Hvordan skaber man genanvendelige HTML-elementer i React?

HTML-elementer kan opdeles i to hovedkategorier: funktionelle og nyttige. Funktionelle HTML-elementer er ofte specifikke for en given funktion og bruges til at udgøre den overordnede struktur af en funktion. Nyttige elementer, derimod, er mere generelle og kan bruges på tværs af forskellige funktioner. Et godt eksempel på et generelt nyttigt element er <button>. Dette element bruges primært til at udløse en handling, når det klikkes på, hvilket gør det meget anvendeligt i en bred vifte af situationer.

En monolitisk komponent, der definerer en hel funktion, kan virke som den enkleste løsning. Den reducerer antallet af komponenter, der skal vedligeholdes, og gør det lettere at forstå datastrømmen, da al datahåndtering sker internt i komponenten. Dog er der flere problemer, der opstår med monolitiske komponenter. For det første kan udviklingsteamet have svært ved at koordinere arbejdet med versionkontrol, konflikter og parallelt arbejde. Komponenterne bliver også sværere at ændre og refaktorere, jo større og mere komplekse de bliver. Overlap af funktionalitet mellem forskellige funktioner kan skabe unødvendige komplikationer, og kommunikation mellem komponenter, især når data afhænger af hinanden, kan hurtigt blive uoverskueligt.

En vigtig udfordring ved monolitiske komponenter er håndteringen af tilstand (state). Når en komponent håndterer meget data, bliver det vanskeligt at sikre, at alle tilstande er synkroniserede og korrekt opdaterede, især når tilstanden påvirkes af andre komponenter. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan man opdeler store monolitiske komponenter i mindre, mere fokuserede enheder, som kan bruges på tværs af applikationen.

jsx
Copy code
<div>
  <h2>Articles</h2>

  <button onClick={onClickAdd}>Add</button>

  {articles.map((i) => (
    <div key={i.id}>
      <button onClick={() => onClickToggle(i.id)}>{i.title}</button>

      <button onClick={() => onClickRemove(i.id)}>✗</button>

      <p>{i.summary}</p>
    </div>
  ))}
</div>

Selv om denne komponent er funktionel, er den også monolitisk og indeholder meget kode på ét sted. Det er klart, at vi kan gøre koden mere modulær og genanvendelig ved at bryde den ned i flere mindre komponenter.

Den oprindelige tilstand for komponenten kunne være noget som dette:

jsx
Copy code
const [articles, setArticles] = React.useState([
  { id: id.next(), title: "Article 1", summary: "Article 1 Summary", display: "none" },
  { id: id.next(), title: "Article 2", summary: "Article 2 Summary", display: "none" }
]);

const [title, setTitle] = React.useState("");

const [summary, setSummary] = React.useState("");

I dette tilfælde har vi en tilstand, der indeholder en liste af artikler samt to inputfelter til titel og sammendrag. Denne tilstand skal håndteres korrekt for at sikre, at komponenten fungerer effektivt.

For at ændre værdierne for titel og sammendrag, kan vi bruge event handler-metoder som følgende:

jsx
Copy code
const onChangeTitle = useCallback((e) => { setTitle(e.target.value); }, []);

const onChangeSummary = useCallback((e) => { setSummary(e.target.value); }, []);

Derefter kan vi implementere en funktion til at tilføje nye artikler:

jsx
Copy code
const onClickAdd = useCallback(() => {
  setArticles((state) => [
    ...state,

    { id: id.next(), title: title, summary: summary, display: "none" }

  ]);
  setTitle("");
  setSummary("");
}, [title, summary]);

Denne metode opretter en ny artikel og tilføjer den til artikellisten ved hjælp af spread operatoren for at sikre, at den eksisterende tilstand ikke overskrives, men i stedet udvides.

For at fjerne artikler kan vi implementere en anden event handler:

jsx
Copy code
const onClickRemove = useCallback((id) => {
  setArticles((state) => state.filter((article) => article.id !== id));
}, []);

Endelig, for at ændre visningen af artikler, kan vi tilføje en toggle-funktion:

jsx
Copy code
const onClickToggle = useCallback((id) => {

  setArticles((state) => {
    const articles = [...state];
    const index = articles.findIndex((article) => article.id === id);

    articles[index] = { ...articles[index], display: articles[index].display === "none" ? "block" : "none" };

    return articles;
  });
}, []);

Når komponenten er opdelt i mindre enheder, kan man lettere genbruge dem på tværs af forskellige dele af applikationen. Nyttige komponenter som knapper og inputfelter kan genbruges i flere funktioner, mens specifikke funktionelle komponenter som "Artikel" kan holdes simple og fokusere på én ting ad gangen.

