Hvordan man bygger et effektivt skorstenssystem og anvender mursten uden mørtel

For at bygge en effektiv skorsten kræver det præcis teknik og nøje overvejelse af hver detalje i konstruktionen. Start med at opbygge det ydre murværk og rubble indtil det når toppen af ildstedet. Når du har gjort dette, skal du udglatte området bag ildstedet med mørtel for at danne en røgsøjle. Skorstenskammeret bør bygges med almindelige mursten. Det er vigtigt at sætte hvert lag, så de strækker sig cirka 1 tomme ud over laget under, og taper i størrelse og form i henhold til skorstenens størrelse og form. Sørg for at der er tilstrækkelig plads til at damperen kan fungere uden at hænge fast.

Næste skridt er at sprede mørtel på det øverste lag af skorstenens røgsøjle og installere fluefliser. Sørg for, at fliserne er lodrette, og hvis nødvendigt, brug murbrokker til at justere dem. Fjern overskydende mørtel indeni fluen og fortsæt med at bygge den udvendige mursten omkring fluen. Når du når toppen af muren, skal du sikre dig, at fliserne er korrekt placeret og færdiggøre strukturen ved at fylde mellemrummet med rubble.

Når skorstenssystemet når op gennem taget, skal du installere metalbeskyttelse mellem hver lag mursten. Dette kan gøres ved at overlapper lagene med 4 tommer og bruge kobber som det bedste materiale, selvom galvaniseret stål eller aluminium også kan anvendes.

Afslutningen af skorstenssystemet kræver en dryp-hat, der kan bygges ved at overlappe to lag mursten, så de hænger ud over hinanden med cirka 1 tomme. Sprede mørtel ovenpå og sørg for at udglatte og skrå fladerne, så de kan afvande vand effektivt. Skorstenshøjden bør være 3 fod højere end nogen anden struktur inden for en radius på 10 fod for at undgå krydsvind.

Mørtelfri murværk: Naturens alternativ til beton og asfalt

Sten har været et af naturens mest varige og æstetiske byggematerialer i århundreder. Før mørtel blev opfundet, brugte folk sten til at bygge vægge, stier, veje og monumenter, som for eksempel Stonehenge i England og de monumentale statuer på Påskeøen, som har stået tidens prøve i årtusinder. I USA er den mørtelfrie stenbyggeri mest forbundet med New England, hvor kolonifarme brugte sten fra deres stenede marker til at bygge alt fra vægge til kældre.

Principperne for mørtelfri konstruktion er næsten de samme som de var for århundreder siden: væggene skal være perfekte vertikalt, stenene skal overlappe hinanden og væggens base skal være lige så bred eller bredere end toppen. Materialerne har ikke ændret sig meget, selvom mursten er blevet en nyttig tilføjelse til dry masonry, især til stier, indkørsler og terrasser. Næsten enhver størrelse, form eller type sten kan bruges i dry wall byggeri.

Men for at kunne bruge sten på denne måde, kræver det en grundlæggende forståelse af den struktur, der er nødvendigt for at gøre det stabilt og holdbart. For det første skal man sikre sig, at hver sten er korrekt placeret, så den opnår maksimal kontakt med omkringliggende sten, hvilket giver den nødvendige stabilitet. Friktion og tyngdekraft er de vigtigste kræfter, der holder væggen sammen, og derfor er det nødvendigt, at væggen er præcist lodret. Hvis væggen ikke er lodret, kan væggen hurtigt miste sin stabilitet.

Værktøjer og materialer

De fleste værktøjer, der er nødvendige til dry wall stenbyggeri, er robuste og enkle at bruge. De fleste af disse værktøjer findes allerede i ethvert værksted, men nogle få kan være nødvendige afhængig af arbejdet. Du bør dog altid investere i kvalitetsværktøjer, da sten kan være ekstremt tunge, og pludselig svigt i udstyr kan forårsage alvorlige skader. De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger omfatter tunge stålforstærkede arbejdssko, solide læderhandsker og sikkerhedsglas med plastlinser, når du arbejder med sten.

Stenløftning og transport

Store sten kan løftes med et simpelt system af 2 × 4 brædder, der fungerer som hævningstang. Først trykker du med den ene, derefter den anden, indtil den ene er klar til at blive brugt som rampe. Store sten kan også trækkes korte afstande ved at bruge en kæde, der er fastgjort til en winch, et køretøj eller et trækdyr. En stegbåd kan også bruges til at flytte store sten over kortere afstande, og små sten kan let rulles op ad en rampe til væggen.

