I dine telefonindstillinger finder du en funktion kaldet ‘Digital Wellbeing & Parental Controls’, som giver dig indsigt i, hvor meget tid du bruger på apps. Jeg kunne hurtigt konstatere, at jeg tilbragte langt mere tid på Sniper 3D, end jeg havde forestillet mig. På de fleste dage spillede jeg spillet i op til to timer, og på nogle dage op til fire timer. Alt dette skærmtid mens jeg sad sammen med familien og så en film. Hver pause blev fyldt ud – ventetid på softwareopdateringer, liggende i sengen før sengetid, stående i kø for at hente min kaffe. Det var vanvittigt! Denne adfærd reducerede mine interaktioner med min familie, og jeg må indrømme, at det også fik mig til at spise snacks uden at tænke over det, mens jeg spillede det uendelige, tanketomme spil. Jeg var hurtigt ved at blive en af de bedste spillere i verden og kom flere gange til nummer ét. Jeg vandt spillet, men mistede min familie og mit sind! Til sidst måtte jeg afslutte min undersøgelse og slette spillet. Spørgsmålet, jeg måtte stille mig selv, var: "Hvad kostede det?"
Selvom spillet i sig selv ikke kostede mig noget, og jeg undgik stædigt at bruge penge på opgraderinger eller daglige fremskridt, som blev tilbudt mig, havde spillet alligevel kostet mig en formue. Jeg havde spildt en bruttoløn på 38.281 dollars på at spille Sniper 3D. Lad os bare sige, at jeg spillede spillet i tre timer om dagen i 365 dage, selvom jeg tror, det var mere end det. Det betyder 1.095 timer på et år. Hvis vi bruger gennemsnitslønnen i Australien på 34,96 dollars i timen, havde jeg spildt en bruttoløn på 38.281 dollars. For privatlivets skyld vil jeg dog ikke afsløre min egentlige timeløn. Så den pris, jeg betalte økonomisk, var meget højere. Men den største pris var ikke økonomisk. Den største straf var, at mit forhold til min familie havde brug for heling, da jeg ofte brugte mere tid på spillet end på dem. Jeg ved også, at respekten, jeg havde fra mine døtre, var dalende. De sagde ofte: "Er det stadig forskning, far?" Jeg ville svare: "Selvfølgelig," men med en god portion skyldfølelse. En dag kom en ven uventet og afbrød mig, mens jeg spillede for at nå en million i et tidsbegrænset turneringsspil. Jeg råbte: "Spørg mig ikke om noget nu!" uden at løfte blikket fra skærmen. Det var på det tidspunkt, jeg vidste, at spillet måtte væk. Det var så unaturligt for mig. Jeg var blevet en afhængig tåbe. Men jeg tilgiver mig selv, og du bør også gøre det. Men det er nødvendigt at stoppe.
Hvad du skal forstå her, er, at spil, sociale medier, tv og alle deres shows og dramaserier er designet til at udløse dine dopaminniveauer. De ønsker din tid og opmærksomhed, og du må ikke lade dig narre. De ved præcis, hvordan de skal få det. Få forstår virkelig, at smartphones og de sociale medieplatforme, de understøtter, gør os til ægte afhængige. "Jeg føler enorm skyld," indrømmede Chamath Palihapitiya, tidligere vicepræsident for brugervækst hos Facebook, til et publikum af Stanford-studerende. Han svarede på et spørgsmål om sin rolle i udnyttelsen af forbrugeradfærd. "De kortvarige, dopamin-drevne feedbacksløjfer, vi har skabt, ødelægger, hvordan samfundet fungerer," forklarede han. I Palihapitiyas tale fremhævede han noget, som de fleste af os kender, men få virkelig forstår. Smartphones og de sociale medieplatforme, de understøtter, gør os til ægte afhængige. Selvom det er let at afvise dette som overdrivelse, bruger platforme som Facebook, Snapchat og Instagram de samme neurale kredsløb som spilleautomater og kokain for at få os til at bruge deres produkter så meget som muligt. Et nærmere kig på den underliggende videnskab kan give dig stof til eftertanke næste gang du mærker din telefon vibrere i lommen.
