Når man samler og analyserer eksisterende forskning til en litteraturgennemgang, er det vigtigt at være systematisk og grundig. Først og fremmest skal du gennemgå de fund, du har indsamlet, og notere, hvad hver undersøgelse siger om den specifikke del af emnet, du undersøger. Det er en god idé at bruge diagrammer, tabeller og grafer til at organisere dine opdagelser, så du bedre kan visualisere forbindelser og tendenser i forskningen. Disse hjælpemidler er primært til personlig brug og vil ikke nødvendigvis blive inkluderet i selve rapporten.

Når du har samlet informationen, er næste skridt at reflektere over, hvad de forskellige data fortæller om den pågældende variabel eller koncept. Denne reflektion bliver til en del af din litteraturgennemgang, hvor du skriver op, hvad eksisterende viden afslører om emnet. Det er vigtigt at være præcis og direkte i din formulering af, hvad der er kendt på området, og hvornår du kan, bør du ikke være bange for at fremføre definitive udsagn, så længe du kan underbygge dem med solid evidens.

Et eksempel på, hvordan man syntetiserer forskning, kan findes i en integrativ gennemgang af de sociale konsekvenser af obstetrisk fistel, en alvorlig fødselsskade, der opstår i udviklingslande. Et centralt tema i denne forskning er den stigmatizering, som kvinder med fistel oplever i deres familier og lokalsamfund. Undersøgelser viser konsekvent, at kvinder, der lider af fistel, bliver isoleret, selv når deres familier giver dem mad og husly. De bliver ofte segregated under måltider, når de skal sove, og bliver udelukket fra huslige aktiviteter. Stigmatiseringen kan gå så langt, at kvinderne bliver nægtet fysisk kontakt, og deres familie udtrykker åbent foragt. I visse tilfælde rapporteres det, at kvinder bliver tvunget til at sove på gulvet alene, og der er endda eksempler på, at familiemedlemmer siger direkte til dem, at de ikke kan holde ud at være sammen med dem på grund af deres lugt.

Når du skriver en litteraturgennemgang, er det også vigtigt at påpege eventuelle uoverensstemmelser eller uenigheder mellem de studier, du gennemgår. Det er ikke usædvanligt, at studier viser modstridende resultater, og det er en del af din opgave at anerkende disse forskelle. Manglende konsensus i sig selv kan være en vigtig oplysning, da det indikerer, at der er behov for yderligere forskning på området. Hvis du baserer dine konklusioner på en enkelt undersøgelse, skal det klart fremgå af din tekst, da dette kan påvirke validiteten af dine påstande. Når du skriver om noget, der stadig er under debat i forskningen, bør du ikke være bange for at fremhæve behovet for yderligere undersøgelse.

I slutningen af litteraturgennemgangen skal du skrive en kort sammenfatning, der binder de vigtigste fund sammen. Det er her, du fremhæver de centrale opdagelser og nævner områder, hvor der er sparsomme data eller uenigheder i litteraturen. Hvis du skriver en afhandling, skal du derefter identificere forskningshullerne og forklare, hvorfor det er vigtigt at adressere disse mangler. Hvis du arbejder på et akademisk projekt, kan du samle det, der allerede vides om problemet, og de strategier, der er blevet anvendt for at løse det. Det er vigtigt at forbinde, hvad vi ved, med hvad vi stadig behøver at undersøge.

En god overgangsætning kan være, at du klart beskriver, hvad vi ved om emnet, og hvorfor der er behov for at lære mere. For eksempel: "Vi ved, at dette virker i [en bestemt population], men ingen har testet det i [din målgruppe]." Eller måske: "Selv om vi ved, at disse faktorer påvirker [emnet], har vi ikke undersøgt, hvordan de påvirker dette specifikke aspekt." Det er også essentielt at understrege formålet med at få den nye viden. Hvad vil de potentielle resultater bringe? Hvordan vil de hjælpe med at forbedre praksis eller patienterfaringer? Det er vigtigt ikke kun at udforske nysgerrigheden, men at sikre, at din forskning har en praktisk anvendelse og kan føre til konkrete forbedringer.

Når litteraturgennemgangen er afsluttet, kan det være nyttigt at organisere dine tanker visuelt. En effektiv metode er at bruge klistermærker til at organisere de enkelte sektioner af din gennemgang. Hver paragraf skal omhandle én hovedidé, som du kan opsummere i én sætning. Skriv denne hovedidé på et klistermærke og organiser dem i den rækkefølge, du planlægger at præsentere dem i teksten. Læs derefter igennem og sørg for, at flowet mellem afsnittene giver mening. Hvis der er huller i informationen, eller hvis noget virker ude af sammenhæng, kan du justere rækkefølgen af dine klistermærker og dermed optimere strukturen i din gennemgang.

Det er vigtigt at forstå, at litteraturgennemgangen ikke blot er en opsummering af andres arbejde. Den skal være en kritisk analyse, der belyser både styrker og svagheder i eksisterende forskning og giver et klart billede af, hvad vi ved, og hvad vi stadig mangler at forstå. Læsere skal være i stand til at få indsigt i de vigtigste tendenser og forskningshuller, og forstå, hvordan det aktuelle studie kan bidrage til feltet.

Hvordan skriver du et manuskript til din afhandling: Vejledning til doktorgradsstuderende

Når du er i gang med din doktorafhandling, har du sandsynligvis allerede udført en konceptanalyse, som et led i litteraturgennemgangen. Denne analyse er et centralt skridt, der forbereder grundlaget for din forskning og hjælper med at indramme, hvad der er kendt om dit emne. Hvis du ønsker at læse eksempler på publicerede konceptanalyser, kan du finde nogle i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing, som giver et klart billede af, hvordan sådanne analyser bør struktureres.

