RÅD TIL STUDIEKANDIDATER
I står over for afsluttende eksamener — en af de vigtigste faser i jeres liv, som i høj grad kan bestemme jeres fremtid. Nu skal I til statslig afsluttende eksamen i form af den fælles statslige eksamen (herefter — EGE).
I princippet bestræber de voksne sig på, at proceduren omkring EGE bliver så smertefri som muligt for de studenter. Der findes generelle anbefalinger til organisering af fuldgyldig og korrekt ernæring, optimal arbejdsrytme, reduktion af følelsesmæssigt pres og at overvinde stress. Disse anbefalinger kan hjælpe jer i forberedelsen og under eksamensaflæggelsen. I kan få oplysning om dem via telefon på børne-telefonlinjen 8‑800‑2000‑122. Tilsvarende information findes på webstedet: http://childhelpline.ru/ege/.

For en succesfuld aflæggelse af EGE er det nødvendigt at udvikle en individuel strategi for forberedelse og eksamensaflæggelse. Til det formål må I tage højde for jeres personlige egenskaber, som I kan udnytte for at opnå de bedste resultater til prøverne. I har allerede tidligere gået til eksamen og kan selv vurdere jeres stærke og svage sider. Gennem årene i studietiden kunne I have opnået forståelse af jeres unikke studie­stil, herunder evnen til at maksimere brugen af egen hukommelse, tankeprocesser og arbejdsevne, samt selvtillid og indstilling mod succes. Hvis erfaring med sådanne beslutninger er ny for jer, kan både voksne og jeres kolleger hjælpe jer.
For det første — jeres jævnaldrene, der med succes har bestået eksamen. For at få oplysninger “fra første hånd” kan I ringe til 8‑800‑550‑90‑40 på “EGE-Topkarakter” linjen. Sådanne linje blev lanceret af Rosobrnadzor den 10. april 2014. Her vil tidligere eksaminelever, som har bestået EGE med succes, dele deres erfaring med elever i 11. klasse.
Derudover kan rådgivere være jeres nærmeste og familie, som selv måske ikke har taget EGE, men har erfaring med at bestå eksamener og kender jer og jeres personlige karakteristika godt. Hvis de mangler viden om organisatoriske detaljer, har Rosobrnadzor etableret et call-center, som giver svar på alle spørgsmål relateret til forberedelse og eksamensprocedurer.
Enhver studerende og forælder kan døgnet rundt ringe til 8‑800‑555‑72‑73 og få fyldestgørende svar på alle spørgsmål. Derudover kan studenter få rådgivning via e‑mail [email protected].
Hvis I konstaterer, at nogle personlige egenskaber er svære at håndtere alene, kan I få brug for hjælp fra en specialist. Først og fremmest — skolens psykolog.
Der er tale om angst, når uddannelsesprocessen er forbundet med højt følelsesmæssigt pres. Hvis I har tendens til at opfatte enhver situation relateret til studier som farlig, kan enhver form for vidensprøve fremkalde særlig angst hos jer.
Det samme gælder usikkerhed, når I ikke kan vurdere kvaliteten af jeres eget arbejde, fordi I tvivler på rigtigheden af jeres viden og beslutninger. I kan have tilbøjelighed til konformisme også i andre livsområder, hvis I ikke formår at hævde jeres egen synsvinkel.
Her hører også reaktioner som distraktion, vanskeligheder ved koncentration eller omvendt skiftende opmærksomhed, øget træthed, besvær med nøje og omhyggeligt arbejde og endda stræben efter at være den bedste, mest perfekte.
Lad mig gentage: hvis I ikke kan klare disse vanskeligheder selv, henvend jer til skolens psykolog.

MEMO FOR DEM, DER FORBEREDER SIG TIL EGE
Tænk på et positivt eksamensresultat, afled tankerne der knytter sig til negative forestillinger om eksamensproceduren.
Tænk aldrig på muligheden for et negativt udfald. Man må ikke indstille sig på at mislykkes. Spild ikke kræfter på det — prøv tværtimod at bygge et succeskoncept, planlæg og gennemspil det i detaljer.
Beslut, hvorfor I skal bestå eksamenerne godt, hvilken nytte det giver jer. Overvej, hvilke mulige videreuddannelsesmuligheder der åbner sig ved succesfuld eksamen.

