Selvom bladene falder, forbliver de gamle æble- og pæretræer vedholdende grønne. Pot Marjoram blomstrer stadig, timian holder sin egen midsommer, og Sweet Cicely folder endnu en bladkrone, mens de unge grene af Balsam står grønne som forår. Utvivlsomt har ingen planter nogensinde givet så lang og smuk en belønning. Men frosterne nærmer sig. Dagen i haven er nu næsten så stille som natten, og mørket falder med stjerner og kulde. Når jeg arbejder her i eftermiddag, tænker jeg for mig selv, at jeg kun har ramt overfladen af urternes rige skattekiste, og snart må jeg tale om deres større broderskab.

Det er vinter, og den kortlivede og stille dag er slut over det store sneklædte landskab. Solnedgangen afsluttes med en himmel af frosset rosa og kanaler af klareste grøn. Nu danner skyer og nat sammen en dybere stilhed og mørke, og sneen begynder at falde igen. Indenfor er lampen tændt, hver fyldt til randen med olie, klar til de lange timers brug, og den lille stue er behagelig med det gyldne lys og en duftende varme fra brændeovnen. Det er gul bjørk, der brænder i denne sorte bastille, gul bjørk, der så let antændes og hvis lysende flammer sender den ubestridelige røg op gennem skorstenene.

Mens sneen fortsætter med at falde, dækker den de stier, der er blevet ryddet, og dækker grene og kviste på ny, dybende de hvide niveauer af søen. Hvor de store basilikumplanter stod, og lavendelen fik sin del af solen, er der nu over tre fod sne. De vilde, smukke skrig fra lommerne bryder ikke længere gennem søens stille vande. Kragerne er kun hos os, når det tøer, og især jays – som sjældent ses eller høres om sommeren – er nu de mest velkendte fugle. De kommer til staldens døre for at spise frø, der er blevet rystet ned fra loftet, og søger tilflugt på hegnet som spurve, når kattene passerer.

Det er netop på en vinteraften, at man kan begynde at fundere på planerne for haven. Ligesom i Bunyan's Pilgrims Progress bliver havearbejde på sådanne aftener ført ud under “lignelsen af en drøm”. De ting, vi ønsker at have, står som vi forestiller os dem: økonomiske, smukke og en lille ære for vores evner som havearbejdere. De ting, vi har haft, både succeser og de mindre succesfulde, er noget, vi kan bygge videre på, en del af havehistorien og vores liv. På bordet ligger planerne for urtehaven spredt over bøger, på gulvet ved stolen en bunke af kataloger, breve, frøpakker og have-noter. Den aromatiske duft af urtesæd er allerede i den lamplyste luft.

Her, i hjørnet, fundet i en gul kuvert og forseglet med en fold, er mere af Marjoram, som er den bibelske Hyssop. Frøene er grønne, papirlignende og har en tør, behagelig og delikat bitter duft – Hyssopen fra Egyptens dørkarme, og den tragiske drik, der blev tilbudt og nægtet. Her er Koriander, der rasler som tør regn i sin lille boks, og Dill, frisk og skarp. Burnet, som så let kommer fra jorden, og den flade Angelica, der smager af enebær og bider tungen.

Haver er en opdagelse af en helt ny verden af glæde og menneskelig betydning. Men det er først, når en gartner har prøvet et par urter, har fået dem til at trives, og ønsker at fortsætte, at det sande eventyr begynder. Her opstår en risiko: fristelsen til at plante alt, hvad der kalder sig en “urt”, i håbet om at trække haven ned i den fælde, der ofte rammer de uerfarne gartnere. Lad os undgå denne fælde. Det er kun de ægte urter af menneskets arv, vi skal plante, og kun så mange som vi kan pleje, kende og værdsætte. Kun de urter, vi kan binde til os selv i et levende forhold. Skulle en sjælden urt komme på din vej, skal du tage den, finde et sted for den og glæde dig.

De første ti urter, jeg anbefaler, er Basilikum, Marjoram, Balsam, Bergamot-mynte, Salvie, Hyssop, Rue, Spike Vervain, Lovage og Lavendel. For at udvide denne første samling til en mere omfattende samling, vil jeg nu tilføje Timian, Applemynt, Dill, Burnet, Rosmarin, Borage, Purløg, Costmary, Southernwood, Santolina, Cerinthe, Wormwood (Artemisia Absinthium), Sweet Woodruff og Valerian.

Man skal være lidt forsigtig med timianerne. Klippehaven har bragt timianer ind med styrke, og listen over dem er blevet så stor, at det blot skaber yderligere forvirring. I almindelighed kan enhver form for timian plantes som en “urt”, men i en mere præcis forstand tilhører udtrykket kun et fåtall arter med en lang havehistorie: Thymus Vulgaris eller Garden Thyme, der er den egentlige kulinariske urt; T. Serpyllum eller Wild Thyme, og T. Herba-Barona eller Caraway Thyme.

