Hvordan Donald Trump Formede og Blev Formet af Amerikansk Kapitalisme og Korruption

Gregg Barak tilbyder i sin bog Criminology on Trump et dybtgående og unikt indblik i, hvordan Donald Trump og hans organisation har interageret med og formet det amerikanske samfund gennem årtier af korruption og kriminelle aktiviteter. Bogen adskiller sig fra mange andre analyser af Trump ved at anvende kriminologiske metoder og teorier for at afsløre de dybere strukturer, der har muliggjort hans succes som både forretningsmand og politiker. Ved at trække på sin omfattende viden om virksomhedskriminalitet og hvidkravskriminalitet viser Barak, hvordan Trumps liv og karriere er blevet understøttet af et system, hvor magt, penge og politisk indflydelse ofte har gået hånd i hånd.

Trump fremstår som et produkt af et amerikansk økonomisk system, hvor de rige og magtfulde ser ud til at stå uden for lovens rækkevidde. Barak viser, hvordan Trumps livslange engagement i kriminalitet og hans tilsyneladende uafhængighed af retslige konsekvenser er blevet mulige gennem de strukturelle mangler i det amerikanske retssystem og dets økonomi. Dette fænomen strækker sig langt ud over hans præsidentskab, da Trump har været i stand til at navigere i et landskab, hvor de økonomiske magtstrukturer ofte er mere beskyttende for de magtfulde end de er for de almindelige borgere.

Barak trækker også på teorier om personlighed og social struktur for at belyse, hvordan Trumps deforme moralske kompas og hans ofte narcissistiske adfærd har været afgørende for hans succes. Trumps opførsel kan forstås som et produkt af den kapitalistiske kultur, som fremmer konkurrence, manipulation og moralens nedbrydning til fordel for personlig gevinst. Denne adfærd er blevet normaliseret i en medie-drevet æra, hvor hans kriminelle handlinger ofte er blevet præsenteret som normerede eller endda beundrede, hvilket understreger den skadelige indvirkning af sociale og politiske institutioner, der tillader sådanne figurer at blomstre.

I bogen udforsker Barak, hvordan Trumpisme, som en bevægelse, har formet og vil fortsat forme det amerikanske politiske klima i årene fremover, selv efter at Trump er ude af Det Hvide Hus. Denne bevægelse er ikke kun et resultat af Trumps personlighed, men også af et bredere system af politisk og økonomisk magt, der har fremmet hans interesser og har trukket på en dyb afgrund af strukturel ulighed. Trumpisme handler om langt mere end én mand; det handler om de systemiske problemer, der tillader sådanne figurer at få magt.

Det er afgørende at forstå, at Trumps succes ikke kun er et resultat af hans personlige egenskaber, men af det politiske og økonomiske system, der har støttet ham gennem hele hans liv. Dette system er ikke kun amerikansk, men har globale implikationer, da Trumps handlinger og den ideologi, han har fremmet, har haft vidtrækkende konsekvenser, der strækker sig langt uden for USA's grænser. For at forstå, hvordan Trump kunne have succes i det amerikanske system, må vi forstå de dybe strukturer af magt og ulighed, der gjorde hans opstigning mulig.

Desuden er det vigtigt at erkende, at selvom Trumps præsidentskab er slut, har hans indflydelse ikke nødvendigvis aftaget. Trump har sat en kurs, som mange af hans tilhængere og allierede fortsat følger, hvilket gør det nødvendigt at analysere, hvordan Trump og hans ideer har formet en generation af politikere og forretningsfolk. Den virkelige fare ligger i, at Trump ikke er et unikt tilfælde, men snarere et symptom på en større sygdom i et system, der stadig tillader den slags adfærd at blomstre.

Endtext

Hvordan Donald Trump Manipulerede Videnskab og Lovgivning under COVID-19 Pandemien

Trump blev aldrig konfronteret juridisk på en måde, der kunne have fået ham til at stå til ansvar for den manglende respons på pandemien. På trods af hans påstande om at have ”undervurderet” virussets alvor for at undgå panik i befolkningen, kunne hans kommentarer, især dem gjort i interviews med Bob Woodward i februar 2020, blive betragtet som beviser på grov uagtsomhed. I disse optagelser indrømmede Trump, at han var vidende om, hvor dødelig virusen var, men han undlod at handle på den viden, hvilket kunne have haft fatale konsekvenser. Trumps kommentarer om at virusen ikke var så alvorlig, og hans vedholdende modstand mod videnskabelige anbefalinger, både om maskebruk og social distancering, satte en farlig præcedens, som mange af hans tilhængere efterfølgende efterlignede.