Litteraturgennemgangen er en af de vigtigste komponenter i dit manuskript. Selvom systematiske anmeldelser er den højeste form for gennemgang, vil det for de fleste ikke være muligt at udføre en sådan i forbindelse med afhandlingen, da en systematisk gennemgang kræver en forskergruppe snarere end én enkelt person. I stedet kan du arbejde med integrerende anmeldelser, som også kaldes en state of the science-artikel. Dette er ofte noget, du har arbejdet med under din doktoruddannelse. Veludførte integrerende anmeldelser på vigtige emner har et stort potentiale for at blive publiceret.

Skulle du have lavet en omfattende litteraturgennemgang, men ikke anvendt den systematiske søgning, der kendetegner en integrerende gennemgang, kan du muligvis omarbejde denne til en narrativ gennemgang, som stadig kan blive et grundlag for et manuskript, selvom potentialet for publicering er mindre.

Når du skriver dit manuskript, skal du være opmærksom på, at strukturen kan variere afhængigt af, hvilken type artikel du skriver. Dog er der elementer, der går igen i alle de nævnte papirformer – undtagen i kliniske anvendelsesartikler. Dette inkluderer introduktion, baggrund, litteraturgennemgang, fund eller resultater samt diskussion. Derudover vil forsknings- og kvalitetsforbedringsrapporter ofte indeholde en metodesection. En god praksis er at følge IMRAD-strukturen (Introduction, Methods, Results, and Discussion), som er anbefalet af ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors). Når du ser på kapitlerne i den bog, du arbejder med, skal du være opmærksom på, hvordan de er struktureret og hvilke overskrifter, der er brugt, da disse kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst opbygger dit eget manuskript.

Introduktionen i dit manuskript er måske den mest afgørende del. Den første paragraf skal fange læserens opmærksomhed og tydeligt gøre det klart, hvorfor dit arbejde er vigtigt. Hvis du har lavet en omfattende litteraturgennemgang, kan det være en udfordring at skære det ned til det mest relevante. Du skal hele tiden referere tilbage til formålet med netop dette manuskript for at afgøre, hvad der skal inkluderes, og hvad der bør udelades. Det bliver endnu vigtigere at syntetisere litteraturen på en måde, der giver en præcis, men grundig opsummering af, hvad der er kendt inden for dit emne.

Metodologien skal give læseren de nødvendige informationer til at kunne replikere din undersøgelse eller implementere dit projekt i deres egen kontekst. Dette kræver præcise og klart definerede metoder, der gør det muligt for andre at følge de samme skridt.

Resultaterne præsenteres på en enkel og objektiv måde. Ligesom i et traditionelt afhandlingskapitel for resultater, skal du her præsentere dine fund uden fortolkning eller redigering. Brug af tabeller og figurer kan være en effektiv måde at præsentere dine resultater på, da det både holder ordtallet nede og samtidig giver læseren et visuelt klart billede af dine fund.

Diskussionen i dit manuskript ligner diskussionen i din afhandling, men den vil typisk være meget kortere. Det er afgørende at fokusere på de vigtigste fund og diskutere dem i lyset af manuskriptets formål. Du skal hele tiden referere tilbage til formålet med manuskriptet for at holde diskussionen på sporet.

Længden af dit manuskript afhænger af de specifikke retningslinjer for det tidsskrift, du overvejer at indsende det til. Der er et gammeldags ordsprog blandt forfattere: "Nogle gange skal du dræbe dine kære." Dette betyder, at du ikke bør blive for knyttet til noget, du har skrevet. Alt, hvad du inkluderer i dit manuskript, skal være nødvendigt for at øge læserens forståelse af emnet. Hvis noget ikke tilfører noget væsentligt, skal det fjernes.

Når du skriver dit manuskript, skal du være opmærksom på, hvad redaktørerne søger. De leder efter veludførte manuskripter, der giver læserne nyttige og evidensbaserede oplysninger. Her er nogle grundlæggende kriterier, som redaktører fokuserer på:

  • Information skal være evidensbaseret.

  • Forskningsrapporter, integrerende og systematiske anmeldelser skal være metodisk strenge.

  • Kilderne skal være opdaterede, typisk inden for de sidste fem år, selvom ældre klassiske studier stadig kan være relevante.

  • Konklusionerne skal være veldokumenterede og velbegrundede.

  • Emnet skal være nyt og relevant for tidsskriftets læsere.

At overbevise redaktørerne om værdi er en stor del af processen. Du skal gøre din sag fra første sætning i introduktionen og fortsætte med at argumentere for vigtigheden af dine resultater i diskussionen.

Du kan også sende en forespørgsel til tidsskrifter, før du indsender manuskriptet. Det kan tage måneder at få svar på et manuskript, så det kan være nyttigt at få en forhåndsindikation på, om tidsskriftet er interesseret i dit emne. Du kan sende forespørgsler til flere tidsskrifter, men du kan kun indsende dit manuskript til ét tidsskrift ad gangen.

Scholarly publikation er en tidskrævende proces, men med grundig forberedelse og opmærksomhed på detaljer kan du maksimere dine chancer for succes.

Jaké tajemství skrývá prastarý symbol, který nikdy neumírá?
Jak vytvořit svůj vlastní kawaii svět: Kreslení roztomilých věcí a tvorba osobitého stylu
Jaký dopad měla válka na každodenní život?
Jak se orientovat v běžném španělském slovníku pro každodenní komunikaci