Ag29-0D-klusteret, Ag Cs S Ag29-1D-lineær kæde, Cs+ PPh3 DMF NMP TMS Ag29(SSR)12 Ag29(SSR)12(PPh3)4 Ag29(SSR)12-solvent-Cs Ag29-2D gitternetværk Ag29-3D superstruktur, som illustreret i Figur 2.14, repræsenterer en række samlinger af [Ag29(BDT)12]3−. Ag29-0D refererer til de diskrete [Ag29(BDT)12(TPP)4]3− klustre, lineære kæder af Ag29-Cs-1, gitternetværk af Ag29-Cs-2 og den 3D-array af Ag29-Cs-3. I disse systemer binder Cs+-kationer sig til sølvklusterne og danner strukturelle enheder med specifikke geometriske egenskaber, som kan beskrives som en slags organiseret "hierarkisk" samling af atomer, hvor de enkelte sølvkluster reagerer på hinanden via elektrostatiske og pi-interaktioner.

I Ag29-Cs-1 er to tilstødende Ag29-klustre bundet sammen af to Cs+-kationer, hvilket sker via Cs···C og Cs···π-interaktioner. Denne form for samling er ikke kun stabiliseret af de direkte interaktioner mellem kationerne og klustrene, men også ved hjælp af de udadgående interaktioner fra fire Cs+ forbindelsessteder. I Ag29-Cs-2 er hver [Cs@Ag29(BDT)12(NMP)x]2-enhed tæt på fire identiske enheder, som forbindes gennem fire Cs+ forbindelsessteder. Dette skaber et to-dimensionelt gitternetværk. I Ag29-Cs-3 er hver Ag29-kluster omgivet af seks tilstødende klustermolekyler, og hver Cs+-kation binder to klustre sammen. Denne type ionisk hierarkisk samling af sølvklustre har et stort potentiale for at skabe superstrukturer med kollektive egenskaber, da de muliggør tættere interaktioner og kortere afstanden mellem interaktionspunkterne.

Et af de mest interessante resultater fra disse systemer er, hvordan de strukturelle enheder danner netværk, som kan udvide sig i højere dimensioner. I Ag23(SAdm)12 blev der ved hjælp af SbF6- og Cl−-linkere konstrueret to forskellige superstrukturer, som afslører interessante topologier som (424·64)-bcu for Ag23-SbF6-1 og (49·66)-acs for Ag23-SbF6-2. Disse strukturer var karakteriseret ved at være interpenetrerende, hvilket skaber komplekse rammer med kanaler af varierende størrelse, som kan have betydning for forskellige anvendelser inden for materialer og katalyse.

I en anden sammenhæng benyttede Sun et al. en strategi med "stor kluster og lille bro" for at skabe to højdimensionelle sølvkluster-baserede metal-organiske rammeværk (MOF'er), Ag20-NO3 og Ag22-NO3, som er organiseret via CO3- og SO4-templater. Strukturelle analyser bekræftede, at Ag20-NO3 dannede et 2D sql-lattice, mens Ag22-NO3 skabte et 3D netværk. Begge strukturer er et resultat af ioniske interaktioner, der ikke kun binder klustrene sammen, men også udvider dem til et stabilt, organiseret netværk, som kan have indflydelse på materialernes mekaniske og elektriske egenskaber.

Ydermere, i arbejdet af Zang et al., blev Na+-ioner observeret at spille en central rolle i dannelsen og omstruktureringen af metalkluster-baserede samlinger. I deres system dannede Na+-ionerne 2D chiral rammer, som kunne transformeres til mere stabile 3D-strukturer under kontrollerede betingelser. Denne transformationsmekanisme afslører en ny dimension af interaktionen mellem natriumioner og metalklustre, som kan give os værdifuld viden om, hvordan man kan kontrollere og manipulere samlinger af atomisk præcise metalklustre.

Vigtige aspekter af disse organiske og uorganiske samlinger er, at de ikke blot tjener som statiske strukturer, men også kan udveksle energi og information gennem deres strukturelle transformationer. Deres egenskaber som katalysatorer, ledere eller strukturelle enheder i nye materialer åbner op for en lang række muligheder indenfor nanoteknologi, materialer til energilagring og katalyse.

Ydermere, når man arbejder med sådanne præcist organiserede systemer, er det vigtigt at forstå, hvordan selv små ændringer i ionisk sammensætning, molekylær struktur eller opløsningsmidler kan have en betydelig indvirkning på den endelige struktur og funktion. Den måde, hvorpå sølvklustre kan samles og reorganiseres, kan udnyttes til at designe nye materialer med ønskede fysiske og kemiske egenskaber.

