Hvilke aktiviteter giver dig størst afkast af din tid?

Når vi taler om "nøglefaktorer" eller "key drivers", henviser vi til de aktiviteter, der giver dig den bedste udbytte for den tid, du investerer. For eksempel, selvom det for mig personligt kræver meget tid at forberede mig til et offentligt foredrag, så ved jeg, at det giver mig et langt større økonomisk udbytte sammenlignet med noget så simpelt som at sende en e-mail. Jeg vil gerne dele en kort historie for at illustrere dette punkt.

Før COVID-19-pandemien fik jeg et opkald fra National Speakers Association, der spurgte, hvornår jeg ville være i Melbourne næste gang. Jeg tjekkede min kalender og fandt de relevante datoer. Disse datoer faldt sammen med en mulighed for at tale på et af deres events, så jeg sagde ja. Som ugene gik, og eventet nærmede sig, bad jeg mit kontor om at arrangere min indkvartering. Det var her, jeg opdagede, at vi havde fået datoerne til Melbourne forkert. Jeg kan ikke lide at sige én ting og gøre noget andet, så jeg fulgte igennem med mit løfte og fortsatte med at arrangere min rejse til Melbourne for at tale – kun for at opdage, at jeg skulle gøre det hele om ugen efter. Øv! Jeg skulle betale for at rejse til Melbourne, dække måltider og overnatning, alt sammen for at tale på et event uden betaling. Hvad tænkte jeg på? Men jeg gjorde det alligevel.

Jeg investerede min tid i at skabe et godt oplæg for publikum, som jeg kaldte "Words Of Wealth – WHAT økonomien versus HOW økonomien?". Selvom det var et meget mindre publikum end jeg var vant til – med kun omkring 20 deltagere – blev min præsentation godt modtaget. I mit hoved tænkte jeg: "Værst case, mit oplæg virker på rummet". Og selvom jeg aldrig solgte noget konkret ved eventet – som for eksempel et produkt eller en pakke – så var den økonomiske gevinst, jeg fik fra dette oplæg, omkring 50 gange større end de udgifter, jeg havde haft ved at rejse derhen. Flere deltagere kontaktede mig senere for hjælp. Selv om jeg aldrig havde tilbudt noget, de kunne købe, opdagede jeg, at det ofte er økonomisk mere fordelagtigt for mig at tale uden betaling, så længe jeg har mulighed for at sælge fra scenen.

Offentlige taler er ofte en nøglefaktor for mange virksomheder, da det skaber en markant forskel i din virksomhed. Bøger er også en god nøglefaktor for mange. Måske kan du gøre noget lignende i din karriere eller virksomhed for at øge din indtjening eller styrke din troværdighed med ‘Power Time’?

Når du opdager dine nøglefaktorer, finder du ud af, hvad der giver dig "power time". Det er aktiviteterne, der udnytter din værdi på bedste vis. Min værdi som taler er at hjælpe folk med at ændre deres tankegang, og det er derfor, jeg bruger offentlig tale som et middel til at udnytte denne værdi. Formlen for rigdom er ganske enkel: VÆRDI x LEVERAGE. Øg din værdi og udnyt den på den største mulige målgruppe. Du kan endda udnytte din værdi til en lille niche, og formlen vil stadig virke.

For at uddybe dette, lad os tage et eksempel på en mekaniker. En mekaniker har måske evnen til at finde og løse bilproblemer hurtigt, men han kan kun arbejde på én bil ad gangen. For at udnytte sin værdi kan mekanikeren vælge at skabe et kursus, der lærer andre mekanikere at finde bilproblemer hurtigt. Værdien er den viden, han besidder, og leverage ligger i den store gruppe af mekanikere, der ønsker at lære. Et alternativ kunne være, at mekanikeren ansætter flere personer og tjener en del af deres indkomst. Dette vil dog kræve en yderligere nøglefaktor – evnen til at markedsføre, administrere folk og drive en større virksomhed.

Da jeg drev reklamebureauer i 80’erne, lærte jeg meget om leverage. Det tog mig næsten et år, før det gik op for mig, hvordan jeg kunne bruge denne viden til at øge min indkomst. Lad os gøre det enkelt i regnestykket: Hvis jeg tjente $300 per time som designer og producent af reklamekampagner, var der kun mig og min partner, Alan Knights, der havde ansvar for salget. Vi havde ikke nogen leverage. Vi tjente kun penge på at udveksle tid for penge. Alan, som var ansvarlig for salget, havde mere leverage end mig.

