Humor kræver forberedelse. Ikke kun for at levere den rigtige pointe, men for at sikre at publikum forstår referencerne. Et af de største faldgruber for en komedieskribent er at antage, at publikum deler ens viden, kontekst eller dagsorden. En joke, hvor modtageren ikke kender præmissen, mister sin kraft – uanset hvor velskrevet den måtte være.

Et eksempel: En skribent skrev en joke baseret på en artikel, han selv fandt morsom. Da han testede den på en komiker, virkede den ikke. Komikeren svarede simpelt: “Jeg vil gerne have, at folk ved, hvad fanden jeg snakker om.” Det virker banalt, men er essentielt. En vittighed skal enten bygge på almenkendte referencer eller sikre sig, at konteksten er forståelig for netop det publikum, man henvender sig til. Alt andet er støj.

Det er derfor, rutinerede humorister bruger formuleringer som “nogle siger…” eller “det rygtes at…”, så joken ikke knytter sig til deres egen overbevisning, men i stedet åbner sig op for modtagerens fortolkning. Det handler om at engagere publikum – ikke at skubbe dem væk. Humor er ikke et våben, det er en bro.

Denne sensibilitet bliver endnu vigtigere, når man arbejder med større eller mere blandede målgrupper. En joke, der rammer plet i Los Angeles, kan falde til jorden i Kansas City. En satire, som bygger på et nichepolitisk emne, giver ingen mening, hvis publikum ikke kender emnet. Derfor arbejder nationale tv-værter som Leno eller Letterman med almen referenceramme: nyheder, berømtheder, barndomsminder. Universelle emner, som alle kan afkode.

Den, der skriver til en smal kreds, kan slippe af sted med mere specifikke jokes, men de samme principper gælder: Forstå hvem du taler til. Vær bevidst om, hvad de ved, og hvad de ikke ved. Det er en grundregel: Brug hvad publikum kender – eller gør dem klar til at forstå det, du bruger.

Men det hele starter et andet sted – nemlig med idéer. Den mest undervurderede disciplin i humoristens værktøjskasse er idéopsamling. Alt starter med emner og associationer. Men i stedet for at stole på sin hukommelse – som ofte svigter når deadlines nærmer sig – bør man notere alt ned. Intet er for småt.

En oplevelse fra forfatterens egen karriere illustrerer dette. En morgen efter fem timers tennis og midt i McEnroes Wimbledon-skandaler kunne han ikke finde et eneste emne til sin klumme. Ironisk, når man tænker på at netop McEnroes opførsel blev diskuteret ivrigt blandt klubbens medlemmer hele morgenen. Et oplagt emne. Men fordi han ikke havde noteret noget, gik han glip af det.

Denne erfaring blev en lektie: forberedelse betyder ikke, at vittighederne skriver sig selv – men uden forberedelse skriver de sig slet ikke. Derfor er det vigtigt at samle, registrere og arkivere idéer. Ikke nødvendigvis med det formål at bruge dem straks, men for at have materiale, når behovet opstår.

Ligesom en frisør har en kalender ved telefonen for at kunne holde styr på sine aftaler, bør komedieskribenten have et system til at holde styr på sine emner. Alt fra reklamer, avisartikler, samtaler i supermarkedet, eller en skænderi mellem mor og datter i en tegneseriestribe kan blive til en idé. Det gælder bare om at fange den.

Derfor skriver mange professionelle humorister deres idéer ned dagligt. Ikke færdige jokes, men emner, observationer, samtaleemner. Det er ikke vigtigt, om det er politisk, kulturelt, banalt eller absurd – det afgørende er, at det bliver noteret. Emner er råmaterialet for komedie. Uden dem er der intet at bygge på.

Der er heller ingen garanti for, at en idé fører til noget. Men fraværet af idéer fører med sikkerhed ingen vegne. Gags bliver ikke til ud af ingenting. Men de vokser, når der er noget at arbejde med. Det handler ikke om genialitet – det handler om håndværk.

Det er derfor, et simpelt system – en notesbog, en app, en lydoptagelse – kan være forskellen mellem produktivitet og stagnation. At stole på hukommelsen alene er ikke kun ineffektivt. Det er en fejlkilde. For i humor er det ikke nok at være sjov. Man skal også være klar, når det sjove dukker op.

Publikumsforståelse er central. Ikke kun i forhold til emner, men også i forhold til grænser. Hvad er acceptabelt? Hvad opfattes som stødende? Skal man provokere, eller skal man samle? Skal man udstille, eller skal man inkludere? Der er ikke ét svar, men der er én betingelse: Man skal vide, hvad man gør – og for hvem.

Humorens kraft ligger ikke i dens evne til at være radikal, men i dens evne til at forbinde. En god joke er en bro mellem ideer og mennesker. En dårlig joke er en mur. For at undgå murene og bygge broerne skal man arbejde med respekt, forberedelse og præcision. Det starter altid med: Hvad ved de, jeg skriver til? Og hvad ved jeg, som de måske ikke gør?

Hvordan opbygger man en komisk notesbog og bruger den effektivt til at skrive humor?

