Palermo, 1248

"Ja, det er sandt, at jeg tog pengene fra dit hus, men kun for at beskytte dem. En stor del af det blev brugt til at sikre dig en sikker passage. Jeg returnerer alt, hvad der kunne reddes." Palermo, 1248.

Han rakte en læderpung fyldt med mønter. Min far tog den modvilligt. "Du kunne have været tro mod dit fællesskab. Var det chancen for berømmelse i hoffet, der forvirrede dig?" Abu Zayd betragtede ham uden at vise nogen følelser. "Vi må alle overleve på vores egen måde. Jeg holder fast i min tro på min egen måde, ligesom tjenere for de kristne konger altid har gjort det. Tiderne ændrer sig, og du vil ikke være bedre stillet i Lucera, end du er nu. Jeg har fundet pladser på et skib til Tunis. Du har forbindelser der, al-Harith, og din familie vil trives. Der er ikke tid at spilde, vi skal være i Syracusae før natten falder på."

Ingen lagde mærke til de fire skikkelser, der hastede væk den morgen. Jeg kiggede tilbage på den store samling af familier, der allerede var fragmenter af fortiden, mens denne ø stod på tærsklen til et nyt kapitel. Jeg ville ønske, jeg kunne have set den kongelige kirke. Ville erindringen om de forskellige folk – kristne, jøder og muslimer – der skabte disse ekstraordinære ting blive glemt i de kommende århundreder?

Tabriz, 1306

Vi besøgte Rabʿ-i Rashidi to gange det år, da efterspørgslen efter pigmenter, rør, blæk og bladguld var enorm. Og selvfølgelig, manuskripter. Masser af manuskripter. De skrivere og malere, der var ansat af den magtfulde minister, manden med hænderne i alt, Rashid al-Din, ledte konstant efter bøger på alle sprog. Aldrig før havde der været en sådan tørst efter viden, som da al-Maʾmun etablerede Bayt al-Hikma i Bagdad i den gyldne æra af kalifatet! Måske ville dette projekt endda overgå de store bedrifter fra de legendariske oversættere i Byen af Fred?

Jeg bør forklare ordentligt, hvordan vores første besøg i Safar måned i hijri år 706 fandt sted, da vi …

Vent! Dette vil ikke gøre det. Jeg er begyndt denne fortælling uden at introducere mig selv. Jeg beder om undskyldning for denne uacceptabelt uforskammede fejltagelse. Hvor skal man starte? Jeg er blevet kaldt den nye Chrysostom af nogle i Rum, på grund af de gyldne ord, der flød fra min tunge. Jeg har haft mange navne i mit hjemland, Irak. Lad os holde det simpelt for nu: I kan kalde mig Abu Zayd, en søn af Saruj, men en der erklærer sit hjem, hvor der endda er en seng for natten og en tallerken mad på bordet.

Rabʿ-i Rashidi minder mig om ingenting andet end en bistade om foråret. Folk kommer ind og ud hele tiden, og rundt om værkstederne er der en konstant summen af aktivitet. Der er ikke tid nu til at beskrive de mange håndværk, som dette forstad til Tabriz understøtter, da jeg er sikker på, at I, kære læser, gerne vil høre om produktionen af den kompendium af krøniker, der vil overgå alle andre historiske værker i både omfang og viden. Dette mægtige værk bærer navnet Rashid al-Din, men min mistanke er, at det egentlig er et produkt af mange sind. Hvordan kunne han ellers lede staten for de mongolske khaner, samtidig med at han gravede gennem Persiens biblioteker efter historiske anekdoter?

Målet var at producere mange kopier af Rashid al-Dins verdenshistorie til distribution på tværs af rigets byer og byer. Sandt et nobelt foretagende, men ikke uden sine udfordringer, især for malerne. Du ser, disse stakkels fyre var trænet i at skildre dyrefabler, planter i medicinske bøger og måske en scene eller to fra Firdawsis uendelige parade af konger. Intet havde forberedt dem på opgaven at give visuel form til begivenheder over hele verden, fra tidens morgen og frem til vores nutid. Kort sagt, hvordan skulle de skabe sådan en mangfoldighed med deres skrøbelige fantasi?