Så jeg begyndte at ansætte folk med samme talent som mig selv. Min første ansættelse blev betalt $30 per time, men jeg fakturerede ham ud til mine kunder for $300 per time. På den måde kunne vi begge tjene penge – jeg tjente mine $300 per time, og min medarbejder bidrog med yderligere $270 per time. Min timeløn steg fra $300 til $570 per time. Når vi blev mere effektive, ansat vi flere medarbejdere, og mit firma voksede. Efterhånden som vi ansatte flere folk, begyndte vi at tjene langt mere på den samme tid.

Det, jeg gerne vil vise med dette eksempel, er, hvordan du kan bruge værdien af det, du gør, og udnytte den ved at ansætte andre eller bruge teknologi for at multiplicere din værdi.

For at finde dine nøglefaktorer, skal du først overveje, hvad du ønsker at opnå. Tænk derefter på, hvad der kan få dette resultat til at ske hurtigere, bedre, smartere, lettere eller mere profitabelt. Find derefter en mentor, en coach, eller læs om dem, der allerede har opnået det, du sigter mod. Ofte vil det kræve, at du finder din kreative genius for at opdage dine nøglefaktorer.

Hvordan Fluorid og Videospil Manipulerer Vore Liv og Tanker

Fluorid er en substans, der findes i vores vand, tandpasta, te, kaffe, kunstige sødemidler, sodavand, is, babymad og endda supper og gryderetter lavet med vand fra hanen. Hvis fluoridberiget vand bruges til at fremstille disse produkter, bliver de endnu rigere på fluorid. Fluorid var oprindeligt et affaldsprodukt, der blev brugt som et middel til tankekontrol af nazisterne og derefter promoveret som gavnligt for tænderne af virksomheder, der havde behov for at bortskaffe dette affaldsprodukt og som var allierede med nazisterne. I dag er fluorid en gift, men vi er blevet narret til at tro, at det er godt for os af dygtige manipulatorer af sind og penge.

Manipulationen stopper dog ikke her. Over 2 milliarder mennesker spiller videospil verden over, og markedet for videospil blev anslået at være en 90 milliarder dollars industri i Amerika alene i 2020. Ifølge TechRepublic bruger den gennemsnitlige spiller 8 timer og 27 minutter hver uge på at spille. Men når vi ser på dette tal på en uge, er det kun en lille del af den større virkelighed. I realiteten giver den gennemsnitlige spiller 18,3 dage af deres år, eller 439,4 timer. Over ti år stiger det tal til svimlende 183 dage eller 4.394 timer.

Tænk på dette et øjeblik. Hvis du er en regelmæssig gamer og brugte denne tid på et deltidsjob eller arbejdede flere timer, ville du nu have opbygget en pæn sum penge. Eksempelvis, med den gennemsnitlige timeløn i Australien på $34,96, ville du have genereret en ekstra før-skatteindkomst på $153.614. Og selvom du måske tænker, at du ikke er en gamer, eller at du kun spiller lidt, skal du tage et øjeblik til at overveje den tid, du bruger på sociale medier, eller på en enkel app som Solitaire, Subway Surfers eller din yndlingsafledning. Uanset hvad kan det ikke benægtes, at mange af os er blevet viklet ind i et net af vaner, der tvinger os til at bruge betydelige mængder tid på disse aktiviteter.

Videospil er designet til at være vanedannende. Ikke nødvendigvis i klinisk forstand, men spiludviklere arbejder konstant på at gøre deres spil mere interessante for at øge den tid, folk bruger på at spille dem. Dette gælder især for udviklere, hvis forretningsmodel er baseret på køb inde i spillet. For at opnå dette formål er flere ’hooks’ indbygget i spillene for at holde spillerne fanget. Spil, der ”hænger på” spillerne, er bevidst designet. Det er netop vanskeligt nok til at være udfordrende, samtidig med at spillerne opnår små sejre, som motiverer dem til at spille videre. Denne strategi ligner meget designet af et kasino, hvor spillerne får små gevinster, som får dem til at fortsætte med at spille.

En af de mest kendte ’hooks’ er højscore-systemet. Uanset om du prøver at slå den nyeste udgave af Grand Theft Auto eller kun har spillet PacMan, vil det at forsøge at slå en høj score fange spillerens opmærksomhed. For mange spillere er det ikke bare en kamp mod sig selv, men en kamp for at slå andre spillere. I online spil som Fortnite eller andre konkurrencedygtige spil er målet ofte at stige op på ranglisten og opnå anerkendelse blandt venner.

