Hvad betyder det at vælge et liv udenfor fællesskabets normer?

Jeff Crittenden stod ved baren og så sig omkring i byen. Han havde set en mand tidligere, en fremmed, som gik ud gennem bagdøren og ind i gården. Han lavede tegn, som om han skulle følge med. Jeff sagde til Peters, at han ville gå til toilettet, men bad ham vente og give ham en chance for at få sine penge tilbage. Denne fremmede mand, som hed Fairweather, kørte en lastvogn op til Beaverhead-udgravningerne og havde observeret spillet. Fairweather hævdede, at Peters havde snydt ham hele tiden, og at han havde et manipuleret kortspil, hvor han kunne skære et es, hver gang han ville. Fairweather advarede Jeff om at stoppe, for hans tab skulle være en læring, men Jeff var ikke typen, der lod sig overmande af snyd. Han havde tænkt sig at få sine penge tilbage. Derfor lavede han en undskyldning for at få Peters væk fra Alta og ud til et mere stille sted, hvor folk var i seng. Der, under træet, holdt han ham op.

For at forklare sine handlinger, sagde han, at han ikke vidste, om Peters havde et våben, og derfor ville han ikke give ham en chance for at overmande ham. Han måtte finde på en undskyldning, og han nævnte, at der var et par kvinder, hvis mand var væk, som ville være glade for at se dem. Han gik en tur rundt om blokken for at få Peters til at tro, at han tjekkede, om det var sikkert at gå ind til huset. Men Jeff havde ikke tænkt sig at tage et eneste ekstra øre.

Det var et forsøg på at få sine penge tilbage, og han fortalte det uden at skjule noget. Men han håbede også på, at han ville blive troet, og måske kunne han få hjælp til at få pengene tilbage. Den anden mand, som nu holdt på revolverens kolbe, begyndte at overveje situationen. Efter lidt tid, i et forsigtigt tonefald, sagde han, at han ville tro på Jeff og tilbød ham pistolen tilbage, forudsat at han ikke nærmede sig Peters.

"Og pengene?" spurgte han. "Hvordan ville du have det med at få to hundrede dollars?"

Jeff, der selv havde haft sine kampe med systemet, kunne ikke lade være med at smile lidt indvendigt. Han havde hørt historier om de mange ægteskaber i Mormonsamfundet, om hvordan mænd som Brigham Young og Heber Kimball havde flere koner og hvordan kvinderne i systemet aldrig ville svigte deres mænd, uanset hvad. Jeff var blevet vant til at tænke på det som en del af det religiøse system i området, men nu så han det fra en anden vinkel, set gennem Medbridges fortvivlelse.

Medbridge, som stadig ikke havde fundet en kvinde han kunne gifte sig med, stod nu overfor et valg, der var større end blot et spørgsmål om polygami. Det handlede om hans egen tro og integritet. I en verden hvor samfundet havde sine strenge regler, var det ikke nemt at være en individ, der stillede spørgsmålstegn ved de etablerede normer.

Jeff, som nu havde fået en fornemmelse af, hvad der var på spil, tilbød sin hjælp. Selvom han ikke havde noget ønske om at involvere sig i Medbridges problemer, kunne han ikke undgå at se, at denne mands flugt kunne betyde, at han selv kunne få noget ud af det, samtidig med at han gjorde det rigtige. På sin egen måde var han blevet en del af Medbridges historie, og måske kunne han hjælpe ham med at finde en vej ud af denne tilsyneladende umulige situation.

Dette er en historie om tro, tvivl og valget om at stå ved sin overbevisning, uanset hvad samfundet eller religionen måtte forlange. Når man træffer beslutninger, der ikke kun påvirker en selv, men også de mennesker, man elsker og lever med, kan konsekvenserne være dybt forandrede. Medbridge var ikke alene om sine tanker om at flygte, men hans flugt var ikke kun et spørgsmål om at undslippe polygami; det var en flugt mod sin egen frihed.

Hvordan Håndterer Man Tøven og Moral i Kriminalitetens Verden?

