Hvordan optimerer man filadgang i et program gennem automatisering og visualisering?

Libiotrace-biblioteket, et værktøj til sporing af filadgang, danner grundlaget for at analysere og optimere fil-I/O i programmer. Ved at spore funktioner, der håndterer filadgang, og de ændringer, de forårsager i en programs cursorposition (også kaldet offset), kan man få indsigt i ineffektive operationer og finde måder at optimere filadgangene på. Denne tilgang bliver endnu mere effektiv, når dataene, der indsamles, visualiseres i en Grafana-dashboard, hvilket giver mulighed for at dykke ned i de tidsserier, der beskriver programmets fil-I/O.

I det indledende trin analyserer et Python-script de data, der er blevet indsamlet af libiotrace, og omdanner dem til en pandas.DataFrame. Denne struktur muliggør bedre håndtering og filtrering af data, hvilket gør det muligt at udtrække præcise tidsserier for hver filadgang. Efterfølgende anvendes et grafisk interface som Grafana til at visualisere disse data, hvilket hjælper udviklere med at få indsigt i, hvordan programmet interagerer med filer over tid.

Et af de vigtigste elementer, der kommer frem under visualiseringen, er de tidspunkter, hvor funktioner gentages for hurtigt efter hinanden. Dette kan føre til ineffektivitet, da gentagne kald kan medføre ekstra tid og ressourcer, som kunne være sparet, hvis opgaverne blev slået sammen eller optimeret. Grafana-dashboardet giver en interaktiv visualisering af sådanne gentagelser, og i kombination med pandas.DataFrame kan udviklerne nemt identificere områder, hvor flere funktionelle kald kunne blive slået sammen for at reducere systembelastningen.

Desuden håndterer scriptet automatisk situationer, hvor flere funktionelle kald sker så hurtigt, at tidsstemplerne for dem kun adskilles på mikrosekundniveau. Selvom InfluxDB kan håndtere meget præcise tidsstempler, viser Grafana kun data på millisekundniveau. Dette kan føre til, at flere tætliggende funktionelle kald vises som ét enkelt punkt, hvilket kan forhindre en detaljeret visning af rækkefølgen af filadgange. For at imødegå dette problem justeres tidsstemplerne, så de bliver synlige som separate punkter, hvilket gør det muligt at analysere og forstå sekvenserne korrekt.

Efter at have indsamlet og struktureret disse data i et dataframe, bruges scriptet til at identificere optimeringsmuligheder ved at finde gentagne kald. Ved at gruppere funktionerne i en liste, hvor alle gentagne opkald fra et specifikt filadgangs-ID samles, kan udviklere hurtigt finde sekvenser, der kan optimeres. Denne automatiserede proces gør det muligt at reducere manuel analyse og identificere ineffektive filadgange hurtigere, hvilket er afgørende i store og komplekse programmer, hvor hver mikrosekund kan være kritisk.

En anden væsentlig fordel ved denne tilgang er, at den giver udviklere et klart billede af, hvordan data relaterer sig til hinanden og hvordan de kan bruges til at finde de mest effektive måder at optimere filadgang på. Den afslører, hvilke funktioner der kører hyppigst og hvordan deres adfærd er i forhold til filadgang, hvilket kan føre til bedre beslutningstagning, når det kommer til at optimere koden.

Det næste skridt i optimeringsprocessen involverer at forstå de mere detaljerede aspekter af, hvordan filadgange hænger sammen. For at opnå den bedst mulige ydelse bør udviklere bruge værktøjer som Grafana til at udforske tidsserierne grundigt og analysere, hvordan filadgange kan kombineres eller omarrangeres for at minimere overskydende arbejde. Dette vil hjælpe dem med at skabe et program, der er både hurtigere og mere effektivt, samtidig med at det reducerer den nødvendige systemressourceforbrug.

Hvordan forbereder man en sikker AD-migrering og håndterer de risici, der følger med?

