I kapittel to, som omhandler litteraturgjennomgangen, vil du dykke dypere inn i temaet for studien eller prosjektet ditt, i motsetning til innledningen som gir en kortfattet introduksjon. Litteraturgjennomgangen er en grundig gjennomgang av eksisterende forskning som gir et solid fundament for ditt eget arbeid, og dens mål er å bygge bro mellom tidligere forskning og din egen studie.

Det er viktig å forstå at litteraturgjennomgangen ikke bare er en oppsummering av eksisterende litteratur, men en grundig analyse og syntese. Det er her du ikke bare viser hva som er kjent, men også hvordan dette relaterer seg til ditt spesifikke prosjekt, og hvorfor det er relevant for det du undersøker. Din analyse bør være systematisk og reflektert, og du bør vise hvordan de ulike studiene bygger på eller utfordrer hverandre.

Begynn alltid litteraturgjennomgangen med en kort oversikt som beskriver de spesifikke områdene du skal dekke i kapitlet. Dette kan inkludere temaer som epidemiologi, risikofaktorer, søk etter hjelp i vanskelige forhold, og konsekvenser for fysisk og psykisk helse. For eksempel kan en litteraturgjennomgang om vold i nære relasjoner blant kvinner i rurale områder deles opp i følgende seksjoner: a) Epidemiologi, b) Risikofaktorer for vold i nære relasjoner, c) Hjelpsøk og flukt fra voldelige forhold, d) Fysiske og psykiske helsekonsekvenser, e) Økonomiske kostnader for samfunnet, f) Vold i nære relasjoner blant kvinner i rurale områder, og g) Interaksjoner med helsesystemet.

Før du går videre med analysen, bør du også definere de sentrale begrepene som brukes i prosjektet. Dette er spesielt viktig for å unngå misforståelser. Begrepene bør defineres klart og presist. For eksempel kan du definere et begrep som vold i nære relasjoner ved å sitere etablerte definisjoner, som den fra CDC: "fysisk, seksuell eller psykisk skade forårsaket av en nåværende eller tidligere partner eller ektefelle." Dette gir leseren en klar forståelse av hva du mener med begrepet i konteksten av din studie.

Når det gjelder det teoretiske rammeverket, er det viktig å forklare hvilken teori du benytter, dens opprinnelse og prinsipper. For eksempel kan du bruke Bronfenbrenners økologiske systemmodell for å belyse hvordan ulike nivåer i et individ sitt liv påvirker deres opplevelse av vold. En illustrasjon som viser hvordan teorien anvendes på ditt prosjekt kan være svært nyttig for leseren.

En annen viktig del av litteraturgjennomgangen er å forklare søkestrategien som er brukt for å finne relevant forskning. Hvordan du har valgt og søkt etter artikler og studier kan være avgjørende for kvaliteten på litteraturgjennomgangen. En god søkestrategi innebærer å bruke flere databaser som Medline, PubMed og PsycINFO, og benytte relevante søkeord som er spesifikke for temaet ditt. Du bør også forklare eventuelle datobegrensninger, eksklusjonskriterier og inklusjonskriterier for studiene som ble vurdert.

Det er viktig å være oppmerksom på at den litteraturen som blir inkludert i gjennomgangen, bør være systematisk utvalgt for å unngå skjevhet. Dette betyr at du ikke bør bare velge de studiene som bekrefter dine egne hypoteser eller tidligere antakelser. Den beste praksisen er å være så objektiv som mulig og presentere både studier som støtter og som utfordrer dine egne funn.

I tillegg til de tekniske og metodologiske aspektene ved litteraturgjennomgangen, er det viktig å reflektere over de underliggende temaene som studiene belyser. Hvilke sammenhenger finner du mellom de ulike studiene? Hvordan bygger de på hverandre, og hvor er det fortsatt hull i forskningen som ditt prosjekt kan bidra til å fylle? Dette kan være avgjørende for å vise hvordan din forskning bidrar til det eksisterende kunnskapslandskapet.

