Der er en bemærkelsesværdig kraft i at forstå og bruge systemer, især når det gælder at hjælpe andre med at løse problemer og opnå mål. For de fleste mennesker fremstår et problem som en forvirret blanding af begivenheder, følelser og tanker, der alle er sammenflettet på en måde, der gør det svært at finde en løsning. Tænk på en skål med spaghetti: det er ikke klart, hvor man skal starte, eller hvordan man kommer til slutningen. Her kommer systemet ind i billedet som den afgørende nøgle til at afkode og ordne kaoset.

Når jeg arbejder med mine klienter, begynder jeg altid med at stille dem det grundlæggende spørgsmål: "Hvad er dit mål?" Det er en enkel tilgang, men det skaber en helt anden retning i samtalen. Når en person står midt i et problem, kan deres neurologiske veje være låst i en negativ tilstand, hvilket gør det umuligt at forestille sig en positiv løsning. Men ved at introducere målet fra starten begynder de at tænke i løsninger frem for problemer.

Som coach er min opgave at hjælpe klienten med at skelne mellem symptom og løsning. Symptom er den følelsesmæssige, ofte kaotiske reaktion på problemerne, mens løsningen er det ønskede mål, der ligger i den modsatte ende. For at opnå dette er det nødvendigt at have et system, der ikke kun hjælper med at identificere problemer, men også hurtigt kan lede en hen imod den ønskede løsning.

I mit arbejde benytter jeg et system, som jeg har udviklet gennem mange års erfaring. Jeg kalder det GASM: Mål, Handlinger, Strategier og Målinger. Dette system har hjulpet mig og mine klienter med at opnå resultater langt hurtigere end ved at følge løsrevne metoder. Systemet er simpelt at anvende, men utrolig effektivt i sin struktur.

Når en klient kommer til mig med et problem, starter vi med at finde målet - hvad er det, de ønsker at opnå? Herefter ser vi på de handlinger, de allerede har taget for at nå dette mål. Har de prøvet noget før? Er der mønstre i deres forsøg, som vi kan lære af? Jeg hjælper dem med at skille de forskellige handlinger ad, så vi kan finde de mest effektive måder at bevæge sig fremad på.

Derefter ser vi på de strategier, der kan anvendes for at sikre, at de bevæger sig i den rigtige retning. Det er vigtigt, at strategierne ikke blot er teoretiske; de skal kunne implementeres i den virkelige verden. Til sidst måler vi resultatet. Hvad har fungeret? Hvad har ændret sig? Og hvordan kan vi justere for at gøre processen endnu mere effektiv?

Der er dog en vigtig ting at forstå i denne proces: det er ikke den ene rette måde, som alle problemer kan løses på. Hver klient er unik, og det er nødvendigt at tilpasse systemet til deres individuelle behov og kontekst. Det, der fungerer for én, fungerer måske ikke for en anden. Men et systematisk rammeværk, som GASM, giver en solid basis for at analysere og adressere problemer effektivt.

Når vi taler om systemer, taler vi ikke blot om en række teknikker eller spørgsmål, men om en måde at tænke på og et værktøj, der skaber klarhed i en til tider kaotisk verden. Det kræver erfaring, at mestre et system på en måde, der gør det både hurtigt og præcist. Det er denne erfaring, der kan adskille en god coach fra en fremragende coach. Jeg tror på, at ægte talent kommer med tiden. Når man forstår de vigtigste drivkræfter bag et system og fokuserer på dem, opnår man hastighed og præcision.

Det er som den historie om Picasso, der blev bedt om at tegne noget på et serviet i en restaurant. Da han afleverede tegningen og sagde, at det ville koste 10.000 dollars, undrede kvinden sig: "Men du gjorde det på 30 sekunder!" Picasso svarede: "Nej, det har taget mig 40 år at gøre det." Det er en god metafor for, hvordan erfaring og et veludviklet system gør noget, der ellers virker simpelt, til noget exceptionelt.

Der er dog én væsentlig ting at forstå for den, der vil opnå succes med systemer: Uden passion og målrettethed kan systemet være ineffektivt. Folk, der er drevet af frygt for konkurrence eller indtægtstab, opnår sjældent succes på lang sigt. De, der virkelig brænder for deres arbejde og er villige til at dele deres viden med andre, har tendens til at opnå meget mere. Passion er den kraft, der driver systemet og gør det muligt for os at skabe virkelige resultater.