Formning og tilpasning af sten kræver omhu og præcision. Dette er fysisk udfordrende arbejde og bør undgås, hvis det er muligt. Den naturlige overflade af en sten tilføjer ofte karakter til en væg, så formning bør kun udføres, når det er nødvendigt. Når stenene skal formes, bør du bruge en mejsel til at fjerne forstyrrende punkter eller en bushammer til at pudse kanterne. Hvis du skal opdele en sten, skal du følge en præcis metode, som beskrevet, og altid bære beskyttelsesbriller for at undgå skader fra flyvende stenfragmenter.

Hvordan forbedre din skorstens effektivitet og undgå brandfare

Skorstene, især dem i ældre bygninger eller dem, der ikke er blevet vedligeholdt korrekt, kan udgøre en alvorlig brandfare. En af de mest almindelige problemer er ophobning af tjære, som dannes af røg, der stiger op gennem skorstenen. Tjære er et uforbrændt organisk stof, der, når det er varmt, fremstår som en mørk, klistret væske. Når det køler ned, dannes en fast, tjæret rest, som senere kan blive til sort aske, der ser ud som flager på skorstenens indre overflader. Denne opbygning kan føre til blokering af luftstrømmen i skorstenen, hvilket gør det vanskeligt at få pejsen til at brænde ordentligt. Desuden kan den opbygget tjære selv antændes, hvilket udgør en potentiel brandfare.

En uventet konsekvens af høj effektivitet i brændeovne er, at de kan producere mere tjære end mindre effektive modeller. Når en ovn brænder hurtigt og varmt, er skorstenen så varm, at tjæren ikke har mulighed for at samle sig på væggene. Hvis din skorsten ofte bliver tilstoppet af tjære, kan det skyldes, at du kører ovnen ved en for lav forbrændingshastighed. Langsom forbrænding, som dem, der kører gennem natten, producerer mere røg og dermed mere tjære. For at mindske dette problem bør du sikre, at du kører din ovn varm, indtil træet er næsten reduceret til kul, før du lukker ned for trækkeregulatoren om natten.

Når du forbereder en ild til natten, er det en god idé at sikre, at brændet er ordentligt reduceret til gløder, før du reducerer luftstrømmen. Hvis du derimod har en mindre effektiv brændeovn, som kun brænder langsomt, kan dette føre til, at røgen indeholder mere tjære, som så ophobes i skorstenen. En dagtilgang, hvor du laver små, hurtige brande, vil hjælpe med at minimere tjæreopbygning, selv om du vil være nødt til at tilføje mere brænde oftere.

Når det kommer til rengøring af skorstenen, er det nødvendigt at være opmærksom på, at en ildstedsskornsten kan blive tilstoppet på så lidt som to uger, hvis det ikke bruges korrekt. En korrekt anvendt, regelmæssig ovn i et koldt klima kræver måske kun årlig rengøring af skorstenen. Dog er det et møgjob, og mange vælger at hyre en skorstensfejer til at gøre det. En metode, som nogle ovnsejere forsøger, er at brænde en meget varm ild for at forbrænde den ophobede tjære. Men dette er ikke en pålidelig metode og kan i sidste ende skade skorstenen og dens isolering. Der findes kemiske præparater, som kan hjælpe med at nedbryde tjære, men det er vigtigt at få bekræftet, at de ikke beskadiger skorstenens liner.

Den bedste rengøringsmetode er at sænke en stiv skorstensbørste gennem den øverste åbning og arbejde børsten op og ned for at løsne sod og tjære og få det ned i brændeovnen, hvor det kan fjernes. Sørg for, at ovnen er kold, og dørene skal være tæt lukkede, så ikke skyer af sod ryger ind i rummet. Et gammeldags trick, der blev brugt af erfarne mennesker, var at binde en sten til toppen af et lille grantræ og sænke det ned gennem skorstenen.

En af de mest ineffektive opvarmningsmuligheder er pejsen. Selvom pejsen giver en hyggelig og æstetisk varme, er effektiviteten ofte under 10 procent, hvilket er meget lavt sammenlignet med de bedste tættest lukkede ovne, der kan opnå 60 procent effektivitet. For at forbedre ydeevnen i selv den ældste og mest ineffektive pejs kan der tages flere skridt. En enkel metode er at justere brugen af damperen, som er en metalklap, der styrer luftstrømmen i skorstenen. Når ilden brænder, skal du åbne damperen blot nok til at forhindre røg i at komme ind i rummet, hvilket også minimerer varmestrømmen op i skorstenen.