Har du nogensinde mistet din telefon, har du måske oplevet en mild form for panik, indtil den blev fundet. Cirka 73 % af mennesker hævder at opleve denne unikke form for angst, hvilket giver mening, når man overvejer, at voksne i USA bruger i gennemsnit 2-4 timer om dagen på at trykke, skrive og swipe på deres enheder – det svarer til over 2.600 daglige berøringer. De fleste af os er blevet så intimt forbundet med vores digitale liv, at vi nogle gange føler, at vores telefon vibrerer i vores lommer, selv når den ikke er der. Hvis vi tror, at smartphones, spil, apps og sociale medier kontrollerer vores liv, så tænk igen. Det er os, ikke dem, der har brug for hjælp. Vi er dem, der giver vores magt væk til andre. Vi har underlagt os vores egne tankespil, der retfærdiggør vores tidsforbrug. Men her er det største tankespil, vi spiller. Folk giver det alle mulige navne: Overwhelm, stress, bekymring, frygt, prokrastination, at være fastlåst eller forsøge at komme over de mentale barrierer. Det hele kommer ned til én ting: FRIKT.
Jeg har i løbet af mine mange år som coach, konsulent og træner opdaget, at de fleste menneskers problemer har en usynlig pris, som de er fuldstændig uvidende om. Den pris er tid. Tid spildt på grund af stress og frygt. Tid tabt på grund af angst, frustration og depression. Tid, der aldrig kan hentes tilbage, fordi man har mistet muligheder på grund af frygt og prokrastination. Jeg tror, at de fleste ikke værdsætter deres tid nok til at forstå, at tab af tid og formål kan være den største pris af alle. Al modstand mod vækst er frygt, og frygt kan kun findes i vores ubevidste sind.
Nyligt blev jeg interviewet i en podcast kaldet ‘Under the Knife’. Intervieweren, min ven Dr. Arun Dhir, er en velrenommeret gastrointestinal og vægttabskirurg baseret i Melbourne. Under ‘Knife’-serien bliver der diskuteret transformationelle samtaler med verdens eksperter om de moderne udfordringer, der hindrer os i at opnå ultimativ sundhed og heling. Jeg blev spurgt: “Hvad er tre af mine personlige sandheder?” Til hvilket mit første svar var VÆKST. Jeg sagde: "Jeg mener, at enhver kan være, gøre eller have noget, så længe de er villige til at vokse." Det er sandt. Du kan være, gøre og have hvad som helst, så længe du er villig til at vokse. Men hvordan vokser man? Det er ikke, hvad du måske tror. Jeg er sikker på, at du lige nu kører en liste af bøger, undervisere, kurser og begivenheder igennem dit hoved, som udfordrer os og får os til at vokse. Du kunne frifindes for at tro, at disse ting får os til at vokse – men de gør det ikke. De er kun køretøjer til vækst, men vi har glemt den store barriere for vækst, og det er DIG og dit ønske om at forblive den samme, uændret. Den eneste måde, vi virkelig kan vokse på, er, når vi er villige til at fjerne de neurologiske blokeringer, der stopper os fra at stoppe os selv. Åh, jeg er sikker på, at du kan finde mange intellektuelle grunde til en manglende vækst, og de vil alle lyde interessante og intellektuelle. Men jeg siger dig her og nu – al modstand mod vækst er frygt, og frygt kan kun findes i vores ubevidste sind. Ingen bog eller kursus kan fjerne din frygt. Ikke engang min bog "ROAR! Courage", selvom jeg har nogle værktøjer i den bog. Kun du kan fjerne frygten ved at arbejde med dig selv indefra.
Endtext
Hvordan kan bedre spørgsmål skabe mere tid og produktivitet i dit liv?
At skabe tid til de ting, der virkelig betyder noget, kan være en af de største udfordringer i vores moderne liv. Vi har alle hørt om 5x5 To Thrive ritualet, som lover at hjælpe os med at prioritere det, der er vigtigt. Men hvad gør vi, når selv den bedste plan ikke er nok? Når vi føler, at tiden stadig ikke er på vores side? Måske har vi ikke fokuseret vores tid på det rigtige sted – ikke stillet de rigtige spørgsmål, der leder os mod de resultater, vi ønsker.
Spørgsmålene, vi stiller os selv, er mekanismen, der skaber svarene, der guider vores handlinger. Hvis vi ikke får de rigtige eller nyttige svar, er det sandsynligvis, fordi vi stiller de forkerte spørgsmål. Et spørgsmål, som har forbedret kvaliteten af min tid, er noget, jeg gerne vil dele med dig: "Hvordan kan vi stille bedre spørgsmål?"