En annen dimensjon som kan være verdt å merke seg, er at selv om det er viktig å være grundig i litteraturgjennomgangen, må den ikke bli en oppsummering av alt som er skrevet om emnet. Det er heller ikke nødvendigvis nødvendig å inkludere all litteratur på området, men heller fokusere på studier som er direkte relevante for din spesifikke forskning.

Endelig, for å sikre kvaliteten på litteraturgjennomgangen, kan det være lurt å bruke en forskningsbibliotekar for å hjelpe med å finne relevant litteratur og sikre at søkestrategien er omfattende. Dette kan bidra til at du unngår feil i litteratursøket og sikrer at ingen viktig litteratur blir oversett.

Hvordan fastsætter man inklusions- og eksklusionskriterier i forskningsstudier?

Når du arbejder på at designe et forskningsstudie, er det nødvendigt at definere, hvilken befolkning du ønsker at rekruttere deltagere fra. For et studie om kvinder, der har oplevet intim partner vold (IPV) i Adirondack-regionen i New York, kunne udvalgsrammen bestå af kvinder, der har været udsat for IPV. Et studie, der undersøger sørgende forældre til fremmedgjorte børn, kan have som målgruppe forældre, der deltager i sorgstøttegrupper i en bestemt region i USA.

Det er vigtigt at præcisere, hvem der kvalificerer sig til at deltage i studiet. Dette gøres ved at etablere inklusions- og eksklusionskriterier, som ligner dem, du brugte til at finde relevante artikler under din litteraturgennemgang. Hvis det ikke er umiddelbart indlysende ud fra studieformålet, er det nødvendigt at forklare, hvorfor du inkluderer eller ekskluderer personer med bestemte egenskaber.

Kriterier for inklusion og eksklusion kan omfatte en række demografiske og kliniske faktorer. For eksempel kan følgende faktorer være en del af inklusions- og eksklusionskriterierne:

  • Demografi (køn, alder, uddannelsesniveau, civilstand osv.)

  • Tilstedeværelse eller fravær af sygdomme eller helbredstilstande

  • Varighed af sygdom eller helbredstilstand

  • Antal år siden deltagelse i fænomenet, der undersøges

  • Professionel rolle

  • Primært sprog (taler personen engelsk?)

  • Læsefærdigheder

  • Tidligere erfaring med interventioner

  • Geografisk placering

For at illustrere, hvordan inklusions- og eksklusionskriterier kan udformes, kan vi se på to eksempler. Det første eksempel omhandler kvinder i vestlige Uganda, som har oplevet obstetrisk fistel. Inklusionskriterierne kunne være kvinder over 18 år, som har en vesikovaginal eller rectovaginal fistel sekundært til langvarig obstrueret fødsel. Eksklusionskriterier kunne omfatte kvinder, der har haft fistlen i mere end fem år, for at sikre, at dataene afspejler de nuværende sociokulturelle normer.

Et andet eksempel kan være et studie, der undersøger sygeplejersker på et kardiologisk afdeling, der overgår til et nyt rundering-protokol. Inklusionskriterierne kunne være sygeplejersker med mindst ét års erfaring på afdelingen og som yder direkte patientpleje. Eksklusionskriterierne ville være avancerede sygeplejersker og sygeplejersker, der ikke er fastansatte på afdelingen.

Når du arbejder med inklusions- og eksklusionskriterier, er det vigtigt at forstå, at eksklusionskriterier ikke nødvendigvis er det modsatte af inklusionskriterier. De anvendes efter inklusionskriterierne og bør ikke omfatte faktorer, der simpelthen ikke er til stede i de deltagere, der vælges. For eksempel, hvis dit inklusionskriterium er kvinder mellem 18 og 35 år, bør du ikke inkludere eksklusionskriterier for kvinder under 18 eller over 35 år, da der ikke vil være nogen deltagere uden for dette aldersområde at ekskludere.

