For at udnytte potentialet af Blazor og Radzen-komponenter effektivt, skal vi forstå, hvordan man kan kombinere interaktive elementer som kontekstmenuer, notifikationer og dialogbokse med funktioner som minimal API'er og databasetilslutning. I denne gennemgang vil vi se på, hvordan man bruger Radzen-komponenter i Blazor-applikationer til at interagere med brugeren og samtidig kommunikere med en database via en Minimal API.

Først skal vi arbejde med Radzen-komponenter for at håndtere brugerinteraktioner. En almindelig opgave kan være at implementere en kontekstmenu, som popper op, når brugeren højreklikker på en element i applikationen. I et typisk Blazor-projekt, som for eksempel Northwind.BlazorLibraries.Server, kan vi starte med at definere metoden OnMenuItemClick, som håndterer klik på et menupunkt. Denne metode gør det muligt at vise oplysninger om det valgte menupunkt, samt at vise enten en notifikation eller en dialog, afhængigt af om brugeren trykker på Ctrl-tasten, mens de klikker.

Metoden kan ændres til at blive asynkron, så vi kan bruge den til at vise en dialog eller en notifikation. Hvis brugeren holder Ctrl-tasten nede, vises en bekræftelsesdialog, ellers vises en notifikation i browserens konsol. For at implementere dette, skal man først injicere NotificationService og DialogService i komponenten og derefter bruge disse til at vise beskeder:

csharp
@inject NotificationService notificationService @inject DialogService dialogService
async void OnMenuItemClick(MenuItemEventArgs args)
{ contextMenuService.Close();
if (args.CtrlKey) // Vis dialogboks { bool? clickedYes = await dialogService.Confirm( message: $"Besøgende valgte: {args.Text}", title: $"Værdi={args.Value}", new ConfirmOptions() { OkButtonText = "Ja", CancelButtonText = "Nej" }); string title = string.Format("Du klikkede \"{0}\"", (clickedYes.GetValueOrDefault(true) ? "Ja" : "Nej")); DialogOptions options = new() { CloseDialogOnOverlayClick = true, CloseDialogOnEsc = true }; dialogService.Open(title, ds => @title, options); } else // Vis notifikation { NotificationMessage message = new() { Severity = (NotificationSeverity)args.Value, Summary = $"Værdi={args.Value}", Detail = $"Besøgende valgte: {args.Text}", Duration = 4000 // Millisekunder }; notificationService.Notify(message); } }

Når du har konfigureret denne funktionalitet, kan du køre applikationen og observere, hvordan interaktionen ser ud. Hvis du højreklikker på en overskrift og vælger et transportfirma, vises en notifikation i konsollen. Hvis Ctrl-tasten holdes nede, vises en dialogboks med valgmuligheder.

Ud over at implementere funktioner som kontekstmenuer og dialoger, kan vi udvide applikationen ved at integrere en Minimal API til at hente data fra en database. I dette tilfælde skal vi arbejde med Northwind-databasen, som indeholder oplysninger om kategorier og ordrer. Minimal API'er er en letvægtsmetode til at oprette webtjenester og er ideelle, når vi ønsker at eksponere enkle data via HTTP-endpoints.

For at komme i gang med at bygge et API, skal vi først konfigurere projektet ved at tilføje en reference til Northwind-databaseprojektet i Northwind.BlazorLibraries.Server.csproj. Derefter kan vi oprette endpoints, der gør det muligt at hente kategorier og ordrer fra databasen:

csharp
app.MapGet("api/categories", ([FromServices] NorthwindContext db) =>
Results.Json(db.Categories.Include(c => c.Products)) .WithName("GetCategories") .Produces(StatusCodes.Status200OK)); app.MapGet("api/orders/", ([FromServices] NorthwindContext db) => Results.Json(db.Orders.Include(o => o.OrderDetails))) .WithName("GetOrders") .Produces(StatusCodes.Status200OK);

Når disse endpoints er oprettet, kan de tilgås via HTTP-anmodninger. Dette åbner muligheden for at bruge data fra databasen i applikationen, hvilket er særligt nyttigt, når du skal præsentere information som kategorier eller ordrer.

En anden vigtig komponent i Radzen er ikonerne, som kan bruges i tabs. Når vi arbejder med kategorier i Northwind-databasen, kan vi bruge Radzen's tabs-komponent sammen med Google Material Icons for at vise kategorinavne som ikoner. Dette gør brugergrænsefladen mere visuel og lettere at navigere. For eksempel kan vi tildele et ikon til hver kategori og bruge disse ikoner i tabs, hvilket gør navigeringen både intuitiv og æstetisk tiltalende.

