerne. Alle sessionerne indeholdt en oversigt over den evidens, der lå til grund for politikken."

Det er også vigtigt at være godt organiseret, når man skriver. En tekst, der er godt struktureret, giver læseren en let og glidende oplevelse. Hver idé, sætning, og afsnit bør logisk forbinde sig til det forudgående og det følgende. Hvis du planlægger at diskutere punkterne a, b og c, så gør det i den rækkefølge. Brug ikke det ene punkt før det andet, og sørg for, at hvert afsnit kun rummer én hovedidé. Hvis du flytter rundt på information under redigeringen, skal du altid kontrollere, at der ikke er nogen huller i rækkefølgen.

Det er også vigtigt at vælge dit sprog omhyggeligt. Der er en gammel talemåde blandt forfattere: "Brug ikke et $100 ord, når et $5 ord gør jobbet." I akademisk skrivning har vi en tendens til at tro, at vi skal bruge store, imponerende ord for at kommunikere komplekse ideer, men faktisk er et simpelt og ligetil sprog altid bedst. Det betyder ikke, at du skal undgå tekniske eller faglige termer, hvor de er nødvendige, men at du bør vælge enkle ord, der gør teksten klarere. For eksempel, i stedet for at sige "anvende" kan du bruge "bruge", eller i stedet for at sige "er enige i" kan du sige "enige".

En vigtig teknik i præcist og klart skrivning er brugen af aktiv stemme. Aktiv stemme skaber energi i teksten, hvor subjektet udfører handlingen. Passiv stemme, derimod, kan gøre teksten længere og mere besværlig, og undertiden kan betydningen gå tabt. For eksempel: "Medikamentet blev injiceret af sygeplejersken" (passiv) kan skrives som "Sygeplejersken injicerede medikamentet" (aktiv). Aktiv stemme gør din skrivning mere direkte, stærk og præcis.

Dog er der situationer, hvor passiv stemme kan være nyttig, især hvis du ikke ved, hvem der udførte handlingen, eller hvis du ønsker at lægge vægt på objektet frem for handlingen. For eksempel: "En 3-årig blev givet en voksen dosis medicin..." i en artikel om medicineringsfejl.

Det er også vigtigt at forstå, at det ikke er en akademisk fejl at bruge personlige pronomener som "jeg". En myte i akademisk skrivning er, at det er "ikke-videnskabeligt" at bruge første person. Undgåelsen af personlige pronomener kan føre til dårligere skrivning, med passive sætninger, manglende klarhed og unødvendige ord. Der er en tydelig forskel på sætninger som: "En undersøgelse blev udført af forfatteren for at bestemme, om..." og "Jeg udførte en undersøgelse for at bestemme, om...".