Overhold en korrekt forberedelsesrytme: for bedre indlæring er det bedre at studere lidt hver dag, men grundigt og med eksempler og spørgsmål. Jag ikke et stort volumen materiale, skab ikke kaos og rod i hovedet — en suppe af afrevne videnstråde er ikke den bedste hjælper til eksamen.
Forbered jer i overensstemmelse med jeres biologiske rytmer — nogle klarer bedst at studere om morgenen, andre foretrækker roligere at begynde om aftenen. Det vigtigste er en sund søvnrytme, mindst 8 timers søvn pr. nat.
Hvis I mærker, at I er meget præget af uro og angst, og har lav stressresistens, så tøv ikke med at søge hjælp hos psykolog.
I kan også selv anvende træningsøvelser til styrkelse af psykisk indstilling og reduktion af stressreaktioner. Prøv at vurdere jeres stærke sider realistisk og brug dem aktivt i forberedelsen og eksamensaflæggelsen. Og I vil helt sikkert klare det.

DANNELSE AF KORREKTE INDSTILLINGER FOR EN SUCCESFULD EKSAMEN
Eksempel på formulering af indstillinger for at indstille jer til succesfuld forberedelse og eksamen:
Jeg sidder ved mit arbejdssted.
Jeg indstiller mig på eksamensforberedelse, alle bekymrende tanker lader jeg ligge til side.
Jeg tillader mig at forestille, hvor meget spændende der venter mig efter en vellykket eksamen. Min motivation og ønske om at præstere godt vokser.
Jeg forbliver rolig, selv hvis jeg møder en svær opgave eller materialet kræver længere tid at forstå. Tiden er der; jeg når det hele. En svær opgave kan jeg udsætte og vende tilbage senere.
Selv ét lært emne, ét løst eksempel, én gennemgået regel fører mig videre.
Hvis jeg mærker angst, frygt eller panik, erkender jeg deres tilstedeværelse, men dvæler ikke ved dem. Jeg befinder mig i en tryg situation med hensyn til mit liv og helbred, gør det, jeg ved, kan og som i dette øjeblik afhænger af mig.
Hvis noget ikke går som ønsket, forbliver jeg samlet og rolig. Det er en ny erfaring. Ethvert menneske kan begå fejl. Jeg undgår selvfordømmelse. Fremover kan jeg undgå lignende fejl.
Hvis påtrængende bekymrende tanker overmander mig, indstiller jeg mig på opgavens indhold. Jeg koncentrerer mig om essensen og dets trin. Alt overflødigt vil jeg tænke over efter eksamen. Nu løser jeg opgaven, som jeg tidligere har kunnet klare — og nu klarer jeg den igen.

Eksempel på formulering af indstilling til selve eksamen:
Jeg er klar til eksamen.
Jeg indtager mit arbejdssted og begynder koncentreret at læse opgaven.
Ved uro trækker jeg vejret langsomt og dybt. Jeg har gjort alt for at forberede mig til eksamen. Roen vender tilbage.
Jeg analyserer alle opgaver og vælger dem, jeg kan løse med det samme og let. Jeg kontrollerer dem. Jeg er dygtig. Jeg går videre til næste opgave. Hvis en opgave volder problemer — udsætter jeg den. Jeg vender tilbage og løser den senere.
Jeg ånder jævnt og roligt. Det er kun eksamen. Jeg er i sikkerhed.

