Hvordan implementeres API'er med controller-baseret tilgang i ASP.NET Core 9?

Når man arbejder med API'er i ASP.NET Core 9, er der flere tilgange til at opbygge og levere funktionalitet. En af de mest grundlæggende og enkle metoder er ved at bruge såkaldte minimal API'er. Men i mere komplekse systemer, eller når projektets omfang vokser, kan controller-baserede API'er være en mere passende løsning. Denne tilgang giver en mere struktureret og skalerbar måde at udvikle API'er på, hvilket gør det lettere at håndtere store mængder funktionalitet.

I et minimal API er det muligt at definere en række ruter direkte i én enkelt fil (som Program.cs), hvor man bruger metoder som MapGet, MapPost, MapPut og MapDelete. Dette er en simpel og hurtig metode til at opbygge API'er, men efterhånden som applikationens kompleksitet vokser, kan det hurtigt blive svært at administrere alle ruter i én fil. Derfor tilbyder ASP.NET Core 9 en controller-baseret tilgang, som er mere struktureret og nemmere at vedligeholde på længere sigt.

Når man bruger en controller-baseret tilgang, opretter man separate controller-klasser for hver ressource i applikationen. Hver controller håndterer HTTP-anmodninger relateret til den pågældende ressource. For eksempel vil en "ProductController" håndtere alle anmodninger relateret til produkter, såsom at oprette, opdatere, hente og slette produkter.

En controller-definitionsstruktur i ASP.NET Core 9 kunne se sådan ud:

csharp
Copy code
[ApiController]

[Route("[controller]")]
public class ProductController : ControllerBase
{
    [HttpGet]
    public IActionResult Get()
    {
        // Hent alle produkter
    }
    [HttpGet("{id}")]

    public IActionResult Get(int id)

    {
        // Hent et produkt efter id
    }
    [HttpPost]
    public IActionResult Post(Product product)
    {
        // Opret et nyt produkt
    }
    [HttpPut("{id}")]
    public IActionResult Put(int id, Product product)
    {
        // Opdater et eksisterende produkt
    }
    [HttpDelete("{id}")]

    public IActionResult Delete(int id)

    {
        // Slet et produkt
    }
}

I dette eksempel ser vi, hvordan hver HTTP-metode (GET, POST, PUT, DELETE) er knyttet til en specifik handling i controlleren. Dette giver en meget renere og mere vedligeholdelsesvenlig måde at definere API'er på, især når applikationen skal vokse.

I den controller

Hvordan hoster man en ASP.NET Core SignalR-applikation effektivt?

SignalR giver udviklere mulighed for at skabe applikationer, hvor klienter og servere kommunikerer i realtid, hvilket åbner op for en lang række interaktive funktioner. For at kunne udnytte SignalRs fulde potentiale er det dog nødvendigt at forstå, hvordan applikationerne skal hostes på servere. Denne proces kræver, at man tager højde for både den tekniske opsætning og de særlige forhold, der gælder for applikationer, der benytter persistent forbindelse.

SignalR-applikationer adskiller sig fra traditionelle webapplikationer på flere måder. En af de mest markante forskelle er, at de opretholder vedvarende forbindelser til klienterne, hvilket gør det muligt at kommunikere med dem i realtid. Denne funktionalitet kan skabe betydelige belastninger på serverens ressourcer, og derfor er det vigtigt at vælge den rette hostingløsning.

Når man hoster en SignalR-applikation, er der flere faktorer, man bør tage højde for, herunder hvilken hostingmodel der skal bruges, samt de specifikke krav, som realtidskommunikationen medfører. I praksis kan applikationer hostes på flere måder, afhængigt af de tekniske og økonomiske behov for den specifikke løsning. De mest almindelige hostingmuligheder for SignalR-applikationer omfatter traditionelle webservere, cloud-baserede tjenester og containerløsninger.

Traditionel hosting på servere som IIS, Nginx eller Apache er ofte den første løsning, man overvejer. I disse tilfælde fungerer serverne som omvendte proxyer, der videresender klientanmodninger til SignalR-applikationen. For at optimere performance er det nødvendigt at konfigurere disse servere korrekt, så de understøtter de vedvarende forbindelser, som SignalR kræver. Hvis man eksempelvis bruger IIS, skal man sikre sig, at der er installeret de nødvendige .NET runtime-pakker og at serveren er konfigureret til at håndtere langvarige forbindelser effektivt.

Cloud-hosting er en anden mulighed, der bliver mere og mere populær, da den tilbyder skalerbare og fleksible løsninger. Tjenester som Azure App Service gør det muligt at hoste ASP.NET Core-applikationer, herunder dem der bruger SignalR, på en nem og brugervenlig måde. Cloud-løsninger gør det muligt at håndtere belastningen af flere samtidige forbindelser på en effektiv måde, og de giver en nem vej til at skalere applikationen efter behov.