Så når du står overfor en kompleks situation, uanset om det drejer sig om dine egne mål eller andres, husk at systemet er din bedste ven. Find målet, vær opmærksom på de handlinger, der kan føre dig frem, vælg de strategier, der bedst hjælper dig med at nå dit mål, og mål dine fremskridt undervejs. Når du først har lært at arbejde med systemer, vil du opdage, at du hurtigt og effektivt kan løse selv de mest komplekse problemer.

Hvordan Skaber Vi Vore Egen Begrænsninger? En Undersøgelse af Tankespil og Systemer

At forstå, hvorfor vi opfører os som vi gør, er en kompleks opgave, som ofte kræver både tid og refleksion. Når vi står overfor adfærd, som virker irrationel eller destruktiv, kan det være en naturlig tendens at søge efter en forklaring, især når vi føler os fanget i et mønster, vi ikke kan bryde. Et centralt spørgsmål, som mange stiller sig selv, er, hvorfor et menneske, der burde elske og støtte et andet, kan handle så grusomt. For Sandy, som jeg arbejdede med, var spørgsmålet om hendes mors opførsel mod hende en gåde, der fyldte hendes sind med forvirring og frygt. Hun var overbevist om, at hun var ved at miste forstanden, da hun forsøgte at forstå, hvad der kunne motivere en sådan opførsel.

Men der er en dybere sandhed, som ofte overses i sådanne tilfælde. Jeg forklarede Sandy, at hendes ønske om at forstå hendes mors sind var årsagen til hendes mentale forvirring. Et rationelt sind, som forsøger at forstå et irrationelt eller forvirret sind, vil ende med at miste sin egen klarhed. Det er en af de mest subtile, men kraftfulde sandheder om menneskelig psykologi. Når man forsøger at forstå en menneskelig handling, der ikke giver mening, bliver man selv fanget i et mentalt fængsel, hvor man kører i ring.

Dette blev første gang tydeligt for Sandy, og hendes øjne ændrede sig. Fra at være fulde af frygt og forvirring, begyndte de at blive mere levende, som om hun pludselig kunne se en vej ud af sin indre labyrint. Hendes reaktion var en påmindelse om, at mange af de problemer, vi kæmper med, er opstået gennem mentale mønstre, som vi selv har opbygget, men som vi måske ikke er bevidste om.

Efter denne indsigt arbejdede vi videre med at skabe et system af handlinger og strategier, som kunne hjælpe Sandy med at finde en vej ud af sine mentale fælder. GASM-systemet—mål, handlinger, strategier og målinger—blev en central del af hendes helbredelsesrejse. Uden et klart mål ville vi ikke kunne finde en retning. Uden at forstå hendes tidligere handlinger og de psykologiske mønstre, der havde skabt hendes problemer, ville vi ikke kunne bygge et fundament for forandring. Gennem en række strategier og målbare fremskridt begyndte Sandy at bevæge sig fremad.

Systemer som GASM er ikke bare nyttige for mennesker, der arbejder med traumer eller mentale udfordringer, men de kan bruges i enhver situation i livet. Henry Ford, for eksempel, revolutionerede bilindustrien ved at opbygge et system, der kunne producere biler effektivt. På samme måde kan vi bruge systemer til at navigere i vores egne liv, både på et personligt og professionelt plan. Systemer sparer tid på lang sigt, selvom det kan tage tid at etablere dem i begyndelsen. Når først systemet er på plads, kan det bruges til at optimere enhver proces.

Men det er ikke kun de eksterne systemer, der er vigtige. Vi spiller konstant "tankespil" med os selv—mønstre af tankegang, der kan begrænse os. Disse mentale spil er ikke nødvendigvis bevidste. Som eksempel kan vi have historier, vi fortæller os selv, som at vi ikke er gode nok eller ikke har de rette ressourcer til at opnå succes. Disse historier, selvom de måske virker harmløse, har den effekt, at de fastholder os i en cyklus af begrænsninger. Jeg lærte selv, gennem min rejse med neuro-lingvistisk programmering (NLP), hvordan jeg havde spillet sådanne tankespil med mig selv. Jeg fortalte mig selv, at jeg ikke kunne tjene penge, fordi jeg kom fra en fattig baggrund, eller at jeg ikke var lige så intelligent som andre, og derfor måtte arbejde hårdere.