For at reducere varmetab bør du lukke damperen helt, når pejsen ikke er i brug. Det er også vigtigt at undgå at lukke damperen, mens ilden stadig er glødende, da du ellers risikerer, at der kommer røg og giftige gasser ind i rummet. Et alternativ til at kontrollere varmetabet er at placere et tæt passende metalovertræk over pejsens åbning, når ilden er ved at dø ud.

Hvordan man sparer frø og skaber et selvforsynende haveøkosystem

At gemme frø fra egen have er en gammel praksis, som ikke kun kan sikre fremtidige afgrøder, men også give den haveejer en dybere forbindelse til jorden. Mange af de grøntsager, vi dyrker i vores haver, er hybrider, der er opstået fra krydsninger mellem forskellige sorter. Disse naturlige hybrider er ofte uforudsigelige og har en tendens til at være ringere end de oprindelige moderplanter. De fleste af de populære sorter, vi køber som frø, er ofte netop sådanne hybrider, som er avlet til at opfylde specifikke krav. For den, der ønsker at gemme sine egne frø, er det derfor vigtigt at vælge de rette sorter.

Når man forsøger at høste frø fra egen have, er det bedst at vælge ikke-hybride sorter af grøntsager som tomater, peberfrugter og auberginer. Disse planter er selvbestøvende, hvilket betyder, at deres frø sandsynligvis vil give den samme type plante som moderplanten. For at sikre, at frøene er af god kvalitet, skal frugterne lades blive overmodne på planten. Efter høst kan man mose frugterne, skrabe frøene ud og lade dem ligge i vand i et par dage for at begynde at fermentere. De lette og infertile frø, der flyder til overfladen, skal kasseres, mens de frugtbare frø, der synker til bunden, skal tørres på et papirark.

Erfaringen viser, at ærter og bønner også er relativt sikre at gemme som frø. Man lader blot bælgene tørre på planten, og derefter kan de nemt høstes og opbevares. Det er dog vigtigt at opbevare frøene korrekt, uanset om de er hjemmedyrkede eller kommercielt købte. Frø bør opbevares tørt og køligt, da fugt og varme aktiverer de biologiske processer i frøene, hvilket kan forbruge deres næringsreserver og reducere deres levetid.

Når man opbevarer frøene, skal de placeres i konvolutter, mærkes med dato og planteart, og derefter lukkes forsvarligt med tape. Kommercielle frø kan opbevares i deres originale emballage, som man blot lukker tæt med tape og mærker med købsåret. Alle disse konvolutter og pakker opbevares bedst i en tætsluttende beholder, som for eksempel et glas med en lufttæt lågetop, og placeres et køligt og tørt sted. Når man opbevarer frø, er det også nyttigt at kende de forskellige grøntsagers levetid, da frøene har varierende holdbarhed, der påvirker deres spireevne.

Derudover er det vigtigt at forstå, at nogle af de grøntsager, der bedst kan bruges til frøopsamling, også har et særligt behov for forhold, der fremmer deres vækst. En teknik, som kan være nyttig i koldere klimaer, er brugen af kolde rammer, varmebede eller drivhuse. Disse konstruktioner fanger solens energi og giver varme, der gør det muligt at dyrke planter selv i det kolde vintervejr. Den enkleste af disse konstruktioner er den kolde ramme, som består af en bundløs kasse med et glasdæksel, der lader sollyset trænge igennem og opvarmer jorden. Ved at benytte sådanne rammer kan man ikke kun forlænge vækstsæsonen, men også begynde at dyrke vinterafgrøder som salat, spinat og kål.

For dem, der ønsker at dyrke deres egne spirefrø, er dette en simpel og næringsrig måde at udvide sine havefærdigheder på. Spirer som mungbønner, soja og alfalfa kan hurtigt dyrkes i hjemmet. Metoden er enkel: frøene skylles, sås i en beholder, og holdes fugtige, men ikke gennemblødte. Det er også muligt at dyrke spirer på et fugtigt papirhåndklæde, hvilket især fungerer godt med små frø som alfalfa og kløver. Spirer er rige på vitaminer og proteiner og kan høstes på kun tre til fem dage. De er ideelle i salater og kan opbevares i køleskabet i op til seks dage.

En vigtig pointe, som mange nye haveejere bør være opmærksomme på, er, at ikke alle frø er sikre at spire og spise. Frø, der er behandlet med kemiske fungicider til plantesæd, må aldrig bruges til at spire. Desuden skal frø fra giftige planter som tomat og kartofler undgås, da de kan være farlige at indtage.