Jeg kan forestille mig, at dette var det helt grundlæggende spørgsmål, der optog den hovedansvarlige illustrator. Han sad og holdt sin skæggede hage med delikate hænder, med albuerne solidt plantet på bordet, mens han kiggede på et halvfærdigt blad med et rektangulært hul, som en skriver havde efterladt.

"Jeg ville ønske, de ville spørge mig først," udbrød han uden at løfte blikket. "Hvad skal jeg gøre med dette? Den spæde Musa, der blev fundet i floden." Han trak papiret til side for at afsløre et andet. "Her er der et rum til historien om Yunus og havuhyret."

Det var på dette tidspunkt, at al-Hariths nysgerrige datter stillede sit spørgsmål. "Kan du ikke gøre det samme med historierne om Musa og Yunus?"

Jeg frygter, at maleren ikke var tilfreds med hendes spørgsmål. "Hvor skulle disse komme fra? Selv Ilkhanen har ikke bestilt en Koran med billeder, selvom han tilsyneladende ikke har noget imod billeder af Profeten, fred være med ham."

På dette punkt var det min tur til at redde dagen! Jeg gav tegn til den elendige Salim at pakke ud fra vores rejsekiste og valgte ord, der kunne berolige vores vært. "Kære muʿallim, jeg har svaret på dit problem. Jeg har rejst rundt i Rum for at finde græske manuskripter. Disse er de bedste bøger, og jeg måtte næsten kæmpe for at få dem fra hænderne på deres ejere."

Malerens ansigt lyste op, og han nikkede anerkendende. "Kristne bøger, formoder jeg?" spurgte han.

Jeg hev en bog om helgeners liv frem. Farverne på malerierne lyste op på det glatte pergament. "De græske kalder det en Menologion, da det indeholder beretninger om helgener og profeter. Se her? Musa reddet fra floden."

Illustratoren nikkede med glæde og begyndte at se på andre eksempler, vi havde bragt med os, som kunne inspirere ham til at fuldføre sine opgaver.

Selvom dette kun var et kort indblik, fik det maleren til at begynde at se muligheder, han ikke havde forestillet sig før. Hans udfordringer var stadig mange, men han begyndte at forstå, at der er flere måder at skabe på, end han tidligere havde forestillet sig. Den kreativitet og mangfoldighed, der blev bragt til Rabʿ-i Rashidi, havde givet ham et nyt perspektiv på det arbejde, der ventede ham.

Hvordan den islamiske verdens kunst og arkitektur har formet visuelle kulturer udenfor dens grænser

Den geografiske tilgang, som anvendes i denne bog, søger at indfange de fleste af de områder, der normalt defineres som en del af den islamiske verden. Dette omfatter regioner, der ofte optræder i indledende oversigter over islamisk kunst, såsom Mellemøsten, Nordafrika, den iberiske halvø, Centralasien og det indiske subkontinent. Men det inkluderer også områder, der modtager mindre opmærksomhed i sådanne publikationssamlinger, såsom det vestlige Kina, Sydøstasien, Sub-saharisk Afrika og Østeuropa. Den islamiske kunst og arkitektur har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af visuelle og materielle kulturer udenfor de geografiske grænser af den islamiske verden, hvilket har medført, at der er blevet skabt narrativer omkring steder som Sicilien under de normanniske konger, Venedig og Breslau (nu Wrocław i Polen).

Bogen dækker således et bredt geografisk område, men beholder et hovedfokus på Mellemøsten, hvor der gives særlig opmærksomhed til Nordafrika, den iberiske halvø og Centralasien. Selvom det kunne argumenteres, at flere kapitler kunne have været dedikeret til de nævnte regioner, valgte jeg at inkludere et repræsentativt udvalg af objekter, malerier og monumenter, der oftest optræder i publikationer om emnet. En enkelt forsker kan næppe have den samme dybdegående viden om alle de visuelle kulturer, der har præget den islamiske verden fra det syvende århundrede til i dag. Det var derfor en stor udfordring at træde uden for mit normale ”komfortzone”, og jeg håber, at de erfarne forskere, der beskæftiger sig med de mange regioner og perioder, vil forstå de valg, jeg har truffet.

