I moderne softwareudvikling er optimering en uundværlig proces, især når det gælder filadgang og input-output (I/O) funktioner. Ved at analysere og forbedre disse operationer kan man opnå betydelige forbedringer i både ydeevne og ressourceforbrug. Et effektivt værktøj til at optimere I/O i programmer er en kombination af libiotrace og Grafana. Denne tilgang giver udviklere mulighed for at identificere, visualisere og rette de områder i programmet, hvor I/O-operationerne kan forbedres.
Når et program køres med libiotrace, bliver data om filadgang registreret og opbevaret i en InfluxDB-instans. Libiotrace sporer systemkald som fread, fwrite og fseek, og opretter data, der indeholder vigtige informationer om tidspunkterne for filoperationerne samt deres adfærd. Disse data giver grundlaget for at finde flaskehalse og optimere programmet.
I Grafana bliver disse data derefter visualiseret i forskellige paneler. Tidsseriepaneler giver et detaljeret billede af, hvordan filadgangen forløber over tid, og hvilke funktioner der kaldes hyppigt. Ved hjælp af farvekodning og interaktive diagrammer kan udvikleren hurtigt identificere de funktioner, der kan optimeres. Panelet, der viser optimeringspunkter, gør det muligt at se, hvilke funktioner der kan forbedres, baseret på deres værdi og klassifikation. For eksempel bliver funktioner, der ikke kan optimeres, markeret med rød, mens dem, der kan optimeres, vises i grøn.
For at få de bedste resultater er det vigtigt, at udvikleren justerer scriptet korrekt. Når scriptet køres, kræver det et jobnavn for at kunne identificere og berige de relevante data. Derudover skal navnet på den nye måling, hvor dataene skal gemmes, specificeres. Dette sikrer, at den ønskede data bliver analyseret og visualiseret korrekt i Grafana-dashboardet.
Ved at klikke på et bar chart i Grafana kan udvikleren få indsigt i, hvordan hver filadgang præsterer, og hvilke optimeringsmuligheder der findes. En af de vigtigste funktioner ved denne tilgang er dens interaktivitet – udvikleren kan vælge den fil, de ønsker at analysere, og få opdaterede visualiseringer af optimeringsmulighederne i realtid. Dette gør det nemt at identificere, hvilke dele af programmet der har den største optimeringspotentiale, og hvordan ændringer kan implementeres for at forbedre ydeevnen.
En yderligere funktion i Grafana-dashboardet er muligheden for at ændre variablerne interaktivt. Ved at justere variable som filadgangstype, tidsramme og funktioner kan udvikleren finjustere analysen og få mere præcise optimeringsanbefalinger. Dataene, der er indsamlet af libiotrace og visualiseret i Grafana, giver dermed en meget præcis og handlingsorienteret indsigt, som kan bruges til at forbedre programmets effektivitet.
Optimeringen af I/O-operationer med denne metode giver mærkbare forbedringer i programydelsen. Ikke kun vil programmet køre hurtigere, men det vil også bruge færre ressourcer og energi. Dette er især vigtigt i en tid, hvor ressourceforbrug og energieffektivitet er blevet stadig vigtigere faktorer i udviklingen af moderne software.
For at validere effekten af disse optimeringer blev et lille C-program oprettet, som simulerede flere filadgangsoperationer. Ved at bruge libiotrace og analysere dataene i Grafana kunne udviklerne finde de områder af koden, der kunne optimeres. Efter at have implementeret optimeringerne, blev det konstateret, at programmet udførte betydeligt færre funktioner, hvilket resulterede i højere ydeevne og kortere køretid.
Det er dog vigtigt at bemærke, at selv om optimering af filadgang kan resultere i markante forbedringer i ydeevne, er det en kontinuerlig proces. Som programmet udvikler sig, skal nye optimeringsmuligheder konstant søges og implementeres. Denne metode giver udviklere en struktureret måde at gøre det på, men det kræver stadig en løbende evaluering og tilpasning af optimeringsstrategierne.
Endtext
Hvordan sikrer man AD-infrastruktur mod potentielle trusler?
