Hvordan tidens værdi ikke kan måles i penge: Vigtigheden af anerkendelse, følelsen og tidens indflydelse på os

Tid er ikke en lineær størrelse. Den er fyldt med følelser, minder, værdi og også erkendelsen af den tid, vi har brugt. Ny forskning indenfor medarbejderengagement undersøger forholdet mellem motivation, penge og anerkendelse, og finder, at hvordan man har det, er vigtigere end, hvad man tjener. Et centralt fund i undersøgelsen viste, at 70% af de adspurgte mente, at deres mest meningsfulde anerkendelse "ikke havde nogen pengeværdi". Dette var et markant skridt frem fra 57% i en lignende undersøgelse fra 2007. Studiet blev finansieret af Make Their Day, et firma for medarbejdermotivation, og Badgeville, et gamificeringsfirma. De interviewede 1.200 amerikanske medarbejdere fra et bredt spektrum af industrier. Blandt højdepunkterne i undersøgelsen var:

• 83% af de adspurgte mente, at anerkendelse af bidrag var mere tilfredsstillende end nogen form for belønning eller gave.

• 76% fandt ros fra kollegaer meget eller ekstremt motiverende.

• 88% fandt ros fra ledere meget eller ekstremt motiverende.

• 90% sagde, at et "sjovt arbejdsmiljø" var meget eller ekstremt motiverende.

Som Ken Comee, CEO for Badgeville, konkluderede: "Medarbejdere i alle aldre, især den voksende millennial-generation, er motiveret af realtidsfeedback, sjove og engagerende arbejdsmiljøer samt anerkendelse baseret på status frem for håndgribelige belønninger." Denne undersøgelse understøtter det, jeg selv har fundet at være sandt. Værdi kommer ned til, hvordan man har det. Jo bedre man føler sig, jo mere værdi sætter man på den tid, der er årsagen til den følelse. Dette kan kræve, at du læser sætningen en gang til.

TIDSSPARERE OG TIDSPUNKTIGE SPØRGSMÅL

Når vi taler om tidens værdi, skal vi ikke blot tænke på pengene, vi tjener, men på den dybde af oplevelsen, der følger med. At forstå, hvordan du bruger din tid, og hvilke aktiviteter der giver størst værdi, kan være livsforandrende. Hvad gør du, som ikke bliver værdsat? Måske bruger du tid på opgaver, der kun er beregnet på at få anerkendelse, men som aldrig kommer? Måske er det tid til at stoppe og overveje, hvad du gør, der giver størst værdi til andre. Det kan endda være, at du finder ud af, at du har en forretningsmulighed, der er værd at forfølge.

Så hvad er din power time? Hvad driver dine største resultater? Jeg kalder disse 'key drivers'. Key drivers er de aktiviteter, der giver størst gevinst for mindst energi, tid eller indsats. Når vi søger efter de aktiviteter, der virkelig skaber resultater, handler det om at finde de små justeringer, der kan gøre en stor forskel.

Siimon Reynolds, en kollega i reklamebranchen, delte en historie med mig om en blind tigger i en park. Siimon og hans ven stødte på manden, som sad op ad et træ, med en hat foran sig fyldt med få mønter og et skilt, der sagde "Jeg er blind". Siimon, som var i reklamebranchen, tilbød at ændre på skiltet for at øge donationerne. Han tilføjede "Det er forår og..." før "Jeg er blind". Den næste dag havde manden langt flere penge i sin hat. Denne historie viser, hvordan små justeringer, som at gøre noget relaterbart, kan give store resultater.

Det er også vigtigt at forstå, at følelsen af at blive værdsat kan være en af de stærkeste drivkræfter for motivation. Folk er ofte mere motiveret af anerkendelse end af penge, og denne erkendelse kan være den faktor, der driver både personlig og professionel udvikling. Anerkendelse fra kollegaer, chefer eller endda et sjovt arbejdsmiljø kan føre til større resultater og et bedre arbejdsforhold.

En sidste vigtig tanke at huske på er, hvordan vi også kan blive hæmmet af det, vi tror, vi gør for andre. Ligesom det kan være skadeligt for børn, når forældre overbeskytter dem, kan det også være en hindring i andre forhold. Nogle gange kan det være, at vi føler os "behovte", men faktisk gør noget for andre, som de burde kunne gøre for sig selv. At finde balancen i at hjælpe og samtidigt give andre plads til at udvikle sig, er en nøgle til både personlig vækst og effektivt samarbejde.

Hvordan måler vi tid, og hvordan ændrer det vores liv?