At skifte fokus fra ‘hvorfor’-spørgsmål til ‘hvad’-spørgsmål er en vigtig ændring i, hvordan vi nærmer os udfordringer. Når vi bliver trigget af negative følelser, er det almindeligt at begynde med at spørge "Hvorfor?" Hvorfor sagde de det? Hvorfor føler jeg mig sådan? Selvom disse spørgsmål måske giver os en idé om kilden til vores følelser, er de sjældent produktive. De fører ofte til rationaliseringer, undskyldninger og bekræftelse af vores eksisterende overbevisninger. Vi placerer måske skylden på os selv eller andre og ender med at blive fastlåst i vores negative følelser uden at vide, hvordan vi kan komme videre.
En bedre tilgang er at stille 'hvad'-spørgsmål. I stedet for at spørge "Hvorfor føler jeg mig sådan?" kan vi spørge: "Hvad ønsker jeg i stedet for denne følelse?" Dette åbner op for muligheder og hjælper os med at finde løsninger i stedet for at sidde fast i vores følelser. Når vi kan identificere, hvad vi ønsker i stedet, kan vi begynde at stille "Hvordan"-spørgsmål: "Hvordan kan jeg ændre denne følelse og finde produktivitet igen?"
Spørgsmål af høj kvalitet er fundamentet for høj produktivitet. Jo bedre spørgsmål du stiller, jo bedre bliver dine resultater. Derfor skal du undgå at spørge "Hvorfor tager det så lang tid at få dette færdigt?" i stedet for at spørge, "Hvad kan jeg gøre for at få denne proces til at gå hurtigere?" Når du får et hjælpsomt svar, kan du stille det næste spørgsmål: "Hvordan kan jeg implementere denne løsning nu?"
De fleste af os har problemer med tid, fordi vi stiller de forkerte spørgsmål. Men hvorfor stiller vi så ofte spørgsmål, der ikke er nyttige? Svaret ligger i, at vores spørgsmål kommer fra vores tanker. Tanker er i virkeligheden spørgsmål og svar, vi giver os selv. Vi er ofte ubevidste om de tanker, vi har, og hvordan vi tænker. Derfor kan det at være bevidst om, hvad vi tænker, og hvordan vi formulerer vores indre spørgsmål, gøre en kæmpe forskel for, hvordan vi bruger vores tid.
Når vi for eksempel føler os trætte og spørger os selv, "Hvorfor føler jeg mig så træt?", vil de svar, vi får, sandsynligvis bare bekræfte vores træthed. "Hvorfor går min forretning dårligt?" vil kun føre os til undskyldninger og rationaliseringer. En langt bedre tilgang ville være at spørge, "Hvordan kan jeg forbedre mine indtægter?" eller "Hvem kan hjælpe mig med at forbedre min produktivitet?" Ved at stille disse spørgsmål åbner vi op for muligheder for forandring og vækst.
Dette gælder ikke kun for personlige udfordringer, men også for erhvervslivet. Hvis din forretning ikke vokser, kan du starte med at stille dig selv nogle fundamentale spørgsmål, som jeg lærte under min coachinguddannelse. I stedet for at spørge, hvorfor din virksomhed ikke har taget fart, kan du spørge:
-
Hvad er det største problem, du løser for dine kunder?
-
Hvem har mest brug for at få dette problem løst?
-
Hvorfor vil du hjælpe dem?
-
Hvordan hjælper du dem?
Når du kan besvare disse spørgsmål klart og præcist, kan du begynde at fokusere din energi og ressourcer på at løse de problemer, der virkelig betyder noget for dine kunder, og dermed gøre din virksomhed mere succesfuld.
Det er vigtigt at forstå, at de spørgsmål, vi stiller os selv, direkte påvirker vores følelser, vores beslutninger og dermed vores tid. Spørgsmål som "Hvorfor er jeg træt?" eller "Hvorfor er dette så svært?" kan dræne os, mens spørgsmål som "Hvad kan jeg gøre for at forbedre min situation?" giver os handlekraft og retning. Når du bliver mere bevidst om dine spørgsmål og træner dig selv til at stille de rigtige spørgsmål, kan du begynde at mærke en mærkbar forbedring i din tidshåndtering, din produktivitet og dine resultater.
Det, der gør denne tilgang effektiv, er, at det åbner op for muligheder og løsninger. I stedet for at dvæle ved problemerne, lærer du at tænke fremad og finde de handlinger, der kan få dig videre. Så næste gang du står over for en udfordring, så tænk på, hvordan du kan stille et bedre spørgsmål. Det kan være den vigtigste ændring, du gør for at få mere tid og produktivitet ind i dit liv.

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский