Hvordan magt, bedrag og svig definerede Trumps liv og karriere

Mary Trumps retssag mod Donald Trump og hans familie afslørede ikke kun et personligt opgør, men også et billede af en magtstruktur gennemsyret af bedrag og svig. Hendes anklager om, at Trump-familien bevidst forførte hende til at underskrive fra sin andel i familiens milliardimperium, giver et indblik i, hvordan de mere skjulte dynamikker i magtens verden fungerer. For Mary Trump, der som 16-årig pludselig fandt sig selv med en betydelig økonomisk arv efter hendes far, Fred Trump Jr.’s, død, blev det hurtigt klart, at denne arv ikke var ment som en gave, men som en brik i et større spil om kontrol og penge.

Anklagen om svindel og sammensværgelse rækker tilbage til 1981 og strækker sig over næsten 40 år. Mary hævder, at hendes far blev frataget sin retmæssige arv gennem manipulation og bedrag, og at hendes egne interesser blev "snuppet" fra hende under dække af lovgivning og skattemæssige krumspring. Når vi ser nærmere på Trumps familiedynamik, bliver det tydeligt, at denne form for manipulerende adfærd ikke kun var noget, der fandt sted på den private front. Det blev i stedet et fundamentalt element i den måde, hvorpå Trump-familien navigerede i den offentlige og private sfære.

Trumps evne til at bruge magt og indflydelse på både de økonomiske og politiske områder har ofte været betragtet som et centralt element i hans succes. Men under den facaderede fortælling om en forretningsimperium i vækst og politiske sejr har hans handlinger ofte involveret, hvad man kunne betegne som grænseoverskridende etik. Fra brugen af shell-selskaber og komplekse økonomiske strukturer, der tillader store skattebesparelser, til hans påståede manipulerende opførsel i familiens arveopgør, har hans metoder været præget af en kynisk forståelse af, hvordan systemet kan udnyttes.

I Trumps tilfælde er det klart, at den almindelige opfattelse af moral og etik ikke nødvendigvis gælder for dem med magt. Trump og hans familie har formået at forblive beskyttet mod de juridiske konsekvenser af deres handlinger i en sådan grad, at spørgsmålet om straffrihed og retslig ansvar er blevet en del af deres strategiske spilleregler. Selvom den sociale kontrakt i det moderne samfund kræver, at magthavere stilles til ansvar, har Trump-familien ofte været i stand til at udnytte systemets svagheder og beskytte sig selv mod de alvorlige konsekvenser af deres handlinger.

Det er ikke kun Trumps personlige historie, der er afslørende for vores forståelse af magt og bedrag. Hans vej til magten er et spejl for, hvordan magtstrukturer kan formes og forvanskes, hvordan enkelte individer kan udnytte systemet til deres egen fordel, og hvordan familiedynamik i høj grad kan influere den politiske og økonomiske beslutningstagning. Mary Trumps retssag og hendes afsløringer viser, hvordan et individs kamp for retfærdighed og økonomisk lighed kan blive mødt med store modstandere, der er villige til at bruge alle midler for at opretholde deres magt.

Det er desuden vigtigt at forstå, hvordan sådanne mønstre af magtmisbrug og manipulation kan få langvarige konsekvenser, ikke kun for dem, der er direkte berørt, men også for samfundet som helhed. Når magthavere som Trump-familien er i stand til at operere uden betydelige konsekvenser, sender det et signal om, at den økonomiske og politiske magt i visse tilfælde kan udnyttes til at fastholde de magtstrukturer, der i sidste ende er til fordel for et begrænset antal personer. Dette kan føre til en forvrængning af det retfærdighedssystem, vi stoler på, og fremme en kultur af uforskammethed, hvor loven tilsyneladende ikke gælder for alle.

Hvad er konsekvenserne af Trumps politik på forbrugerbeskyttelse, miljø og sundhedspleje?