Når man arbejder med genanvendelige komponenter i React, er det også vigtigt at overveje, hvordan tilstand og data håndteres effektivt. Dataflow og kommunikation mellem komponenter skal være velovervejet, så applikationen forbliver skalerbar og nem at vedligeholde. Det er også nødvendigt at anvende principperne for "komponentopdeling" og "enkelt ansvar" for at undgå at opbygge komponenter, der bliver for store og komplekse.

Hvordan man tester React-komponenter og Hooks med React Testing Library

En vigtig del af moderne webudvikling er at sikre, at applikationens komponenter fungerer som forventet, hvilket kan opnås gennem en grundig testdækning. I denne sammenhæng er React Testing Library et uundværligt værktøj, da det giver udviklere mulighed for at teste React-komponenter effektivt og på en måde, der afspejler deres brug af virkelige enheder. Det er afgørende at forstå, hvordan man tester både komponenter og hooks, især når man bygger komplekse applikationer.

Når vi tester komponenter som knapper, er en grundlæggende tilgang at simulere brugerinteraktioner og kontrollere, hvordan komponenten reagerer på disse. For eksempel kan en knap, der ændrer sin klasse fra "inactive" til "active", testes ved at simulere et klik og derefter kontrollere, om klassen er blevet tilføjet til elementet. Dette kan opnås ved hjælp af fireEvent.click metoden, som simulerer et klik på et element og efterfølgende tester, om den ønskede ændring er foretaget.

Et eksempel på en test for en sådan komponent kunne se således ud:

javascript
Copy code
describe("ClassCheck", () => {

  it("should have class active when button was clicked", () => {
    render();
    const button = screen.getByRole("button");
    expect(button).not.toHaveClass("active");
    fireEvent.click(button);
    expect(button).toHaveClass("active");
  });
});

En anden type interaktion, som er almindelig at teste, er ændringen af inputfelter. Dette kan være nyttigt, når man arbejder med formularer og vil sikre sig, at inputfelter håndterer brugerens input korrekt. Ved at bruge fireEvent.change kan man simulere ændringer i et inputfelt og derefter kontrollere, om værdien er blevet opdateret.

Et eksempel på en test for et inputfelt kunne være:

javascript
Copy code
describe("Input", () => {

  it("should handle change event", () => {
    render();
    const input = screen.getByTestId("userName");
    fireEvent.change(input, { target: { value: "Mikhail" } });

    expect(input.value).toBe("Mikhail");

  });
});

Denne test sikrer, at når en bruger ændrer værdien af inputfeltet, bliver ændringen korrekt reflekteret i komponenten.

Ud over komponenter kan man også teste React-hooks, som er en central del af React's funktionalitet. Hooks som useState og brugerdefinerede hooks kan testes ved at bruge renderHook, som er en metode, der er designet til at teste logikken i en hook uden at renderere hele komponenten. For eksempel kan man teste en useCounter hook, som håndterer en tæller, og sikre sig, at tælleren opdateres korrekt, når increment- og decrement-funktionerne kaldes.

Testen for en sådan hook kunne se ud som følger:

javascript
Copy code
test("useCounter", () => {

  const { result } = renderHook(() => useCounter());

  expect(result.current.count).toBe(0);
  act(() => {
    result.current.increment();
  });

  expect(result.current.count).toBe(1);

  act(() => {
    result.current.decrement();
  });
  expect(result.current.count).toBe(0);
});

Her renderes hook'en, og der testes, om tælleren opdateres korrekt ved at kalde increment og decrement. act-metoden er nødvendig for at sikre, at alle opdateringer og re-rendering sker synkront, hvilket gør testen mere pålidelig.

En vigtig pointe, der ofte overses, er, at hooks kan være asynkrone, og derfor bør testene sikre, at alle operationer fuldføres, før de valideres. Det er muligt at opdatere testene for at fange fejl, hvis f.eks. forventede værdier ikke er korrekt opdateret.

For eksempel vil en fejl som denne:

javascript
Copy code
expect(result.current.count).toBe(10);

Skabe en fejlmeddelelse, da count aldrig blev opdateret til 10, og dermed får man indsigt i, hvad der gik galt i den testede logik.

Udviklingen af en robust testdækning er en uundværlig del af enhver applikations livscyklus. Testene giver udviklere tillid til, at komponenter og hooks fungerer korrekt, selv efter ændringer i koden. Ved at bruge React Testing Library effektivt kan du sikre, at dine React-applikationer er stabile, fejlfri og vedligeholdelige.

Testning af React-komponenter og hooks er derfor ikke kun en nødvendig opgave, men en grundlæggende del af at bygge kvalitetssoftware. Det sikrer, at applikationen forbliver funktionel under udviklingen og forhindrer potentielle fejl i at påvirke brugeren.

