Hvordan Metadata Kan Afsløre Følsomme Oplysninger i Billeder, Videoer og Dokumenter

Når vi taler om billeder og videoer, tænker vi ofte kun på det visuelle indhold, men de filer, vi opretter, indeholder meget mere information end det, vi kan se med det blotte øje. Metadata, eller de data, der er skjult i filerne, kan afsløre information som tid, sted, enhedstype og endda softwareversioner, som kan bruges til at afsløre personlige detaljer eller systeminformation. Dette er et fænomen, der får øget opmærksomhed inden for digital forensics og cybersikkerhed.

Mens Exif Search er et kraftfuldt værktøj til billeder, er ivMeta et nyttigt værktøj til videoer, især dem optaget med iPhones. ivMeta, skabt af Robin Wood (http://digi.ninja/projects/ivmeta.php), giver os mulighed for at udtrække metadata som GPS-koordinater, softwareversion og modelnummer fra iPhone-videoer. iPhones er en af de mest populære smartphones og er kendt for deres høje kamera- og videokvalitet. Men da mange iPhone-brugere har GPS aktiveret som standard, bliver deres videoer og billeder ofte vedhæftet geotagging-oplysninger, som kan bruges til at afsløre præcise placeringer og potentielt følsomme oplysninger. ivMeta er en Python-baseret løsning, der gør det muligt at udtrække metadata fra videoer, og det kan være særligt nyttigt i forensiske undersøgelser af iPhone-videoer.

FOCA er et andet værktøj, der kan udtrække metadata fra dokumenter som PDF’er, DOC-filer og PPT’er. FOCA står for ‘Fingerprinting Organizations with Collected Archives’ og giver brugerne mulighed for at scanne domæner for dokumenter og derefter udtrække metadata fra disse filer. Dette kan afsløre meget følsom information om systemet, der blev brugt til at oprette dokumentet, såsom brugernavn, softwareversioner og systempaths. Selvom metadata kan virke harmløse ved første øjekast, kan de indeholde information, som hackere og andre ondsindede aktører kan udnytte til at få adgang til systemer eller stjæle information.

I en tid hvor cyberangreb og digitalt spionage er stigende, bliver forståelsen af metadata afgørende. Ikke alene afslører metadata personlige oplysninger om enheder og placeringer, men de afslører også spor af det digitale spor, vi efterlader os, hver gang vi skaber, ændrer eller deler filer. Det er derfor essentielt for både private og organisationer at forstå de risici, der er forbundet med metadata, og hvordan disse kan bruges både til at beskytte og til at skade.

Værktøjer som Exif Search, ivMeta, Hachoir-metadata og FOCA tilbyder os en kraftig indsigt i, hvordan metadata kan anvendes både til legitime og uetiske formål. For både sikkerhedsspecialister og angribere er forståelsen af metadata et nøgleelement i den digitale verden, og det er derfor nødvendigt at udvise forsigtighed i håndteringen af følsomme filer og data.

Hvordan OSINT kan ændre din forståelse af cybersikkerhed og sociale relationer

I dag er det ikke nok blot at beskytte din netværk og infrastruktur mod indtrængen. Cybersikkerhed handler i høj grad om at forstå, hvad vi deler på internettet, og hvordan denne information kan blive brugt imod os. I flere tilfælde er det ikke nødvendigt at sende ondsindede pakker for at bryde ind i et system. I stedet kan angrebsvektorer omfatte offentligt tilgængelige oplysninger, som, når de kombineres på den rette måde, afslører vigtige detaljer om en person eller organisation. Denne indsigt kan være lige så farlig som tekniske angreb, da den giver mulighed for målrettede angreb på en helt ny måde.