En anden mulighed, der vinder frem, er containerisering. Docker og Kubernetes giver udviklere mulighed for at pakke hele applikationen, inklusive dens afhængigheder, i en container. Dette gør det muligt at sikre, at applikationen fungerer ens på tværs af forskellige miljøer. Containerløsninger giver desuden mulighed for at oprette et cluster af servere, hvilket gør det lettere at balancere trafik og håndtere et stort antal samtidige forbindelser.

Når hostingmodellen er valgt, er processen med at deployere SignalR-applikationen i princippet ikke anderledes end for traditionelle webapplikationer. Først skal applikationen publiceres, hvilket kan gøres ved hjælp af Visual Studio eller .NET CLI, der genererer en deploybar enhed. Herefter skal serveren konfigureres korrekt, så den kan håndtere den nødvendige trafik og de specifikke krav fra SignalR, herunder konfiguration af reverse proxy-servere som IIS, Nginx eller Apache, hvis dette er relevant.

En vigtig overvejelse, når man hoster en SignalR-applikation, er at forstå de grænser, der er for serverens kapacitet i forhold til samtidige forbindelser. Hver server har et maksimalt antal forbindelser, den kan håndtere, og derfor kan det blive nødvendigt at implementere load balancing for at distribuere trafikken mellem flere servere. I disse tilfælde anbefales det at bruge "sticky sessions", som sikrer, at hver klient konsekvent kommunikerer med den samme server. På den måde opretholdes sessionens integritet, og man undgår problemer med forbindelsens stabilitet.

SignalR-applikationer er også meget afhængige af realtidsinteraktioner, hvilket betyder, at applikationen skal kunne håndtere et stort antal samtidige brugere uden at kompromittere ydeevnen. Når applikationen vokser, kan det være nødvendigt at deployere flere instanser af applikationen og fordele trafikken mellem disse instanser. Dette gør det muligt at håndtere en højere volumen af samtidige forbindelser og samtidig sikre applikationens pålidelighed og ydeevne under tung belastning.

At forstå, hvordan man effektivt hoster SignalR-applikationer, er en vigtig færdighed for udviklere, der ønsker at bygge robuste og interaktive realtidsapplikationer. Valget af hostingløsning kan have en stor indvirkning på applikationens performance og brugernes oplevelse. Når man hoster en SignalR-applikation, er det ikke kun vigtigt at vælge den rette hostingmodel, men også at tage hensyn til de ressourcer, serveren kan håndtere, og hvordan man bedst skalerer applikationen for at imødekomme et voksende antal brugere.

Desuden er det vigtigt at bemærke, at det at hoste SignalR-applikationer ikke nødvendigvis adskiller sig meget fra hosting af traditionelle webapplikationer. Dog er der nogle særlige overvejelser omkring persistent forbindelser og serverbelastning, som kræver specifik opmærksomhed for at sikre, at applikationen kan køre stabilt og effektivt. Det er derfor afgørende at forstå de teknologier og metoder, der er bedst egnet til at håndtere disse udfordringer.

Hvordan anvender man de bedste praksisser i ASP.NET Core 9 for at forbedre ydeevnen og sikre applikationens pålidelighed?

Håndtering af HTTP-anmodninger:

Når man arbejder med webapplikationer, er HTTP-anmodninger en af de mest grundlæggende elementer. Det er vigtigt at håndtere disse anmodninger korrekt for at sikre både høj ydeevne og pålidelighed i applikationen. Der er flere aspekter af HTTP-anmodninger, som kræver særlig opmærksomhed.

csharp
Copy code
public IActionResult Submit(string username) {
    if (string.IsNullOrEmpty(username)) {
        return BadRequest("Username is required.");
    }
    username = HttpUtility.HtmlEncode(username);
    return Ok();
}

Denne kode sikrer, at et brugernavn, der sendes til serveren, bliver konverteret til en sikker HTML-encoded version, så eventuelle farlige tegn som "<", ">", "&" og andre ikke kan udnyttes af en angriber.

Asynkrone metoder og optimering af I/O:

Ved at anvende asynkrone metoder som HttpClient.SendAsync i stedet for den synkrone HttpClient.Send, kan applikationen håndtere flere opgaver samtidig uden at vente på, at hver enkelt operation afsluttes før den næste starter. Dette forbedrer ikke kun ydeevnen, men reducerer også risikoen for udmattelse af tråd-poolen, som kan opstå, når for mange synkrone operationer er i gang på én gang.

Cache-strategier og kompression:

En effektiv måde at optimere ydeevnen på er ved at implementere caching og komprimering. Ved at benytte sig af cache kan man reducere mængden af data, der skal overføres, og dermed forbedre svartiderne for brugerne.

csharp
Copy code
builder.Services.AddResponseCaching();
app.UseResponseCaching();
app.Use(async (context, next) => {
    context.Response.GetTypedHeaders().CacheControl = new Microsoft.Net.Http.Headers.CacheControlHeaderValue {
        Public = true,
        MaxAge = TimeSpan.FromMinutes(10)
    };
    await next();
});

Denne opsætning sikrer, at de svar, der er cachet, hurtigt kan hentes fra serverens hukommelse i stedet for at skulle genereres på ny ved hver anmodning. Ved at bruge caching kan man reducere serverens belastning og forbedre den overordnede ydeevne.

