Hvad Skjuler Lita Montez? En Historie om Deuce og Mysterierne i Bad Water Bend

Kit sprang op fra stolen, hans krop spændt og hans øjne hårde. "Deuce?" spurgte han og kiggede på kvinden overfor ham. "Jeg sagde. Deuce? Du har talt med ham?" Spørgsmålet kom langsomt, som om han indså, at noget måtte være galt, og måske havde han allerede formodet, hvad hun ville sige.

Minty fulgte ham ind, og som han tændte lampen og trak flammen ned for at undgå røg, kiggede hun på ham med et blik, der var både intenst og eftertænksomt. "Han har brug for dig, Kit," sagde hun, hendes stemme blød og lav, som om hun forsøgte at dele en hemmelighed. "Han har virkelig brug for dig nu."

Minty rystede på hovedet og sagde: "Ikke lige nu, men han er faldet for Lita Montez. Jeg ved ikke, hvad der sker, men han er blevet fascineret af hende, og hvem ved, hvad der kan ske?" Hendes ord flød ud i natten, som var de en del af den kølige luft omkring dem.

Kit lo kort og sagde: "Deuce har altid haft en forkærlighed for smukheden. Du er sikkert bare jaloux." Men Minty reagerede hurtigt med et koldt blik og et knap hørbart, men skarpt svar: "Intet af det handler om jalousi, Kit. Jeg håber bare, du kan få ham tilbage på sporet."

Som de rejste ud af bakkerne og ind i den mørke dal, kunne Kit mærke den tyngde, der lå over dem begge. De var på vej mod Bad Water Bend, hvor den mystiske La Luz Cantina ventede, og han kunne mærke, at hans tanker kørte i højt gear. Der var noget med den kvinde, Lita Montez. Hun var en af de der kvinder, som kunne manipulere og lege med folk, især mænd. Og Deuce, som altid havde været lidt af en drømmer, kunne meget vel ende med at være hendes næste offer.

I det fjerne kunne han se byens lys, de svage, gule pletter i mørket. Mændene i gaderne, adobehusene, det hele virkede som et sted fyldt med skjulte farer og mysterier. Men hvad var det, der virkelig var på spil? Kit havde sine tvivl, men han vidste, at han måtte handle hurtigt. Hvis han ikke tog fat om Deuce nu, ville han måske aldrig få en chance for at redde ham. Og det, som Minty havde sagt, var heller ikke til at ignorere.

Minty smilede sarkastisk og svarede: "Så kender du mig slet ikke, Kit. Jeg har også noget på spil her." Med et målrettet blik drejede hun ind mod cantinaen. Kit kunne ikke lade være med at følge hende med øjnene, mens han, mod sin vilje, blev stående og ventede på, at noget skulle ske. Han havde aldrig set hende på denne måde før—fast besluttet, som om hun havde sin egen agenda, og ikke en, der kunne afbrydes.

Han vidste, at han havde et mål her, men det var også klart, at den skæbne, som Deuce måske stod overfor, ikke kun drejede sig om ham. La Luz Cantina, Lita Montez og alt, hvad de stod for, havde en helt anden dybde, som Kit endnu ikke havde forstået.

Det var farligt. Det var nødvendigt. Og det var noget, han skulle tage hånd om med det samme.

Hvad betyder det at dø med værdighed?

Troublesome Davis stod under den strakte, rynkede silhuet af et gammelt cottonwood-træ, hvor han blev forberedt på en hængning. Mængden omkring ham var fyldt med ophidset, rasende energi. De råbte og pegede mod ham, ivrige efter at få deres hævn. Men Troubling Davis, der aldrig havde været bange for noget, følte ikke en normal frygt. Hans liv havde været et langt væv af vold, lovløshed og loyaliteter, og han havde set døden i øjnene mange gange før. Men noget var anderledes nu. Det var som om han følte sig fyldt med en modstandskraft, han ikke havde vidst, han besad.

Selvom han var bundet, hængende på kanten af sin egen død, var der noget i ham, som nægtede at bøje sig for den forestående skæbne. Han havde været vidne til mange kampe og konfrontationer i sit liv, nogle han havde vundet, andre han havde tabt. Men dette var noget nyt. Døden virkede nær, men han ville ikke give op. Ikke sådan. Ikke uden at kæmpe. Det var som om han var blevet opmærksom på sin egen livskraft, hans egen evne til at holde ud. En enkelt indre stemme brølede i ham, en opfordring til at overleve, selv i mødet med noget så uundgåeligt som døden.

Dette var en mand, der aldrig havde søgt noget liv uden for kampen, uden for de barske vilkår, han var blevet kastet ud i. Hans verden var farlig, uforudsigelig og ofte brutal. Han havde været i krig med mennesker og sig selv, men det havde ikke stoppet ham. Hans liv havde været et langt løb mod døden, og nu, når den stod for døren, opdagede han, at han faktisk havde noget at leve for.

Men der var noget andet, som han også indså. Dette var ikke den afslutning, han havde forestillet sig. I sit liv havde han aldrig haft tid til at drømme om en fredelig tilværelse. Men i sine sidste øjeblikke blev hans tanker ledt hen imod en drøm om fred, om et liv på en gård med en kvinde ved sin side. Et liv, der syntes langt væk fra den vold, han havde været en del af. En drøm, han havde været ude af stand til at fuldende.