Et eksempel på dette blev demonstreret i et tilfælde, hvor vi valgte to e-mailadresser og kørte en transform, der hedder "Email-Rapportive." Denne transform stammer fra en tjeneste kaldet Rapportive, som, når den bruges på en e-mailadresse, giver adgang til en række oplysninger om den pågældende person. Det kan inkludere sociale medieprofiler som LinkedIn, Facebook og Twitter, samt grundlæggende informationer som navn og jobtitel. Denne proces gør det muligt at få et klart billede af en persons "sociale eksistens" og giver angrebsforsøgere vigtige informationer, som de kan bruge i deres angreb.

For yderligere at vise omfanget af risikoen brugte vi et værktøj kaldet Maltego, som finder andre e-mailadresser med samme mønster på populære e-mailtjenester som Gmail, Yahoo og Outlook. Dette bekræftede, hvad vi allerede vidste: mange mennesker bruger de samme adgangskoder på flere e-mailkonti. Dette betyder, at hvis en angriber får fat i en adgangskode fra en lækket e-mailadresse, kan han potentielt få adgang til alle de andre konti, som er knyttet til den samme password. Resultatet er, at angriberen kan overtage konti på tværs af flere platforme, hvilket er en alvorlig trussel mod både privatpersoner og organisationer.

Når vi præsenterede dette for en gruppe af sikkerhedsfagfolk, var de chokerede over den potentielle risiko. Deres første spørgsmål var, om det ville være muligt at identificere en sådan aktivitet gennem deres IDS/IPS-systemer eller firewalls. Svaret er, at de værktøjer, vi brugte, ikke sender ondsindede pakker til infrastrukturen. De stammer fra åbne kilder og kræver ingen form for intrusion i netværket. Anonyme værktøjer som Tor og proxy-tjenester gør det næsten umuligt at identificere, hvem der står bag denne type dataindsamling. Det blev hurtigt klart for dem, at cybersikkerhed ikke kun handler om at sikre netværk og infrastruktur, men også om at være opmærksom på, hvad vi selv deler offentligt.

En anden vigtig læring kom fra en personlig erfaring, hvor en ven af vores var ved at forberede sig til et teknisk interview hos en førende cybersikkerhedsfirma. Han havde kun begrænset erfaring med sikkerhedsovervågning og havde ikke arbejdet meget med dette område, hvilket gjorde ham nervøs for interviewet. Vi besluttede at anvende OSINT til at finde så meget information som muligt om hans kommende interviewpartner, Mr. John Doe, som skulle lede den tekniske samtale.

Vores tilgang var enkel: vi begyndte med at søge på Mr. John Doe på LinkedIn og fandt hurtigt hans profil. Denne afslørede ikke kun hans nuværende stilling som teknisk leder, men også hans erhvervserfaring, publikationer og opnåede certifikater, som f.eks. OSCP (Offensive Security Certified Professional). Vi opdagede også, at han ofte havde skrevet artikler om sårbarheder i kendte CMS-systemer og endda delt sine værktøjer og scripts på GitHub.

For at samle endnu mere information, gjorde vi et hurtigt Google-søgning og fandt en Slideshare-profil, hvor han havde delt præsentationer om at skrive sine egne IDS-regler. Vi sporede også hans Twitter- og Facebook-konti og fandt ud af, at han for nylig havde holdt en tale på en stor sikkerhedskonference i Indien, hvor han havde talt om netværksovervågning. Alt dette blev brugt til at forberede vores ven på, hvad der kunne blive diskuteret under interviewet.

Med al den viden vi havde samlet, kunne vi give vores ven specifik information om, hvilke tekniske områder han sandsynligvis ville blive spurgt om. Det omfattede alt fra IDS-regler, automatisering af sikkerhedstests i Python, netværkspenetrationstests og webapplikationssikkerhed. Denne grundige forberedelse hjalp ham ikke kun med at forstå interviewets indhold, men også med at opbygge en personlig forbindelse med intervieweren, da de havde mange fælles interesser.

Dette eksempel understreger, hvordan OSINT kan bruges til at forstå både de tekniske krav i en jobansøgning og den personlige baggrund for dem, der står bag beslutningerne. Det viser, at information, som mange måske anser som værende ufarlig eller irrelevant, kan spille en afgørende rolle i en sikkerhedssammenhæng. Det ændrer ikke kun, hvordan vi ser på cybersikkerhed, men også, hvordan vi opfatter relationer i en stadig mere digital verden.