Hvordan modifikation af [2Fe2S]-klynger med aromatiske dithiolatbroer påvirker elektrokatalytisk aktivitet

Brugen af aromatiske dithiolatbroer i [2Fe2S] klynger er en lovende tilgang til at forbedre stabiliteten og elektrokatalytiske egenskaber ved disse klynger. Tidligere undersøgelser har vist, at de elektroniske og steriske effekter af substituenter på de aromatiske grupper har en stor indflydelse på reaktionernes mekanismer og reduktionspotentialer.

Aromatiske dithiolatbroer bidrager til strukturel robusthed, som hjælper med at stabilisere den aktive form af [2Fe2S] klyngerne. Ved at introducere substituenter på de aromatiske grupper kan man justere de elektroniske egenskaber ved klyngen og dermed optimere dens katalytiske aktivitet. For eksempel er det blevet observeret, at phenylgruppen i [2Fe2S]-klyngen FeFe(CO)6 har en markant effekt på stabiliteten af de reducerede former og letter redoxreaktionerne ved at sænke den potentielle forskel mellem de succesive metaloxidationsstadier i den katalytiske cyklus. Denne ændring i elektronfordelingen kan skifte reduktionspotentialet til mere positive værdier, hvilket er afgørende for effektiviteten af katalyseprocesserne.

Aromatiske dithiolatbroer med funktionelle grupper, der kan donere eller acceptere elektroner, kan yderligere ændre klyngernes redoxegenskaber og gøre dem mere modstandsdygtige over for nedbrydning. Eksempler på sådanne forbindelser omfatter naphthalen-1,8-dithiolate, som tilbyder en stiv struktur, tunbare elektroniske egenskaber og mulighed for funktionalisering via substituenter på naphthalenringen. Dette gør det muligt at tilpasse de katalytiske egenskaber i forhold til forskellige applikationer, som for eksempel protonreduktionsreaktioner.

Aromatiske dithiolatbroer har også potentiale til at stabilisere hydrideintermediatet i hydrogenudviklingsreaktioner, hvilket er en vigtig del af mange elektrokatalytiske processer. Eksempler på sådanne forbindelser er blevet rapporteret, hvor introduktionen af elektrontrækende grupper som fluor eller klor på de aromatiske ringe har resulteret i en markant ændring i klyngens reduktionspotentiale. Dette gør det muligt at optimere den elektrokatalytiske ydeevne, da det reducerer overpotentialet og forbedrer strømmen af elektroner under reaktionerne.

En anden vigtig observation er, at de aromatiske dithiolatbroer kan hjælpe med at stabilisere de reaktive intermediatformer, der dannes under de elektrokatalytiske processer. Den elektroniske tilpasningsevne og den strukturelle stivhed, som disse brostrukturer giver, kan forhindre dimerisering eller nedbrydning af klyngerne ved tab af CO-ligander. Dette er særligt relevant i forhold til at forlænge levetiden af de elektrokatalytiske systemer og gøre dem mere effektive i langvarige reaktioner.

Flere eksempler på aromatiske dithiolatbroer, herunder 1,1′-binaphthalene, phenanthrene og diphenyl, har også vist sig at være effektive i at tilpasse de elektroder, der anvendes i elektrokatalyse. Disse forbindelser kan indbygges i forskellige støttestrukturer som metal-organiske rammer (MOFs), ledende elektroder og polymerer, hvilket yderligere øger deres anvendelighed i både elektrokatalytiske og fotokatalytiske processer.

Aromatiske dithiolatbroer kan også give mulighed for selektiv modifikation af klyngernes elektrokemiske egenskaber, hvilket gør det muligt at designe systemer, der er skræddersyet til specifikke reaktioner som protonreduktionsreaktioner. Dette har stor betydning for udviklingen af nye materialer til energieffektive teknologier som brændselsceller og elektrolyseanlæg.

For at få den ønskede stabilitet og aktivitet af [2Fe2S]-klynger er det nødvendigt at forstå, hvordan de forskellige substituenter og brostrukturer påvirker både de elektroniske og steriske forhold. Desuden skal man overveje, hvordan disse strukturer interagerer med de katalytiske mekanismer og kan optimeres for at sikre høj aktivitet ved lavere overpotentialer.