At bruge en færdiglavet tegning som springbræt til nye jokes er en øvelse i at tænke ud over det oplagte. Selvom en tegning allerede har en tekst, betyder det ikke, at den er den eneste eller bedste mulighed. At omskrive den oprindelige tekst kan føre til en bedre formulering eller en helt ny vinkel på joken. Undertiden kan teksten endda være helt uafhængig af tegningens oprindelige budskab. Det væsentlige er ikke at lade sig begrænse, men tværtimod at udvikle evnen til at arbejde videre med et humoristisk grundlag uden at give op for tidligt.

Ofte oplever man, at et emne virker umiddelbart uegnet til humor, men ved udholdenhed dukker det sjove frem. En praktisk tilgang til at styrke denne evne er at skabe mindst 25 tegninger med hverdagsting som “figurer”. Disse kan være simple geometriske former, husholdningsobjekter eller madvarer. Det afgørende er, at scenerne er så realistiske i perspektiv, at de kunne fotograferes eller tegnes uden problemer. Det handler om at forestille sig situationer, der kan virke både absurde og genkendelige, hvor objekterne får menneskelige egenskaber eller handlinger.

Eksempler som to saltkringler – en med og en uden sennep – kan ledsages af en tekst, der skaber en humoristisk dialog: “Du er en flink pige, Mabel. Det er bare, at du bruger for meget makeup.” Eller en fersken ved siden af en blomme med teksten: “Jeg er ligeglad med, hvor sent vi er. Du går ikke ud af huset, før du har barberet dig.” Det skaber et legende og overraskende samspil mellem billedet og teksten, som styrker evnen til at finde humor i hverdagsagtige elementer.

En anden tilgang til sproglig leg er at skrive “Tom Swifties” – vittigheder, der bygger på ordspil med adverbier, som i sætningen: “Jeg dykkede i poolen og mistede alle tænderne,” forklarede han “shallowly” (overfladisk/dårligt). Denne form for humor kræver kreativitet i at udnytte dobbelte betydninger og ords lyde, hvilket skærper både sprogforståelse og evnen til at tænke i utraditionelle baner.

Øvelsen med at skrive 101 Tom Swifties virker ved første øjekast umulig, men den er designet til at presse kreativiteten til det yderste. Ved at nå målet bliver man overrasket over, hvor mange forskellige variationer af den samme grundstruktur, der kan findes. Denne træning skærper evnen til at se flere lag i ord og sætninger, og den gør sproget til et levende, legende redskab i humorens tjeneste.

Det er afgørende at holde fast i processen uden at give op, også selvom man føler, at man har udtømt alle idéer. Humor udvikles gennem vedholdenhed og mod til at prøve nye vinkler, også dem der i starten virker mærkelige eller fjollede. At arbejde sammen med andre kan yderligere berige processen og åbne for nye perspektiver, som man ikke selv ville have opdaget.

Udover at øvelserne styrker den kreative sans, udvikler de også en vigtig mental holdning: at humor ikke er noget, man nødvendigvis finder med det samme, men noget man kan skabe ved systematisk at udfordre sine egne tanker og grænser. Det handler om at modstå fristelsen til at opgive, at tillade sig selv at fejle og prøve igen, indtil det sjove og overraskende dukker op.

Endvidere bør læseren forstå, at humor er et sprog, der fordrer øvelse og tid. Det er ikke blot en spontan gnist, men et resultat af en trænet evne til at se forbindelser og tvetydigheder i verden omkring os. Ved at træne evnen til at omsætte det dagligdags og det absurde til humor opbygges ikke blot en sjovere tilgang til livet, men også en større sproglig fleksibilitet og kreativitet, som kan anvendes bredt.