Trump anvendte også lovgivning som et redskab til at fremme sine egne interesser. Helt fra starten af sin karriere, hvor han hyrede Roy Cohn som sin advokat, har han brugt retssystemet som et våben. Hans måde at navigere gennem lovgivningen har været baseret på at afskrække modstandere og udnytte lovens komplekse natur til sin egen fordel. Dette gjaldt også under pandemien, hvor han ofte søgte at manipulere offentligheden og medierne ved at angribe dem, der stillede spørgsmål ved hans handlinger. De juridiske kampe, han har været en del af, har været en vigtig del af hans strategi for at forblive i magtens centrum, hvilket har haft langsigtede konsekvenser både politisk og samfundsmæssigt.

Hvordan Trumpismen Formede Politisk Landskab i USA

Når de amerikanske grundlæggere udformede forfatningen og skabte det, der blev kaldt "kompromisernes pakke", kunne de ikke have forudset den politiske virkelighed, der ville opstå århundreder senere. De kunne ikke have forudset opkomsten af Donald Trump som en central figur i amerikansk politik eller, endnu mindre, den politiske polarisering, der ville følge med etableringen af to dominerende politiske partier. Mens de grundlæggende elementer i den amerikanske forfatning forudså magtens opdeling og kontrolmekanismer, var de ikke forberedt på den slags magtudnyttelse og den nationale kult omkring en person som vi ser i dag. Det er derfor, at de eksisterende politiske mekanismer ikke kunne beskytte mod den type valgsvindel, som vi ser i den moderne politiske kamp, hvor magten i høj grad afspejler en kamp om identitet og personkult.

Men Trumpismen er også et udtryk for en dyb misfornøjethed, som har været til stede i mange år. Fra Tea Party-bevægelsen til de ultrakonservative strømninger, der kulminerede med dannelsen af House Freedom Caucus i 2015, har der været en kontinuerlig opbygning af et anti-etablissement sentiment. Denne modstand, der oprindeligt var spredt og uorganiseret, blev hurtigt kanaliseret gennem Trump, som formåede at fange denne vrede og frustration i sin politiske strategi. Gennem sine handlinger og retorik har Trump skabt en polarisering, hvor modstanden mod "det liberale hegemoni" er blevet til en samlende idé for hans tilhængere.

Trumpismen er ikke kun rettet mod Demokraterne. Den rummer en dyb mistillid og foragt for det etablerede republikanske parti, som Trump og hans tilhængere ser som ineffektive og svage. Trump, derimod, fremstår som den mand, der er i stand til at udfordre og besejre de etablerede kræfter, uanset om det er inden for hans eget parti, i medierne, eller mod de liberale eliter. Dette har ført til en situation, hvor den republikanske politik i stigende grad er blevet formet efter Trumps personlige mærkesager og ideologier, hvilket har ændret partiets karakter og politiske dagsorden på en måde, som de oprindelige grundlæggere ikke kunne have forudset.

Men Trumpismen handler ikke kun om politiske ideologier. Den er også en reaktion på ændringer i samfundet og på den måde, som race, køn og identitet bliver diskuteret i offentligheden. Trump og hans tilhængere ser disse ændringer som et angreb på deres verden og deres værdier. Trumpismen rummer en stærk følelse af offer, en tro på, at de hvide amerikanere bliver marginaliseret i en verden, hvor minoritetsgrupper, feminisme og LGBTQ+-rettigheder tilsyneladende er i fremmarch. Denne følelse af at være forladt og overset af de politiske institutioner har været en drivkraft for bevægelsen.

Desuden har Trumpismens vækst været stærkt koblet til den teknologiske udvikling og internettets rolle i at forstærke politiske synspunkter. I takt med at internettet er blevet en platform for alt-right-bevægelser og konspirationsteorier, har Trump været i stand til at udnytte disse kanaler til at kommunikere direkte med sine tilhængere, uden at skulle gå gennem de etablerede medier. Dette har både styrket hans appel og gjort det muligt for ham at opbygge en bevægelse, der er uden for traditionel politisk kontrol.

Trumpismens indflydelse rækker langt ud over de amerikanske grænser. Bevægelsen har skabt alliancer med andre højreorienterede ledere og grupper verden over, der deler de samme ideer om nationalismens genopstandelse og modstanden mod globalisering, multikulturalisme og liberale demokratiske værdier. Trump har selv positioneret sig som en global leder, der kæmper mod "det liberale verdensordens" dominans, hvilket har givet ham en betydelig international tilhængerskare.

Men det er også vigtigt at forstå, at Trumpismen ikke kun er et spørgsmål om politik. Det er et kulturelt fænomen, der handler om identitet og værdier. Trump og hans tilhængere opfatter sig selv som de sande beskyttere af amerikansk kultur og tradition, som de mener er truet af udenlandske indflydelser og interne "utraditionelle" kræfter. Denne følelse af at være under angreb har skabt et fællesskab af mennesker, der ser Trump som den, der kan genoprette orden og beskytte det, de anser for værende den amerikanske måde at leve på.

Endtext