Det var først, da jeg begyndte at forstå og bryde disse mentale mønstre, at jeg kunne ændre min adfærd og begynde at opnå de resultater, jeg ønskede. Denne opdagelse har været fundamentet for al den hjælp, jeg har givet andre, som jeg arbejder med i dag. Når vi bliver bevidste om de tankespil, vi spiller med os selv, kan vi begynde at ændre dem.

Tankespil er ikke noget nyt. Historisk har der altid været kræfter, som har forsøgt at manipulere vores opfattelse af virkeligheden. Dette sker ikke kun på et individuelt plan, men også på et kollektivt niveau, hvor organisationer og personer bruger manipulation og distraktion for at få mere af vores opmærksomhed og tid. Sociale medier er et tydeligt eksempel på dette. Algoritmer, der er designet til at fange vores opmærksomhed, bliver brugt til at manipulere vores valg og handlinger. Selvom det måske virker harmløst, kan de langsigtede konsekvenser være betydelige.

Det samme gælder for politiske og økonomiske manipulationer. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at alle manipulerer os, men jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på de kræfter, der ønsker at kontrollere vores opmærksomhed og vores tid. Når vi bliver opmærksomme på disse kræfter, kan vi begynde at tage kontrol over vores egne tanker og handlinger. Det er her, at systemer som GASM kan hjælpe. Ved at skabe en struktur for vores mål, handlinger og strategier, kan vi begynde at tage ansvar for vores eget liv, snarere end at lade os blive fanget i de tankespil, som både vi selv og andre spiller med os.

Endtext

Hvorfor ændrer folk sig imod deres vilje?

Ændring opleves ofte som en usikker og skræmmende proces. Når forandring føles som at gå ud over en klippe med bind for øjnene, er det ikke overraskende, at mennesker reagerer med modstand. Mange mennesker vil hellere forblive fanget i deres ubehag, end at bevæge sig mod det ukendte. Som man siger: “Bedre den djævel, man kender, end den djævel, man ikke kender.” Det er en naturlig reaktion, og den findes i næsten alle forandringer, som sker pludseligt og uden advarsel. Når forandringer bliver pålagt folk uden forberedelse, bliver modstanden uundgåelig. Det er altid nemmere at sige "Nej" end at sige "Ja". Og pludselige beslutninger, der ændrer på alt, virker som en stor usikkerhed.

Mennesker er vanedyr. Rutiner bliver automatiserede, og enhver afvigelse fra dem kan opleves som en chokoplevelse. Forandring skaber en opvågning, som ofte føles ubehagelig. For mange forskelle, på en gang, kan være distraherende eller forvirrende. Det er netop i denne forvirring, at modstanden mod forandring trives. En af de største udfordringer ved forandring er netop den følelse af, at alt er anderledes, og at det nye kræver en indlæring, som kan virke skræmmende.

En anden stor grund til modstand er relateret til tab af ansigt. Ændring er, per definition, et brud med det tidligere. For dem, der har været ansvarlige for den tidligere strategi eller løsning, skaber ændringer en frygt for at blive opfattet som inkompetente. For dem, der var engageret i den gamle version, virker ændringen som et angreb på deres tidligere arbejde og kompetencer. Denne frygt for at blive opfattet som fejlagtig er noget, der hæmmer både viljen og evnen til at acceptere ændringer.

Når forandring indebærer noget, der udfordrer folks færdigheder, opstår frygten for inkompetence. Den nye teknologi, det nye system eller den nye måde at arbejde på kan få folk til at tvivle på, om deres eksisterende færdigheder vil være tilstrækkelige. Usikkerhed om egne evner kan skabe stor modstand. Folk er bange for, at deres viden og erfaring bliver forældet, og at de mister deres relevans.

Desuden er det almindeligt, at folk modstår ændringer, simpelthen fordi de indebærer mere arbejde. Design og implementering af forandringer kræver hårdt arbejde, og de, der står tæt på forandringen, er ofte de, der bærer byrden af at teste og justere det nye. Når forandringen afsløres, er det svært at forudse alle de problemer og komplikationer, der vil opstå undervejs. Forventningen om at ændringerne vil forårsage en ekstra byrde i arbejdet er en af de væsentligste årsager til modstand.