Hvordan Man Håndterer Modal Skærme og Brugerbekræftelse i React Native

At vise relevante beskeder til brugeren er en essentiel del af brugeroplevelsen i enhver applikation. I denne proces er det vigtigt at forstå, hvordan man korrekt anvender modals, advarsler og bekræftelser for at sikre, at brugeren er opmærksom på nødvendige informationer, både i succes- og fejlsituationer. Her vil vi udforske forskellige metoder til at implementere modals og beskedhåndtering, herunder at få bekræftelse fra brugeren og vise passive notifikationer. Desuden vil vi dække tekniske krav og hvordan man tilpasser visningen af modals i React Native.

Definition af Terminologi

Før du begynder at implementere beskeder som advarsler, notifikationer og bekræftelser, er det vigtigt at forstå, hvad disse elementer betyder, så de anvendes korrekt. Her er nogle grundlæggende definitioner:

• Advarsel (Alert): Noget vigtigt er sket, og du skal sikre dig, at brugeren ser, hvad der foregår. I mange tilfælde kræves det, at brugeren bekræfter eller tager handling, før de kan fortsætte.

• Bekræftelse (Confirmation): Dette er en form for advarsel. For eksempel, når brugeren har udført en handling og ønsker at sikre sig, at det var en succes, før de fortsætter, skal de bekræfte, at de har set beskeden.

• Notifikation (Notification): En besked om noget, der er sket, men som ikke er vigtig nok til at blokere brugerens aktivitet. Disse forsvinder ofte af sig selv og kræver ikke brugerinteraktion.

For at få brugerens bekræftelse, bør du kun anvende bekræftelser, når det er nødvendigt for at fortsætte applikationens arbejdsgang. Notifikationer bruges til at informere brugeren om noget, der er nyttigt, men ikke kritisk.

Hvordan Man Får Brugerens Bekræftelse

I denne sektion vil vi udforske, hvordan du viser modalvinduer for at få bekræftelse fra brugeren, både i tilfælde af succes og fejl. Modalvinduer kan anvendes til at sikre, at brugeren er opmærksom på en begivenhed, før de fortsætter.

Bekræftelse af Succes

Når brugeren har udført en handling, og du vil informere dem om, at det var en succes, kan du vise et modalvindue som dette:

typescript
Copy code
type Props = ModalProps & { 

  onPressConfirm: () => void; 
  onPressCancel: () => void; 
};
export default function ConfirmationModal({ onPressConfirm, onPressCancel, ...modalProps }: Props) {
  return (
    <Modal {...modalProps}>
      <Text>Dude, srsly?</Text>

      <Button onPress={onPressConfirm} title="Yep" />

      <Button onPress={onPressCancel} title="Nope" />
    </Modal>
  );
}

Når modalvinduet vises, informeres brugeren om den udførte handling, og de får mulighed for at bekræfte eller annullere. Du kan tilpasse udseendet af dette modalvindue ved at ændre stilen som ønsket, f.eks. ved at justere farver og layout.

Bekræftelse af Fejl

I tilfælde af en fejl vil du muligvis gerne gøre modalvinduet mere iøjnefaldende for at sikre, at brugeren bemærker det. For eksempel kan du bruge en rød baggrund og advarselstekst, der gør brugeren opmærksom på problemet:

typescript
Copy code
const innerViewStyle = [styles.modalInner, styles.modalInnerError];

const textStyle = [styles.modalText, styles.modalTextError];
const buttonStyle = [styles.modalButton, styles.modalButtonError];

Ved at ændre farver og stilarter kan du skabe en visuel forskel mellem en succesfuld bekræftelse og en fejladvarsel. Dette gør det lettere for brugeren at identificere vigtigheden af beskeden.

Passive Notifikationer

Der er tidspunkter, hvor du måske ikke har brug for at få direkte bekræftelse fra brugeren, men stadig ønsker at informere dem om noget, der er sket. Passive notifikationer er en ideel løsning her. Disse vises som små pop-ups eller banners, der ikke afbryder brugerens aktivitet, men blot informerer dem om noget relevant.

Disse notifikationer kan være alt fra en bekræftelse på, at en handling er blevet fuldført, til en opdatering om systemstatus. De forsvinder ofte automatisk, efter at brugeren har set dem.

Implementering af Modalvinduer i React Native

javascript
Copy code
<Modal {...modalProps}>
  <Text>Success!</Text>

  <Button onPress={onPressConfirm} title="Okay" />

</Modal>

For mere kompleks styling kan du justere komponenten ved hjælp af styles, der gør modalvinduet mere tilpasset din app's design. I nogle tilfælde kan det være en god idé at bruge platform-specifikke modals (f.eks. Alert.alert() i stedet for en brugerdefineret modal), som automatisk tilpasser sig iOS- eller Android-grænsefladerne.

Vigtigt at Forstå

Når du designer modals, skal du være opmærksom på visuel hierarki og brugervenlighed. En effektiv modal er ikke kun informativ, men også let at forstå og interagere med. Sørg for, at brugeren har mulighed for at afslutte modalvinduet hurtigt, uden at det føles påtrængende.