Når man arbejder med Active Directory (AD) i en moderne infrastruktur, er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle risici og sårbarheder, som kan udnyttes af angribere. En vigtig faktor i at beskytte AD er korrekt håndtering af certificater og PKI (Public Key Infrastructure), som har en central rolle i autentificering og adgangskontrol. Mange organisationer installer en PKI-webtjeneste, uden at de nødvendigvis har et konkret behov, og dette kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Hvis du skal bruge certificater til autentificering i AD, skal du sørge for at konfigurere PKI på en måde, der er tilpasset organisationens behov, og at certificater kun udstedes af en certifikatmyndighed (CA), som er anerkendt i dit AD.
En anden vigtig sikkerhedsforanstaltning er at sikre, at kun de nødvendige administratorer har mulighed for at anmode om smarte kort-certifikater. Generelt bør kun Tier 0-administratorer have retten til at anmode om disse certifikater, mens lavere niveau-administratorer og normale brugere bør benytte en godkendt enrolment-agent i stedet for direkte at kunne anmode om certificater. Hvis du er en af de organisationer, der har integreret en intern PKI, bør du være opmærksom på at definere binderegler for certificaterne, så kun de rette enheder og brugere kan anvende dem. Dette er især vigtigt for højrisikosystemer, hvor det er kritisk at kontrollere adgangen til systemer, der har adgang til følsomme data.
Desuden er det nødvendigt at tage højde for de forskellige forbindelser, som dine systemer har med eksterne enheder. Begræns adgangen til administrative netværk, systemer og applikationer gennem grundlæggende firewall-regler og segmentering af netværket. I en tid, hvor angribere konstant udvikler nye metoder, er det vigtigt at implementere stærk overvågning af både infrastruktursystemer og eventuelle hændelser, der indikerer en potentiel kompromittering. At anvende agentbaserede løsninger til overvågning og administration er et skridt i retning af at minimere angrebsoverfladen, da disse løsninger kun tillader forbindelser fra godkendte enheder til administrationssystemerne.
Et andet kritisk område, der ikke må overses, er BitLocker-kryptering af dine domænecontroller (DC)-maskiner. BitLocker er et stærkt værktøj til at beskytte mod fysisk tyveri af servere eller virtuelle maskiner, som kan indeholde følsomme data eller endda hele dit AD. BitLocker beskytter også mod uautoriseret adgang, hvis en server stjæles, og den kun kan åbnes med de rette nøgler. Det anbefales desuden at konfigurere BitLocker til at kræve netværksopstart for at sikre, at systemet ikke automatisk låses op, hvis det skulle blive genstartet eller flyttet.
Når det kommer til domæneforening, er det nødvendigt at have strikse kontrolmekanismer på plads. Mange organisationer oplever sårbarheder, når nye maskiner tilsluttes domænet. Når en ny maskine tilsluttes et AD-domæne, får den en "computerobjekt" i AD, som potentielt kan blive udnyttet af en angriber. For at minimere risikoen for misbrug bør man overveje at forud-provisionere disse objekter, så de er begrænset til kun at tilknytte de nødvendige systemer og kun fra godkendte kilder. Dette kan forhindre, at en angriber får kontrol over den nyoprettede maskine og dermed får adgang til yderligere privilegier.
En anden vigtig sikkerhedsforanstaltning er at deaktivere unødvendige tjenester på alle systemer, især de systemer med højere privilegier. Deaktivering af tjenester som print spooler på Tier 0-systemer kan beskytte mod en række mulige angreb, der kan udnytte disse tjenester som indgange til domænet. Det er en god praksis at reducere antallet af tjenester, der kører på kritiske systemer, så de kun kører de absolut nødvendige processer.
Når man opbygger et AD-sikkerhedssystem, er det også nødvendigt at have en strategi for at håndtere og monitorere certificater og politikker. Hvis din organisation ikke allerede har etableret en intern PKI, kan det være en sikkerere mulighed at købe HTTPS-certifikater fra en offentlig certifikatmyndighed i stedet. Dette kan beskytte organisationen mod de risici, der er forbundet med en intern certifikatmyndighed, og det kan reducere den samlede sårbarhed i systemet.
Den sidste vigtige dimension i sikkerheden af AD er løbende overvågning og vedligeholdelse. Konfigurationer og politikker skal konstant monitoreres for at sikre, at de ikke afviger fra den ønskede tilstand, og at eventuelle ændringer eller uautoriserede handlinger hurtigt kan opdages og håndteres. Ved hjælp af forskellige teknologier som Desired State Configuration (DSC), infrastruktur-as-code, og andre værktøjer kan organisationer proaktivt reagere på potentielle problemer, før de udvikler sig til større trusler.

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский