Mort Murray var årsagen til alt. Mort Murray, udgiveren af Every Man A Samson, den bog, der i mange år havde været livsgrundlaget for Johnny Fletcher og Sam Cragg. Mort Murray, den urokkelige ven, den ven, der altid var til stede, når man havde brug for ham. Men Mort Murray havde svigtet. I en tid med behov havde han ikke kunnet sende bøgerne, som Johnny havde bestilt, og nu var Johnny og Sam hjemløse, sultne og på flugt i Chicagos gader. Det var en desperat situation. De havde ligget og sovet i de travle stationer i byen, men det var umuligt at få ordentlig hvile der, når benene var hårde, og stationens ansatte altid stødte på dem med en ubehagelig opmærksomhed.

Johnny og Sam gik stille mod nord på Larrabee Street og gik forbi de slidte fabriksbygninger på den nordlige side af byen. Mennesker arbejdede på fabrikkerne, løftede tønder, trillede kasser og opererede de brummende maskiner. De levede et liv, hvor de arbejdede for brød, og ingen havde tid til at stoppe og fundere over livets store spørgsmål. Arbejdet var hårdt og rutinepræget, men det gav dem tryghed. De havde børn, som også en dag ville træde ind i denne uafbrudte arbejdsrytme, der syntes at være et evigt kredsløb. Johnny og Sam stoppede op, og Johnny, den mere optimistiske af de to, talte om at få sig et arbejde – en tanke der var fremmed for dem begge, men som virkede nødvendig i deres nuværende situation.

De fandt en arbejdsplads i en læderfabrik, og snart stod de foran den velkendte dør med skiltet "Man Wanted". Sam var skeptisk, men Johnny insisterede på, at det var den eneste løsning. "Vi har aldrig arbejdet før, Sam," sagde Johnny. "Men måske er det tid nu." Sam, der havde sine egne forbehold, blev tvunget til at overveje det. De var i en desperat situation – sultne, hjemløse, uden penge. Det var på tide at finde et arbejde.

"Jeg har arbejdet før," sagde Johnny, men Sam påpegede hurtigt, at han selv havde været lastbilchauffør. De var begge vant til at finde andre måder at klare sig på, men virkeligheden indhentede dem. Arbejdslivet, den evige cyklus af at arbejde for at overleve og en dag kunne stoppe, var noget, de ikke kunne undgå længere. Den fabriksbygning, hvor de stod, var ikke bare et symbol på jobmuligheder; det var et konkret bevis på et liv, der kunne være anderledes – et liv med tryghed, faste rutiner og et mål i horisonten. Johnny, i sin uafhængighed og tidligere undvigende natur, begyndte at se fordele i det normale liv, som Sam altid havde nægtet.

Når man står overfor en krise, når man er fanget i en dårlig situation, er der kun én ting at gøre: tage kontrol. Johnny og Sam kunne have valgt at forblive på gaden, fortsætte med deres flugt og undgå arbejdsverdenens kedsomhed, men i stedet forstod de, at selv det hårde arbejde kunne give en form for frihed. I deres sind var arbejdspladsen nu et flugtpunkt – en løsning, der kunne give dem en stabil fremtid.

De trådte ind i fabrikkens kontor og mødte en receptionist, der satte spørgsmålstegn ved, hvorfor de var der. Men Johnny, altid den hurtige tænker, fandt snart ud af, hvordan man skulle tale sig ind i en mulighed. Den unge kvinde bag skrivebordet var venlig, men det var ikke hendes opgave at tage beslutningen. Det var lederen, der ville afgøre, hvem der skulle få jobbet. Johnny og Sam skulle spille et spil, et spørgsmål om skæbne. Ville de begge få en chance? Kunne de overleve på et arbejde, de aldrig havde været vant til?

Hvad man skal forstå, når man læser om Johnny og Sams situation, er, at de, som mange mennesker, finder sig selv i et skæringspunkt mellem det, de ønsker og det, de har brug for. Det er ikke kun et spørgsmål om penge eller status. Det handler om at finde et sted i verden, et sted, hvor man kan trække vejret frit og føle sig tryg. Når alt virker håbløst, er der ofte et arbejde, en simpel opgave, der kan give den nødvendige stabilitet. Arbejde er ikke bare noget, man gør for penge – det er også noget, der giver en retning i livet. For Johnny og Sam er det første skridt mod at finde ud af, hvordan man navigerer i en verden, hvor man hele tiden er på kanten af noget større.