Når du har fastsat kriterierne, er det næste skridt at bestemme, hvor mange deltagere der skal indgå i dit studie. Dette kan variere afhængigt af om du arbejder med kvantitativ eller kvalitativ forskning. For kvantitative studier skal du ikke kun angive antallet af deltagere, men også vise, hvordan du har beregnet dette tal. Du skal sikre dig, at du har et tilstrækkeligt antal deltagere til at kunne bestemme, om dine resultater vil have statistisk betydning. Derfor er det nødvendigt at beskrive, hvilken formel du har brugt til at bestemme studieeffekten, og rapportere effektstørrelse, sandsynlighed og minimumsantal deltagere, der er nødvendige for at opnå signifikans.

For kvalitative studier er der ofte ikke et forudbestemt deltagerantal, da du fortsætter med at tilføje deltagere, indtil du når datamætning, hvor du ikke længere finder nye oplysninger med yderligere deltagelse. Dog kan du give et skøn baseret på tidligere studier af samme eller lignende emne. Det er også vigtigt at angive, hvordan du har nået frem til dette skøn og støtte det med referencer til eksperter på området.

En vigtig del af enhver studieopbygning er rekrutteringsstrategien. Hvordan vil du kontakte de deltagere, du ønsker at inkludere i dit studie? Hvordan vil du spørge dem om deres deltagelse? Det er afgørende at beskrive rekrutteringsstrategien præcist, da rekruttering involverer etiske spørgsmål, særligt omkring tvang og sårbarhed. Du skal klart adressere disse spørgsmål i din beskrivelse af rekrutteringen. For eksempel kan det være nødvendigt at vente med at rekruttere deltagere, indtil behandlingen er afsluttet, så de ikke føler sig presset til at deltage for at få den bedste behandling.

Når du beskriver din rekrutteringsstrategi, skal du overveje flere vigtige faktorer:

  • Hvordan vil du levere information om studiet? Dette kan være gennem plakater, annoncer, e-mails eller ved personlig kontakt.

  • Hvor vil rekrutteringen finde sted? Beskriv de specifikke steder, hvor du vil placere materialer som plakater og flyers.

  • Hvilken rekrutteringsmetode vil du følge? Hvis du anvender en bestemt metode, som Dillmans metode, skal du nævne dette og beskrive, hvordan du anvender den.

  • Hvordan kan deltagere kontakte dig? Sørg for at oplyse dine kontaktinformationer tydeligt.

  • Hvilken form for kompensation vil du tilbyde deltagere?

Endvidere, når du arbejder med rekruttering, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du håndterer etiske problemstillinger som respekt for deltagernes autonomi og undgåelse af utilsigtet pres.

Hvordan man adresserer begrænsninger i forskning og sikrer validiteten af resultater

I enhver forskningsundersøgelse er det uundgåeligt, at der vil opstå nogle begrænsninger. Det er derfor vigtigt at anerkende og redegøre for dem på en objektiv måde. Begrænsningerne bør ikke betragtes som undskyldninger, men snarere som en del af den nødvendige reflektion, der viser, at du har været opmærksom på eventuelle faktorer, der kunne have påvirket dine resultater. En god forsker er i stand til at identificere disse svagheder og forklare, hvad de betyder for undersøgelsens konklusioner.

Det er vigtigt at påpege, at når man taler om begrænsninger, handler det ikke om at forsøge at "forbedre" undersøgelsen retroaktivt. Du bør ikke undskylde for de begrænsninger, du har stået over for, men snarere præsenter dem på en nøgtern og faktuel måde. Dette gør det muligt for læserne at forstå, hvordan disse faktorer kan have påvirket resultaterne og deres overførbarhed.

Bias er en af de mest almindelige begrænsninger i forskning. Det er vigtigt at diskutere alle faktorer, der kunne have introduceret bias i dine resultater. Bias kan stamme fra flere kilder. For eksempel kan udvalget af deltagere i en undersøgelse have påvirket resultaterne, hvis det var et praktisk udvalgt stikprøve, såsom personer, der allerede er involveret i et specifikt netværk eller de, der selv har valgt at deltage. Et andet eksempel på bias kan være, hvis dataindsamlingsmetoden favoriserede bestemte grupper, som i tilfælde af elektronisk datainsamling, hvor kun dem med adgang til computere kunne deltage. Samtidig kan recall bias også spille en rolle, hvis deltagerne bliver bedt om at huske bestemte begivenheder, hvilket kan føre til fejlinformation.