Desuden er ønsket om at ”slå spillet” et af de mest indlysende fælder. Som spiller bliver du konstant opfordret til at ”level up”, finde skjulte ledetråde og opnå små sejre, som gør det svært at stoppe. Denne gradvise opbygning af præstationer kan være vanedannende, og man ender ofte med at bruge timer, der hurtigt bliver til dage og år.

En af de mere følelsesmæssigt manipulerende aspekter er rollespil. I disse spil får spillerne mulighed for at skabe deres egne karakterer og opleve eventyr, der er unikke for dem. Det medfører en følelsesmæssig tilknytning til karakteren og en sværhed ved at stoppe spillet. Mange online rollespil som World of Warcraft bygger på at udforske virtuelle verdener, og den konstante opdagelse – selv af steder der ikke eksisterer – kan være uimodståelig.

Endelig er der også de sociale relationer, der opbygges i spillet. For mange unge, især, kan det virtuelle fællesskab i et spil som Fortnite eller League of Legends blive en vigtig social platform, hvor de føler sig accepteret og forstået. Disse relationer kan få spillere til at vende tilbage til spillet igen og igen, da det skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold, som de måske ikke oplever andre steder i deres liv.

Spil som disse er designet med det formål at holde spillerne engagerede. Jeg har selv eksperimenteret med et spil, Sniper 3D, som hurtigt fik mig til at blive opslugt af det, på trods af at jeg i starten ikke var interesseret i spillets voldelige indhold. Jeg blev hurtigt desensibiliseret og begyndte at se spillet som en måde at få bedre våben og forbedre mine færdigheder. Jeg blev inviteret til et hold, og det føltes som om jeg havde fundet et sted, hvor jeg kunne være accepteret. Men efterhånden begyndte det at påvirke mit virkelige liv – mine vaner, mit humør og min tid.

Sådan er virkeligheden med videospil. De er designet til at være vanedannende, og med stigende markedsføring, social interaktion og følelsesmæssig involvering er det svært at undslippe deres greb. Videospil kan i den grad tage kontrollen over ens liv, hvis ikke man er opmærksom på de strategier, som spillene anvender for at fastholde opmærksomheden og forbruge ens tid.

Det er vigtigt at forstå, at ikke alle, der spiller videospil, nødvendigvis udvikler en afhængighed, men man skal være bevidst om de psykologiske og følelsesmæssige mekanismer, der gør spillet så vanedannende. Tidsforbruget i spil og de effekter, de kan have på vores mentale helbred, må ikke undervurderes. Det er en verden, der kan rumme både positive og negative sider, og det er afgørende at være kritisk overfor, hvordan disse digitale verdener påvirker vores virkelige liv.

Hvordan kan du bruge de enkle strategier til at opnå stor produktivitet og reducere stress?

For at få succes med vores opgaver og effektivt styre den tid, vi har til rådighed, er det vigtigt at finde en metode, der ikke kun virker, men også er til at forstå og anvende. Ivy Lee-metoden, som blev præsenteret for Bethlehem Steel af Lee i 1918, er et glimrende eksempel på en enkel, men meget effektiv tilgang til tidsstyring og opgaveprioritering. Metoden lyder måske simpel, men dens kraft ligger netop i den enkle begrænsning, den pålægger os. Det handler om at vælge de seks vigtigste opgaver og fokusere på dem én ad gangen. Denne strategi var ikke kun en teori, men en praksis, der gav målbare resultater for Schwab og hans team.

Det er nødvendigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er de seks opgaver i sig selv, der gør forskellen. Lee's metode er et eksempel på, hvordan vi kan begrænse os selv, så vi kan få mere ud af det, vi gør. Ligesom Warren Buffet’s 25-5 regel, som også opfordrer os til at vælge kun fem opgaver og ignorere alt andet, viser det, at vi, hvis vi forsøger at forpligte os til for mange ting, ender med at blive distraheret af alt og ingenting.

Men for at få det maksimale ud af den tid, vi har til rådighed, er det ikke kun nok at lave en liste. Man skal også lære at værdsætte sin tid og anerkende dens værdi. Personer, der aktivt værdsætter deres tid, tjener som regel langt mere end dem, der ikke gør det. Hvis du prøver at få et minut fra en succesfuld virksomhedsejer eller en milliardær, vil du hurtigt indse, at tid er en knap ressource. Det handler om at lære at anvende din tid bevidst og effektivt.