De undersøgte genstande og monumenter spænder vidt, og de omfatter blandt andet moskeer, paladser, gravmonumenter, brusehuse, og kongelige kapeller. Et vigtigt aspekt, som løber gennem kapitlerne om religiøs arkitektur, er hvordan de samme grundlæggende funktionelle og liturgiske krav kan fortolkes på forskellige måder, afhængigt af de tilgængelige materialer til konstruktion og udsmykning samt den historiske, kulturelle og politiske kontekst i et givent område.

Kapitlerne adresserer flere centrale temaer i de visuelle og materielle kulturer, som de islamiske samfund har frembragt, fra de tidligste former til den moderne tid. Den centrale rolle, som skrift spiller i disse kulturer, er gennemgående, især Qurʾanens skrift og andre religiøse invokationer, politiske budskaber og poesi. Skriften i Qurʾanens håndskrevne form behandles i flere kapitler, og dens tilstedeværelse på bygninger og objekter diskuteres på flere steder i bogen. Et andet centralt tema er mindesmærker og den måde, man ærer de døde på, hvad enten det er gennem monumentale gravkamre eller inskriptioner, eller gennem symbolsk udsmykning på bygninger.

Afgørende er forståelsen af, hvordan menneskeskikkelser og dyr, som ofte anses for forbudte at afbilde i religiøse sammenhænge, alligevel optræder i det sekulære rum. Dette ses både i manuskripter, bøger, metalarbejde, keramik, og tekstiler, hvor levende væsener også bruges som symboler på magt og autoritet. Dette fænomen kan ses i den måde, konger og herskere brugte billedsprog til at kommunikere deres magt, som for eksempel på mønter eller i den detaljerede indretning af offentlige bygninger.

Islamisk kunst er også kendt for sin endeløse eksperimenteren med geometriske mønstre, som oftest er baseret på principper om gentagelse. To- og tredimensionelle mønstre findes i både sekulær og religiøs arkitektur og på objekter som håndskrevne bøger og små portable genstande. Det er tydeligt, at kunst kan eksistere på krydsfelter mellem forskellige områder af menneskelig aktivitet, som det ses i farmakologiske manuskripter eller amuletter. Desuden ser vi, hvordan den islamiske verden har lånt fra den græsk-romerske kultur og har haft interaktioner med samtidige riger som det byzantinske imperium og Kina.

Denne udveksling af kunstneriske og kulturelle ideer har ikke kun foregået én vej. Faktisk blev islams indflydelse også set i Europa, især i den måde, europæiske kunstnere tilpassede islamiske mønter, og hvordan islamiske artefakter blev opbevaret i kirkens skatte. Derudover har den europæiske renæssance og det 15. århundredes teknologiske fremskridt været med til at åbne for nye interaktioner mellem islamisk og europæisk kunst og teknologi, hvilket bevirkede en yderligere udvikling af den islamiske kunst i den moderne tid.

I betragtning af den store variation i geografi og kulturelle udtryk er det essentielt, at læseren forstår, hvordan disse genstande og monumenter fungerer som bærere af kulturel og religiøs betydning. Islamisk kunst er aldrig kun æstetik; den bærer ofte dybe politiske, religiøse og sociale budskaber, som var essentielle for de samfund, der producerede dem. Dette gælder ikke kun i de store imperier, men også i de mere lokale og regionale kunstneriske udtryk, som spiller en vigtig rolle i den bredere historie af den islamiske kunst.

Hvordan forklarer Trumps sprogbrug og politiske appel hans magt?
Hvordan teknologi og objektiver kan forbedre din fotografiske præstation
Hvilke sportsgrene former fysisk træning og er populære i dagens samfund?