Tid er noget, vi alle kender, men svært at forstå. Det, som Albert Einstein så enkelt forklarede, er, at tid ikke er noget objektivt, der kan måles universelt af alle mennesker. I stedet er tid relativ, afhængig af hvordan vi opfatter den og hvad vi føler. “Når du sidder med en dejlig pige i to timer, føles det som et minut, men når du sidder på en varm komfur i et minut, føles det som to timer. Det er relativitet,” sagde Einstein. Dette enkle, men geniale eksempel beskriver, hvordan tid kan føles som noget helt forskelligt for forskellige mennesker og situationer.

Tid kan kun måles af den enkelte i forhold til deres egne oplevelser. Når du måler din egen tid, hvordan gør du det? Er det efter den mængde opgaver, du får løst, eller efter den glæde og de følelser, du oplever? Når vi måler tid ud fra kvaliteten af vores følelser, forstærker vi faktisk værdien af den tid, vi har. Det betyder, at de øjeblikke, der fylder os med de bedste følelser, synes at gå hurtigere, selvom vi føler, at de har en enorm værdi. For eksempel kan et øjeblik fyldt med kærlighed eller en intens oplevelse synes at flyve forbi, men det efterlader os med dyrebare minder, som vi skatter højt.

En erfaring, jeg husker tydeligt, var, da jeg første gang sagde “jeg elsker dig” til min kone. Jeg var på en fest og sad tæt sammen med hende. Vi talte, og på trods af at mange mennesker var omkring os, kunne jeg kun se hende, og hendes stemme var den eneste, jeg kunne høre. Jeg ved ikke, hvor længe dette øjeblik varede, men jeg ved, at det føltes som om det gik hurtigt, og selv efter mange år er det en af de mest værdifulde optegnelser i mit liv.

Denne subjektive oplevelse af tid rejser spørgsmålet: Hvad ville dit liv se ud, hvis du stoppede med at måle det efter antal år, du har levet? Hvad ville du høre, hvis du målte tid ud fra kvaliteten af dine relationer eller den glæde, der fylder dit hjerte? Ville det ændre, hvordan du ser verden, hvordan du hører den, eller hvordan du føler den? I sidste ende kunne det måske endda ændre de beslutninger, du tager hver dag.

Tid, som vi kender det, er en illusion. Vi kan måske forsøge at forstå tid ved at tale om den som en lineær størrelse, opdelt i sekunder, minutter, timer, dage, år og årtier. Men i virkeligheden er tid langt mere fleksibel og relativ, præcis som Einstein forudså. Når vi opdager, at tid er relativ, begynder vi at forstå, at vores opfattelse af tid kan ændre sig afhængigt af vores sindstilstand og de følelser, vi er underlagt. Der er videnskabelige forklaringer på dette fænomen, som f.eks. den kvantemekaniske observereffekt, der viser, at tid og virkelighed kan ændre sig afhængigt af, hvordan vi oplever dem.

Dette fænomen er ikke kun et teoretisk emne, men noget, der også finder anvendelse i vores daglige liv. Hvordan vi bruger tid – hvad vi vælger at fokusere på, og hvordan vi værdsætter vores oplevelser – kan ændre vores oplevelse af, hvordan tid flyder. For eksempel er mennesker, der er passionerede eller engagerede i deres aktiviteter, ofte dem, der føler, at tiden går hurtigt, mens de, der venter på noget, ofte synes at opleve, at tiden går langsomt.

Der er også det interessante fænomen, der sker, når vi ikke bare måler tid i relation til vores egne oplevelser, men også i relation til, hvordan vi får tid til at multiplicere. For eksempel kan én person opnå meget på kort tid, men en entreprenør, der bruger det samme tidsrum, kan få en langt større effekt ved at delegere eller lære andre at gøre det samme. Dette kaldes "leverage" – et princip, der gør, at en handling kan føre til mange gange det oprindelige resultat, fordi flere personer eller flere ressourcer bringes i spil.

Derfor er det vigtigt at forstå, at tid ikke er en konstant, og at vores opfattelse af den kan være præget af vores egne følelser og handlinger. Tid kan virke som en lineær størrelse, men virkeligheden er, at den er flydende og subjektiv. Det er ikke et simpelt spørgsmål om at lægge planer og afsætte tid – det handler om, hvordan vi føler os, og hvordan vi vælger at bruge vores tid på de ting, der virkelig betyder noget for os.

Endtext

Hvordan Tidsforbrug og Prokrastination Koster Din Virksomhed Penge

Tid er en af de mest værdifulde ressourcer, vi har. Når vi taler om prokrastination, er det ofte tidspunkterne, hvor vi vælger at bruge vores tid på opgaver, der kan virke nyttige, men som ikke nødvendigvis er vigtige. Det kan være, at du har organiseret dine filer eller besvaret opkald, men det er ikke nødvendigvis de opgaver, der bidrager til dine kerneprojekter. Selv om du har nået "inbox zero" og har et pænt organiseret kontor, betyder det ikke, at du har optjent de fakturerbare timer, der er essentielle for din forretning.