I takt med at Microsoft har gjort ændringer i den måde, hvorpå domænetilknytning foregår, er det blevet nødvendigt at tilpasse sine metoder til både nye sikkerhedsstandarder og arbejdsprocedurer. Især efter 2019 og 2020 har Microsoft gjort store ændringer i Active Directory (AD), hvilket begrænser de muligheder, administratorer tidligere havde for at bruge værktøjer som DJOIN til at håndtere nye maskiner og tilknytninger til domænet. Derfor er det blevet afgørende at udvikle egne processer og finde alternative måder at sikre, at disse tilknytninger sker på en sikker og effektiv måde.

En af de centrale ændringer i AD-migreringen er den såkaldte offline tilknytning, hvor man anvender DJOIN-kommandoen til at minimere sikkerhedsrisici ved at sikre, at nye maskiner ikke automatisk overtager ejerrettighederne, som tidligere kunne ske. Denne tilgang giver administratører mulighed for at forhåndsprovisionere en maskine med de nødvendige grupper og politikker, uden at den skal tilsluttes domænet på et tidligt tidspunkt, hvilket kan reducere risikoen for kompromittering under opsætningen.

En anden væsentlig sikkerhedsforanstaltning er at fjerne standardadgang til Domæne Administrator-gruppen i de lokale administratorgrupper på nye computere. Dette kan gøres ved hjælp af Group Policy Preferences eller, i nogle tilfælde, ved at benytte andre værktøjer som Intune, der giver mulighed for at styre de lokale administratorretter. Selv om disse tilgange kan være en smule mere kompleks i implementeringen, er de nødvendige for at modvirke mulige angreb og svagheder i standardkonfigurationen af AD.

Det er også vigtigt at bemærke, at den hyppige integration af Entra ID med AD, som er blevet mere udbredt i hybride miljøer, stiller nye krav til, hvordan man håndterer brugertilladelser og maskintilknytning. I situationer, hvor du har en synkroniseret Entra ID-konto og AD-konto, er det i mange tilfælde ikke nødvendigt at tilføje klientmaskiner til AD, men snarere direkte til Entra ID. På denne måde kan du sikre en højere grad af sikkerhed, da der ikke sker adgang til systemer og tjenester, der kræver NTLM-autentificering.

For at gøre migreringen mere sikker er det også afgørende at fjerne SID-historik under overgangen, især hvis du planlægger at køre et gammeldags og et nyt AD-system parallelt. At have en strategi for, hvordan SID-historik skal fjernes eller håndteres, er en vigtig del af at sikre en glidende og sikker migrering.

I mange tilfælde kan det være lettere at migrere til et helt nyt AD-miljø frem for at forsøge at rydde op i eksisterende AD-strukturer, som kan være fyldt med problemer og usikkerheder. Dette gælder især i scenarier, hvor den nuværende AD-struktur er alt for kompleks, og du har flere domæner i et skovmiljø, som du ønsker at forenkle til et fladt, enkelt domæne. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at overveje en helt ny opbygning af AD.

Samtidig er det også væsentligt at have en klar plan for backup af systemtilstand og vigtige data under migreringen, herunder sikre, at DPAPI-nøglerne er korrekt beskyttet, og at backupprocedurerne er robuste nok til at håndtere potentielle angreb.

Migreringen til et nyt AD-miljø og håndteringen af tilknytning af maskiner til domænet kræver derfor en grundig planlægning og en række tekniske foranstaltninger. Der er risici involveret i hver enkelt del af processen, og det er afgørende at overveje, hvordan disse kan afbødes på forhånd. Hvis du ved, hvad du gør, kan migreringen være en succesfuld og sikker proces, der giver både stabilitet og forbedret sikkerhed på lang sigt.

Samtidig skal man ikke glemme, at AD er en kompleks og integreret del af infrastrukturen i mange organisationer, og derfor er det nødvendigt at bruge tid og ressourcer på at udvikle en sikker strategi for dets anvendelse. Hvis ikke man gør dette, risikerer man at stå med et system, der er udsat for angreb eller mangler vigtige sikkerhedsforanstaltninger, der kan beskytte mod de trusler, som stiger i takt med den teknologiske udvikling.