Skal du opgradere fra EF til RF objektiver? En test og overvejelser om opgraderinger

Fotografi har været en passion siden 1884, og i dag står vi med et væld af teknologiske muligheder, der kan ændre den måde, vi skaber billeder på. Et af de spørgsmål, der ofte opstår blandt fotografer, er, om man virkelig har brug for at opgradere fra EF-til RF objektiver. David Clapp undersøger dette spørgsmål i dybden i sin seneste test.

RF-systemet byder på hurtigere autofokus, bedre lysindfald og et design, der er optimeret til de spejlløse kameraer. Det er et system, der er skabt til at udnytte fordelene ved en spejlløs kameraopbygning, og det betyder, at kameraets objektivafstand er kortere, hvilket giver bedre kontrol over skarphed og dybdeskarphed. Dette er særligt nyttigt til portrætter og makrofotografi, hvor præcision i fokus er afgørende.

Men det er ikke nødvendigvis en simpel opgradering for alle fotografer. EF-objektiver er ikke kun billige, de har også en lang tradition og en stor rækkevidde af objektiver, som mange fotografer stadig holder fast i. Mange objektiver i EF-serien er stadig af høj kvalitet, og de fungerer godt med de nyeste DSLR-kameraer. Når man kigger på billedkvaliteten, vil mange fotografer bemærke, at EF-objektiverne leverer billeder, der er mere end tilstrækkelige til det daglige arbejde og til professionel brug.

Der er dog fordele ved at overveje en opgradering, især hvis du har planer om at opgradere dit kamera til en spejlløs model som Canon EOS R-systemet. De nye RF-objektiver tilbyder forbedret billedstabilisering og bedre optisk design, som kan forbedre din samlede billedkvalitet. For dem, der arbejder med meget video, kan RF-objektiverne også tilbyde smidigere og mere præcis fokusering, som er en stor fordel i dynamiske optagelser.

Når man overvejer opgraderinger, er det dog vigtigt ikke kun at se på objektiverne, men også på hele udstyret. Mange gange har vi fotoudstyr liggende, som vi ikke længere bruger. Ifølge en undersøgelse er mere end halvdelen af os fotografer, der har gear liggende uden at bruge det. Dette udstyr kunne være en god investering til en opgradering, og nogle platforme som MPB giver mulighed for at sælge, købe og bytte brugt fotoudstyr, hvilket gør opgraderingen nemmere og mere økonomisk.

En anden vigtig pointe at huske er, at selvom RF-objektiver er teknologisk overlegne på nogle områder, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal opgradere, hvis du ikke har brug for de ekstra funktioner. Hvis du for eksempel primært fotograferer landskaber eller andre stille objekter, vil du muligvis ikke bemærke den store forskel i ydeevne. For de fleste amatørfotografer kan det være, at de fleste EF-objektiver stadig leverer fremragende billeder.

Opgraderingen kan også afhænge af, hvad du har i tankerne for fremtidens projekter. Hvis du arbejder med video, kan de nyere RF-objektiver være den perfekte løsning, da de er designet til at fungere optimalt med spejlløse kameraers videofunktioner, hvilket gør dem til det perfekte valg for mange professionelle videografer.

Når du overvejer en opgradering, skal du ikke glemme at tænke på, hvad dit nuværende udstyr stadig kan gøre for dig. Måske er det ikke nødvendigt at opgradere alt på én gang, men i stedet begynde at opgradere gradvist baseret på de specifikke områder, hvor du virkelig har behov for forbedringer. Tænk på, hvad du ønsker at opnå med dine billeder, og vælg derefter objektiver og udstyr, der bedst understøtter din kreative vision.

Hvad betyder det at være nordlænding i dag?

Simon Hill, en dedikeret dokumentarfotograf, påtager sig den omfattende opgave at dokumentere det moderne Nordengland, et område fyldt med kulturel kompleksitet og historisk dybde. Med mere end 400 filmruller og over 14.000 billeder i sin samling, sigter han mod at skabe en offentlig tilgængelig arkiv, der både kan anvendes af forskere og forlag, men også for at fremme en dybere forståelse af, hvad det betyder at være en del af det nordlige Storbritannien i dag.