Timianen, der bruges i køkkenet, kan købes fra planteskoler i en “bredbladet” eller “smalbladet” variant, og der er næppe nogen praktisk forskel på bladene. Den ankommer som en lille busk på cirka 10-12 cm høj med stængler, der ligner trætråde og små, tætsiddende blade. Den er vintergrøn i sin oprindelse i Sydeuropa, og som mange europæiske eviggrønne planter, der skal gennemgå en amerikansk vinter, kan den se ussel ud i foråret, hvis den da har overlevet. For at få succes med timianen kræves det, at den får masser af sol, varm og meget godt drænet jord, og at man holder de små planter tæt sammen. Timianen kan også vokse ganske godt fra frø.

Wild Thyme (Thymus Serpyllum) er den lille, krybende flerårige timian, der vokser overalt i Europa. Der findes marker med det på Englands nedre bakker, i kløfterne langs Kanalens klipper og i det franske Midi, som det en gang var en del af ruinerne og vandfaldene i Tivoli. I Frankrig er det den "Serpolet", en del af folketroen og de rustikke sange.

Hvordan man korrekt plejer og beskytter krydderurter i haven

Krydderurter er ikke kun en fryd for øjet, men også for sanserne. Deres duft, farve og form gør dem til et værdifuldt element i enhver have. For at sikre, at urterne trives og giver deres fulde potentiale, er det vigtigt at forstå nogle grundlæggende pleje- og planteprincipper. Dette gælder især, når det kommer til flytning og beskæring, samt hvordan man undgår de mest almindelige problemer som skadedyr og for meget blomstring.

En af de vigtigste faktorer for succesfuld dyrkning af krydderurter er at give dem et godt udgangspunkt. Når du planter, er det bedst at gøre det efter solnedgang, når temperaturen er lavere. Det giver planten mulighed for at tilpasse sig den nye jord og undgå varmestråling, der kan stresse den. Forberedelse af jorden er også central. Før du planter, skal du grave et hul og fylde det med lidt komposteret gødning og jord. Efterfølgende hældes hullet fyldt med vand og får lov at stå i et par timer, så jorden kan absorbere vandet. Først da placeres urten forsigtigt i hullet sammen med dens jordklump, og jorden fyldes langsomt op omkring den. Det er vigtigt, at man undgår mudder, da det kan skade plantens rødder. Når planten er på plads, vander du forsigtigt en time eller to senere.

En god tommelfingerregel er at sørge for, at urterne har læ og beskyttelse, især de højere planter, som er mere udsatte for vindens virkning. Hvis planter konstant bliver udsat for hård vind, kan det føre til beskadigelse af de fine næringsrødder og hårene på roden, hvilket kan forårsage et ustabilt planteliv.

For skadedyr er der ikke meget, der skal gøres, da de fleste krydderurter ikke er specielt attraktive for insekter. Dog kan enkelte urter, som f.eks. balm og bergamotmynte, blive angrebet af visse larver. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at fjerne skadedyrene hurtigt, før de kan sprede sig. Afhængig af hvilken plante, der er ramt, kan du let fjerne de angrebne blade eller sprøjte med naturlige midler, som ikke er skadelige for mennesker. Det er afgørende aldrig at bruge giftige sprøjtemidler tæt på krydderurter, da de er beregnet til at blive brugt i forbindelse med madlavning og te.

Når du samler krydderurterne, er det bedst at gøre det om morgenen, efter duggen er forsvundet, og før de begynder at blomstre. Dette er, når deres æteriske olier er på deres højeste. Skær stænglerne af i løse bundter og hæng dem til tørre et varmt sted væk fra direkte sollys. Når de er tørre, kan bladene fjernes fra stilkene og opbevares i tætsluttende glasbeholdere for at bevare aromaen. Hvis du ønsker at lave infusioner, bør du beholde bladene hele, og mange foretrækker at opbevare dem på stilken i en papirpose, så de ikke mister deres naturlige duft og smag.

Når det kommer til at designe en urtehave, er det vigtigt at overveje, hvordan planterne er arrangeret. Krydderurter fungerer ikke nødvendigvis godt i formelle grænser eller store grupper. Deres variationer i højde og form indbyder til et mere fantasifuldt og subtilt design, hvor de højere urter kan bruges som imponerende søjler og de lavere som elegante kanter. Et sådant arrangement vil skabe harmoniske og naturlige overgange, der lyser op hele haven.

Ud over de praktiske aspekter ved at dyrke krydderurter, er der en æstetisk dimension at overveje. En urtehave bør ikke kun være fokuseret på de blomstrende planter, men derimod på de subtile nuancer og former, som urterne skaber. Krydderurterne skal fremstå som en naturlig del af landskabet, snarere end at blive overskygget af deres blomster. Blomsterne bør være til stede, men de må ikke tage opmærksomheden fra planten som helhed. Derfor er det bedst at vælge urter, hvis blomster ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed.

Vinterbeskyttelse er generelt ikke nødvendigt for krydderurter, da mange er hårdføre og kan modstå vinterens kolde temperaturer. De fleste urter, der kræver særlig vinterbeskyttelse, er allerede nævnt i de forskellige plantekategorier. De urter, der ikke er så hårdføre, kan du beskytte på samme måde, som du ville beskytte andre planter i haven, afhængigt af dit klima og geografiske placering.