ANBEFALINGER TIL FORBEREDELSE TIL EKSAMEN
Forbered et arbejdssted: det er bedst ikke at have unødvendige ting på bordet; placér nødvendige hjælpemidler, hæfter, papir, blyanter bekvemt.
I kan indarbejde gult og lilla i rummets indretning, da disse farver siges at øge intellektuel aktivitet. En enkelt plakat i disse farver kan være nok.
Lav en plan for eksamensforberedelse. Start med at fastslå, om I er “morgenfugl” eller “natdyr”, og brug derefter enten dag- eller aftentimer mest effektivt. Det er også vigtigt klart at fastsætte arbejdsplan for hver dag: hvilke emner vil blive gennemgået og hvornår.
Psykologer anbefaler at begynde forberedelse med det sværeste område for jer. Men hvis det er svært at “komme i gang”, start med det mest interessante og behagelige: I kommer i arbejdrytme — og det går fremad.
Veksl mellem studier og pauser, for eksempel 40 minutters studie og derefter 10 minutters pause. I den pause kan I vaske op, vande blomster, lave let motion eller tage et bad.
Undgå at forsøge at læse og huske hele lærebogen uden videre. Det er nyttigt at strukturere materiale ved at lave planer og skemaer, helst på papir. Planer er nyttige også fordi de nemt kan bruges ved kort repetition.
Gennemfør så mange prøver som muligt inden for det pågældende fag. Disse øvelser vil gøre jer fortrolige med strukturen af testopgaver.
Træn nogle gange med stopur i hånden, mål tiden for løsning af prøver (i del A tager en opgave i gennemsnit 2 minutter).
Under forberedelsen skal I ikke fokusere på, at I ikke magter situationen. En positiv indstilling fremmer indlæring af materiale.
Det anbefales at lægge en hel dag til side til at gentage alle svarkoncepter, igen stoppe op ved de mest vanskelige spørgsmål.

DAGEN FØR EKSAMEN
Mange tror: for at være fuldt forberedt på eksamen mangler blot én nat. Det er ikke altid rigtigt. Psykologer anbefaler, at man dagen før store og vigtige begivenheder holder op med at forberede sig, går en tur, tager et afslappende bad, og frem for alt — sover godt!
Man bør møde op i prøvestedet uden forsinkelse, helst en halv time før testens start. Man bør medbringe adgangskort, pas og flere kuglepenne (for en hver sikkerheds skyld).
Det er nødvendigt at overveje tøjvalg til eksamensperioden: i eksamenslokalet kan være køligt eller varmt, og eksamensproceduren varer flere timer.

HVORDAN HÅNDTERE URO FØR EKSAMEN, KONTROLPRØVE ELLER FREMLÆGGELSE?
Alle mennesker bliver nervøse før eksamen, kontrolprøve, sports­konkurrence eller andre vigtige begivenheder. Det er fuldstændig normalt og endda nyttigt, fordi nervøsitet hjælper os med at fokusere kræfterne på den vigtigste opgave i øjeblikket. Men hvis vi bliver alt for nervøse, vil nervøsiteten ikke hjælpe os med at fokusere, men tværtimod distrahere os.
Der findes flere metoder, som hjælper med at reducere nervøsitet i forberedelsen til en vigtig begivenhed:
Forud få al information om det kommende forløb: hvad vil ske og hvordan, hvad der kræves af os osv. Jo mere vi ved, desto mindre bliver vores nervøsitet.
Forsøg ikke blot at lære materialet udenad, men at forstå det. Hvis det er en kontrolprøve eller eksamen, er det vigtigt at forstå logikken bag materialet; hvis det er sportsbegivenhed, kan det hjælpe at forestille sig bevægelser mentalt før fysisk træning.
Det er bedst at forberede sig på en vigtig begivenhed sammen med andre. Så kan man hjælpe hinanden til at forstå det, man hver især er stærk i.