Et andet vigtigt aspekt ved tidsstyring er, hvordan man kan bryde arbejdet ned til enkle, håndterbare opgaver, som kan gøres dag for dag. Et effektivt værktøj til dette er mit eget 5x5 To Thrive system. Hver dag, mandag til fredag, bruger jeg fem minutter på at lave en liste over de ting, jeg kunne gøre den følgende dag. Listen opdeles i tre kategorier: "Must Do", "Interested in Doing", og "What’s Bothering Me". Dette hjælper mig med at holde fokus på det vigtigste arbejde og sørger for, at jeg ikke bliver overvældet af for mange opgaver.

Listen er en del af et system, der sikrer, at jeg altid har en klar idé om, hvad der skal gøres, og hvad der kan vente. Jeg bruger ikke fysiske papirer, men en digital fil, som jeg opdaterer hver dag. Hver morgen, når jeg har spist morgenmad, gennemgår jeg listen og prioriterer mine opgaver, hvilket gør det lettere at komme i gang med det vigtigste arbejde med det samme. Ved slutningen af dagen ruller jeg de opgaver, der ikke blev færdige, over på næste dag, og jeg starter processen forfra. På den måde sikrer jeg, at jeg konstant er i kontrol over mine opgaver, hvilket reducerer stress og hjælper mig med at få mere gjort på kortere tid.

Når man bruger metoder som denne, lærer man hurtigt, at det ikke er tid, der skal styres – det er vores egne handlinger og beslutninger, der skal planlægges og struktureres. Overvældelse opstår, når vi undlader at liste vores opgaver, hvilket fører til, at vi glemmer vigtige ting og dermed oplever en slags mental nedlukning. Ved at skabe et system, som dette, kan man opretholde et sundt niveau af produktivitet uden at miste fokus eller følelse af kontrol.

Tid er den eneste ressource, vi har, som altid er begrænset. Der er kun 1.440 minutter hver dag, og derfor er det afgørende at bruge dem effektivt. Hvis du eksempelvis gør det til en vane at stå op en time tidligere eller gå senere i seng, kan du tilføje næsten 25.000 timer til dit liv over tid. Denne ekstra tid kan bruges til at fordybe sig i personlige eller professionelle mål, som måske ellers ville blive forsømt. Ved at værdsætte din tid og fokusere på det, der virkelig betyder noget, kan du udnytte hver eneste dag til at bevæge dig tættere på dine langsigtede mål.

Så, hvad er vigtigt for dig? Hvilke opgaver har du brug for at prioritere, og hvordan kan du begynde at skabe en systematisk tilgang til at nå dine mål? Når du først lærer at værdsætte din tid og opbygge rutiner, som fjerner forvirring og stress, vil du kunne få meget mere ud af hver dag. Tænk på de 1.440 minutter, du har – hvordan vil du bruge dem?

Hvordan man stopper med at bruge tid og penge som undskyldninger for at opnå succes

Alle mine coachingmetoder, som jeg deler med dig i denne bog, er designet til din fordel. Jeg har arbejdet med prominente navne og til tider berømtheder, som kræver 100% fortrolighed. De har givet mig lov til at bruge deres sagsforløb til undervisningsformål, men deres identiteter skal forblive skjulte. Derfor er alle referencer til personer i denne bog ændret for at beskytte deres anonymitet. Jeg er sikker på, at du kan respektere det. Jeg deler gerne disse historier for at give dig konkrete eksempler, og alt, hvad jeg deler med dig, er erfaringer, jeg har tilegnet mig på egen hånd. Nogle af indsigterne og strategierne har jeg opdaget gennem mine egne livserfaringer. Andre kommer fra de store undervisere og mentorer, jeg har haft gennem mit liv.

Den første ting, du skal forstå, er, at du skal stoppe med at bruge tid og penge som undskyldninger for ikke at opnå dine mål. Hvis du bruger tid og penge som undskyldninger, begrænser du dit liv. Derimod skal du bruge tid og penge på en måde, der hjælper dig med at nå dine mål. Når du stopper med at bruge tid og penge som undskyldninger, bliver det et mål i sig selv at opnå succes.