Det er også muligt at integrere flere Radzen-komponenter som datagrids, formkomponenter og diagrammer for at skabe en mere dynamisk og interaktiv webapplikation. Radzen giver dig mulighed for hurtigt at bygge interaktive komponenter, som er lette at tilpasse, hvilket gør det muligt at skabe komplekse brugergrænseflader uden at skrive meget kode.

Afslutningsvis er det vigtigt at forstå, at Blazor og Radzen tilbyder en stærk platform for at udvikle moderne webapplikationer med rig interaktivitet og databaseintegration. Ved at bruge komponenter som dialogbokse, notifikationer og ikoner sammen med Minimal API'er kan du bygge en applikation, der både er effektiv og brugervenlig.

Hvordan man arbejder med dynamiske ressourcer og databinding i .NET MAUI

Når man udvikler mobil- og desktopapplikationer med .NET MAUI, er det vigtigt at forstå, hvordan man effektivt kan håndtere ressourcer og implementere databinding. Ressourcer som farver, størrelser og andre UI-elementer kan defineres centralt og bruges på tværs af applikationen, hvilket muliggør en mere dynamisk og fleksibel brugergrænseflade.

I indstillingspanelet i en MAUI-applikation er det muligt at ændre farverne for tekst og baggrund ved at binde disse farver til dynamiske ressourcer. Denne tilgang gør det muligt for brugeren at ændre udseendet af appen i realtid uden at skulle genstarte applikationen.

Først oprettes en handler for Loaded-begivenheden på SettingsPage.xaml. Ved at definere indholdet af layoutet og binde knapperne til farveressourcerne kan brugeren umiddelbart se effekten af farveændringer. Når en bruger ændrer farven på tekst eller baggrund i de relevante tekstfelter og klikker på "Apply"-knappen, ændres farverne globalt i applikationen. Det gør det muligt at skabe en dynamisk og personlig brugeroplevelse.

For at sikre, at ændringerne af farverne gemmes og reflekteres korrekt i hele applikationen, håndteres disse ændringer i SettingsPage.xaml.cs. Her anvendes metoden TryGetValue til at hente de aktuelle farver fra ressourcerne. Hvis der opstår fejl under behandlingen, vises en advarsel til brugeren.

Når knappen "Apply" trykkes, anvendes de nye farver ved at opdatere applikationens ressourcer med de værdier, der er angivet af brugeren. Denne ændring vil straks påvirke de elementer, der bruger disse farver som deres ressourcer. På denne måde kan man opretholde en konsekvent brugeroplevelse på tværs af forskellige skærme og enheder.

En god praksis ved arbejdet med ressourcer i .NET MAUI er at definere dem i App.xaml og tildele dem en unik nøgle. Hvis man kun vil anvende en ressource én gang, kan man bruge {StaticResource key}. Men hvis ressourcen kan ændre sig dynamisk i løbet af applikationens levetid, bør man anvende {DynamicResource key}. Dette betyder, at UI-elementer automatisk vil blive opdateret, når ressourcen ændrer sig.

Når man arbejder med databinding i MAUI, kan man binde en egenskab på et element til en anden egenskab eller til data. Dette gør det muligt at implementere funktioner som farveændringer, som vi ser i eksemplet med farveændringerne i appens indstillinger. Her kan vi se, hvordan farveændringer af tekst og baggrund automatisk opdateres på tværs af applikationen, når en bruger justerer disse indstillinger.

Der er også flere måder at gemme og hente ressourcer på. Ressourcer kan defineres globalt i appen, eller de kan defineres lokalt for specifikke sider. Dette giver udvikleren fleksibilitet til at kontrollere, hvor ressourcerne anvendes, og hvordan de skal behandles under kørsel.

For yderligere at tilpasse applikationen kan du overveje at tillade brugeren at vælge forskellige farvetemaer eller lagre deres præferencer i appens indstillinger, så de kan blive anvendt ved næste opstart af applikationen. Denne funktionalitet vil forbedre brugeroplevelsen, da brugeren ikke behøver at ændre indstillingerne hver gang de åbner appen.

Vigtigst af alt, når man arbejder med ressourcer og databinding i .NET MAUI, er at forstå, hvordan man korrekt håndterer dynamiske opdateringer og ressourceændringer, så applikationens UI forbliver responsivt og nemt at vedligeholde. Det er også vigtigt at tage højde for, hvordan applikationens ressourcer interagerer med forskellige platforme og enheder, hvilket kan påvirke ydeevne og visuelle elementer på tværs af desktop og mobil.

Hvordan man håndterer validering af data og genererer PDF-filer i C# med QuestPDF og FluentValidation

Når du arbejder med komplekse applikationer, der håndterer data som kunder, ordrer og produkter, er det essentielt at sikre, at de indtastede data er valide og struktureret korrekt. Denne proces kan håndteres effektivt ved hjælp af forskellige biblioteker, som FluentValidation til validering og QuestPDF til at generere PDF-dokumenter.