I et liv præget af vold, dødelige trusler og en konstant krig med loven, står valget ofte mellem liv og død, hævn og retfærdighed, i en tilværelse hvor moralske dilemmaer bliver vendt og drejet i de gråzoner, hvor ikke engang loven har noget klart svar. Denne verden, præget af den barske virkelighed i det vilde vesten, stiller spørgsmål ved, hvad der virkelig er retfærdigt, og om det at følge sine egne regler kan føre til den nødvendige balance mellem personlig overlevelse og større samfundsmæssige værdier.

Da Jesse ledte Ann ind på hotellet efter en hæsblæsende rejse, kunne han allerede se på hendes udmattede ansigt, at hun var brudt ned. Der var ikke tid til at overveje de psykologiske skader fra deres eventyr, kun praktiske behov som at sørge for, at hun kunne få noget varmt at spise, tage et bad og få hvile. Hendes krop var udmattet, og hendes sind kunne ikke følge med i, hvad der var sket. Alligevel formåede hun ikke at protestere, da han forsigtigt klædte hende af og dækkede hendes krop med en af sine egne nattrøjer, et tegn på en intimitet og ansvar, han sjældent viste.

Men midt i alt dette var der ikke tid til følelser. Jesse havde ikke samme luksus som Ann. Han vidste, at han skulle videre. Mænd som ham havde ikke meget tid til at sidde stille og dvæle ved deres handlinger, fordi konsekvenserne kunne være fatale. Det var netop denne form for adfærd, der var typisk for hans livsstil: en konstant balancegang mellem at være menneskelig, og samtidig være opmærksom på, at ens valg kunne føre til dødelige konsekvenser.

Jesse havde allerede truffet sine beslutninger, og han vidste, at der var mænd, der skulle konfronteres. Han talte om det, som om det var noget, man gjorde for at få arbejdsdagen overstået: "Jeg skal finde den fyr, Ann, og så – medmindre noget forhindrer mig – kommer jeg tilbage og spiser morgenmad med dig." Hans ord var tyste og målrettede, som om alt var en naturlig del af livet. Men Ann kunne mærke en forskel denne morgen: en kulde i hans blik og en voldsom determinisme i hans opførsel, da han tjekkede sine revolvere, som om han allerede var i gang med at forberede sig på den næste konfrontation, der kunne ændre deres liv.

Det var ikke kun et spørgsmål om at overleve; det var også et spørgsmål om at sikre, at det blev gjort med stil. Han var ikke alene i sin farlige mission. De mænd, han var sammen med, var også vant til at træffe beslutninger i en verden, hvor man ikke havde mulighed for at dvæle. Hans tidligere konfrontationer med Boone Helm – en mand han tydeligvis havde konfronteret før – var alt andet end tilfældige. Der var noget, der trak tråde tilbage til tidligere begivenheder, som havde formet ham til den, han var i dag.

Det, der fulgte, var en langsom og dødelig dans mellem Jesse og Boone. Det var ikke et spørgsmål om, hvad der kunne gøres, men hvordan det kunne gøres. Når man står ansigt til ansigt med en mand, som man tidligere har mødt i et andet kapitel af livet, må man være opmærksom på alt. Der var ikke plads til at fejle. Jesse kaldte Boone ud, og denne gang var der ikke nogen mulighed for at undslippe de konsekvenser, der måtte komme. For Boone, der havde valgt at stå stille og konfrontere Jesse, blev det en dødbringende fejltagelse.

Da Jesse gav sine ordre, blev de hurtigt gennemført af de mænd, han havde med sig. Situationen ændrede sig hurtigt, og i løbet af et par sekunder blev de alle involveret i en farlig og voldelig interaktion. Hele scenen, hvor Boone ikke rørte sig, indtil han blev omringet, illustrerede den indre ro og den målrettede skarphed, der kræves for at udholde sådanne konfrontationer. Når han sagde til sine mænd, "Han gør sit skydning bagfra, og du har fyret din sidste kugle, Boone", indså man hurtigt, at døden for Boone ikke længere var et spørgsmål om 'hvis', men 'hvornår'.

Der er flere aspekter at overveje i en sådan situation: Den vilje til at handle, selv under ekstreme forhold, viser et niveau af kold beslutsomhed, der ikke er normalt for de fleste mennesker. Jesse udstrålede ikke bare magt, men en form for kontrol over sine egne følelser, hvilket viste sig at være en overlevelsesmekanisme, som han havde perfektioneret gennem årene.