Ændringer har også en række utilsigtede konsekvenser, der ligner de bølger, man skaber, når man kaster en sten i vand. Forandringer har ringe effekter, der breder sig til andre afdelinger, kunder og endda til personer, der ikke er direkte involveret i processen. Dette kan skabe modstand fra dem, som oplever negative konsekvenser af ændringerne, uden at de har haft indflydelse på beslutningen om dem.

Forandringer åbner ofte gamle sår, der stammer fra tidligere konflikter eller dybe frustrationer. Når gamle problemer bliver trukket frem i lyset, kan de eskalere til politiske kampe, der forværrer modstanden mod forandringen. Historiske fejltagelser og misforståelser kommer tilbage til overfladen, når folk føler sig udfordret af en ændring.

Forandring kan være smertefuld. Dette er især tilfældet, når nye teknologier truer med at erstatte de gamle, hvilket kan føre til tab af arbejdspladser, lavere priser og økonomiske tab. Ændringer kan virke som en trussel mod ens stabilitet og fremtid. Derfor bør ledere, der introducerer store ændringer, være åbne og ærlige. Det er vigtigt at kommunikere hurtigt, fair og gennemsigtigt for at mindske frygten og usikkerheden.

Hver ændring kræver, at vi er villige til at overvinde vores egne mentale blokeringer, de grænser vi har sat for os selv. For at kunne vokse som mennesker og professionelle, er det nødvendigt at konfrontere de frygter og hæmninger, som vi bærer med os. Denne proces kræver arbejde med den indre verden, så vi kan forbedre den ydre verden og de resultater, vi opnår.

At ændre sig betyder også at turde slippe de mentale spil, der holder os fast. Hvis du ønsker at fjerne dine egne blokeringer og begrænsninger, kan det være nødvendigt at arbejde med en coach eller mentor, der kan hjælpe med at fjerne disse mentale forhindringer.

Det er også vigtigt at forstå, at når vi gør en indsats for at lære noget nyt, som udfordrer vores nuværende færdigheder, kræver det ikke kun teknisk viden. Det kræver, at vi har den rette indstilling. Vores mentale tilstand og overbevisninger om tid og evner kan i høj grad påvirke, hvordan vi håndterer forandring. Mange mennesker tror, at de kun har otte timer om dagen til arbejde, men dette er ikke sandt. Der er mere tid, end vi ofte er klar over. Ved at ændre vores indstilling til tid og arbejde kan vi finde nye muligheder og opnå bedre resultater.

Der er ikke nogen hurtigt fix for at omfavne forandringer, men det er en nødvendig proces for både personlig og professionel vækst.

Hvordan måler du din tid og hvad gør du med den?

Er du i et job, du ikke nyder? Har du frivilligt engageret dig i en bestyrelse eller en sag, du ikke længere tror på? Har du mistet troen på dine kollegaer? Hvis ja, så har jeg et stort spørgsmål til dig: Hvad laver du egentlig, når du bruger din tid på noget, der ikke længere giver mening for dig? Hvorfor blive, hvor du ikke længere er engageret? Ja, din følelsesmæssige tilstand siger meget om, hvordan du bruger din tid, men mere om det senere. Lad os se på tid på en anden måde. Hvordan du ser på tid, bestemmer hvor meget du får ud af livet. Nogle mennesker ser tid som dage. Andre ser tid i uger. Men ledere med høj produktivitet ser tid i minutter og har en vision for deres output. Med andre ord, de tildeler små tidsblokke til at få opgaver færdige, i stedet for at bruge lange perioder på én opgave. De forbliver konstant fokuserede på deres overordnede mission.

Samtidig fungerer små tidsblokke til personrelaterede opgaver godt for ledere og managere, men det fungerer sjældent for dem, der arbejder med projekter. De har ofte brug for at koncentrere sig om ét projekt ad gangen for at få det færdigt til tiden, så andre teams kan tage over med deres opgaver. En anden måde at se på tid på, er gennem dit formål eller din vision. De, der får mest ud af deres tid, har en vision, der går ud over deres livstid, og de værdsætter hvert minut. At se på tid på denne måde kan være inspirerende, ikke?

Selv om vi senere vil dykke mere ned i tid på en mere meningsfuld måde, kan vi begynde at reflektere over, hvordan vi bruger vores tid. Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet: "Er det mig, der giver tid, eller er det tid, der giver mig noget?" Hvad bruger du så din tid på? Har du et større formål, måske et sjæleformål? Er du i gang med alt for mange ting, der trækker dig væk fra dit egentlige formål? Er du i gang med at skabe gode vaner med din tid?