Når man starter med at skrive komedie, kan det være svært at finde inspiration til nye idéer og sjove indfald. Mange komikere og humorforfattere kender den udfordring, at de pludselig står uden en ny vinkel eller et skævt perspektiv. En uundværlig metode til at overkomme dette er at opbygge en komisk notesbog, hvor alle de observationer, ideer og sjove indfald, der opstår i hverdagen, bliver samlet og opbevaret til senere brug.

I mit eget tilfælde er det sådan, at jeg til enhver tid holder øje med både store og små begivenheder, der kan skabe humoristisk materiale. Dette kan være alt fra populære nyheder og kontroverser som den virale succes af The DaVinci Code til dagligdags observationer, som når en butiksekspedient virker ekstra venlig eller tværtimod usædvanligt uvenlig. Enhver situation, der skaber en følelse af undren eller forundring, er værd at notere sig. Jeg bruger en simpel notesbog til at nedskrive disse øjeblikke – små notater, der dateres og kort opsummeres. Dette giver mig en guldgrube af ideer, som kan udvikles til sjove indslag eller kommentarer senere hen.

Et konkret eksempel på, hvordan jeg bruger min notesbog, kan ses i en skitse til en joke om The DaVinci Code. Filmen omhandler en teori om, at Jesus og Maria Magdalena havde et barn, og at denne teori kan udløse stærke følelser. Jeg skrev noget i stil med: “Handlingen i The DaVinci Code er, at Jesus og Maria Magdalena blev gift og fik et barn. De mener, at det kunne være barnet, der engang spillede for Jerusalem Little League og ramte over .900 i gennemsnit det år.” Det er ikke bare en kommentar om filmen, men en måde at bringe en humoristisk vinkel på en alvorlig diskussion. Jokes som denne opstår fra, hvad der startede som en simpel observation, som jeg skrev ned i min notesbog.

En anden type note, der kan give inspiration til sjove indfald, kommer fra at kombinere flere ideer. For eksempel, da Barry Bonds blev anklaget for at bruge steroider og samtidig jagtede Babe Ruths rekord for flest homeruns, kunne jeg kombinere denne begivenhed med den historie om baseballlegenden Ted Williams, hvis krop blev opbevaret i en fryseanlæg efter hans død. Jeg skrev så: “Baseballpurister er oppe i det røde felt over, at Barry Bonds måske bliver homerun-konge, selvom han muligvis har brugt steroider. Hvis Ted Williams hørte om dette, ville han vende sig i fryseren.” Her kunne jeg blande to separate emner for at skabe en skæv og original kommentar.

Brugen af en notesbog er ikke begrænset til at skrive ned af sjove bemærkninger. Den bliver et konstant værktøj til at huske og finde inspiration, også når det kommer til at skrive jokes om populære TV-shows eller reklamer. Hvis jeg for eksempel bliver bedt om at skrive en parodi på en TV-reklame, er det meget lettere at vende tilbage til min notesbog og finde ideer, som allerede er blevet indsamlet. At have sådanne ressourcer ved hånden betyder, at man kan arbejde hurtigere og mere effektivt.

Notaterne behøver ikke være organiseret på en bestemt måde – men mange forfattere finder det nyttigt at opdele deres notesbog i sektioner. En sektion kan for eksempel indeholde kommentarer om populære film, mens en anden kan have noter om de nyeste trends i TV-programmer. Der er dem, der holder styr på citater fra berømte personer eller bemærkninger om aktuelle begivenheder, som kan blive til gags senere hen. Det handler om at opbygge en omfattende samling af inspiration, som kan bruges på tværs af forskellige former for humor.

Når man arbejder med humor, bliver en vigtig færdighed at kunne se sammenhænge mellem tilsyneladende uafhængige begivenheder. En notesbog gør det muligt at udvikle sin evne til hurtigt at associere forskellige idéer og finde den humoristiske vinkel på dem. Dette er en af grundene til, at komikere som Mel Brooks og Woody Allen er kendt for deres lynhurtige wit. De kan finde humor i de mest usædvanlige sammenhænge. For eksempel, da en interviewer spurgte Woody Allen om hans største frygt, svarede han: “At hoppe nøgen ned i et kar fyldt med kolde Roosevelt-dollars.” Denne form for kreativitet kommer ikke kun fra medfødte talenter, men også fra at have trænet sindet til hurtigt at finde sjove associationer.

At holde en notesbog er en strategi for at træne sig selv i at være hurtigere og mere skarp i sit komiske arbejde. Det hjælper ikke kun med at udvikle nye idéer, men giver også mulighed for at se muligheder for humor, der ellers kunne gå tabt. Med tiden bliver det lettere at spotte sjove vinkler, og arbejdsprocessen bliver mere flydende.

Derudover bør det understreges, at komiske forfattere ofte trækker på en kombination af hverdagsobservationer og større samfundsændringer for at finde nye vinkler. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på alt fra medieomtale af kendte personer til personlige oplevelser i det daglige liv. At udnytte denne "opmærksomhed" som en ressource kan gøre forskellen mellem en gennemsnitlig joke og en, der virkelig rammer plet.

Hvem trækker i trådene bag mordene?
Hvordan mænd og kvinder navigerer i deres sociale roller i et samfund bygget på traditioner
Hvordan navigere farerne og afbalancere ansvar i skjulte trusler under rejser
Hvad sker, når det ser ud til at være for sent?