Studier bør kombineres med hvile. At kunne afspænde er ligeså vigtigt som at kunne arbejde fokuseret og intenst. Derfor bør man også tage sig alvorligt af organiseringen af sin hvile: sørg for at sove tilstrækkeligt, have pauser under studier, afsætte særlig tid til rekreation og bruge den på mest behagelig vis.
To enkle øvelser kan hjælpe med at håndtere overdreven nervøsitet:
Visualisering: “Prøv mentalt at bevæge jer frem i tiden, når den kommende begivenhed allerede er overstået. Forestil jer, at den vigtige begivenhed gik godt, og at I præsterede jeres bedste uden at være nervøse. Hvordan foregik det? Hvordan opførte I jer? Hvordan så det ud udefra? Hvem bemærkede, at I slet ikke var nervøse? Hvordan gjorde I det?”
Forstærkning af frygt: Psykologer har længe bemærket en mærkelig sammenhæng: jo mere vi forsøger at undgå nervøsitet, desto mere begynder vi at blive nervøse. Ved at forsøge at tvinge os selv til ro begynder vi at blive endnu mere anspændte. Så hvordan bryde den onde cirkel?
Svaret kan synes mærkeligt: tving dig selv til at være nervøs.
Afsæt femten minutter og prøv i hele denne periode bevidst at forstærke din nervøsitet. Prøv at fremkalde alle de mest skræmmende og ubehagelige tanker, som dukker op og skriv dem ned. Når tiden er gået, riv papiret itu og smid det væk.

UNDER EKSAMENEN
Eksamensmaterialerne består af tre dele, med opgaver grupperet efter niveau af sværhedsgrad. Der er altid opgaver, som I magter at løse. Opgaver i del C svarer til et højere niveau af sværhedsgrad, men de ligger inden for skolepensum — de er tilgængelige for jer!
I begyndelsen af testen vil I få nødvendige oplysninger om, hvordan man udfylder eksamensskemaet. Lyt nøje til dem, så I kan udføre alle instruktioner korrekt.
Efter udfyldning af registreringsarket, forsøg at fokusere kun på eksamens­situationen.
Først gennemgå hele testen. Vælg de opgaver, hvis svar ikke volder jer vanskeligheder. Løs dem først. Hold en kort pause efter at have løst dem.
I næste fase vælg mere krævende opgaver, som kræver analyse og etablering af logiske forbindelser. Koncentrer jer og løs dem på en måde, I kender. Tag endnu en 2–3 minutters pause.
Tredje fase — løsning af de mest vanskelige opgaver. Forsøg at anvende viden fra beslægtede fag eller områder, systematisér dem; svaret på et fysikspørgsmål kan måske findes i kemi. Prøv visuelt at huske, hvor I har set svaret: hvordan så den side i lærebogen ud, hvilke illustrationer var der? En anden mulighed er at anvende udelukkelsesmetoden og etablere årsagssammenhænge. Prøv at udelukke de mindst sandsynlige svar og behold dem, som ikke strider mod grundlæggende videnskabelige principper og love, analysér de tilbageværende svar og vælg det mest rigtige.
Hvis alle metoder er udtømt, stol på held og sandsynlighed, handl efter intuition og vælg det svar, der “først faldt dig ind”.
Planlæg tid til at kontrollere alle svar, selv de letteste, for at undgå fejl forårsaget af uopmærksomhed og hastværk.
Læs alle spørgsmål til ende. Det hjælper med at undgå fejl under udførsel af testen.

Held og lykke til jer!

RÅD TIL FORÆLDRE
Sammenkoblingen med afsluttende eksamen skaber spænding for familien til studenter: for gymnasieelever er der behov for at organisere deres egen aktivitet, så de kan præsentere deres uddannelse bedst muligt.