Tænk på dette: Hvordan måler du din tid? Et af de mest interessante spørgsmål, der kan stilles, stammer fra en klassisk historie om Jack og bønnestokken. Jack blev spurgt af en ung dreng, der beundrede ham, hvordan han vidste, hvor meget tid han havde tilbage. Jack svarede: "Det er simpelthen, at du kigger på længden af din skygge." Drengen reagerede hurtigt: "Så hvis jeg ser på din skygge, der bliver længere og længere, betyder det, at solen snart er ved at gå ned, eller at den kæmpe bag dig snart forkorter din tid hurtigt!" Det var naturligvis en legende, men pointen er: Hvor meget tid har du egentlig tilbage, og hvordan ved du det? Enhver dag kunne være din sidste, og alligevel bruger mange mennesker deres dage på at arbejde i jobs, de ikke bryder sig om, ofte for mennesker, de ikke engang kan lide. Hvordan ved jeg dette? Fordi 85% af folk er utilfredse med deres arbejde. En global undersøgelse fra Gallup afslørede, at kun 15% af de en milliard fuldtidsansatte verden over er engagerede i deres arbejde. Det betyder, at hele 85% af mennesker er utilfredse med deres jobs.

Mens nogle hader deres job, er der andre, der ikke kan stoppes, og de vil ikke gå hjem! Forskellen mellem produktiviteten i disse to grupper er dog enorm. Det står klart, at hvis du er passioneret omkring det, du gør, er du mere tilbøjelig til at være glad i dit arbejde. Økonomer fra University of Warwick fandt ud af, at lykke førte til en stigning i produktiviteten på 12%, mens utilfredse medarbejdere var 10% mindre produktive. "Konventionel visdom siger, at hvis vi kun betaler medarbejderne nok, vil de være produktive. Men der kan være mere i det. Ny forskning peger på, at der er en forbindelse mellem medarbejderes lykke og deres produktivitet på arbejdet," som undersøgelsen siger.

Men selv lykkelige mennesker og ulykkelige mennesker kan klage over at være "tidsfattige". Har du nogensinde hørt nogen sige: "Jeg har ikke tid"? Hvordan bestemmer man, at man ikke længere har tid? Skulle de ikke være mere stressede? Deres liv er trods alt ved at løbe ud! Hvorfor virker de så uinteresserede og ikke stressede? Jeg ville helt klart være stresset, hvis jeg opdagede, at jeg ikke havde tid længere. Sandheden er, at folk taler i metaforer og handler, som om disse metaforer er sande, når de tydeligvis ikke er det. Når folk siger: "Jeg prøver at komme videre," hvad de egentlig siger er, at der er et gigantisk højdespring, der hindrer deres vej frem. Men der er ikke noget fysisk forhindring. Ofte forveksler vi metaforer med virkelighed og begynder at tro på dem.

Og det kan være problematisk, fordi vi kan finde os selv handlingslammede af disse metaforer og begynde at lade dem styre vores liv. Vi kan finde os selv i at bruge for meget tid på at arbejde med noget, som vi ikke længere tror på, blot fordi vi ser på det som et nødvendigt onde. At arbejde på noget uden formål kan hurtigt føre til en følelse af, at vi mister tid.

Tiden bør ikke måles kun ved varighed, som vi ofte umiddelbart tror. Visse handlinger har langt større værdi, selv om de måske tager kortere tid. Tænk på en skuespiller, der går på scenen for at holde en tre minutters takketale ved en prisuddeling. Selvom den tidsperiode er kort, kan den have enorm betydning. Du kan måle tid i værdien af det, du gør, ikke kun i hvor lang tid det tager. En times møde kan have større værdi end en hel arbejdsdag, hvis du når et vigtigt resultat. Når du begynder at forstå dette, indser du, at tid sjældent bør måles kun på dens varighed.

At forstå tid på den rette måde er afgørende for at udnytte den maksimalt, uanset om du arbejder i et job, du elsker, eller om du er på vej til at forlade et, der ikke længere giver mening. Tid er den eneste ressource, vi alle deler, og hvordan vi bruger den, afgør hvad vi får ud af livet.