Validering af data er en kritisk opgave, især når det drejer sig om forretningsregler, som en ordre skal opfylde, før den kan behandles. Ved at bruge FluentValidation kan du nemt oprette regler, der sikrer, at dataene overholder de krav, du har sat.

I et praktisk eksempel er en ordre, der oprettes med et sæt af egenskaber som OrderId, CustomerName, CustomerEmail, OrderDate, og Total. Når en ordre oprettes med ukorrekte eller ufuldstændige data, kan FluentValidation vise en række fejl og advarsler. Eksempler på disse fejl kan omfatte: "OrderId må ikke være tom", "Navn skal være mindst 5 tegn langt", eller "Kunde-e-mailen er ikke gyldig". Det gør det muligt at identificere og rette problemer tidligt i applikationens livscyklus.

Når du arbejder med validering i C#, kan du følge denne fremgangsmåde: opret en ordre med specifikke data og kør applikationen. Hvis dataene ikke opfylder de krav, der er sat af dine valideringsregler, vil programmet vise fejlinformationer. Dette kan hjælpe udviklere med hurtigt at rette fejl og forbedre kvaliteten af de indtastede data.

For at implementere automatisk validering i ASP.NET Core, kan FluentValidation let integreres med ASP.NET Core 3.1 og nyere versioner. Denne integration gør det muligt at automatisere valideringsprocessen, så brugerne ikke nødvendigvis behøver at bekymre sig om at udføre valideringen manuelt i hver controller eller model.

En af de mest almindelige opgaver, når man arbejder med dokumentgenerering i C#, er at skabe PDF-filer. I mange tilfælde skal applikationen generere rapporter, kataloger eller fakturaer baseret på specifik information, der er indsamlet fra brugeren eller systemet. Her kommer QuestPDF ind i billedet som en open-source løsning, der gør det muligt at generere PDF-filer på tværs af platforme.

QuestPDF er et kraftfuldt værktøj til at generere PDF-filer i .NET, og det understøtter både Windows, macOS og Linux. Ved at bruge QuestPDF kan udviklere definere dokumenter med sider, der indeholder indhold som tabeller, billeder og tekst. Dette kan gøres ved at definere en skabelon, hvor du kan vælge, hvordan dataene skal struktureres og præsenteres.

I et eksempel, hvor vi arbejder med et katalog, kan vi oprette en klasse, der repræsenterer kategorierne i kataloget, og derefter bruge QuestPDF til at generere et dokument, der viser disse kategorier sammen med billeder. Ved at definere en IDocument-implementering, kan vi styre layoutet af dokumentet og inkludere elementer som en header, footer og en tabel med data. Denne tilgang giver en stor fleksibilitet i udformningen af dokumenter og gør det muligt at tilpasse indholdet efter behov.

Når du arbejder med QuestPDF i en konsolapplikation, kan du kombinere data fra en model, som eksempelvis et produktkatalog, med din dokumentskabelon for at generere et færdigt PDF-dokument. Ved at bruge QuestPDFs funktioner som tabelopbygning og billedhåndtering kan du nemt generere en PDF, der ikke kun indeholder tekst, men også billeder, hvilket giver en mere visuel og brugervenlig præsentation.

En typisk workflow i denne proces er som følger: opret først en model, der indeholder de nødvendige data, f.eks. kategorier og billeder. Derefter defineres en dokumentskabelon, hvor du angiver, hvordan disse data skal præsenteres i PDF-dokumentet. Til sidst køres konsolapplikationen for at generere PDF-dokumentet, som derefter kan gemmes, sendes eller udskrives.

En vigtig overvejelse, når du arbejder med QuestPDF på tværs af platforme, er, at du muligvis skal sikre, at de nødvendige afhængigheder er installeret korrekt, især på Mac-maskiner med Apple Silicon (som M1 og M2 chips), hvor du kan støde på problemer med arkitekturkompatibilitet. I disse tilfælde er det nødvendigt at køre applikationen med den rette version af .NET (f.eks. x64), da visse biblioteker endnu ikke er bygget til at understøtte ARM64-arkitekturen.

Når du arbejder med PDF-generering, er det også vigtigt at forstå, hvordan billeder og filer håndteres korrekt i dokumentet. Du bør være opmærksom på filsti og sørge for, at de relevante billeder er tilgængelige i den ønskede mappe. Dette sikrer, at dine PDF-dokumenter genereres uden problemer og med den nødvendige visuelle præsentation.

Afslutningsvis er både validering af data og PDF-generering afgørende komponenter i mange C#-baserede applikationer. Ved at bruge biblioteker som FluentValidation og QuestPDF kan udviklere nemt implementere disse funktioner og sikre, at applikationerne er både funktionelle og brugervenlige. Det er dog vigtigt at forstå de tekniske aspekter af begge biblioteker og sørge for, at de er korrekt integreret i din applikation, så du kan få den bedste performance og brugererfaring.