Derudover er generaliserbarheden af resultaterne et centralt aspekt at overveje. Er dine fund relevante uden for den specifikke gruppe eller det miljø, du har undersøgt? Hvis ikke, bør du tydeligt anerkende, hvorfor det ikke er tilfældet. For eksempel gælder dette ikke nødvendigvis for kvalitative undersøgelser, hvor generaliserbarhed ikke er et mål, men det bør stadig nævnes. Det er også vigtigt at understrege, at kvalitative forskningsprojekter primært sigter mod at forstå dybden af et fænomen frem for at kunne anvende resultaterne på en bredere befolkning.

Reliabilitet og validitet er andre kritiske faktorer at overveje. Var der noget ved dataindsamlingen, der kunne have påvirket resultaternes pålidelighed? Var de anvendte måleinstrumenter testet i den population, du arbejdede med? Overvej også interrater-reliabilitet, især hvis flere forskere har været involveret i dataindsamlingen.

For at give læserne et konkret eksempel på, hvordan disse overvejelser kan præsenteres, kunne man f.eks. nævne en situation, hvor der var risiko for respons bias, fordi deltagerne i en undersøgelse var frivillige kvinder, der havde ressourcer og evnen til at deltage, mens kvinder i mere marginaliserede situationer kunne være udelukket. Derudover kunne det være relevant at nævne, hvordan dette kunne have påvirket resultaterne, idet det er muligt, at de kvinder, der deltog, ikke er repræsentative for hele befolkningen af kvinder, der oplever vold i nære relationer.

En anden vigtig overvejelse er, at der ikke bør være nogen forveksling mellem begrænsninger og de praktiske udfordringer eller barrierer, der måtte have opstået under dataindsamlingen eller implementeringen af et kvalitetsforbedringsprojekt. Begrænsninger relaterer sig til de faktorer, der kan have haft indflydelse på objektiviteten eller validiteten af resultaterne, mens udfordringer som f.eks. personalemangel eller logistiske vanskeligheder ikke nødvendigvis er begrænsninger, men kan være årsager til, at bestemte resultater opstod.

I forskningslitteraturen bør man være forsigtig med at skelne mellem de to, da det kan være forvirrende for læseren, hvis der ikke er en tydelig adskillelse mellem begrænsninger og de praktiske problemer, der opstod. For eksempel kan en undersøgelse, hvor der er opstået en mindre stikprøve på grund af manglende deltagelse fra et målgruppe, have en lille stikprøve som begrænsning, mens den manglende deltagelse kan skyldes eksterne faktorer, som en organisatorisk udfordring.

Endelig er det afgørende, at konklusionen ikke blot gentager de fund, der allerede er blevet nævnt i diskussionen. Dette kan virke overflødigt og efterlade læseren med følelsen af, at de ikke er blevet præsenteret for noget nyt. I stedet bør man i konklusionen reflektere over den bredere betydning af undersøgelsens fund. Hvad kan man tage med sig fra arbejdet? Hvordan skal samfundet eller den pågældende faggruppe reagere på resultaterne? Det er den type overvejelser, der gør konklusionen værdifuld og vigtig.

Det er også vigtigt at afslutte med en klar opfordring til handling, som f.eks. en anerkendelse af, at problemerne i undersøgelsen kræver en interprofessionel tilgang, og at løsninger ikke kun kan opnås gennem individuelle indsatser, men gennem et netværk af sociale og sundhedsmæssige aktører.

Co vedlo k impeachmentu prezidenta Donalda Trumpa?
Jak využít nástroje pro výběr v Adobe Photoshop: Efektivní práce s výběry a jejich úpravy
Jak vědecké objevy změnily svět: Od radioaktivity po atomové zbraně
Jak kruhové pohyby aktivují tělo a jak je efektivně využít při cvičení?