Endelig er det vigtigt at forstå, at krydderurter ikke kun er til køkkenbrug. De rummer en stor mangfoldighed af anvendelser, lige fra at blive brugt i potpourri, til at blive eksperimenteret med i hjemmelavede likører og urtebade. Mange kreative sjæle finder stor glæde i at skabe nye og mindeværdige produkter med de urter, de dyrker.

Hvordan urter afspejler livets dybder i haven og køkkenet

Basilikum er en af de mest udtryksfulde og livlige planter, der findes i vores haver. Når man dyrker denne urt, får man mere end blot et krydderi til køkkenet; man får en plante, der både er et kunstværk og en livsbekræftelse. Basilium er en plante, der fremstår som en sammensætning af farver og former, en enhed, hvor de dybde-lilla stængler og de friske, grønne blade ikke blot er skabt af naturens hånd, men også af en lang tradition for skønhed og brug. Det er en plante, som forener farverne i det indiske liv—dybe lilla nuancer og den levende grønne, som er så karakteristiske for indisk kunst og liv. En basilikumplante, om den er den lilla eller den grønne variant, er en påmindelse om den stærke, livskraftige vækst, der er forbundet med det tropiske klima, dens oprindelse i det romerske imperium og dens utallige anvendelser i både madlavning og medicin.

Basilikum kan vokse på mange måder. Den kan blive en lille busk i din have med prangende lilla blomster og bladkrans, eller den kan udvikle sig til en imponerende plante, der strækker sig mod himlen med sine træagtige stængler og symmetriske vækstform. Uanset hvilken form den tager, er basilikum en plante, der bærer sin historie med sig—fra de hellenistiske videnskaber og opdagelser til den moderne anvendelse som en essentiel ingrediens i det kulinariske landskab.

Det er ikke kun i køkkenet, at basilikum gør sig bemærket. Planten, som ofte forveksles med en almindelig krydderurt, bærer på en passion for livet, der er enestående i naturen. De fysiske forandringer, basilikum gennemgår, tilpasser sig det omkringliggende miljø på en måde, der synes at besvare naturens krav på liv. Den, der holder en basilikumplante i hånden, kan ikke undgå at føle den intensitet og livskraft, som den udstråler. For i dens vækst er der en påmindelse om naturens formål: at overleve og blomstre, uanset hvad, der måtte opstå på dens vej. Planten modstår ofte modgang, som om den bærer en indre vilje, der ønsker at leve for at bringe livets energi til det rum, den bebor.

I sin enkelhed og skønhed afslører basilikum en dyb forståelse af livets energi og naturens underfundighed. Når man ser på den store plante i solen, tænker man på dens næsten magiske evne til at absorbere solens varme og omdanne den til liv, som strømmer gennem dens stængler og blade. Det er ikke kun et spørgsmål om, at planten ser smuk ud i haven, men at den udgør et mikrokosmos af livskraft, et symbol på naturens kraft til at modstå og overleve.

I køkkenet er basilikum uundværlig. Den spiller en særlig rolle i retten med tomater, og dens aroma og smag fremhæver mange af de traditionelle retter i den vestlige og østlige madlavning. Basilikum hæver smagen af retter med sin kompleksitet—fra den milde og krydrede til den let bitre og runde smag, der giver dybde til både varme og kolde retter. Selv den grønne basilikum med sine lettere blomster og blade, og den lilla variant, som ofte bruges til sin stærkere smag, bringer sin egen karakter ind i enhver opskrift.

Men det er ikke kun basilkum, der fortjener opmærksomhed. Sød marjoram er en anden urt, som på sin egen måde udtrykker skønhed og vitalitet. Denne plante, som har en mere delikat vækst, afslører det fine i proportion og form. Selvom den ikke er en lille plante, har den en evne til at tilpasse sig sit miljø og bringe en rolig elegance til ethvert rum. Sød marjoram er ideel til både kulinarisk brug og som et ornamental element i haven. Dens små, rødbrune stængler og ovale blade giver et symmetrisk udtryk, og dens blomster, der kan minde om små grønne knuder, tilfører en subtil skønhed. Denne urt er både praktisk og æstetisk tiltalende og har en bred anvendelse i madlavning, fra dressinger til salater og vinegars.

Marjoram er en plante, der tåler både kulde og varme, og er derfor meget modstandsdygtig, hvilket gør den til en god kandidat i enhver urtehave. Det er en urt, der kan leve under mange forhold, og samtidig er den nem at passe. Når den vokser op og blomstrer, giver den en duft og farve, der er både beroligende og forfriskende, og den afslører sin tilstedeværelse gennem en næsten lydløs ynde.

En vigtig pointe i forståelsen af både basilikum og marjoram er, at disse planter ikke blot er krydderurter, men små vidundere af liv, der er tæt knyttet til menneskets historie. De er både en del af vores daglige liv og en påmindelse om det store mysterium, der findes i naturens livscyklus. Hver plante, hver vækst, og hver duft bærer på sin egen historie, og ved at pleje dem og bruge dem, bringer vi noget dybt menneskeligt ind i vores liv og vores hjem.