Wærktøjer og miljøkrav:

Docker giver mulighed for at køre en SQL Server-container, Postman bruges til at sende API-anmodninger, og Redis Insight hjælper med at administrere og overvåge Redis-databasen. Med disse værktøjer kan udviklere nemt konfigurere et udviklingsmiljø, hvor de kan teste og optimere deres applikationer.

Yderligere overvejelser:

Det er vigtigt at forstå, at disse teknikker ikke kun hjælper med at optimere ydeevnen, men også med at sikre applikationens stabilitet og skalerbarhed. For eksempel er asynkron programmering ikke bare en måde at forbedre hastigheden på, men det hjælper også med at sikre, at applikationen kan håndtere flere samtidige anmodninger uden at blive overbelastet. Derudover bør caching implementeres med omhu, da overdrevet caching kan føre til, at applikationen leverer forældede data.

Hvordan publicerer man en ASP.NET Core 9-applikation i Azure med App Service og SQL-database?

Azure tilbyder et bredt udvalg af ressourcer og tjenester, der forenkler deployment og vedligeholdelse af moderne applikationer. Når en ASP.NET Core 9-applikation flyttes til Azure, opnår udviklere en række fordele såsom skalerbarhed, høj tilgængelighed og robust sikkerhed – alt sammen uden at skulle håndtere den underliggende infrastruktur. I dette tilfælde tages udgangspunkt i applikationen UrlShortener, som udgør en konkret base for implementeringen.

Til deployment benyttes Azure App Service – en Platform-as-a-Service-løsning (PaaS), som muliggør hosting af applikationer med minimal kompleksitet. App Service leverer et fuldt administreret runtime-miljø, hvor man som udvikler kan fokusere udelukkende på forretningslogikken. Dertil kommer, at Azure automatisk stiller et domæne til rådighed, hvor applikationen kan tilgås online, hvilket forenkler test og idriftsættelse.

Publiceringsprocessen indledes via Azure-portalen, hvor man opretter en ny Web App-ressource. Her specificeres relevante parametre: abonnementsoplysninger, ressourcegruppe, navn på applikationen, publiceringsmetode (kode), runtime (.NET 9 LTS), operativsystem (Linux eller Windows), region (fx East US 2), samt valg af prissætningsmodel (Basic B1 for enkle scenarier). Derudover oprettes en ny serviceplan, som styrer, hvorvidt applikationen kan skaleres horisontalt eller vertikalt.

Undervejs oprettes ligeledes en database via Azure SQL Server. Her specificeres brugeroplysninger og adgangskoder, som skal gemmes til senere konfiguration. Azure SQL Server gør det muligt at håndtere datalagring separat og sikkert, men begrænser af sikkerhedsmæssige årsager adgang fra offentligheden som standard. Derfor er det nødvendigt at foretage manuelle konfigurationer for at kunne tilgå og manipulere databasen eksternt.

Når ressourcerne er oprettet, vises et link til applikationens domæne, som kan benyttes til at verificere, at Web App’en er korrekt initialiseret. Indtil videre indeholder siden standardindhold fra Azure, og applikationen er endnu ikke deployeret. Først konfigureres databasen via Entity Framework Core – præcis som man ville gøre det i et lokalt udviklingsmiljø. Dette kræver, at man åbner forbindelsen til SQL Serveren og migrerer de nødvendige tabeller.

Ved at anvende den fuldt administrerede App Service undgår man kompleksiteten forbundet med opsætning og drift af webservere. Den servermæssige arkitektur abstraheres væk, hvilket tillader hurtigere iterationer og bedre udnyttelse af DevOps-principper. Endvidere tillader den fleksible serviceplan, at man med et par klik kan opgradere eller tilføje yderligere applikationer uden omfattende ændringer i infrastrukturen.

Det er vigtigt at forstå, at selv om publicering og drift forenkles, kræver korrekt sikkerhedsopsætning – såsom firewallregler, adgangspolitikker og kryptering – særskilt opmærksomhed. Selv i et PaaS-scenarie er man ansvarlig for applikationens data, og fejlhåndtering, sikkerhed og compliance må derfor tænkes ind fra begyndelsen. Monitorering, f.eks. via Application Insights, kan tilføjes senere for at sikre overblik over performance og potentielle fejltilstande i produktion.

Azure reducerer barriererne for deployment, men det ændrer ikke på nødvendigheden af at designe applikationer med klar domæneopdeling, korrekt konfigurationsstyring og automatiserede deployments. PaaS-modellen tillader hurtigere udviklingscyklusser, men succes kræver en disciplineret tilgang til cloud-arkitektur. Et grundlæggende kendskab til Azure’s ressourcestyring, identitetshåndtering og pricing-model er uundværligt.