Det er vigtigt at forstå, at værdien af arbejdet ikke altid ligger i de "nødvendige" men ikke væsentlige opgaver, men i de opgaver, der skaber værdi på lang sigt. Tidsforbrug på opgaver, der er nyttige, men ikke nødvendige, er spildt tid, når de forhindrer dig i at arbejde på de vigtigste projekter. Dette er noget, vi ofte ser i virksomheder, hvor både ledere og medarbejdere kan blive distraheret af opgaver, der ikke nødvendigvis er nødvendige for virksomhedens succes.

Forretningsindehavere, ledere og ansatte kan ofte undervurdere det faktum, at selv små perioder af prokrastination kan have store konsekvenser for den samlede produktivitet. Hvis du og dine medarbejdere for eksempel spilder bare to timer om ugen på at surfe på nettet, kan det hurtigt blive til et stort tab af arbejdstimer. For en virksomhed med 10 ansatte betyder det 20 timers spildt tid om ugen. Det kan være svært at kvantificere den præcise økonomiske kostnad, men undersøgelser har vist, at amerikanske virksomheder hvert år mister milliarder af dollars på grund af prokrastination og ineffektivitet.

Undersøgelser har estimeret, at den økonomiske tab på grund af manglende produktivitet i USA alene ligger på $598 milliarder om året. Dette betyder, at hver enkelt time, der går tabt på grund af ineffektivitet, kan koste din virksomhed alvorligt. Ved at se på dit årsoverskud og dividere det med antallet af arbejdsdage, kan du få et gennemsnit for, hvor meget din virksomhed tjener pr. arbejdsdag. Hvis din virksomhed mister to timer hver dag på grund af prokrastination, er det 25 % af en 8-timers arbejdsdag, som du ikke kan få tilbage. Hvis disse timer havde været brugt produktivt, kunne dit daglige overskud være højere.

Det er dog vigtigt at forstå, at ikke alt tab af produktivitet skyldes prokrastination alene. Der er ineffektivitet, dårlig beslutningstagning, mangel på planlægning og ventetid på andre personer. Det er ikke altid muligt at eliminere prokrastination, men det er muligt at minimere dens indflydelse. Dette kan gøres ved at sikre, at både ledelse og medarbejdere forstår de negative konsekvenser af at udsætte opgaver og arbejder på at forbedre deres tidshåndtering.

Prokrastination er en stor stressfaktor på arbejdspladsen. Når vi udsætter opgaver, skaber det en følelse af at være overvældet og stresset. Det påvirker vores evne til at være kreative og kvalitetsbevidste i vores arbejde. Når vi arbejder under pres og har en tæt deadline, er det svært at være kreativ. Når der er tid til at trække vejret, føler vi os mere afslappede, og vores hjerner er åbne for nye løsninger og idéer. Prokrastination skaber ikke kun stress, det gør os også mindre kreative. Og når kreativiteten lider, lider også kvaliteten af arbejdet.

En arbejdsplads, der er fyldt med prokrastination, vil ofte være præget af en høj grad af stress og utilfredshed blandt medarbejderne. Dette sker, fordi medarbejdere, der konstant føler sig overbelastede, ofte falder tilbage i prokrastinerende vaner. De kan føle sig udnyttede og overvældede, hvilket skaber en følelse af hjælpeløshed, som får dem til at udskyde opgaver yderligere. Dette kan føre til en negativ spiral, hvor både arbejdet og medarbejdernes velvære lider.

Som leder er det vigtigt at stille sig selv spørgsmål som: "Hvordan har du det med din arbejdsbyrde? Er der noget, du behøver hjælp med?" Dette viser, at du er opmærksom på dine medarbejderes velbefindende og deres arbejdsbelastning. En arbejdsplads, hvor prokrastination ikke bliver håndteret, vil hurtigt skabe et klima med høj stress og lav moral.

Der er dog nogle enkle tidstyve, som du kan eliminere fra din hverdag for at reducere prokrastinationens indflydelse. At stoppe med at lave undskyldninger, undgå unødvendige samtaler og sladder, og prioritere dine egne opgaver over andres vil gøre en stor forskel i at øge produktiviteten. At sætte tid af til e-mails og undgå at blive distraheret af reklamer og tv-programmer er også nødvendige skridt mod at forbedre arbejdsflowet.

Det er også vigtigt at forstå, at prokrastination ikke kun er et individuelt problem, men et kollektivt problem. Når én medarbejder udskyder deres opgaver, kan det skabe stress og forsinkelser for hele teamet. Derfor er det nødvendigt at fremme en kultur, hvor det er acceptabelt at tage ansvar og være produktiv uden konstant at blive distraheret af irrelevante opgaver og vaner. At forstå, hvordan disse vaner kan påvirke virksomheden og dens bundlinje, er en vigtig del af at reducere den tid, der går tabt, og skabe en mere effektiv arbejdsplads.