Det var her, han opdagede, hvad det virkelig betyder at dø med værdighed. Det handler ikke om at undgå frygten eller om at kæmpe mod det uundgåelige. Det handler om at bevare sin indre styrke, selv i mødet med den mørkeste skæbne. Troublesome Davis, i sine sidste øjeblikke, valgte ikke at give op. Han kæmpede mod døden, men ikke som en mand, der havde noget at bevise. Han kæmpede, fordi han vidste, at hans sjæl skulle være fri, selv om hans krop ville falde.

Selv når han blev bragt tilbage fra grænsen til døden, i et forsøg på at få ham til at leve igen, kunne han mærke, hvordan livet begyndte at få ny betydning. Selvom han var blevet reddet fra hængningen, vidste han, at han havde haft sin test. Han havde været tættere på døden, end han nogensinde havde været før. Men i det øjeblik, hvor han vendte sig fra døden, var der også noget, der havde ændret sig i ham.

At forstå, hvad det betyder at dø med værdighed, kræver at man accepterer sin egen menneskelighed, sine egne begrænsninger og den ultimative skæbne, som venter os alle. Troublesome Davis, der i sin sidste time valgte at stå fast i sin egen frygt, giver os en lektie i mod og i det at leve, selv når døden truer. At leve med stolthed og integritet, selv når det hele er ved at ende, er måske den største gave, man kan give sig selv.

Hvordan forstår man Tro og Løfter i Ørkenen?

I de varme og ubarmhjertige vidder af El Malvado, hvor sand og ild er nærmest uadskillelige, begynder man at stille spørgsmål om tro – ikke kun på de mennesker, man deler sit liv med, men på de ord, de siger. For Troelsome Davis, en mand formet af både forræderi og kamp, er troen på et andet menneskes ord det, der står mellem liv og død. Mænd og kvinder her er bygget af en særlig struktur: deres ord er ofte mere pålidelige end deres handlinger, og deres ære er noget, der holdes tættere end deres eget hjerte.

En af de skarpeste prøvelser af tillid kommer, når La Golosina, en kvinde hvis charme og manipulative kræfter har en magnetisk indflydelse på mænd, stiller et spørgsmål, der ryster den sikre overflade af det, Troublesome har opbygget for sig selv: "Hvordan langt kan jeg stole på dig?" spørger hun, og hendes læber deler sig i et smil, der hurtigt bliver til en prøve på, hvad der er sandt. Når troen på et menneskes ord bliver usikker, er det ofte et tegn på, at der er noget mere på spil – noget der handler om mere end blot tillid. Det handler om kontrol, magt og hvordan vores indre konflikter spiller ud i forholdet til andre.

Samtidig er der en konstant kamp i dette ødelagte landskab. En kamp, der ikke kun er fysisk, men også psykisk, og en, der forandrer mænd som Pryor og Davis. For den yngre og mere impulsive Pryor er tillid en udveksling – han kan lide at stole på folk, men kun på hans egne betingelser. Denne indstilling gør ham både farlig og uforudsigelig. Alligevel er det netop hans hast, hans korte temperament og hans evne til at blive fanget af sit eget behov for kontrol, der gør ham til en skrøbelig figur.

Når Troublesome står fast i mørket, alene i sine tanker og næsten ude af stand til at skelne mellem de tøjler, han holder fast i, og de bånd, han ønsker at bryde, står han over for en etisk afvejning. Hans beslutning om at vente på det rette øjeblik, når hans hænder vil holde de nødvendige våben, er et mål, der kun kan opnås gennem total kontrol. Hans handlinger viser en mand, der forstår, at det er ikke nok at handle hurtigt – det er nødvendigt at spille sin rolle med omhu og tålmodighed.

Når troen på hans ord og hans intentioner afprøves, er det en del af det større spil, der udspiller sig i disse forræderiske landskaber. Men troen på La Golosina, hendes ægteskab med hendes egen usynlige fremtid og hendes indflydelse på mænd som Pryor, udfordrer Troublesome mere, end han kan forstå. At have hende tæt på sig er en løftelse, men også en fare – en fare, som han på et tidspunkt må tage ansvar for, når sandheden om hende bliver afsløret.

Det er i dette spil, at menneskets sande natur afsløres. Det, som ser ud som simpel konflikt, er i virkeligheden en dyb indre kamp om kontrol, kærlighed, hævn og ære. Troublesome ved, at hvis han vil vinde dette spil, må han være beredt på at ofre noget af sig selv – og samtidig afvise det, han er blevet opdraget til at stole på: andre mennesker.

Det er her, at man som læser må forstå, at tro ikke kun handler om ord eller handlinger – det handler om et valg, et valg om, hvad man vil lægge sin tillid i, og hvad man er villig til at ofre for at beskytte det. Når man står i de sidste skridt af denne ørkenrejse, kan man aldrig være helt sikker på, hvem man kan stole på. Alligevel må man fortsætte, for i denne verden af støv og blod er der kun én sandhed: Den, der vinder kampen, er den, der formår at holde sin tro intakt.