Succes handler ikke kun om, hvor meget du får ud af din dag; et godt liv kommer fra, hvad du putter i din dag. Kvaliteten af din tid er vigtigere end kvantiteten. Aristoteles sagde: "Excellence is a habit" – excellence er en vane. Dette er nøglen til at skabe succes. Hvis du gør kvalitet og excellence til en vane i dit arbejde, vil du helt sikkert opnå succes.

Når du ser på de største ledere og virksomheder i verden, vil du opdage, at de ikke nødvendigvis arbejder mere end andre, men de arbejder mere effektivt. Det handler ikke om at bruge mere tid, men om at bruge den tid, du har, på de rigtige ting. Hvad du gør med din tid, hvordan du organiserer og prioriterer dine opgaver, er det, der skaber resultater. Mange mennesker gør fejlen at tro, at de skal arbejde flere timer for at få mere ud af livet. Men det, der gør en stor forskel, er, hvordan du planlægger og strukturerer din tid.

En god vane er at starte hver dag med en klar plan. Jeg har arbejdet tæt sammen med nogle af verdens mest succesfulde mennesker, og en ting, der går igen, er deres evne til at planlægge deres dag omhyggeligt. De har ikke nødvendigvis en lang arbejdsdag, men de har fokus på det, der virkelig betyder noget. Hvis du ser på din egen dag, vil du opdage, at der er tid, der kunne bruges langt mere effektivt. Uden en plan vil tid bare blive fyldt op med de opgaver, der virker mest presserende, men ikke nødvendigvis de vigtigste.

Jeg vil dele med dig en metode, som jeg kalder "5x5 To Thrive", som hjælper med at øge din produktivitet og fokus. Dette koncept vil blive udførligt beskrevet senere i bogen, men jeg vil allerede nu nævne, at det handler om at vælge de fem vigtigste opgaver, der skal gøres hver dag. Når du har identificeret disse opgaver, prioriter dem som om de er det eneste, du skal lave den dag. Det vil ændre din tilgang til arbejdet og give dig bedre resultater på kortere tid. Denne metode er enkel, men effektiv, og vil have en stor indvirkning på, hvordan du organiserer din tid.

En anden vigtig lektion, som jeg har lært gennem min erfaring, er, at succes ikke handler om at fylde din kalender med så mange aktiviteter som muligt. Det handler om at fylde din kalender med de rigtige aktiviteter. Tid og penge er de to største undskyldninger, vi bruger for ikke at opnå succes. Vi kan være tilbøjelige til at bruge dem som undskyldninger for ikke at tage de nødvendige skridt, der skal til for at nå vores mål. Men hvis vi ser på tid og penge som ressourcer, der kan bruges klogt, bliver vi i stand til at opnå meget mere.

Jeg har arbejdet med mennesker, der har haft travlt hele deres liv, men de har ikke opnået den succes, de ønskede. Den største forskel mellem dem og dem, der har succes, er, hvordan de bruger deres tid. Alle har 24 timer i døgnet. Men de mennesker, der opnår store ting, er dem, der bruger deres tid på de rigtige aktiviteter, og som har en klar plan for, hvad de vil opnå.

Når jeg ser på min egen rejse, har jeg lært, at det er vigtigt at forstå, hvad der virkelig betyder noget. Jeg har set mange mennesker arbejde sig ihjel og stadig ikke opnå det, de ønskede. Men jeg har også set dem, der fokuserer på de rigtige ting, opnå utrolig succes på meget kort tid. At forstå værdien af tid, hvordan man organiserer og prioriterer sin dag, er en af de vigtigste færdigheder, du kan udvikle. Tid er noget, vi aldrig får tilbage, så hvordan vi bruger det, har en direkte indvirkning på vores liv.

Når du begynder at forstå tid på en ny måde, vil du opdage, at du har meget mere tid, end du troede. De fleste mennesker bruger tid på ting, der ikke bidrager til deres langsigtede mål. Det er vigtigt at forstå, at tid ikke er noget, der bare går forbi. Tid er noget, vi kontrollerer, og vi skal tage ansvar for, hvordan vi bruger den.

En god måde at begynde på er at kigge på din kalender og spørge dig selv: "Hvad kunne jeg gøre for at få mere ud af denne tid?" Find de aktiviteter, der virkelig gør en forskel i dit liv, og sørg for at de får den tid og opmærksomhed, de fortjener. Hvis du gør dette konsekvent, vil du opdage, at din produktivitet og livskvalitet vil forbedres markant. Husk, at det ikke handler om at have en fyldt kalender, men om at have en kalender, der afspejler de ting, der virkelig betyder noget for dig.