Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский
I .NET-applikationer, der skal understøtte flere sprog og kulturer, er korrekt håndtering af lokaliseringsressourcer afgørende for at sikre, at brugeren får en optimal og kulturelt korrekt oplevelse. Et af de mest anvendte værktøjer til at opnå dette i .NET er brugen af IStringLocalizer og IStringLocalizerFactory. Disse typer muliggør effektiv belastning af sprog-specifikke ressourcer ved hjælp af dependency injection, hvilket sikrer, at applikationen kan håndtere flere kulturer dynamisk.
En grundlæggende fremgangsmåde for at arbejde med lokaliseringsressourcer i .NET involverer flere trin, hvor først projektet skal konfigureres til at understøtte lokaliseringsfunktioner. Derudover skal nødvendige ressourcefiler tilføjes og en tjeneste til håndtering af disse filer implementeres korrekt.
Først og fremmest skal du tilføje pakkehenvisninger til dit projekt for at understøtte de nødvendige funktioner til hosting og lokaliseringsarbejde. Dette kan gøres ved at tilføje relevante pakker til dit projekt, som gør det muligt at arbejde med lokaliseringsressourcer. Når pakken er tilføjet, skal du opbygge projektet for at hente de nødvendige pakker.
Når pakkerne er korrekt installeret, skal du oprette en mappe til ressourcer i dit projekt. Det anbefales at oprette en mappe kaldet Resources, hvor du kan gemme dine ressourcefiler. En sådan ressourcefil kan f.eks. være PacktResources.resx, som indeholder de standardinvariante sprogindstillinger, som typisk svarer til engelsk (US). Indholdet af denne fil kan være simple tekststrenge, der bruges i applikationen, som f.eks. prompts til brugeren som "Indtast dit navn" eller "Indtast din løn".
I en implementering af lokaliseringsressourcer i .NET kan vi oprette en klasse, der håndterer indlæsningen af disse ressourcer. Ved at implementere IStringLocalizer i denne klasse kan vi hente de nødvendige lokaliserede strenge og returnere dem til brugeren. Hvis den ønskede tekststreng ikke findes i ressourcens fil, kan vi give en fejlmeddelelse og vise den søgesti, hvor ressourcen blev forsøgt hentet fra.
I klassen PacktResources bruger vi IStringLocalizer til at hente ressourcer som f.eks. brugergrænsefladestrenge. For metoderne som GetEnterYourNamePrompt() eller GetEnterYourDobPrompt() kan vi anvende standard fallback-mekanismer, hvor systemet automatisk benytter nøgleordet som tekst, hvis den ønskede lokaliserede streng ikke er fundet.
Når projektet er konfigureret og ressourcerne er tilføjet, kan du begynde at bruge disse i din applikation. I Program.cs skal du importere de nødvendige navneområder og konfigurere værtsinstansen til at understøtte lokaliseringsfunktioner. Dette indebærer at tilføje tjenesten, der håndterer lokaliseringsressourcerne, til applikationens servicecontainer.
Efter at have ændret kulturen i programmet, kan du hente den relevante ressourcefil og vise de lokaliserede tekststrenge for brugeren. I et scenarie, hvor brugeren bliver bedt om at indtaste deres navn, fødselsdato og løn, vil de lokaliserede strenge blive brugt til at vise de passende meddelelser. Herunder kan du bruge et system til at sikre, at dataene bliver konverteret korrekt til det ønskede format afhængigt af den kultur, der er valgt.
For at teste lokaliseringssystemet kan du starte applikationen og vælge en kultur som da-DK for at se, hvordan tekstene bliver opdateret til dansk. Dette kræver, at du har oprettet de nødvendige ressourcer som f.eks. PacktResources.da.resx, som indeholder de danske oversættelser. Det kan også være nyttigt at tilføje andre sprog, som f.eks. fransk eller engelsk, så du kan se, hvordan applikationen tilpasser sig efter brugerens kulturvalg.
En vigtig del af at arbejde med lokaliserede ressourcer i .NET er at forstå, hvordan kulturindstillinger fungerer og hvordan de påvirker både tekst og dataformater. Ved at sørge for, at alle strenge og dataformater er korrekt tilpasset den valgte kultur, kan du sikre, at din applikation føles naturlig og brugervenlig for brugere på tværs af forskellige regioner.
I forhold til praktiske aspekter er det vigtigt at bemærke, at ResourcesPath-indstillingen kan konfigureres til at pege på en specifik mappe, hvor ressourcefilerne er gemt. Dette gør projektet mere organiseret og giver dig mulighed for nemt at tilføje nye kulturer og ressourcefiler uden at forstyrre den grundlæggende applikationsstruktur.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tilføje flere versioner af ressourcefilerne for at understøtte region-specifikke variationer af et sprog. For eksempel kan du have en fil som PacktResources.fr-CA.resx til fransk i Canada, hvor visse termer kan være forskellige fra standard fransk.