Dette projekt, som har fået navnet The North Revisited, vil inkludere et udvalg af omkring 4.000 billeder, som skal danne grundlaget for en arkivsamling. Hill håber, at arkivet og de tilknyttede udstillinger kan skabe samtaler, der rækker langt ud i fremtiden, og dermed tilføje en ny dimension til den tidligere dokumentation af regionen, som blev startet af den anerkendte fotograf John Bulmer i 1960'erne.

Hill påpeger, at hans mål ikke er at imitere Bulmers arbejde, men at tilbyde en ny fortælling om et område, der har gennemgået betydelige ændringer i de seneste årtier. Hans ambition er at fange essensen af, hvad det vil sige at leve og arbejde i det moderne Nordengland. Han fotograferer fra vape-butikker og genbrugsbutikker til industrielle landskaber og høj-tekno-områder, som alle bidrager til et nøjagtigt billede af den nordengelske virkelighed. Hill er særligt interesseret i de gamle tekstilfabrikker, som stadig findes i regionen, men som i dag har fået et nyt liv som forretningsinkubatorer eller kreative værksteder.

Et centralt spørgsmål, som Hill måtte tage stilling til, var, hvor "nord" egentlig begynder. Efter flere overvejelser og forskning valgte han at afgrænse regionen til de historiske counties Cheshire, Cumberland, Durham, Lancashire, Northumberland, Westmorland og Yorkshire, hvilket i høj grad er i tråd med Dave Russells bog Looking North (2004). Hill ser på de kulturelle og topografiske forskelle mellem det nordlige, midt- og sydlige England som en refleksion af regionens mangfoldighed, som han mener er vigtig at anerkende i sin fulde kompleksitet.

Selvom Hill er opmærksom på den ofte nævnte nord-syd opdeling i Storbritannien, er han ikke interesseret i at forstærke denne opfattelse. Han ønsker ikke at polarisere, men i stedet at dokumentere den rige og forskelligartede virkelighed, som findes i regionen. Hans billeder skaber et billede af det moderne nord, der både er nyt og gammeldags på samme tid, hvilket vidner om områdets evne til at tilpasse sig tidens krav samtidig med at bevare sine historiske rødder.

Hill erkender, at han kun kan fange en brøkdel af det nordlige Englands kompleksitet. Hans projekt vil næppe kunne dokumentere hele den enorme mangfoldighed, som kendetegner området, men han håber, at The North Revisited vil bidrage med et væsentligt kapitel i den fortsatte fortælling om regionen. Hill understreger, at et komplet billede af det nordlige England ville kræve en samling af billeder i en helt anden skala, noget der kunne sammenlignes med Edward Steichens legendariske Family of Man udstilling, hvor forskellige perspektiver på menneskelivet samledes.

I denne forbindelse ønsker Hill ikke kun at skabe et værk, der kan nyde godt af den nuværende popularitet, men som også vil blive mere værdsat med tiden. Han ser sin indsats som en langsigtet investering i forståelsen af det nordlige England og dets folk.

Når man kigger på denne type arbejde, bliver det klart, at fotografi er mere end bare at tage billeder. Det handler om at fange den ånd og det liv, der eksisterer i et givent område. For Hill er det hele en samtale med samfundet, et værktøj til at åbne døren for forståelse, refleksion og måske endda forandring. The North Revisited er et vidnesbyrd om den kontinuerlige rejse i at forstå et lands menneskelige og geografiske landskab, som uundgåeligt vil ændre sig i takt med, at samfundet udvikler sig.

At forstå det nordlige Englands mangfoldighed er ikke kun et spørgsmål om geografisk placering. Det kræver også en dybere refleksion over de sociale, økonomiske og kulturelle kræfter, der har formet regionen. For at få en virkelig forståelse af det moderne nord, er det nødvendigt at anerkende de forskelle og ligheder, der eksisterer både på tværs af de enkelte byer og mellem de forskellige samfund, der bebor området. Hill's arbejde tilbyder et værdifuldt skridt i retning af at udvide vores forståelse af en ofte overset del af Storbritannien.