Hvordan kan vi forstå og håndtere den offentlige stress, som Trump og hans politiske effekt har skabt?

Et væsentligt aspekt af arbejdet som terapeut i nutidens politisk polariserede samfund er anerkendelsen af, at psykisk sundhed ikke kun påvirkes af individuelle livsbegivenheder, men også af de sociale og politiske klimaer, vi lever i. Som terapeuter, der arbejder med både private og offentlige aspekter af menneskers liv, er det afgørende at forstå, hvordan begivenheder i den større verden kan forme vores klienters psykologiske velbefindende. Med valget af Donald Trump som præsident i USA i 2016 oplevede mange mennesker, især de grupper, han målrettet havde angrebet i sin valgkamp, en psykisk traume, som ikke nødvendigvis var synligt i traditionel forstand, men alligevel dybt virkningsfuldt.

Reaktionen på Trumps valg blev for mange en form for kollektivt chok. For eksempel bemærkede flere, at de følte sig udsatte og hjælpeløse, som om de befandt sig i en situation, hvor deres identitet og værdier var blevet dehumaniseret. En patient, som tilhørte flere af de grupper, Trump kritiserede – som arabisk, homoseksuel, immigrant og kvinde – udtrykte, at hun følte sig utryg ved at gå ud på gaden. I en sådan situation er det ikke kun de direkte trusler, der skaber stress, men også den konstante usikkerhed og frygt, som følger med en sådan ledelse.

Denne usikkerhed og frygt kan ses som en form for kollektiv traume, som kan ligne posttraumatisk stresslidelse (PTSD). En psykologisk reaktion på en "ufysisk" begivenhed som et politisk valg kan synes uforklarlig ved første øjekast, men når man ser på de gentagne og aggressive politiske handlinger, der fulgte, bliver det klart, hvordan en sådan oplevelse kan resultere i langvarig psykologisk stress. Det handler ikke nødvendigvis om en fysisk skade, men om en konstant følelsesmæssig belastning, som kan virke lammende på mange, især dem, der føler sig marginaliseret eller trængt af magthavere, der ikke afspejler deres værdier.

Som terapeuter skal vi erkende, at vi arbejder med hele mennesket: både det intime og det offentlige. Vi er ikke længere kun vidner til de private konflikter, som folk bringer til terapien. Vi står også over for en befolkning, der lider under det offentlige livs stress, som kan have en dyb indvirkning på deres psykiske velvære. Dette betyder, at arbejdet som terapeut ikke kun skal ses som et redskab til at helbrede individuelle traumer, men også som et middel til at hjælpe folk med at navigere i en polariseret offentlig virkelighed.

Jeg har selv arbejdet med workshops, der sigter mod at skabe forståelse mellem politiske modstandere – "Røde" og "Blå" amerikanere – i et forsøg på at finde fælles grund og dele håb om en bedre fremtid. Dette er et eksempel på, hvordan terapeuter kan hjælpe samfundet med at komme ud af polariseringens fælde. At arbejde som borgerterapeut i dag kræver, at vi er villige til at se ud over de traditionelle grænser for terapeutisk praksis og engagere os i samfundsmæssige spørgsmål, som påvirker vores klienter på dybtgående måder.

Trump-æraen har tvunget os som terapeuter til at forstå og arbejde med det politiske som en vigtig faktor i folks psykiske liv. De traumer, som hans politik har medført, er ikke kun individuelt oplevede; de er kollektivt delte og kræver, at vi som samfund og som professionelle tager ansvar for den skade, som politisk lederskab kan påføre vores medborgere. Vi skal hjælpe vores klienter med at forstå, at deres oplevelser af frygt og traume ikke kun er deres egne, men også et resultat af en social og politisk virkelighed, som kræver vores opmærksomhed og handling.

Endtext

Hvordan Overlever Man et Forhold med en "Anden-Skyldig" Person?