At forstå og implementere lokaliseringsressourcer korrekt er ikke kun vigtigt for at gøre din applikation tilgængelig på tværs af kulturer, men også for at sikre, at brugerne føler sig komfortable og forståede, uanset hvor de befinder sig i verden.
Hvordan fungerer OData forespørgsler?
OData (Open Data Protocol) er et standardiseret protokol, der giver mulighed for at tilgå og manipulere data over internettet ved hjælp af HTTP. I denne sammenhæng er OData blevet en populær metode til at eksponere data fra databaser som JSON-dokumenter, som derefter kan tilgås af forskellige klienter. Gennem OData kan man sende forespørgsler til en webtjeneste og få svar i et standardiseret format, som gør det muligt at arbejde med data på en struktureret måde.
OData understøtter en række funktioner og forespørgselsmuligheder, der giver stor fleksibilitet i arbejdet med data. For eksempel kan man vælge specifikke datafelter ved hjælp af $select, filtrere resultater med $filter, sortere dem med $orderby, og endda udvide relationer mellem entiteter via $expand. Disse muligheder gør det muligt at hente netop de data, der er nødvendige, og at gøre det på en effektiv måde.
En vigtig funktion ved OData er muligheden for at vælge, hvilke felter der skal inkluderes i svarene. Med $select kan man for eksempel kun få de nødvendige felter, som i eksemplet med forespørgslen på kategorier:
Dette sikrer, at kun de nødvendige data bliver sendt til klienten, hvilket kan forbedre performance ved at minimere mængden af overførte data.
Når det kommer til filtrering, tilbyder OData en lang række operatorer, der kan bruges til at filtrere resultaterne. For eksempel:
-
$filter=startswith(ProductName,'Ch')vil returnere produkter, hvis navn begynder med "Ch". -
$filter=UnitPrice gt 50vil returnere produkter, hvor enhedsprisen er større end 50.
Desuden kan man bruge logiske operatorer som and, or, og not for at kombinere flere betingelser i én forespørgsel. En forespørgsel som denne:
henter produkter, der enten starter med "Ch" eller har en enhedspris på mere end 50.
OData tilbyder også funktioner som concat, der bruges til at sammenkæde tekststrenge, og length, der giver længden af en tekstværdi. Dette gør det muligt at udføre mere avancerede tekstoperationer direkte i forespørgslerne. Derudover er der funktioner som tolower og toupper, som omdanner tekst til henholdsvis små eller store bogstaver, og now, der returnerer den aktuelle dato og tid.
En anden kraftfuld funktion i OData er muligheden for at håndtere relationer mellem entiteter ved hjælp af $expand. For eksempel kan man hente alle produkter i en bestemt kategori ved at bruge denne forespørgsel:
Her vil resultatet indeholde både kategorien og de produkter, der er relateret til denne kategori.
En af de vigtige aspekter ved brug af OData er at forstå, hvordan forespørgslerne bliver omdannet til SQL-kommandoer på serveren. Når man sender en OData-forespørgsel, vil serveren normalt oversætte denne til en SQL-kommando, som udføres mod databasen. Dette kan være nyttigt at forstå, især hvis man ønsker at optimere sine forespørgsler for bedre ydeevne. For eksempel, hvis man sender en forespørgsel som denne:
vil den blive omdannet til en SQL-forespørgsel, som kan være nyttig at inspicere ved brug af logning i serveren. Logs kan afsløre, hvordan forespørgslerne er blevet optimeret eller oversat til SQL, og dette kan give værdifuld information, når man arbejder med store datamængder.
En vigtig forståelse af OData er den måde, det understøtter batch-forespørgsler. Batch-forespørgsler giver brugeren mulighed for at sende flere forespørgsler i én enkelt HTTP-anmodning, hvilket kan forbedre ydeevnen og reducere antallet af netværksanmodninger. Dette er især nyttigt, når man arbejder med applikationer, der kræver flere dataadgange på én gang.
OData kan også være en kilde til komplekse forespørgsler og, hvis det bruges korrekt, kan det være et meget effektivt værktøj til dataudtræk og -manipulation. Men som med enhver teknologi er det vigtigt at bruge den korrekt og forstå de underliggende operationer, så man kan undgå ineffektive forespørgsler, der kan belaste serveren unødvendigt.
For at optimere arbejdet med OData skal man være opmærksom på flere faktorer. Det er for eksempel en god idé at bruge filtrering og sortering så tidligt som muligt i forespørgslen for at reducere den mængde data, der skal overføres. Desuden er det vigtigt at forstå, hvordan man bruger $select til kun at hente de nødvendige felter, hvilket kan forbedre både ydeevne og læsbarhed af resultaterne.
Når man arbejder med OData, er det også nyttigt at være opmærksom på serverens ressourcer og dens evne til at håndtere store mængder data. Det kan være nødvendigt at implementere paginering eller batch-forespørgsler for at sikre, at systemet ikke bliver overbelastet af for store dataudtræk på én gang.