I forhold til miljøet var Trumps første Administrator for Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) en af Donalds mest kontroversielle udnævnelser til en kabinetpost. Denne udnævnelse var et klart udtryk for Det Hvide Hus’ støtte til fossile brændstoffer og dets foragt for klimavidenskab. Før hans udnævnelse havde Scott Pruitt opbygget en karriere som Oklahoma's anklager, hvor han angreb den føderale agentur, som han en dag skulle lede. Som en åbenlyst skeptiker af klimaforandringer forårsaget af drivhusgasemissioner, ledte Pruitt sammen med andre republikanske anklagere angrebet på EPA, hvilket resulterede i flere retssager for at blokere regler om ozon og metan samt regler om kulkraftværker. Men det var ikke Pruitts modstand mod miljøbeskyttelse, der førte til hans pludselige afgang efter 18 måneder, da han blev ansat netop for sine anti-miljøpolitikker. Pruitt blev fyret ("resignerede") på grund af almindelig korruption og overdreven udgifter til rejser og kontorudgifter. Han blev også kritiseret for at blande sit personlige og professionelle liv, hvilket førte til adskillige undersøgelser af Inspektøren Generals kontor. Eksempler på hans handlinger inkluderer udgifter på mere end 124.000 dollars til første-klasse flyrejser og 43.000 dollars på et lydisoleret telefonkabin. Han brugte også EPA-personale til at finde en stilling til sin kone og lejede en lejlighed på Capitol Hill til en lav pris fra en lobbyists kone, mens hans sikkerhedsdétachement kørte ham rundt til personlige ærinder. Efter den stigende negative presse blev presset på Trump fra de republikanske medlemmer af Kongressen for at få Pruitt fjernet. Den 8. juli 2018 annoncerede Trump via Twitter, at han accepterede Pruitts afgang, men påpegede: "Inden for agenturet havde Scott gjort et fremragende arbejde, og jeg vil altid være taknemmelig for dette."

Da Andrew Wheeler, en tidligere lobbyist for kulindustrien, overtog EPA som administrator, fortsatte agenturet sin anti-miljø- og anti-arts-politik. I juni 2019 beordrede han, at EPA skulle stoppe finansieringen af 13 sundhedscentre rundt om i landet, der undersøgte virkningerne af forurening på børns vækst og udvikling. Trump bekræftede via Twitter, at han havde valgt Wheeler som Pruitts efterfølger: "Jeg er ikke i tvivl om, at Andy vil fortsætte med vores store og varige EPA-agenda. Vi har gjort enorme fremskridt, og EPA's fremtid er meget lys."

Under Wheeler blev EPA fortsat præget af interessekonflikter og problemer med lobbyisme. Eksempelvis blev flere nøglepersoner ansat, der havde tætte bånd til industrien. David Dunlap, deputy assistant administrator for forskning og udvikling, havde tidligere været policy-direktør for Koch Industries. David Fischer, assistant administrator for kemisk sikkerhed og forureningforebyggelse, havde arbejdet som advokat for den amerikanske kemiindustri. Tilsvarende havde flere andre i lederpositioner i EPA arbejdet for organisationer med tætte bånd til forurenende industrier, som ofte resulterede i beslutninger, der svækkede miljøbeskyttelsen.

I sundhedsområdet forfulgte Tom Price og Alex Azar som Trumps ministre for sundhed og menneskelige tjenester en systematisk nedbrydning af Affordable Care Act (ACA). De forsøgte at reducere tilmeldinger ved at fjerne links til ACA på officielle websider og skar ned på reklamebudgettet med næsten 90 %. De annullerede også billioner af dollars i betalinger, som skulle reducere selvrisikoer og co-pays, og de opmuntrede forsikringsselskaber til at markedsføre "junk health plans" som alternativer til ACA. Samtidig blev millioner af lavindkomstfamilier presset ud af Medicaid gennem nedskæringer og godkendelse af arbejdsforpligtelser på statsligt niveau.