I mange tilfælde er relationer præget af konflikt og manglende ansvar, hvilket kan have en dybtgående indvirkning på individers mentale og følelsesmæssige helbred. Når en person gentagne gange opfører sig på en måde, der forårsager følelsesmæssig smerte for dem omkring sig, men nægter at tage ansvar for sine handlinger, opstår der en situation, hvor ofrene begynder at tvivle på deres egne oplevelser og følelser. Dette fænomen, som ofte beskrives som gaslighting, kan have langvarige konsekvenser for individers psykiske velvære.

En person, der udviser adfærd som denne, kan betegnes som en "Anden-Skyldig" – et begreb, der beskriver personer, der har lavt selvværd og en manglende tolerance for skam. Deres reaktion på følelser af utilstrækkelighed er at projicere skylden på andre, og de skaber ofte et miljø, hvor deres fejl og mangler ikke kun bliver negligeret, men også bliver gjort til andres ansvar. Denne adfærd stammer ofte fra tidlig barndom, hvor sådanne individer kan have været udsat for omsorgssvigt eller følelsesmæssig eller fysisk misbrug.

En typisk dynamik i forhold med en "Anden-Skyldig" person er, at de ofre, der er tæt på dem, bliver konstant kritiseret og undermineret. I relationer, hvor den ene part har denne type adfærd, begynder den anden part at stille spørgsmål ved deres egen hukommelse og dømmekraft. Dette sker gennem gentagne anklager og løgne, der får ofret til at føle sig som om de mister grebet om virkeligheden.

Et godt eksempel på en sådan situation kan ses i et terapeutisk miljø, hvor en person beskriver et forhold præget af konstante nedværdigelser og konflikter. I dette tilfælde vil offeret – ofte den mere medfølende part – føle sig ansvarlig for konflikterne, selv når de er blevet udsat for urimelig kritik eller fornægtelse af faktiske hændelser. En sådan opførsel skaber et klima af konstant frygt og angst, hvor den mere tilbageholdende part er i en vedvarende tilstand af usikkerhed.

De, der udviser "Anden-Skyldig" adfærd, har ofte svært ved at udvise empati eller forståelse for andre. Deres adfærd kan stamme fra en dyb frygt for at blive afsløret som utilstrækkelige. For at beskytte sig selv mod denne frygt reagerer de ofte med vrede og forsvar, hvilket forstærker deres kontrol over andre mennesker. Dette kan skabe en usund magtstruktur i forholdet, hvor de manipulerer situationer for at undgå ansvar og undgå at blive konfronteret med deres egne fejl.

Hvordan reagerer man på en "Anden-Skyldig"? Den første og vigtigste handling er at genoprette ens eget selvværd. Det er afgørende at forstå, at den "Anden-Skyldig" persons adfærd ikke afspejler virkeligheden, men er et resultat af deres egne indre usikkerheder og uopfyldte behov. Ofre for denne type manipulation bør søge støtte, uanset om det er i form af terapi eller i relationer med mennesker, der giver mulighed for konstruktiv refleksion og støtte. Ved at erkende, hvad der sker i forholdet, kan den udsatte person begynde at afgrænse sig og undgå at blive fanget i en spiral af manipulation.

I et større perspektiv kan adfærden fra en "Anden-Skyldig" også ses i den måde, samfundet reagerer på autoritære ledere, som udviser lignende kontrol- og manipulationsstrategier. De, der lider under sådanne ledere, bliver ofte isoleret, mistroiske og frygtsomme, hvilket skaber et usundt miljø for både den enkelte og samfundet som helhed. At anerkende denne dynamik i politiske og personlige relationer er afgørende for at forstå de psykologiske virkninger af manipulation og gaslighting.

Når man står overfor en "Anden-Skyldig", skal man være opmærksom på de psykiske og følelsesmæssige sår, der kan opstå som følge af langvarig udsættelse for denne form for misbrug. Det er ikke kun den direkte manipulation, der er skadelig, men også de langvarige virkninger på ens selvopfattelse og evnen til at stole på egne følelser og oplevelser. Det er nødvendigt at tage disse faktorer alvorligt for at kunne navigere gennem komplekse, emotionelt belastede forhold og skabe et sundere, mere støttende miljø.