Hvordan skrive og gemme dit materiale effektivt som komiker

I arbejdet som komiker eller forfatter af humoristisk materiale kan det være svært at skelne, hvornår et joke fungerer, og hvornår det ikke gør. Det er let at forsvarer det, man har skrevet, når det ikke går som planlagt foran et publikum. Men at tage kritik og forstå, hvorfor noget ikke fungerer, er en af de vigtigste lektioner i at blive en dygtigere skaber. For at nå dette punkt er det vigtigt at arbejde tæt sammen med en fremfører, der står foran et publikum, og at være åben for deres input. En uforbeholden modtagelse af feedback kan hjælpe med at forbedre dit materiale. En komiker som Bob Hope, der var erfaren i både at skrive og levere humor, gav et fremragende eksempel på dette. Han fjernede et af mine jokes under en generalprøve for dronning Elizabeth II, fordi han følte, at det ville være upassende i den kontekst. Da jeg insisterede på, at dronningen ville finde det sjovt, tilbød han mig simpelthen at tage over og selv levere det. Det var en kraftig påmindelse om, at vi som forfattere skal lade gå af vores stolthed og acceptere, at publikum og fremføreren ofte ved, hvad der fungerer bedst.

Når man har skrevet sit materiale, er det vigtigt at gemme det – ikke bare for at kunne vise det til potentielle købere, men også for at holde styr på ens udvikling som forfatter. Mange forfattere undervurderer værdien af deres eget arbejde og kasserer materiale efter modtagelse af feedback, hvilket kan være en stor fejltagelse. I stedet for at smide det ud, bør man opbevare alt, hvad man skriver. På den måde har man noget at vende tilbage til, både for at finde inspiration på de dage, hvor man oplever skriveblokering, og for at dokumentere sin egen forbedring som komiker.

En komiker som Fred Travalena, der arbejdede med mange forskellige forfattere, gav et godt råd om at ikke være for fastlåst i den økonomiske gevinst, når man samarbejder med andre. Man skal ikke undervurdere sin egen værdi, men heller ikke gøre det umuligt for nogen at opbygge deres fremtidige netværk af referencer. Hvis du arbejder på humoristisk materiale for en komiker eller et show, så vær bevidst om at bevare dine ideer og samarbejdsmuligheder for fremtiden.

En anden grund til at gemme dit materiale er, at det giver dig et klart billede af din egen udvikling. Nogle gange er fremskridtene så små, at man ikke bemærker dem i øjeblikket, men ved at gå tilbage og kigge på tidligere værker kan man se, hvor langt man er kommet. Det fungerer også som en god påmindelse om, at man har været i stand til at skabe humoristiske tekster i fortiden – og det kan være lige netop den påmindelse, der får én til at fortsætte, når man sidder fast foran den tomme side.

Når du har gemt dit materiale, kan du også genbruge det på nye måder. Historie gentager sig, og det samme gælder for humor. Mange jokes og ideer er tidløse og kan anvendes igen under nye omstændigheder. Jeg lærte dette tidligt i min karriere, da jeg skrev jokes om en boksekamp mellem Sonny Liston og Floyd Patterson, som hurtigt blev til et helt nummer. Den samme type materialer kan bruges igen, selvom ikke nødvendigvis de samme ord. Emner som inflation, stigende priser og aktiemarkedet dukker op med jævne mellemrum. Ved at gå tilbage og kigge på ældre materialer kan man få nye idéer eller finde en ny vinkel på et emne.

Når man gemmer alt sit materiale, bliver det nemt at finde det igen. Et effektivt system til at organisere dine tekster kan være meget simpelt, men effektivt. Jeg bruger et system, hvor jeg opbevarer mine tekster i kronologisk rækkefølge og giver dem numre baseret på, hvilken klient de blev skrevet for. Hver tekst bliver derefter beskrevet i en indeksbog, som gør det hurtigt at finde frem til et specifikt emne eller joke. Det er en enkel metode, der kræver minimal vedligeholdelse, men som er utrolig nyttig, når man skal finde noget hurtigt.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er de jokes, der er blevet en succes, som er værdifulde. Alle ideer, alle forsøg – selv dem der måske ikke umiddelbart virker – kan være nyttige på et senere tidspunkt. Det er en investering i din fremtid som komiker. Når man har arbejdet med et væld af materialer, vil man have en samling, der kan vise sig at være en guldgrube, når inspirationen er lav, eller når et emne kræver en frisk vinkel.