Hvordan Reflektion og Egen Attributtering Kan Forbedre Din Kode

Når du arbejder med .NET, giver reflektion og brugerdefinerede attributter dig kraftfulde værktøjer til at inspicere og manipulere metadata i din kode. Reflektion gør det muligt at tilgå oplysninger om typer, metoder, og attributter under kørsel, hvilket kan være særligt nyttigt til dynamisk at hente metadata om en samling af assemblies. For eksempel kan du hente et assemblies fulde navn, version, placering og den indledende metode, der blev udført.

Når du importerer navnerummet System.Reflection i din Program.cs, kan du begynde at arbejde med reflektion. Dette giver mulighed for at tilgå assemblies, deres metadata og attributter. Ved at bruge metoden Assembly.GetEntryAssembly() kan du hente information om det assembly, der startede applikationen. Resultatet kunne eksempelvis vise detaljer som assemblies fulde navn, version, og placering, hvilket giver værdifuld indsigt i applikationens struktur og versionering.

En vigtig funktion ved assemblies er deres attributter. Disse metadata kan give yderligere information om assemblyens konfiguration, som f.eks. versionsoplysninger og firmaet bag softwareudviklingen. Eksempler på disse attributter kunne være AssemblyCompanyAttribute og AssemblyInformationalVersionAttribute. Ved at bruge reflektion kan du hente disse attributter og udskrive deres værdier, hvilket kan være nyttigt for at sikre, at din applikation bruger de rigtige konfigurationer.

En uventet opdagelse, når man arbejder med attributter, er, at standardværdierne for version og firma ofte er tomme eller standardiserede, medmindre de eksplicit er angivet. I .NET 7 håndteres dette automatisk af Roslyn-kompilatoren, men hvis du arbejder med ældre versioner som .NET Framework, kunne det være nødvendigt at definere disse attributter direkte i koden ved hjælp af linjer som [assembly: AssemblyCompany("Packt Publishing")].

For at præcist indstille disse værdier i et nyere .NET-projekt, skal du redigere projektfilen, hvor du angiver version og firma direkte i XML-strukturen. Efter at have foretaget disse ændringer, kan du køre programmet igen for at se de opdaterede metadata, hvilket hjælper med at holde styr på versionering og udvikleroplysninger gennem programmet.

Men reflektion stopper ikke her. Du kan også definere dine egne brugerdefinerede attributter. Ved at arve fra Attribute-klassen kan du oprette attributter, der giver mening for din specifikke applikation. For eksempel kunne du oprette en CoderAttribute for at tilføje oplysninger om, hvem der har ændret en metode eller klasse og hvornår. Dette kunne være særligt nyttigt til at holde styr på, hvilke udviklere der har arbejdet på bestemte dele af koden over tid, og give en bedre historik over udviklingsprocessen.

Når du har oprettet en brugerdefineret attribut, kan du anvende den på metoder eller klasser. Ved hjælp af reflektion kan du derefter hente disse attributter og vise, hvilke udviklere der har arbejdet på specifikke metoder, og hvilke datoer disse ændringer fandt sted. Dette kan give et indblik i, hvordan koden er blevet udviklet og ændret, hvilket er nyttigt i et samarbejdsmiljø.

Et interessant aspekt ved at bruge reflektion er håndteringen af compiler-genererede typer og medlemmer. Disse typer, som kan vises som Program+<>c i dit output, er et resultat af, hvordan kompilatoren genererer baggrundskode for at håndtere specifikke operationer. Dette kan skabe forvirring, da de ofte ikke er dokumenterede, men det er normalt, og disse typer kan filtreres væk ved at bruge attributter som CompilerGeneratedAttribute.

En yderligere funktion i reflektion er muligheden for at markere typer eller medlemmer som forældede ved hjælp af [Obsolete]-attributten. Dette er særligt nyttigt, hvis du ønsker at opfordre udviklere til at bruge nyere versioner af en funktion, men stadig vil opretholde bagudkompatibilitet. Ved at markere gamle funktioner som forældede kan du effektivt kommunikere til udviklere, at de bør undgå at bruge disse gamle funktioner og i stedet skifte til nyere, forbedrede implementeringer.

Reflektion og brugerdefinerede attributter åbner op for mange muligheder for at gøre din kode mere dynamisk og selvbeskrivende. Det giver dig ikke blot mulighed for at inspicere og manipulere metadata under kørsel, men også at tilføje ekstra lag af information, der kan hjælpe både udviklere og brugere med at forstå, hvordan systemet er opbygget og hvordan det udvikler sig over tid.