Endtext

Hvordan IRC og Bitcoin kan anvendes i OSINT-undersøgelser

I den moderne æra af informationssøgning og cybersikkerhed er IRC (Internet Relay Chat) blevet en værdifuld ressource for at indsamle OSINT (Open Source Intelligence) og få indsigt i aktuelle cyberspørgsmål. IRC tilbyder en række kanaler, hvor brugere kan deltage i diskussioner og stille spørgsmål, der kan få svar fra eksperter verden over. Denne realtidsinteraktion gør det muligt at opnå vigtige informationer om aktuelle cybersikkerhedstrusler, tendenser i cyberspace og endda fremtidige cyberangreb.

For at udnytte IRC korrekt er det vigtigt at forstå, at man skal befinde sig på det rette sted på det rette tidspunkt. Når man er i de relevante IRC-kanaler, kan man få indsigt i, hvad der sker på globalt plan i cyberspace. Eksempler på, hvad man kan få ud af IRC, inkluderer forudsigelser om hvilke hackergrupper der forbereder angreb som DDOS (Distributed Denial of Service), hvilke mål der er i sigtekornet, og hvilke metoder hacktivister benytter i øjeblikket. IRC kan derfor være en uvurderlig ressource til at forstå de trends og angreb, der rører sig i den digitale verden.

Når vi bevæger os videre til et andet vigtigt emne, nemlig Bitcoin, er det afgørende at forstå, hvordan denne digitale valuta har udviklet sig og dens anvendelse i den digitale verden. Bitcoin blev oprindeligt introduceret som en elektronisk valuta, udviklet af den anonyme skaber Satoshi Nakamoto. Dens primære innovation er den decentraliserede natur, hvor transaktioner sker direkte mellem brugerne gennem et peer-to-peer netværk, uden behov for en mellemmand som en bank. Denne teknologi gør Bitcoin uafhængig af nationale valutaer og giver brugerne mulighed for at sende penge anonymt og hurtigt over hele verden. Bitcoin er baseret på en åben kildekode krypteringsprotokol, hvor den mindste enhed, en "satoshi", er 100 millioner satoshis for at udgøre én bitcoin.

Bitcoin er mere end bare en digital valuta; det fungerer også som et betalingssystem, hvor ingen central myndighed har kontrol over transaktionerne. Denne funktion har gjort det populært i miljøer som darknet, hvor anonyme transaktioner er et nøgleelement. Der er dog både fordele og ulemper ved at bruge Bitcoin. En stor fordel er, at Bitcoin kan konverteres til næsten enhver valuta, hvilket gør det muligt at operere på tværs af landegrænser. Derudover er transaktionerne anonyme, hvilket gør det svært for tredjepart at spore pengebevægelser. Bitcoin er også meget sikkert, da det er næsten umuligt at forfalske eller devaluere det.

Som med enhver teknologi er det vigtigt at være opmærksom på sikkerhedsaspekterne. For at opbevare Bitcoin, skal man bruge en digital wallet, og det er væsentligt at sikre, at denne wallet er beskyttet. Når man arbejder med Bitcoin, skal man også være opmærksom på risikoen for cyberangreb, da Bitcoin-netværket er et mål for både kriminelle og aktivister, der ønsker at udnytte dets anonymitet.

Sammenfattende er både IRC og Bitcoin eksempler på teknologier, der kan udnyttes effektivt i OSINT-undersøgelser. IRC giver os en platform for at indsamle aktuel, værdifuld information om cybersikkerhedstrusler, mens Bitcoin tilbyder et indblik i de økonomiske aspekter af den digitale verden. Begge teknologier giver os nye muligheder for at forstå og navigere i cyberspace, men det kræver en grundig forståelse af deres anvendelse og de risici, der er forbundet med dem.