Hvordan en gammel mand blev den uventede hovedperson i et mordmysterium

Harry Towner betragtede Kessler med et koldt blik og sagde uden tøven: "Det er en løgn." Hans stemme var fast, som om han havde set dette hele sit liv. Kessler, der havde arbejdet i firmaet i næsten fyrre år, var nu under mistanke, og hans ansigt afslørede en skræmmende blanding af panik og vrede. Han kunne ikke tro, hvad han hørte. "Hvor lang tid har du arbejdet for dette firma?" fortsatte Harry, som om han havde set gennem Kesslers facade i årevis.

"Jeg har arbejdet her i 39 år, 8 måneder og 11 dage. Et helt liv, og nu, i min gamle alder, bliver jeg fyret!" lød det som et råb af desperation fra Kessler, som tydeligvis ikke havde forudset sin skæbne.

Men Johnny, der stod ved siden af, svarede roligt: "Du er ikke fyret, Kessler. Du får bare en orlov. Indtil de tager dig til Joliet for henrettelsen..." Hans ord var iskolde, og rummet blev fyldt med en ubeskrivelig stilhed. Øjnene på dem alle var nu rettet mod Johnny, som havde en evne til at afsløre de mørkeste hemmeligheder.

Johnny vendte sig mod Kessler, og i sin rolighed fortsatte han: "Du lod Al Piper få bookie-koncessionen for en ugentlig betaling. Du vidste det, ikke? Og så begyndte Carmella at gå ud med din niece, Karl. Al klagede, men du gjorde ingenting. Og så fandt Al, der vidste en del om dig allerede, noget under sin sidste druk. Han fandt ud af, hvad du havde gang i med Elliott og Nancy... og den lille afpresning du lavede."

Kessler stod lamslået og vidste ikke, hvordan han skulle reagere. Han kunne ikke benægte noget af det. Johnny afslørede sandheden, og Kessler kunne mærke, hvordan jorden under ham begyndte at falde væk.

I det øjeblik trådte Lieutenant Lindstrom ind i døren og førte Carmella Vitali ind, håndjernene klirrende om hendes håndled. "Ah," sagde Johnny uden at se væk. "Jeg fortæller bare, hvordan Karl Kessler her skar halsen over på Al Piper..." Carmella, der var blevet taget med hånden i honningkrukken, skreg ud af frygt og benægtelse.

"Jeg havde ikke noget med det at gøre!" råbte Carmella pludselig. "Jeg så ham komme ud af gangen med kniven i hånden!"

Kessler, rasende, hev en stor skarp kniv frem fra sin forklæde. "Du..." råbte han og kastede sig mod Johnny. Sam trådte hurtigt frem og ramte Kessler med et hårdt slag bag på hovedet. Kessler faldt til jorden som en kludedukke, og Sam, i sin vrede, vendte sig mod Carmella og slap hende et hårdt slag over ansigtet. Hun kollapsede hurtigt, hendes krop svævende i et sort mørke.

Kort tid efter stod Harry Towner, Johnny, Sam og Linda i kontoret. En tyst stemning prægede rummet. "39 år, 8 måneder og 11 dage," sagde Harry Towner stille. "Han har aldrig haft et andet job i hele sit liv." Johnny, der nu kunne se konsekvenserne af årtiers arbejde smuldre for Kessler, så på Harry og tilføjede: "Og han fik kun 45 om ugen. Og blev gammel."

Der var en stilhed, før telefonen på Towners skrivebord ringede. Harry tog den og rakte den over til Johnny. Johnny tog telefonen op og sagde: "Fletcher taler..." Hans ansigt ændrede sig hurtigt, som om han havde fået en uventet gave. "Tak," sagde han og lagde på.

Wiggins’ operatør havde sporet Johnny og Sam tilbage til Eagle Hotel, en beskidt og elendig bygning, men nu havde de en telegram fra Mort Murray. "Han er ude af gælden, Sam, og sender os en forsending bøger, betalt forud!" Johnny smilte. "Vi er tilbage i bogbranchen!"

I løbet af et par minutter forvandlede en række begivenheder sig til noget helt andet. Johnny og Sam var fri mænd. Den uventede drejning af skæbnen havde givet dem en anden chance. Men som Johnny sagde: "Og du Sam, du kan arbejde her i fyrre år for en pension – men vi har vores egne planer nu."

I sidste ende var det ikke kun et mordmysterium, der blev løst, men også en livsvej, der blev åbnet for de to mænd. Deres venskab, hårde liv og skæbner kolliderede i en uventet afslutning.

I en verden, hvor løgne og bedrag er blevet hverdag, er det vigtigt at forstå, at selv de længste karrierer kan være bygget på skjulte sandheder. Og nogle gange kan man finde friheden på de mest uventede steder, om det så er en gammel boghandel, et forladt hotel eller et mordmysterium, der binder det hele sammen.