De må mobilisere alle deres personlige ressourcer for at opnå de bedst mulige resultater og leve op til egne og forældres forventninger. Forældrene oplever også situationen som stressende, fordi de bekymrer sig primært om deres børns fremtid, da eksamensresultater til dels bestemmer valg af videre uddannelse.
Denne situation er også anspændt for skolens lærerkollegium — resultaterne fra studerendes afsluttende eksamen er en indikator for kvaliteten af de leverede uddannelsestjenester. EGE-resultater er en måde at vurdere lærernes professionelle effektivitet, og disse resultater påvirker størrelsen af stimulans­tilskud.
For at spænding og uro ikke eskalerer til global stress for alle deltagere i uddannelsesprocessen, er det først og fremmest nødvendigt at skabe en gunstig psykologisk atmosfære, som understøtter bevarelse af psykologisk sundhed hos eleverne og fremmer en effektiv forberedelses- og eksamensproces. Det er vigtigt, at forældre og lærere viser en strategi for støtte og hjælp til barnet i denne periode, uden at gøre skoleeksamen til det vigtigste i barnets liv. Netop sådan adfærd vil modvirke mulige adfærdsrisici i ungdomsmiljøet.
Psykologer skelner tre typer af hovedvanskeligheder, som barnet møder under forberedelse eller under den afsluttende eksamen:
– relateret til selve eksamensproceduren;
– relateret til elevernes kognitive processer;
– relateret til elevernes personlighedstræk.
Vanskeligheder forbundet med eksamensproceduren opstår oftest på grund af:
manglende bekendtskab med eksamensproceduren;
ufærdig udvikling af færdigheder til at udfylde svar i eksamensark;
nærvær i eksamenslokalet af mange ukendte voksne;
uforståelse af vurderingskriterier for enkelte opgaver;
uvidenhed blandt elever om deres rettigheder og forpligtelser;
nødvendighed af at løse mange opgaver under tidspres.
Kognitive vanskeligheder omfatter:
mangelfuldt udviklede generelle studiekompetencer;
utilstrækkeligt niveau af aktivitetsorganisation;
svagt koncentrationsniveau under tidspres (tidsknaphed);
nødvendigheden af at disponere tidsressourcer ud fra subjektiv opfattelse af egne kundskaber inden for bestemte dele af eksamensprøven;
nødvendigheden af at opbygge en effektiv rækkefølge af eksamensopgaver ud fra “værdien” af visse opgavetyper (kendskab til pointværdien for hver eksamensopgave).
Udvikling af personlighedsmæssige vanskeligheder påvirkes primært af forholdet til EGE-resultater som overordentligt vigtige. Sådanne holdninger formes ofte i studenten­familien på grund af forældres forhøjede forventninger, hvilket utvivlsomt øger niveauet af personlig angst hos elever og frygten for ikke at leve op til forventningerne og de ressourcer “investering” i eksamensforberedelsen.
Succesfulde resultater i eksamener afhænger ikke blot af udvikling af faglige kompetencer (kendskab til fagligt indhold). Lige så vigtigt er, at gymnasieeleven forstår formålet med eksamen, har sin egen strategi for eksamensskrivning, evner selvorganisation og realistisk vurdering af egne muligheder.

PSYKOLOGISK STØTTE TIL ELEVERNE FRA FORÆLDRE

Betydningen af, hvordan familien opfatter EGE — hvilke samtaler der føres i familien i denne periode om mulige konsekvenser af eksamensresultater for kandidaten — er afgørende. Negative eller hårde forventninger fra forældre om bestemte resultater til afsluttende eksamener kan påvirke elevernes følelsesmæssige tilstand.
EGE’s særlige form (skriftlig form, udfyldning af ark, ukendt omgivelser og personer) kræver større opmærksomhed og samling samt en tidsstyringsstrategi, der er mere passende under skriftlig eksamen. I denne tid har eleverne ikke mest brug for ydre støtte, men behov for et miljø, hvor de kan fokusere fuldt ud.
Derfor er det vigtigt at skabe hjemme

Hvordan kan Monte Carlo-metoden anvendes i kvanteteknologi?
Hvordan påvirker AI og deepfakes moderne militær beslutningstagning og informationskrigsførelse?
Hvordan bevise logiske udsagn i Lean: Conjunction, Bi-implication og Disjunction
At være kosak – et liv i tjeneste, tro og ære
Plan for Improving the Quality of Educational Activities at Secondary School No. 2 in Makaryev Based on the Results of Independent Quality Assessment for the 2018-2019 School Year
Liste over lærebøger, der anvendes i undervisningen på MCOU Skole nr. 2 i byen Makaryeva
Dipolmoment, molekylers polaritet og hydrogenbindinger
Anmeldelser af arbejdsprogrammer i geografi